Tag Archive - valgkamp

Lån din status til Venstre

Venstre satser i valgkampen på at sprede deres budskab massivt på Facebook. Her vil de også gerne have fat i de unge.

Til det formål har Venstre i valgkampen tre aktive apps på Facebook, som på Venstres hjemmeside præsenteres under overskriften ”Bliv digital aktivist”.


Continue Reading…

Facebook – den lille kandidats store chance

Både DR og TV2 har i denne valgkamp taget de sociale medier helt ind i TV-studiet. På TV2 har Mette Vibe Utzon her til aften vist dagens videoer, så alle de seere, der ikke selv følger med på de sociale medier, kan få det hele med. Det gjaldt Alex Ahrendtsen fra DF og Naser Khaders Stem på mig, så får du en kiosk (som dog blev bragt på bt.dk). Også en snarlig flashmob med socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil blev omtalt.

Continue Reading…

Facebook som forsamlinghus

Facebook som forsamlinghus

Kære Facebook-ven. I dag klokken 14 holder jeg Facebookvælgermøde her på min Facebookside. Jeg sidder klar til at besvare dit spørgsmål og diskutere med dig fra klokken 14, hvor chatten åbner. Jeg er spændt på at høre, hvordan du oplever valgkampen og høre dine forslag og idéer.

Sådan skrev statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt søndag på sin Facebook.

Continue Reading…

Der er brug for både valgplakater og Facebook

De sociale medier er vældig omdiskuteret i denne valgkamp. Kan man vinde valget på Facebook? Hvorfor twitter kandidaterne? I artiklen Ekspert: Sociale medier rykker ikke i valgkampen på b.dk siger konsulent Trine-Maria Kristensen:

”Det er politikernes våde drøm at få fat i førstegangs-vælgerne, men det tror jeg ikke, de får, fordi de er aktive på de sociale medier.”

Continue Reading…

Valgkampen er startet på Facebook – velkommen til Venstres Ministeriet

Venstre starter nu valgkampen på nettet med Facebook-spillet Ministeriet. Målet er førstegangsvælgere; præmien er brunch med Statsministeren. Vinderen findes nemlig i valgkampens midte, og kan dermed nyde sin præmie midt i valgkampens blitzlys til en brunch med Lars Løkke Rasmussen.

Facebook-spillet Ministeriet er dermed ikke bare et spil, men mest af alt en måde at sprede Venstres budskaber viralt, få nye vælgere til at tage stilling og ikke mindst, være anledningen til pressestunt så budskabet kan gå fra nettet til alle de andre medier. Der er nemlig gode tv-billeder i Løkkes brunch med førstegangsvælgerne, og endda i en setting som pleaser de billedhungrende 24-timers kanaler: Formiddagsfladen.
I en valgkamp hvor alle billeder (næsten) er gode billeder, er det godt tænkt. Var der nogen, der sagde Dinner with Obama?

Spørgsmålet er selvfølgelig, om Venstre kan vinde valg på den slags? Først en gennemgang af spillet og så en diskussion af mulighederne. For der er helt sikkert potentiale i tiltag som Ministeriet.

Continue Reading…

Anmeldelse: Den norske valgkamp set fra nettet

D.14. september er der valg til det norske Storting, og meget tyder på at det bliver tæt. Valgkampen har allerede være ret beskidt, og de røde har udsigten til at blive slået på velkendte (for danskerne) temaer som integration og skat – også selvom det økonomisk går godt i Norge. Bare ikke godt nok.

Til valget dyster 10 partier, der som i DK spænder bredt over højre-venstre-aksen og lige så vidt i professionalisme hvad angår brug af de sociale medier. Buzzen om Obama-kampagnens brug af sociale medier har ikke kørt forgæves, men det er vist ikke alle der har fulgt lige godt med. Bundskraberne først.

Kystpartiet

Kystpartiet

Parti: Kystpartiet. Har ikke et dansk venne-parti, hvilket hurtigt forklares ved, at vi ikke har os et Vesterhavsparti med kamp for Vestkystens særkende. Endnu.
Link
: http://www.kystpartiet.no/
Sociale tiltag
: Partiet har standardudstyret i orden. De har en blog, er på Facebook, Twitter og har fået produceret nogle videoer. Partiet er dermed et glimrende bevis på, at det ikke er nok at være tilstede på sociale netværk, man skal også bruge dem. De har fx kun 16 tweets på Twitter, og ingen af dem er svar på spørgsmål. Blot budskaber alene. Gab.
Særligt
: Bloggen ligger på Verdens Gangs hjemmeside (svarer til EB.dk), hvilket i teorien burde give debat i kommentarsporet. Men nej. Til gengæld er der i snit omkring 190 brugere, der har gidet at rate partiets indlæg med alt fra 3-4 ud af 5 mulige. Som Lars Løkke, kan partilederen imidlertid sin Facebook. Her reageres på kommentarer og der interageres faktisk med brugerne (ironisk, at det skal omtales som noget særligt og ikke en selvfølgelighed….). Det er også partilederens fan-side der linkes over til og ikke en tom gruppe-side, hvilket befordrer langt mere ethos og pathos som netop et en-mands og enkeltsags-parti skal leve på.
Vurdering
: 3. Overliggeren er blevet løftet, laaaaangt over det niveau.

Høyres forside

Høyres forside

Parti: Højre
Link
: http://hoyre09.no/ – der ligner http://hoyre.no/ til forveksling
Sociale tiltag
: Man kan ”Share-this” på valgte platforme, og gemt under menupunktet ”nyheter” finder man ”Høyre i sosiale medier” med links til alle the usual suspects af sociale medier. Der findes samtidig en lang liste af ”blå-bloggere”, hvis overskrifter feedes ind på siden som et nyhedsbånd. På twitterkontoen er det partilederen der med smileys og dialog, ser ud til at opdatere debatten med links til egen side.
Særlige tiltag
: En widget midt på siden gør det let at melde sig ind, give et bidrag eller signe op til nyhedsbrevet.
Vurdering
: 4. Ikke noget at råbe hurra for, men der er gjort en smule ud af designet og den dynamiske widget samt brug af bloggerne giver lidt ekstra. Men bestemt ikke en ophidsende side.

Senterpartiet

Senterpartiet

Parti: Senterpartiet
Link
: http://www.sp09.no http://www.senterpartiet.no/index.php
Sociale tiltag
: Hele pakken er etableret i et utroligt kikset design.
Særlige tiltag
: De har faktisk lavet en særlig valgkamps hjemmeside, men jøsses hvorfor? I stedet skulle de blot have brugt deres Origo-løsning, som virkelig ser vellykket ud. Origo er en norsk social platform, som alle kan oprette ”soner” og profiler på, og bruge til at interagere med andre brugere. Som med Fremskridstpartiet har de kunne designe deres ”Sone” som de vil, og her gør de fx brug af deres Twitter-feed og et væld af billeder til at skabe liv. Til gengæld er der intet i kalenderen, hvilket kan undre en smule, da valgkampe i høj grad handler om at få folk til at mødes. Et godt eksempel på, hvor usammenhængende partiets webkommunikation synes at være.
Vurdering
: 4. For Origo-tiltaget og deres mange glade bloggere.

krf - Kristelig Folkeparti

krf - Kristelig Folkeparti

Parti: Kristeligt Folkeparti
Link
: http://www.krf.no/ikbViewer/page/krf/forside
Sociale
tiltag: Min kollega, Kezia, jokede i fredags om, hvordan det ville se ud, hvis man udsatte moderne hjemmesider for en 80’er-omgang. Svar? Kristeligt Folkepartis hjemmeside. For alt det sociale er her. Her er blogs, twitterkontoer, facebook, billeder og videoer. Bare i gammel indpakning.
Særlige tiltag
: Ikke rigtig andet end firser-ficeringen.
Vurdering
: 4. Suk.

De Røde

De Røde

Parti: De Røde
Link
: http://roedt.no/

Sociale
tiltag: Igen er standardpakken på plads med Facebook, Twitter, youtube – og så Flickr og RSS. Men designet er langt mere indbydende, og dermed også motiverende til handling. Og så bruges medier til at være sociale med – der re-tweetes og reageres.
Særligt tiltag
: Under navnet Rød Planet blogger hele partiet, hvilket giver god dynamik, men ikke megen debat. Tilgengæld promoveres Aftenpostens Bloggvalg 09, hvor avisens læsere kårer de bedste politiker-bloggere. Hovedsageligt fordi en af de rødes kandidat i Oslo fører valget. Her timer før valgdagen mødes man i øvrigt af en splash-forside, når man går ind på sitet, der gør en opmærksom på, at man kun er 659 stemmer væk fra at få en plads i Oslo. Splash er god til fokus – hvis altså bare folk kom ind forbi selvfølgelig.
Vurdering
: 5. Design og dialog trækker op.

Fremskrittspartiets forside

Fremskrittspartiets forside

Parti: Fremskridtspartiet
Link
: http://www.frp.no/
Sociale tiltag
: ”Pakken” er erstattet med fokus på synspunkter. Det mest sociale promoveret er muligheden for live chat med partiet, samt dens tilstedeværelse på Origo. Her har partiet sin egen ”sone” med 90 medlemmer og en del aktivitet – Sonen var den 20. Mest aktive i sidste uge.
Særlige tiltag: Frp er virkelig reklame-agtig professionel i sin kommunikation på nettet. Her er radioreklamerne samlet, der er holdt fokus på udvalgte budskaber, og man har ikke kastet kræfter efter 2.0.-tiltag som ikke passer til målgruppen.
Vurdering
: 5. For at bruge sociale medier selektivt, webmediet fokuseret, og den eksisterende platform Origo til at inkludere.

Forsiden på "sosialistisk venstreparti"

Forsiden på "sosialistisk venstreparti"

Parti: Socialistisk Venstreparti
Link
: http://www.sv.no/
Sociale
tiltag: Igen. Den faste pakke. Men som med Kystpartiets facebook-væg, er partilederens twitterprofil personlig og diskussionsstartende.
Særlige tiltag
: Partiet har mere dyrket det interaktive end de sociale, og lavet hele to måder at navigere rundt i deres politik.

Op av sofaen – lav din egen tale med partilederen, og send den til en ven. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men bare rolig, der er lagt dig ord i munden, så det ikke kan gå heeelt galt. Men det er dynamisk, lækkert lavet og en god måde at skabe fokus på deres gerne områder. Og så tilføjes et personligt tilsnit til det officielle, idet jeg kan sende en tale om præcis det emne, som jeg mener, at mine venner synes er afgørende for, hvor de sætter krydset. Mailen man modtager med den designede tale er dog helt talentløs. Der er blot et “Hei!”, en linje og et link. Det havde været et oplagt sted at placere nogle vitale budskaber.

Det andet tiltag er et animeret bykort, partiets vælgerguide, hvor man så kan klikke på personer eller ting, og se hvad partiet mener  – barnet = børnepolitik osv.
Vurdering
: 6. Design og dialog giver de første og de gode formidlingskoncepter det ekstra.

Arbeiderpartiet

Arbeiderpartiet

Parti: Det Norske Arbejderparti
Link
: http://arbeiderpartiet.no/
Sociale tiltag:
Pakken er tilbage. Men i ”share-this”-form med små indfeeds og sej webshop. Og så linker twitter-kontoen overtil partiets trumfkort: Vigtigt for dig.
Særlige tiltag:
http://viktigfordeg.no/ kan man skrive sin egen digitale valgplakat på præcist 6 ord eller vælge andres og sætte den på Facebook, Twitter eller Origon derefter.
Her kan man læse mere om partiets holdning til det samme eller se hvad andre siger indenfor emnet – alt sammen lækkert interaktivt lavet. Du kan også rense fladen og se hvad partiet selv, har publiceret. Og selv her, kan du interagere – du kan rate og poste på egen sociale platform. Og med den bonus for partiet, at de høster ens email-adresse i samme omgang og måske endda dine venners, når du sender plakaterne videre.
Vurdering
: 7. Der er dialog, design og interaktivitet på et niveau over talen hos SV, fordi man selv kan sætte egne ord på politikken.

Venstres normale hjemmeside

Venstres normale hjemmeside

Parti: Venstre
Link
: http://www.venstre.no
Sociale
tiltag: Et kig på partiets officielle hjemmeside, og man er nær grædefærdig. Designet og billedbruget er mildest talt trist. Men, finder man ved et tilfælde/googler man partiet ender man på partiets sociale satsning: http://liberal.no/.

Hele pakken er her, og den bliver aktivt brugt i infeeds, så diskussionerne bringes ud til flest mulige mennesker og dermed får størst mulig effekt. For siden er samtidig en social platform, hvor man kan oprette sig og bidrage aktivt til valgkampen. Som fokusfelt har man samtidig taget sociale design-elementer, som tagskyen fx og brugt dem i formidlingen (uden der dog er tale om en folksonomi), hvad der igen er med til at give dynamik og fordrer lysten til at udforske siden (og dermed holdningerne).

Forsiden på liberal.no

Forsiden på liberal.no

Særlige tiltag: Læs ovenstående.
Vurdering
: 8. Havde man turde satse helt på liberal.no, havde det været den ubestridte topscorer og 10 havde været på sin plads. Men venstre.no… Jøsses. At man ikke integrere bedre med sit super-site er en online-dødssynd.

Opsamling

Flere af partiernes nettilstedeværelse føles lidt halvt og uprofessionelt. Nogle har taget mediet til sig og lavet gode formidlingsgreb, men kun få evner at bruge mediet til at engagere og aktivere. Faktisk ser det kun ud til at lykkes for de liberale, men det, at de stadig ikke helt tør satse på deres langt sejere valgkamps hjemmeside, trækker ned af. Der har Arbejderpartiet større held med deres eget site kombineret med det flotte “Lav-din-egen-plakat” site. Mest skuffende er dog at Høyre ikke formår at skabe et mere sammenhængende udtryk – designet halter, og tiltagene virker spredte.

Til syvende og sidst har ovenstående dog ikke den store betydning. For selvom Høyre ikke er noget pralende web-parti (hverken på gammel eller ny skala), står de alligevel til at vinde valget takket være Fremskridtspartiets fremgang. Endnu en gang bevises det, at valget ikke vindes på nettet og at man ikke kan redde alt med kommunikation alene. Men, det er ikke nogen undskyldning for ikke at forsøge!

p.s. for indføring i det norske valgsystem, se: http://www.dagsavisen.no/meninger/article439147.ece

Obamas kampagnechef gæster Frederikshavn

D. 24. september kommer David Plouffe til Frederikshavn for at fortælle om, hvordan han organiserede den største præsidentvalgkamp i USA’s historie. Mange kender ham nok mest fra de utallige emails, han sendte til Obama-tilhængere i valgkampen, og fra de små hjemmegjorte videoer, hvor han i et dæmpet stemmeleje berettede om kampagnens enorme bedrifter.

obamababyFrederikshavn Event, som sammen med Arena Nord står for arrangementet, har betroet mig opgaven at eskortere David Plouffe fra København til Frederikshavn. Jeg håber,  det kan gøre mig lidt klogere på, hvad den 42-årige konsulent fra Delaware er for en fyr. David Plouffe holdt meget lav offentlig profil i valgkampen, men udkommer med en bog snart, som vist skal danne grobund for en ny række foredrag verden over. Input til samtaleemner til den 25 minutter lange flyvetur Kbh-Aalborg modtages gerne (foruden børn og “did you have a good flight?”).

Udover Plouffe underholder Michael Kristiansen, kendt fra Mogensen & Kristiansen på TV2 News, og Jon Tibbs, der har været primus motor på en række OL-kampagner. Frederikshavn Event er nok bedst kendt for deres scoop med at invitere Bill Clinton på besøg i 2006, og i 2007 var det Al Gore og Michail Gorbatjov.

Reblog this post [with Zemanta]

Løkke og Rohde pepper EU op med Twitter

Statsminister Lars Løkke og Venstres spidskandidat til EP-valget Jens Rohde holder i aften kl. 21 et vælgermøde, hvor man kan stille spørgsmål til de to politikere via Twitter. På det fysiske møde svarer de så på spørgsmålene. Ideen er stjålet fra Obama, men det bliver den ikke ringere af.

Jeg er netop blevet interviewet af Oliver Routhe-Skov til TV-Avisen i aften kl. 21, som bringer et indslag om vælgermødet, og hvordan Twitter kan gøre EU mere interessant. Her er mine overvejelser om Twitter-vælgermødet.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

På plus-siden

- Det er et veltilrettelagt mediestunt – DRs indslag alene er det hele værd for Venstre og Jens Rohde. Twitter-vinklen kan være med til at sexe EU op. Hvad der er godt for Venstre, er i denne sammenhæng også godt for EU.
-  Med Twitter rammer Venstre en yngre målgruppe end dem, der møder op til fysiske vælgermøder. Der er ifølge Tweetr.dk kun 11.164 danske Twitter-brugere, så der skal nok mere til at få de unges stemmeprocent hævet op, men det tæller altsammen.
- Alle kan være med, uanset geografi, også dem der bor i Brovst og Lemvig.
-  Flere kan deltage i mødet end dem, der møder op fysisk. Da Jens Rhode fører en national kampagne, er det oplagt at bruge sociale netværk som Twitter til at komme ud i landet. Det kan naturligvis ikke erstatte de fysiske besøg, men supplere dem.
- Det gode ved at man kan stille spørgsmål på Twitter frem for pr. sms er, at alle kan se, hvad hinanden spørger om. Der er altså åbenhed om, hvad der bliver spurgt om og svaret på.
- Det er supergodt med politikere, der tør prøve nye kommunikative formater af. Jo flere der får mulighed for at deltage i den politiske debat, jo bedre for demokratiet.

lars-lakke-rasmussen-larsloekke-on-twitter
På minus-siden

- Det står ingen steder, hvordan udvælgelsen af spørgsmål foregår – er det først til mølle eller særligt udvalgte spørgsmål, de to politikere svarer på? Hvis sidstnævnte – hvilke kriterier foregår udvælgelsen så på baggrund af?
- Spørgsmålene stilles under mødet. Men hvorfor har man ikke åbnet op for spørgsmål i dagene op til mødet? Så kunne man evt. sige, at de spørgsmål, der er blevet tweetet eller re-tweetet flest gange bliver besvaret.
-    Hvad sker der med de spørgsmål, der ikke bliver besvaret ved mødet? Her ville det være nogle nemme point, hvis Jens Rhode sagde, at dem svarer han på efterfølgende på Twitter eller sin hjemmeside efter mødet.
-    Der er afsat en time til mødet. Med oplæg fra de to politikere og spørgsmål fra salen er der ikke meget tid til at svare på Twitter-spørgsmål. Det er ikke ment som en kritik af formen, bare en konstatering af, at selv ikke Twitter kan ophæve den fjerde dimension, tiden.

Forud for mødet vejer plusserne tungere end minusserne. Plusserne er mere substantielle – det handler om valgdeltagelse, EU og demokrati, hvor minusserne mest er kosmetiske ift. formen på vælgermødet. Håber ikke mine demokratiske forhåbninger bliver gjort til skamme i aften.

Fotos: Eget foto + screendump fra dr.dk + screendump fra twitter.com/larsloekke

Page 2 of 2«12