Jeg forsøger her at samle en række danske cases, det er værd at studere nærmere – og som kan inspirere eller afskrække. Jeg håber, at listen kommer til at fungere efter hensigten – nemlig som et sted, hvor jeg opdaterer, når jeg falder over en ny og spændende case. Så nu starter jeg bare fra en ende af…. Giv mig endelig et hint, hvis der er nogle gode (eller dårlige) digitale tiltag, jeg ikke har fået med.

OPDATERES LØBENDE

3F Skævt på Facebook, med en app, der lader brugerne lave deres egen avisannonce. 3F har desuden Facebook-siderne 3F Danmark og Kvindefodboldlandsholdet (alle apps er lavet af Komfo, mens Advice A/S har lavet Skævt-kampagnen)

Aqua d’ors Aquadorable – et socialt netværk for “naturligt smukke” piger.

Arla blogs siden 2004.

Arriva Mukthars Fødselsdag på Youtube. Velskrevet artikel på Kforum om kampagnen.

Babybusiness – DKs første fuldtidsblogger, beskrevet i tidligere blogindlæg.

Børnibyen – netværk for mødre med en klub, som giver sitet indtjening

Cocio krisestyrer med blog, Facebook og Twitter. Alt sammen samlet på deres website.

Danske Bank – Mind Your Money på Facebook. Endnu et digitalt tiltag fra Danske Bank. Tidligere kampagner i lyset af finanskrisen: Din Mening (med videoer fra utilfredse kunder) og Bedre Bank.

DBA med Facebook-app’en Forårsoprydning hvor de gør det nemt at slette sine grupper og fansider (tak til @jesperoutzen for tippet). Det undrer mig, at Facebook har godkendt den app, eftersom den jo går imod Facebooks DNA, hvor man skal være med i så mange grupper som muligt…? Jf Burger Kings kampagne Sacrifice, som Facebook lukkede ned, da den tilbød folk en Whopper, hvis de ofrede (dvs. slettede) nogen af deres venner.
Den Blå Avis er i øvrigt et godt eksempel på et offline-medie, der har transformeret sig til et socialt onlineforum, og som oven i købet tjener penge på det (samt tjener på krisen)

DBU har lanceret en ny hjemmeside med en overflod af sociale features (tak til Trine-Maria for tip).

DOFbasen er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) brugerdrevne database over observationer af fugle

Energi Nord med Lys i Afrika på Facebook (tak til Jonas, se kommentarer)

Friis og Company rækker ud til modebloggere. Er også på Twitter.

Gyldendal på Twitter med #fredagsbog, hvor folk kan twitte om den bog, de læser pt og vinde bogpræmier.

Hjemmeværnet på Facebook, hvor man kan teste, hvilken Hjemmeværns-type man er (jeg er typen, “der er med på den værste” og en “rigtig drengerøv” – mon ikke alle kvalificerer til hjemmeværnet så?) (tak til Charlotte, se kommentar)

Just-eat.dk uddeler rabatkoder på Facebook (tak til KatalyzerAPS for tip)

Jyske Bank har Havkatten på Facebook, men er nok mest kendt for deres web-tv.

Kforum – velfungerende (og økonomisk rentabelt) strategisk netværk for K-folket.

Kulturarvstyrelsens 1001 Fortællinger – læs om 1001 steder i Danmark og tilføj din egen fortælling.

LO – Nej til nedskæringspakken på Facebook.

MSN med StyleGallery - modeunivers, der fungerer som virtuel garderobe.

Normann Copenhagen – med blog og på Twitter og Facebook

Novozymes “I do 30″ – sådan brander du enzymer i vaskepulver med Facebook og Youtube.

PostDanmarks blog (som ser ud til at være gået lidt i stå)

Republic of Fritz Hansen – Twitter, Facebook og en blog. Lækkert udført.

Roskilde Festival på Facebook og med mobile services

SAS Scandinavian Airlines på Facebook.

Skanderborg Kommune med idéstormen ideoffensiv.dk, hvor borgerne kan komme med idéer til kommunen. Den første danske idéstorm og stadig i fuld vigør (lavet af Social Square)

Sticks’n'Sushi – fører kampagne på menukortet, t-shirts, Facebook og Youtube.

Superbest – åbnede og lukkede en kundeblog som krisekommunikation. Eksempel på what not to do. Læs tidligere blogindlæg om sagen.

Telmore – fra slagtilbud til dialog på Facebook. Læs Annas blogindlæg, som satte gang i dialogen.

Wupti med Wupti-Pede på Facebook, som  har over 180.000 fans og en levende wall.

Se liste over danske virksomheder på Twitter (tip mig om andre på @astridhaug)

Se liste over idéstorme til inspiration

Opdateret 21.53:

Ganske rigtigt – @aplusk vil gerne hjælpe…

Twitter viser igen sit værd som informationskanal fra et kriseramt sted til omverden. En række haitianere, som @carelpedre og @RAMhaiti har løbende twittet fra Haiti, og i takt med at flere og flere journalister kommer til øen, stiger mængden af folk, der twitter deres umiddelbare oplevelser.

Samtidig viser nettet sit værd som en fantastisk kanal til mikrodonationer. Amerikansk Røde Kors har indsamlet 5 mio. dollars via sms-donationer af 10 dollars. Samlet melder de om donationer for 100 mio. dollars.

Dansk Røde Kors har lavet “Start din egen indsamling” – her kan kendte og alle andre sætte et konkret mål, fx 10.000 kr. og så ellers invitere deres venner til at donere, fx via Facebook. Det minder meget om nogle af de indsamlingsmuligheder, vi har set i amerikansk politik, og som virker i USA.

Både Facebook og Google støtter også indsamlingen til ofrene i Haiti, og Apple samler ind via iTunes.

Der er altså digitale indsamlingsmuligheder en masse, så må vi bare håbe, at nødhjælpen kan komme frem…

Klik her for at se den indsatte video.

Vi havde hver i bedste Twitterstil fået 140 sekunder til vores indledende præsentation. Her en kort gennemgang af mit indlæg om politikeres brug af Twitter:

Politikerne twitter
En oversigt fra Twittertinget.dk viser, at alle partier undtagen DF og EL repræsenteret på Twitter. Men der er stor forskel på, hvor aktive deres Twitter-konti er, samt med hvilken ynde de formår at twitte.

Lad os se nogle eksempler på et par af dem, der er særligt værd at nævne.

@vestager: Hun skriver poetiske tweets og har fundet sin helt unikke stil. Der er nogen, der synes, det er for meget (men de kan jo så lade være at følge hende) og andre, som synes det er befriende og modigt. I hvert fald er det så ægte, at det ikke kan være fabrikeret af en spindoktor.
Per Vers udtrykte sin begejstring for en poetisk brug af Twitter, som jo også kendetegner hans måde at bruge mikrobloggen på.

@larsloekke: “Han” omtaler sig selv i 3. person i sine tweets. Han overholder ikke begrænsningen på de 140 tegn, og henviser ofte til Facebook i stedet for at bruge Twitter som selvstændigt netværk. Han har endnu meget at lære, hvis han vil twitte med større autencitet.

@IdaAuken: Hun repræsenterer generationen af indfødte på nettet. Hun forstår instinktivt mediet og bruger det på dets præmisser. Hun svarer, går i dialog og bruger Twitter-lingoen (followers) naturligt.

En god Twitter-strøm er kendetegnet ved, om man er en del af snakken og dermed af netværket. Ellers står man udenfor og spammer folk med sine præfabrikerede budskaber. Den slags er der andre kanaler til, såsom pjecer og pressemeddelelser.

Mere kunne jeg ikke nå på mine 140 sekunder :-)

En nylig undersøgelse viser, at 60 procent af de adspurgte politikere “vil oprette en profil på Facebook; omkring halvdelen vil starte Facebook-grupper, ligesom rigtig mange debatlystne politikere vil kaste sig ud i blogs.” Kim Elmose og Peter Mose konkluderer derfor i deres debatindlæg på Kforum: “Det er intet mindre end en web-eksplosion, der slår alle tidligere valgkampe.”

Selv om jeg er fortaler for brug af sociale medier, kan jeg ikke lade være med at få en lidt flad fornemmelse med udsigten til et “digitalt” valg. For hvordan bliver diverse Facebook-grupper og -profiler ikke? Fyldt med tomme paroler, budskaber i et væk, men ingen dialog? Suk.
Nedenstående er en huskeliste til de 60 procent, der nu er på vej ud på det sociale net.

7 gange grønt lys…

1. Mød mennesker
Valgkampen handler om at få flest mulige mennesker engageret i din sag. Og gerne så meget, at de ikke bare stemmer på dig, men også at de får andre mennesker til at gøre det samme. Fokuser derfor ikke på Facebook eller Twitter, men på alle de mennesker, du kan møde via de sociale medier. Det er dem, der er vigtige. Ikke det at være på.

2. Få opmærksomhed
De færreste lokalpolitikere kan bryste sig af et CV med ministererfaring eller omtale i de nationale medier. Det vigtigste, du som ukendt kandidat skal sikre dig, er, at du bliver husket. Om det er ved at male gågaden rød eller dele grønne æbler ud i S-toget, er helt op til din og dine kampagnefolks fantasi. Men som ovennævnte indikerer: Når alle løber på Facebook, er der intet mediestunt gemt i nyheden om, at du nu også er på. Måske du i stedet skulle dele æbler ud – digitalt? Lykønske vælgere på deres fødselsdag – med digitale lagkager og flag.

3. Svar dog
Fokuser på at komme i kontakt med folk, og få dem til at give dig deres meninger. Alle kan lide, når folk lytter til dem. Undlad derfor at have ubesvarede beskeder på din Facebook-væg eller i din mailbakke. Du ville jo heller ikke ignorere folk på gaden, vel?

4. Vær konkret
Lad være med at aflire dit partis paroler. Der er ikke noget mere kedsommeligt end at lytte til de samme sange igen og igen. Og igen. Kigger du på en ung kvinde, så spørg hende om det, der er vigtigst for hende, og giv hende et svar, der er skræddersyet til hende. Også online.

5. Hold fast i din kampagne
Der er så mange, der mener, at man “skal” det ene eller det andet i en valgkamp. Have en valgplakat, et valgkampskontor, en Facebook-gruppe osv. Listen varierer fra valgkamp til valgkamp, og den vil altid være umenneskelig i sit hele (se nærværende liste). Det vigtigste grønne lys er derfor, at man skal udvælge præcis de mennesker, man vil lytte til, og det fokus, man vil have.

6. Gør som dine venner
Hvor mange mennesker når du med dine budskaber i dag? Brug de kanaler, du i forvejen har tændt. Brug dine venner på Facebook og følgere på Twitter til at nå deres venner og bekendte. Men gør det ved at se på det, de snakker om i forvejen. Du kan kun komme ind i nye vennekredse, hvis du agerer lidt mere som dem. Send ikke en parole, men en pudsighed eller en detalje fra hverdagen, og brug denne form for ikke-politiske budskaber til at skabe potentielle politiske kontakter.

7. Saml på kontaktoplysninger
For at kunne få fat i folk skal du have deres kontaktoplysninger. Hvis du vil sende pressemeddelelser ud til lokalområdet, så sætter du dig jo også ned og bruger en time på finde alle de e-mail-adresser og telefonnumre, som lokalmedierne skilter med. På nettet gælder samme logik. Du skal bare have et godt nok indhold til, at folk vil udlevere informationerne gratis. Det kan være afstemninger, der kræver e-mail for at virke, kommentarer, der kræver registrering osv.

7 gange rødt lys…

1. Stop med at tro, at sociale medier er et tryllemiddel
Sociale medier er ikke de vises sten. Der kommer ikke nogen magisk effekt ud af dine blogindlæg eller dine Facebook-opdateringer. Det er, hvordan du kommunikerer med folk med hvilket budskab, der er afgørende. Ikke at du kommunikerer.

2. Stop med at tro, at venner kan fås på få sekunder
Du kan ikke bare tænde for en mægtig Twitter-konto eller blog. I de sociale medier skal du opdyrke en modtagerskare. Det er kun statsministeren, der kan gå fra 0 til 1.000 venner på Facebook på små tre uger. Det kræver tid, kærlighed og knofedt at få skruet noget godt sammen, som folk rent faktisk læser.

3. Stop med at isolere dig – deltag i andres fora
Hvis du virkelig mener, at du er til sociale medier, så skal du også se ud over dine egne kontoer. Det nytter ikke noget at vente på brugerne hjemme på egne sider. Gå i stedet ud og diskuter på blogs, i netværk eller på dine konkurrenters Facebook-vægge. Skriv din mening, når Politiken og Berlingske Tidende spørger på deres sider, og tag dialogen med brugerne der, hvor de er. Det åbner for et bredere publikum, og du får sat dig selv i spil på nye måder.

4. Stop med at være opgivende
Sværere er det heller ikke. Sociale medier er ikke raketvidenskab. De er bare ikke som andre medier, fordi de netop kan være yderst sociale. Synes du, Facebook er underligt, og Twitter ligeledes, men gerne vil i gang, så fang familiens teenager til en snak, og lyt beredvilligt til hans eller hendes erfaringer. Du kan også fordybe dig i de mange gode råd, Kforum er fyldt med på området, om alt fra “hvordan du undgår fiaskoer på Facebook” til hvem du skal følge på Twitter.

5. Stop med at sprede dig for meget
Husk, at du kun er et menneske, og selv om du sætter fikse tjenester op til at dobbeltposte alle dine indlæg på hele nettet, så skal du også kunne håndtere dialogen selv samme steder. Ellers begynder du at få kritik og bliver nødt til at undskylde dit fravær. Hvis du spreder dig over for mange ting, for længe og for meget, kan du risikere, at det hele bliver ligegyldigt og dermed også lige meget.

6. Stop med at spamme
Ingen gider at blive spammet. Alt med måde, ellers skjuler de dig på Facebook, trykker unfollow på Twitter og markerer din e-mail som spam. Eller værre: fortæller deres venner, at du er en syg stalker-type, der ikke har et liv, og som de ikke skal stemme på. Ligesom der i alle forhold er en hårfin grænse mellem “at være på” og være klæbende, kan man også overtræde folks grænser ved at voldtage deres indbakker.

7. Stop med at stoppe
Den aktivitet, du har lagt for dagen under valgkampen, må du ikke gå væk fra, hvis du bliver valgt ind i byråd eller kommunalbestyrelse. Tværtimod. Opnår du valg, gælder det om at skrue en smule ned for aktivitetsniveauet, men opretholde de gode vaner med at behandle vælgerne som de mennesker, de er, uanset om de henvender sig på nettet eller på gågaden. Sæt eventuelt din deltagelse lidt i system, så det ikke drukner i mødekalenderen og papirarbejde.

Artiklen blev oprindeligt bragt på K-forum