Tag Archive - sociale medier

100 idéer til sociale medier

Alle kan oprette sig i sociale netværk, lave en blog eller skabe en social platform, men udfordringen er at finde det rette formål, de relevante succesparametre og at afstemme kommunikationen til brugerne. Vi – Astrid Haug og Anna Ebbesen – vil gerne hjælpe dig på vej med disse 100 idéer til sociale medier.

Drop buzzen

  1. Professionelle kommunikatører bør se ud over de mange digitale buzzwords, såsom blogs, Facebook og web 2.0, og i stedet fokusere på essensen: Kommunikation handler om, hvad vi vil med hinanden.
  2. Glem alt om teknologi. Det handler om mennesker.
  3. Uden den gode idé, hårdt arbejde og spændende indhold er web 2.0 intet værd.
  4. Lyt til elefanterne, dvs. brugerne, hvis du ikke vil trampes ned. Indstil dig på nye vilkår
  5. Verden er ved at forandre sig til et sted, hvor brugerne tager teten og kommer til orde.
  6. Brugerne sidder ikke i sofaen og venter på dig.
  7. Næste generation af vælgere, brugere og købere vokser op med mobiltelefon, flere online-identiteter og en følelse af, at de vælger verden til – ikke omvendt.
  8. I princippet kan den enkelte bruger påvirke nettet, lige så meget som en stor virksomhed eller organisation.
  9. Netværket omkring dig og det, netværket siger om dig, er lig med budskabet i digital netværkskommunikation.
  10. Dit brand er med andre ord, hvad folk siger om dig.
  11. Du skal ville dine brugere – det er en af forudsætningerne for at klare sig i den digitale verden.
  12. Derfor kan man lige så godt give brugerne taletid på egne digitale platforme – frem for hos konkurrenten.
  13. Udfordringen for kommunikationsfolk er at anskue kommunikationen som en deltagelse i én eller flere simultane samtaler.

    Bliv en del af nyhedsstrømmen
  14. Med et godt netværk kan man nogle dage nøjes med at få sine nyheder via andre. Saml, del og gør verden klogere.
  15. Skab rammerne for at andre kan snakke.
  16. Spot potentiale – både internt og eksternt. Er der nogle kommunikatører I skal have fingre i?
  17. Giv! Internettets dna er videndeling. Det er heri, værdien ligger for den enkelte bruger, og heri, potentialet findes for professionelle kommunikatører.Lær at lytte
  18. Find jeres fokus – hvad er relevant for jer at lytte efter?
  19. Kig på jeres viden om brugernes adfærd på eget site – hvad gør de?
  20. Identificer relevante kilder på nettet. Hvem er de vigtigste for jer?
  21. Vurder situationen – hvad skal I reagere på?
  22. Overvåg nettet, ikke kun jeres egen hjemmeside.

Før du går i gang
23. Definer formålet med den digitale strategi. Er det produktudvikling, kundeloyalitet, bedre kendskab, mersalg eller noget helt femte?
24. Opstil delmål. For at opleve små succeser i det daglige arbejde med at nå målene skal målene brydes ned i små målbare enheder, eksempelvis antal brugerreaktioner på en dag, antal re-tweets på en uge eller antal nye profiler.
25. Hvordan kan I se, om I når jeres mål? Sørg for at have det rette statistikprogram eller dataknuser-software.
26. Kortlæg jeres kommunikation om kundeservice, salg, medieprodukter m.m. Er der noget, der skal rykkes rundt på, før I kan implementere den digitale kommunikation?
27. Definer, hvordan den digitale kommunikation spiller sammen med virksomhedens eller organisationens andre initiativer.
28. Lav en plan for flowet – hvordan skal brugerne opdage jeres nye tiltag?
29. Hvilke værktøjer passer til budskabet?
30. Hav mod til at teste nye metoder. Måske overrasker brugernes digitale adfærd.

Tænk på brugerne
31. Spild ikke brugernes tid.
32. Drop den interne organisationsstruktur i den eksterne kommunikation.
33. Fokuser på at give brugerne det, de mangler.
34. Husk at brugernes behov ikke nødvendigvis er de samme som virksomhedens – sæt jer i brugernes sted.
35. Undersøg brugerne. Hvad ved I om jeres medlemmer eller kunder? Hvem er de, hvornår er de online, hvad bruger de nettet til?
36. Tænk brugerne ind i den daglige drift. Hvis målet er loyalitet via relationsskabelse, skal der også afsættes tid og ressourcer til at svare på brugernes henvendelser.
37. Sæt det i system. Både bruger og afsender er bedst tjent med at vide, hvad man går ind til.
38. En god blog fx skaber synlighed, netværk og dermed afledt indtjening.

Omfavn bloggerne
39. Blogs er ikke længere et undergrundsmedie, men en integreret del af mange danskeres kommunikationsvaner.
40. Ifølge Danmarks Statistik læser hver tredje danske internetbruger blogs, mens knap hver femte internetbruger selv skriver blogindlæg.
41. Der er langt flere, end du tror. Der er 130.000 registrerede blogs i Danmark, hvoraf cirka halvdelen er aktive, ifølge overskrift.dk.
42. Bloggerne kan få magt. 90 % angiver, ifølge Nielsen Online, at de stoler på, hvad de læser på nettet.
43. En blogger kan hurtigt gå fra ukendt til stjerne i nichen.
44. En blogger kan gå fra ukendt til stjerne på landsplan, så snart de store medier opdager vedkommende.
45. Bloggeren kan gå fra ukendt til stjerne på verdensplan, hvis vedkommende arbejder hårdt nok for det.
46. Hold øje med blogs inden for jeres område. Der kan snildt være vokset en blogosfære frem, siden sidst du tjekkede.
47. Kun ganske få lever af at blogge i Danmark. Langt de fleste danske blogs er en fritidsfornøjelse. Husk det, når du går i dialog med bloggerne.
48. Selv om man kan oprette en gratis blog på to minutter og ordet er frit, er det stadig de færreste, der vælger at gøre det. Og mange af dem, der gør, holder op med at blogge efter nogen tid.
49. Hjælp jeres indhold på vej, så det kan vandre. Det er ikke nok, at det er godt.
50. Skriv debatskabende. Jo flere kommentarer, jo flere folk får e-mail, når der sker noget nyt.
51. Giv credits til andre. Jo flere links, der er på bloggen til andre blogs, jo flere besøg vil bloggen få.
52. Bloggen kan fungere lidt som den gamle pressemeddelelse, der vandrer rundt i medielandskabet via Ritzau. Blogosfæren kan behandle dit indlæg på samme måde, og endda hive det over i “de etablerede medier”.
53. De gode blogs skaber et fællesskab sammen med brugerne omkring bloggen.
54. Omklamr ikke bloggerne på dit område som virksomhed. Det er en fordel at være politisk og økonomisk uafhængig, når man skal blogge ærligt.

Før du selv begynder at blogge
55. Find din egen stemme.
56. Skriv et godt kodeks, så debatten holdes sober.
57. Afsæt ressourcer til at moderere kommentarerne.
58. Opstil rammer for din egen brug, så brugerne ved, hvad de kan forvente. Hvornår og hvordan svarer du fx?
59. Advarsel: Blogging kan gå i blodet og blive en tidsrøver.
60. Der er ikke én måde at blogge på, så find den form, der passer til jer
61. En god tommelfingerregel er at overføre jeres blog-handlinger til den virkelige verden: At have åbne kommentarfelter på jeres blog svarer til at bede folk om at komme hen til jer på gaden og sige deres ærlige mening foran alle andre.
62. Ønsker manikke en sådan synlig udveksling af meninger, er man ikke klartil at tage dialogen.
63. Evaluer og luk bloggen, hvis ingen læser det. Fiaskoer er lærerige.

Skab dit eget Kforum
64. Ønsker man at skabe en platform, kræver det en del mere indledendearbejde og større ekspertise end for eksempel at oprette en Twitter-konto eller en blog.
65. Et netværk tager ikke udgangspunkt i selve produktet eller organisationen,men i de mennesker, der skal anvende det.
66. Hav fokus på, hvad brugerne kan samles om.
67. Hvis du ikke ved, hvad brugerne skal, hvordan skal de så finde ud af det?
68. Overvej, hvad virksomheden eller organisationen kan tilbydebrugerne af materiel eller symbolsk værdi. En dag i rampelyset,en stor præmie, en sej identitet, adgang til ligesindede ellerkvalificeret faglig sparring?
69. Tænk hele flowet igennem. Hvordan kommer de ind på platformen? Hvorfra? Og hvad skal gøre, at de vender tilbage?
70. Det er helt afgørende, at man får platformen til at spille sammenmed virksomhedens eller organisationens eksisterendekommunikation. Ellers er det dyr staffage.
71. Ved at have en redaktion i tilknytning til platformen kan mansikre sig større aktivitet blandt brugerne på platformen ogbedre kvalitet af indholdet.

Brug de eksisterende netværk
72. En oplagt fordel ved at benytte de eksisterende netværk er, at det er gratis at oprette en profil.
73. Det eneste, man som virksomhed eller organisation skal afsætte penge til, er menneskelige ressourcer til at vedligeholde profilen, så der er aktivitet på siden.
74. Et væsentligt argument for at anvende eksisterende netværk er, at brugerne allerede er der.
75. Opretter virksomheden en fanside eller laver en applikation, er man ikke garanteret brugere på siden. Man skal stadig tiltrække trafik.
76. Udvælg de netværk, der passer til organisationens målgruppe.
77. En af de største ulemper ved at anvende eksisterende sociale netværk er, at man ikke har adgang til viden om brugernes adfærd.
78. Dertil kommer, at profilnetværkene rent designmæssigt er begrænsede, da designet ligger fast.
79. Sociale netværk egner sig godt som kampagneværktøj, da det kan være billigere at lave en applikation til Facebook end et kampagnesite.
80. En digital kampagne skal stadig fødes af en god idé.
81. Sociale netværk skal ikke betragtes som en gratis markedsføringskanal.
82. I udgangspunktet er netværkene tomme infrastrukturer. Det er kun i kraft af brugerne og det indhold, de genererer, at netværket får mening. Alle er alligevel snart på Facebook, så du får ingen præmie for at lege lemming.
83. For den enkelte bruger er netværket lig de kontakter, hun har, og det indhold, som hun selv sammen med sine kontakter skaber. Ikke de mærker, du sætter på det.

Gør det let at deltage
84. Gør det nemt at deltage, for eksempel ved at gøre det muligt at anmelde med stjerner eller med et enkelt klik markere, at man kan lide et indlæg, en kommentar eller envare.
85. Gør deltagelse til en sideeffekt, for eksempel »købere af dette produkt har også købt dette produkt« eller »mest læste artikler i dag«.
86. Gennemgå dit webdesign i forhold til, hvordan det muliggør deltagelse.
87. Vend kritik til succes ved at lytte til evt. problemer og forbedre dem.

Gør dit indhold viralt
88. Den gode historie er en historie, der er nem at fortælle videre. Test det på din nabo eller kollega.
89. Den gode historie bryder med konsensus. Alt det, alle ved, er ikke værd at fortælle.
90. Den gode historie indeholder noget magi og originalitet. Er det sandt/falsk, hvem er afsender, hvordan dælen har de lavet det etc. Se eksempelvis Quick Silvers video med surfere på de københavnske søer.
91. Klip din tekst over i bidder, som kan fungere selvstændigt, og gør den tilgængelig for andre.
92. Gør det let at dele indholdet via unikke internetadresser (URL’s) og ved at opfordre folk til at sende linket videre.
93. Video og lyd kan placeres på YouTube, så folk kan linke til det og sætte klippet ind på deres egen hjemmeside.

…og glem ALDRIG den gode overskrift
94. Den gode overskrift skal være kort, fordi folk læser så lidt som muligt online.
95. Den gode overskrift opsummerer artiklens indhold. De vigtigste informationer skal stå først i overskriften.
96. Overskriften skal give mening, selv om den er taget ud af sin sammenhæng, da den ofte står alene og skal være søgbar.

Udfordringer og faldgruber
97. Fortsætter man med at udsende de samme budskaber på nye platforme, høster man ikke gevinsten af de nye muligheder.
98. Man øger stressniveauet i organisationen, fordi man nu også skal publicere indhold på amerikanske tjenester med underligt klingende navne som Twitter og YouTube.
99. Medielandskabet og reglerne for, hvordan man skal begå sig i det, er forandret fundamentalt. Overvej, om det er dyrere på sigt at stå udenfor end at få sig nogle erfaringer?
100. Det offentlige og det private rum er smeltet sammen, når alt, hvad man siger og gør, potentielt kan blive gengivet i medierne. Skriv aldrig noget online, du ikke vil sætte på din t-shirt.
101. Alt hvad man siger, skal betragtes som en offentlig udtalelse, der kan forfølge en. Også selv om der ikke er en synlig mikrofon i nærheden.

Vise ord:
102. Chris Lake fra det digitale konsulentbureau Econsultancy skrev i marts 2009 på sin blog: »Du bliver nødt til at give din sociale mediestrategi tid. Som en god vin har den brug for at ilte«.

BRAGT PÅ KOMMUNIKATIONSFORUM D. 9. OKTOBER 2009 AF ANNA EBBESEN OG ASTRID HAUG

Kommentar: Der er gået lidt koks i tallene, så vi er endt med at have 102 idéer, men nu er det jo ikke en statistikbog, vi har skrevet, så mon ikke, det går….

Reblog this post [with Zemanta]

PdF-konference i Barcelona 20-21. nov.

Personal Democracy Forum (PdF) har gennem flere år afholdt konferencer i USA om politisk digital kommunikation med nogle af de mest hotte navne på feltet. Som de skriver på deres hjemmeside: “For six years, Personal Democracy Forum has been THE place in America where politicos and technologists gather to learn from each other, network, and glimpse the future.”

PdF is Coming to Europe! | Personal Democracy ForumI år har de så valgt at lave en europæisk udgave af konferencen. Gemt mellem tyske bloggere, Obama-kampagnefolk og Barcelonas borgmester står Anna og jeg på listen over talere til konferencen. Vi skal med udgangspunkt i bogen og radikale.net, som Anna er ophavskvinde til, fortælle om, hvordan politikere kan bruge sociale medier til at revitalisere forbindelsen til borgerne.

Det bliver nok ikke det sidste, vi skriver om konferencen her på bloggen.

Reblog this post [with Zemanta]

"Meet Your Fashion Blogger" – Friis & Company soler sig i modebloggernes gode brand

I aften afholdes det første i rækken af en serie af blogger-arrangementer i Friis & Company’s butikker landet over. Men denne gang er det ikke modebloggerne alene, der inviteres indenfor til et sneak peak. Efter lukketid er det derimod modebloggerne, der er værterne, og deres læsere, der er gæsterne. Friis & Company leverer udelukkende rammerne, produkterne og snacks – og nåh ja, lidt PR.

blogevent_programMød din blogger
Fra mandag til torsdag åbner lokale modeblogggere dørene for deres læsere til ”Meet your blogger”-shopping efter lukketid i udvalgte butikker i Århus, Odense, på Østerbro og Købmagergade i Købehavn.

Friis & Company har dermed taget skridtet videre fra at sætte bloggerne i centrum og opnå god PR via deres blogs, til at sætte rammerne for det virke, som bloggerne har. Kommunikationsmæssigt er de gået fra at være producenter af indhold, til at være facilitator for andres snak om og interaktion med deres produkter. Dermed er de et skoleeksempel på hvordan man kan bruge nye medier og de nye medieprofessionelle i sin kommunikation.

…for real…
For en aften er bloggernes medium udskiftet med den fysiske scene. Det betyder også, at afstanden mellem blogger og læser brydes ned, og samtalen gøres mere eller mindre synkron. Nu kan læseren starte en samtale med bloggeren, uden at skulle vente på besvarelsen af en kommentar – de færreste går jo forbi folk i den virkelig verden uden at reagere på et ”hej”.

Hvordan den samtale kommer til at spænde af, bliver interessant at se. Øges venindefølelsen og brandværdien af bloggeren? Eller mindskes den, når bloggeren er trådt ned fra sin blog-pedistal?

…til en omgang co-branding af bedste skuffe…
Journalisten fra Fyens Stiftstidende, der dækker begivenheden, spurgte mig i forbindelse med hendes artikel, om bloggerne kunne tage skade af eventen. Om deres troværdighed ville blive skadet. For ligesom bloggerne er deres blog – de er en uløselig del af det indhold de producerer – så bliver de også en del af Friis & Company for en aften. Det er med andre ord ny-medie-co-branding som Friis & Company har gang i.  Men er det i bloggerne interesse?

…til alles bedste.
Så længe bloggerne selv kan sætte grænsen, er det til fordel for begge parter. Bloggerne får mere omtale, og dermed flere læsere og muligvis også flere tilbud fra PR-firmaer og samarbejdspartnere med endnu mere omtale og læsere til følge. Friis & Company får til gengæld noget eftertragtet coolness, som firmaet har trængt til.

Vitalt for, at bloggernes troværdighed ikke bliver skadet, er, at de fortsat går i og omtaler andre mærker. At de fortsat behandler Friis & Companys produkter, som de behandler andres ( fx ved at skille sig af med produkter, de ikke længere bruger) og vigtigst af alt: at de ikke gentager eventen i nær fremtid. Ellers bliver Friis & Company låst til brandet som bloggeren er, hvilket både vil få personligheden + ægtheden til at forsvinde. I så fald ville bloggeren nemlig miste to ud af de tre ting, der gør bloggeren interessant.

10 råd til offentlige virksomheder, der vil erobre det sociale internet

10goderaadFlere og flere offentlige virksomheder begynder at tænke i sociale medier. Og med god grund. For de sociale medier byder på helt nye muligheder for at engagere og delagtiggøre borgere og andre stakeholdere. Spørgsmålet er bare, hvad I vil engagere med, hvordan og hvorfor? Og ikke mindst: hvorhenne og i hvilken sammenhæng med jeres øvrige kommunikation og forretningsgange? For mens man i høj grad kan gemme sig bag sine kommunikationer i de trykte pjecer og i pressemeddelelsen, så kræver de sociale medier en helt anden form for nærhed og dermed også blottelse.

Af direktør Bo Juni og rådgiver Anna Ebbesen, Advice Digtal.

Inden man kaster sig ud i det nyeste hotte 2.0-navn, giver det derfor god mening at reflektere lidt over tilgangen. Vi har i denne artikel samlet 10 af vores vigtigste råd, når man skal i gang med sociale medier.

1. Identificer de områder, hvor I ønsker effekt
Alle, der har lavet en strategi, vil vide, at den bedste af slagsen består af langt flere fravalg end tilvalg. Det samme gælder for sociale medier. Vil man forsøge at sejre på alle parametre og udnytte alle muligheder på en og samme tid, så bliver resultatet ofte middelmådigt. I den udmærkede bog Groundswell har forfatterne identificeret 5 områder, hvor sociale medier kan komme i spil:

1) Lyt til, hvad brugerne siger om jeres produkter, service og virksomhed (research).
2) Tal med jeres stakeholdere og faciliter, at de taler sammen (markedføring/branding)
3) Understøt salg gennem kunder og fans (salg)
4) Lad kunderne hjælpe med hjælp og support (support/service)
5) Lad brugerne deltage i produktudvikling (innovation)

Som offentlig virksomhed kan man tilføje områder som:
6) Demokrati
7) Holdningsbearbejdning
8) Formidling
9) Uddannelse

Det varierer fra organisation til organisation, hvor det giver størst værdi at sætte ind. Men inden I låser jer fast på de første indsatsområder, så er det vigtigt at definere, hvad jeres ambitionsniveau er.

2. Fastsæt ambitionen (…realistisk!)
Start derfor et sted, hvor sandsynligheden for succes er stor. Det er muligt, at demokrati fx har størst politisk vægtning, men hvis det bare er et pilotprojekt, I er ude i, er det måske bedre at satse på formidling?

Præsentation1-2Det altafgørende spørgsmål er her: Hvor ambitiøse er I? Er der tale om et enkeltstående projekt, eller vil I tænke det sociale ind som strategi på tværs af løsninger og kommunikationskanaler? Har I hele organisationen med jer, eller er det kommunikationsafdelingen, der gerne vil få sig nogle erfaringer? Har I to mand eller to timer til projektet? Realisme i denne fase vil gøre det langt lettere senere i forløbet. Også selvom det kan virke som en nedslående måde at starte på. Husk, at det ikke skal være det nye My.BarackObama.com for at virke for jer. Langt mindre kan også gøre det. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at organisationens og projektets ambition er nogenlunde synkrone, da risikoen for at skuffe ellers er for stor.

3. Vælg, hvor I vil deltage henne
Sociale medier dækker over mange forskellige typer af løsninger. Vil I skabe egne sociale medier, vil I deltage i eksisterende medier eller en mellemting? Og hvis I vil være aktive i eksisterende sociale medier, taler vi så om Facebook, Twitter, nichecommunities, i blogosfæren eller en god blanding? Under alle omstændigheder er det godt at være opmærksom på, at mulighederne er mange, og at det, som alle de andre gør, ikke nødvendigvis er det rigtige for jer. Ofte er det også bedre at starte forsigtigt og så bygge på, frem for at starte bredt og så sløjfe alt det, der ikke fungerer. Det er jo mennesker, I forsøger at engagere – og er det først lykkedes, så vil de også blive skuffet over, at I sådan nedlægger forholdet, når en kynisk cost-benefit-betragtning vurderer, at indsatsen er bedre givet ud andetsteds. Det kan nemt give en negativ reaktion. Bare fordi I forventede 300, vil de 30 engagerede se det som en skuffelse, at I ikke fandt deres engagement som “nok” for en succes.

4. Sæt dig ind i form og kultur, der hvor I deltager
For mange offentlige virksomheder er de sociale medier nyt territorium, og derfor er det en god idé først at observere, udforske og lære kulturen at kende, inden de store satsninger iværksættes. Gør dig altid klar, hvad kutymen er: Hvem er aktive, hvad er de aktive om, hvorfor og hvordan? Brugerne har ofte en klar holdning til “den rette brug”, og selv om I har de bedste intentioner og det gode indhold, så risikerer man at komme skidt fra start, hvis man bryder normer, mangler funktionalitet eller på anden måde falder uden for. Med andre ord: Se jer for inden I buldrer derud af.

Lancerer I jeres eget netværk, så accepter, at der ofte vil opstå særlige brugsmønstre og kulturer, som man skal være  opmærksom på og løbende både påvirke og lade sig påvirke af. Tit og ofte er det en god ide at gå efter en beta-tilgang, som I hele tiden justerer og løbende forbedrer i henhold til brugernes faktiske brug og deres ønsker til forbedringer. Vi plejer at sige, at man skal starte med at bygge fundament og hovedbygning inden man begynder at bygge tårne, spir og andre spidsfindigheder. Løsningen bliver meget bedre, hvis I giver plads til, at I selv kan lære en masse undervejs og forme løsningen derefter.

5. Forsøg at tænke det sociale ind i produkter, service og kommunikation, og ikke kun som et pressestunt uden på
Der er to måder at tilgå sociale medier på. Man kan 1) tage eksisterende produkter, service og kommunikation og bygge detcitat_indtænkt sociale uden på. Eller man kan 2) tænke det sociale ind i produkter, service og kommunikation. Det er i det sidste, at det største potentiale ligger. Frem for at publicere sit eksisterende indhold på fx Facebook og Twitter kan man skabe nyt indhold rettet mod de sociale medier. Frem for at sætte en kommentar-funktion på sine pressemeddelelser, kan man tænke i social media releases, hvor indhold og form indbyder til samtale og deltagelse. Frem for at fortælle om en afholdt konference i forskellige sociale kanaler, kan man begynde i de sociale medier før den fysiske konference finder sted, og man kan lade den fortsætte bagefter. Vi er sikre på, at der er store gevinster at høste, hvis fx konferencearrangører ville begynde at skabe dialog og interaktion før, under og efter konferencen – når man bliver netværks- og videnfacilitator, i stedet for blot at skabe én begivenhed, ét fysisk sted for én gruppe mennesker.

6. Husk at I arbejder for det offentlige
Som offentlig organisation er der en række ting, som man kan og en række ting, man ikke kan. Og spillerummet er mindre, end hvis man arbejder i det private. Hvor grænserne går, afhænger af, hvem man er, hvad man arbejder med, og hvor det foregår. Når det er skatteydernes penge man forvalter, er man helt naturligt genstand for analyse og kritik – ikke mindst, hvis man søsætter tiltag, der skiller sig ud.
Præsentation1-3Tænk bare på VisitDenmarks “Danish Mother Seeking”-kampagne eller Rådet for Større Færdselssikkerheds Speedbandits, der fik realiseret sine målsætninger i målgruppen, men kom under vældig kritik for at bruge bare bryster som middel i deres virale kampagne. Det samme kan snildt ske, selvom der er tale om mindre kampagneprægede tiltag, hvor konceptet kan overskygge for målet. Udelukker I nogle fra at deltage fx ved at lancere et borgermøde online? Hvis ja, hvorfor? Og hvordan? Hvad er ”de udelukkedes” muligheder for indflydelse?

Man skal turde eksperimentere og flytte grænser, men gør det på et gennemtænkt grundlag, hvor man er bevidst om risikoen og respekterer, at borgerne har krav på, at deres skattekroner anvendes med omtanke. Derfor er det en rigtig god øvelse at få taget diskussionen tidligt, så de mest oplagte fejl og misforståelser undgås. Udarbejd fx en serie af scenarier i jeres egen strategifase, så I er klar til konsekvenser såvel som muligheder afstedkommet af den nye brug af de sociale medier. Og så har I samtidig en flyvefærdig strategi for kommende tiltag. Eller med andre ord: Tænk defensivt, før I handler offensivt.

7. Reflekter over konsekvenser og muligheder
…men ikke i alt for lang tid. Risikoen er ofte, at man bruger for lang tid på at analysere og diskutere og for lidt tid på at eksekvere. De sociale medier, holdningerne til dem og brugen af dem ændrer sig hurtigt, og derfor er det vigtigt at komme i gang og lære og handle.

Når det så er sagt, så er det vigtigt at tænke sig godt om og især tænke over sin timing.
Her kan der være stor forskel mellem det, man gerne vil, men som først er realistisk om et år eller to, og det, man kan komme ud over stepperne med i overmorgen. At gøre sig de store ønsker klart og derefter faseinddele de mange gode ideer og tiltag er ikke bare en sund proces, men ofte bydende nødvendigt, hvis tiltaget skal være succesfuldt på kort såvel som på lang sigt.

8. Slip kontrollen – i hvert fald en lille smule
Budskab, indhold og brand er nu i langt højere grad et fælles anliggende. Googler man et af verdens 20 største brands, vil man uvægerligt finde brugerskabt indhold, der nu er med til at tegne billedet af brandet og virksomheden bag. Og disse brugere kan snildt være ansatte, der ytrer sig på lige fod med direktøren og den menige borger. At brugerne har fået magten er både styrken og svagheden med sociale medier. Det betyder mindre designet kommunikation og budskabsstyring og mere samtale, åbenhed og nysgerrighed. Men det betyder også, at der skal være plads til flere synspunkter og standpunkter i de samtaler, man faciliterer – også når de går én imod. Det er selvfølgelig irriterende, men også et godt udgangspunkt for læring og videre samtale. Der er en verden til forskel på at udsende et budskab og at facilitere fremkomsten af flere i en samtale.citat_brugerne_magt

Når vi har tilføjet ”i hvert fald en lille smule” til rådet om at slippe kontrollen, er det fordi, at det ikke betyder, at man slippe al kontrol. Det er en svær balancegang, når der både skal åbnes op og begrænses. Det giver god mening, at man som organisation har reflekteret over og talt om, hvad man som medarbejder må, og hvad man ikke må på vegne af organisationen. Og hvis man etablerer sit eget netværk eller medie, så giver det også god mening, at man etablerer regelsæt eller spilleregler, der skal sikre mod indhold og brug, der er krænkende, uhensigtsmæssig eller i værste fald ulovlig. Men uanset hvad man gør, så er en vigtig erkendelse, at deltagelse i sociale medier indebærer kontroltab på godt og ondt.

9. Vær opmærksom på og opdyrk nye organisatoriske roller
Rigtig mange organisationer har i dag en weborganisering, der indebærer en webmaster og en webredaktør samt en række bidragsydere. Det vil der også være i fremtiden. Men nye medier kræver nye roller, og dem er der mange af, hvis man skal lykkes med de sociale medier. Grundlæggende handler det om, at man i de sociale medier glemmer det klassiske afsender-modtager forhold, og tænker på sig selv som deltagere med særlige rettigheder og forpligtelser. Ud over at man selv skal deltage, skal man også stimulere andre til at deltage samt facilitere deres dialog. På mange måder bliver man en slags gartner. Man skal både luge ud i det værste og udstille det bedste. Planlægge såningen af næste sæsons vindere, og re-planlægge, hvis omstændighederne ændrer sig. citat_nyemedier_roller

Organisatorisk indebærer deltagelse i de sociale medier også nye roller. For hvem er det fx, der tager dialogen, når kommunen ikke lever op til den lovede pladsgaranti? Afhængig af hvor I deltager, så er det vigtigt at holde sig for øje, at hvor man tidligere har kunne ghostwrite pressemeddelelser mv., er det muligt at samme arbejdsgang falder igennem i sociale medier. På nogle af vores projekter arbejder vi med op til 15 nye typer af roller, der skal understøttes. I de fleste projekter er det alt for mange, men det er en meget væsentlig opgave for hver enkel organisation at identificere de nye krav til roller. Det er sjovt og lærerigt, men også lidt skræmmende hvor mange nye ting, der skal løftes. Det gode er, at de forskellige roller ofte kan samles hos en eller få personer, med god synergi til følge.

10. Mål hvad der sker
Tiltag uden måling er som sejlads uden søkort. I ved måske, hvor I gerne vil hen, men uden statistik og data er I ikke klar over, om I bevæger jer i den rigtige retning. Uden statistik og brugerdata kan I heller ikke erklære hverken succes eller fiasko, og er dermed heller ikke i stand til at viderebringe læringer eller pejlemærker for fremtidige tiltag. Derfor er det vigtigt, at I udvikler målepunkter og sætter mål. Og det er ikke noget, som man bør vente med, til løsningen er lanceret. I stedet skal det ske allerede i planlægningsfasen, så specificering, strategi og eksekvering kan ske med udgangspunkt i de fastsatte mål. Og hvad er det så lige, der skal måles på? En social medie-indsats spiller ofte ind i et større billede, som andre digitale kanaler også er en del af. Derfor giver det god mening, at der måles på de traditionelle mål som unikke brugere, besøgende, sidevisninger, tidsforbrug mv, som er standard i alle væsentlige statistikværktøjer. Men de mest værdifulde mål får man, når man måler på mere specifikke mål og konverteringer, der er koblet mere direkte til de strategiske mål med indsatsen. Er målet at yde bedre service, kan der måles på tilfredshed og reduceret internt tidsforbrug. Er målet at bygge netværk og øge kendskab, kan der måles på antallet af relationer og omtale. Er målet øget deltagelse, kan der måles på antallet af brugerbidrag fordelt på forskellige typer.

Nogle gange er man i det offentlige system meget påpasselig med at opstille alt for specifikke  mål – ikke mindst hvis de får officiel karakter. Selv om det på nogle områder og i visse situationer er helt forståeligt, så er det også lidt ærgerligt, fordi man misser et godt styringsværktøj. Derfor er vores holdning, at man som minimum bør opstille målepunkter og beskrive processen for hvornår og hvordan, der måles. Hvordan man så skal handle på dem, kan besluttes undervejs.

Artiklen blev bragt første gang på Kommunikationsforeningens hjemmeside d.17. september.

Bo Juni er stifter af og direktør i Advice Digital, og har været ansvarlig for etableringen af en række sociale netværk inden for kommunikation, politik, it, kultur og sport. Blandt andet Kommunikationsforum.dk og Arena365.com.

Anna Ebbesen er rådigver i Advice Digital, hvor hun blandt andet rådgiver organisationer om brugen af sociale medier. Hun er medforfatter til bogen Lyt til elefanterne – Digital kommunikation i praksis, som udkommer på Gyldendal til oktober.

Reblog this post [with Zemanta]

De gamle sociologer og nye medier

Når man pløjer sig igennem de mange velskrevne blogindlæg og artikler omkring sociale medier, nye medier eller lignende begreber, står det mere og mere klart, at de gode gamle sociologer fortjener en revival. Helt ærligt, jeg savner en gang i mellem lidt mere dybde. Og en fodnote.

Det ville være skønt, hvis vi kunne hente Bourdieu tilbage fra de døde til en snak om kapitalernes betydning i netværkssamfundet. Eller finde ud af, hvordan Baudrillard ser det moderne menneskes identitets-arbejde i lyset af, hvordan mange bruger de nye sociale netværkssites til enten at fremvise deres bricolage af en identitet, eller til at dyrke og udleve et af bricolagens elementer – fx dyrkelsen af et band på Myspace eller ens modealterego på ens modeblog.

Goffman ville ligeledes være skæg at se gnække over, hvordan vi alle nu performer online og udvider hans frontstage- og backstage-adfærd til langt flere scener med langt flere koder og adfærdsmønstre hæftet på sig (hvis ikke han ville mene, at vi samler det hele til en scene?). Det kunne ham og Bourdieu sikkert kunne få  en interessant artikel ud af.

Her kunne det faktisk også være spændende, at høre hvad Foucault havde at sige til nettes mulighed for kontinuerlig overvågning, og hvad dette har af betydning for os og vores udvikling som mennesker. Vores eget selvbestaltede panoptikon, hvor alle kan se alle mine tweets, blogs, billeder osv, men hvor jeg ikke kan se dem, der ser mig, med mindre de går hen til vinduet i min celledør og poster, RT’er eller lign.

Men mest af alt ville jeg egentlig gerne høre Luhmann, om han ikke ser sit kommunikationsbegreb bekræftet i de relationelle medier, som de sociale netværkssites er?

At disse gamle mænds store tanker ikke kommer mere i spil i den megen skriven omkring særligt det sociale, og hvordan online bedst skal tackles, kan ærgrer mig. Men samtidig skal jeg også erkende, at de heller ikke når ud fra bloggen og til vores bog, da den skal kunne læses af praktikere, der ikke har lyst til et akademisk nørden over, hvordan vores verden her og nu relaterer sig til videnskabens forklaringer.  Men så er det jo godt, at jeg kan få lidt afløb her på bloggen :)

Har du mod på lidt tungere læsning, så tjek Hugo Lius gennemgang af “Social Network Profiles as Taste Performances” med Myspace som case: http://jcmc.indiana.edu/vol13/issue1/liu.html

Blogindlægget stammer fra noterne under bogskriveriet, som løbende vil blive omformet til blogindlæg.

Reblog this post [with Zemanta]

Anmeldelse: Den norske valgkamp set fra nettet

D.14. september er der valg til det norske Storting, og meget tyder på at det bliver tæt. Valgkampen har allerede være ret beskidt, og de røde har udsigten til at blive slået på velkendte (for danskerne) temaer som integration og skat – også selvom det økonomisk går godt i Norge. Bare ikke godt nok.

Til valget dyster 10 partier, der som i DK spænder bredt over højre-venstre-aksen og lige så vidt i professionalisme hvad angår brug af de sociale medier. Buzzen om Obama-kampagnens brug af sociale medier har ikke kørt forgæves, men det er vist ikke alle der har fulgt lige godt med. Bundskraberne først.

Kystpartiet

Kystpartiet

Parti: Kystpartiet. Har ikke et dansk venne-parti, hvilket hurtigt forklares ved, at vi ikke har os et Vesterhavsparti med kamp for Vestkystens særkende. Endnu.
Link
: http://www.kystpartiet.no/
Sociale tiltag
: Partiet har standardudstyret i orden. De har en blog, er på Facebook, Twitter og har fået produceret nogle videoer. Partiet er dermed et glimrende bevis på, at det ikke er nok at være tilstede på sociale netværk, man skal også bruge dem. De har fx kun 16 tweets på Twitter, og ingen af dem er svar på spørgsmål. Blot budskaber alene. Gab.
Særligt
: Bloggen ligger på Verdens Gangs hjemmeside (svarer til EB.dk), hvilket i teorien burde give debat i kommentarsporet. Men nej. Til gengæld er der i snit omkring 190 brugere, der har gidet at rate partiets indlæg med alt fra 3-4 ud af 5 mulige. Som Lars Løkke, kan partilederen imidlertid sin Facebook. Her reageres på kommentarer og der interageres faktisk med brugerne (ironisk, at det skal omtales som noget særligt og ikke en selvfølgelighed….). Det er også partilederens fan-side der linkes over til og ikke en tom gruppe-side, hvilket befordrer langt mere ethos og pathos som netop et en-mands og enkeltsags-parti skal leve på.
Vurdering
: 3. Overliggeren er blevet løftet, laaaaangt over det niveau.

Høyres forside

Høyres forside

Parti: Højre
Link
: http://hoyre09.no/ – der ligner http://hoyre.no/ til forveksling
Sociale tiltag
: Man kan ”Share-this” på valgte platforme, og gemt under menupunktet ”nyheter” finder man ”Høyre i sosiale medier” med links til alle the usual suspects af sociale medier. Der findes samtidig en lang liste af ”blå-bloggere”, hvis overskrifter feedes ind på siden som et nyhedsbånd. På twitterkontoen er det partilederen der med smileys og dialog, ser ud til at opdatere debatten med links til egen side.
Særlige tiltag
: En widget midt på siden gør det let at melde sig ind, give et bidrag eller signe op til nyhedsbrevet.
Vurdering
: 4. Ikke noget at råbe hurra for, men der er gjort en smule ud af designet og den dynamiske widget samt brug af bloggerne giver lidt ekstra. Men bestemt ikke en ophidsende side.

Senterpartiet

Senterpartiet

Parti: Senterpartiet
Link
: http://www.sp09.no http://www.senterpartiet.no/index.php
Sociale tiltag
: Hele pakken er etableret i et utroligt kikset design.
Særlige tiltag
: De har faktisk lavet en særlig valgkamps hjemmeside, men jøsses hvorfor? I stedet skulle de blot have brugt deres Origo-løsning, som virkelig ser vellykket ud. Origo er en norsk social platform, som alle kan oprette ”soner” og profiler på, og bruge til at interagere med andre brugere. Som med Fremskridstpartiet har de kunne designe deres ”Sone” som de vil, og her gør de fx brug af deres Twitter-feed og et væld af billeder til at skabe liv. Til gengæld er der intet i kalenderen, hvilket kan undre en smule, da valgkampe i høj grad handler om at få folk til at mødes. Et godt eksempel på, hvor usammenhængende partiets webkommunikation synes at være.
Vurdering
: 4. For Origo-tiltaget og deres mange glade bloggere.

krf - Kristelig Folkeparti

krf - Kristelig Folkeparti

Parti: Kristeligt Folkeparti
Link
: http://www.krf.no/ikbViewer/page/krf/forside
Sociale
tiltag: Min kollega, Kezia, jokede i fredags om, hvordan det ville se ud, hvis man udsatte moderne hjemmesider for en 80’er-omgang. Svar? Kristeligt Folkepartis hjemmeside. For alt det sociale er her. Her er blogs, twitterkontoer, facebook, billeder og videoer. Bare i gammel indpakning.
Særlige tiltag
: Ikke rigtig andet end firser-ficeringen.
Vurdering
: 4. Suk.

De Røde

De Røde

Parti: De Røde
Link
: http://roedt.no/

Sociale
tiltag: Igen er standardpakken på plads med Facebook, Twitter, youtube – og så Flickr og RSS. Men designet er langt mere indbydende, og dermed også motiverende til handling. Og så bruges medier til at være sociale med – der re-tweetes og reageres.
Særligt tiltag
: Under navnet Rød Planet blogger hele partiet, hvilket giver god dynamik, men ikke megen debat. Tilgengæld promoveres Aftenpostens Bloggvalg 09, hvor avisens læsere kårer de bedste politiker-bloggere. Hovedsageligt fordi en af de rødes kandidat i Oslo fører valget. Her timer før valgdagen mødes man i øvrigt af en splash-forside, når man går ind på sitet, der gør en opmærksom på, at man kun er 659 stemmer væk fra at få en plads i Oslo. Splash er god til fokus – hvis altså bare folk kom ind forbi selvfølgelig.
Vurdering
: 5. Design og dialog trækker op.

Fremskrittspartiets forside

Fremskrittspartiets forside

Parti: Fremskridtspartiet
Link
: http://www.frp.no/
Sociale tiltag
: ”Pakken” er erstattet med fokus på synspunkter. Det mest sociale promoveret er muligheden for live chat med partiet, samt dens tilstedeværelse på Origo. Her har partiet sin egen ”sone” med 90 medlemmer og en del aktivitet – Sonen var den 20. Mest aktive i sidste uge.
Særlige tiltag: Frp er virkelig reklame-agtig professionel i sin kommunikation på nettet. Her er radioreklamerne samlet, der er holdt fokus på udvalgte budskaber, og man har ikke kastet kræfter efter 2.0.-tiltag som ikke passer til målgruppen.
Vurdering
: 5. For at bruge sociale medier selektivt, webmediet fokuseret, og den eksisterende platform Origo til at inkludere.

Forsiden på "sosialistisk venstreparti"

Forsiden på "sosialistisk venstreparti"

Parti: Socialistisk Venstreparti
Link
: http://www.sv.no/
Sociale
tiltag: Igen. Den faste pakke. Men som med Kystpartiets facebook-væg, er partilederens twitterprofil personlig og diskussionsstartende.
Særlige tiltag
: Partiet har mere dyrket det interaktive end de sociale, og lavet hele to måder at navigere rundt i deres politik.

Op av sofaen – lav din egen tale med partilederen, og send den til en ven. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men bare rolig, der er lagt dig ord i munden, så det ikke kan gå heeelt galt. Men det er dynamisk, lækkert lavet og en god måde at skabe fokus på deres gerne områder. Og så tilføjes et personligt tilsnit til det officielle, idet jeg kan sende en tale om præcis det emne, som jeg mener, at mine venner synes er afgørende for, hvor de sætter krydset. Mailen man modtager med den designede tale er dog helt talentløs. Der er blot et “Hei!”, en linje og et link. Det havde været et oplagt sted at placere nogle vitale budskaber.

Det andet tiltag er et animeret bykort, partiets vælgerguide, hvor man så kan klikke på personer eller ting, og se hvad partiet mener  – barnet = børnepolitik osv.
Vurdering
: 6. Design og dialog giver de første og de gode formidlingskoncepter det ekstra.

Arbeiderpartiet

Arbeiderpartiet

Parti: Det Norske Arbejderparti
Link
: http://arbeiderpartiet.no/
Sociale tiltag:
Pakken er tilbage. Men i ”share-this”-form med små indfeeds og sej webshop. Og så linker twitter-kontoen overtil partiets trumfkort: Vigtigt for dig.
Særlige tiltag:
http://viktigfordeg.no/ kan man skrive sin egen digitale valgplakat på præcist 6 ord eller vælge andres og sætte den på Facebook, Twitter eller Origon derefter.
Her kan man læse mere om partiets holdning til det samme eller se hvad andre siger indenfor emnet – alt sammen lækkert interaktivt lavet. Du kan også rense fladen og se hvad partiet selv, har publiceret. Og selv her, kan du interagere – du kan rate og poste på egen sociale platform. Og med den bonus for partiet, at de høster ens email-adresse i samme omgang og måske endda dine venners, når du sender plakaterne videre.
Vurdering
: 7. Der er dialog, design og interaktivitet på et niveau over talen hos SV, fordi man selv kan sætte egne ord på politikken.

Venstres normale hjemmeside

Venstres normale hjemmeside

Parti: Venstre
Link
: http://www.venstre.no
Sociale
tiltag: Et kig på partiets officielle hjemmeside, og man er nær grædefærdig. Designet og billedbruget er mildest talt trist. Men, finder man ved et tilfælde/googler man partiet ender man på partiets sociale satsning: http://liberal.no/.

Hele pakken er her, og den bliver aktivt brugt i infeeds, så diskussionerne bringes ud til flest mulige mennesker og dermed får størst mulig effekt. For siden er samtidig en social platform, hvor man kan oprette sig og bidrage aktivt til valgkampen. Som fokusfelt har man samtidig taget sociale design-elementer, som tagskyen fx og brugt dem i formidlingen (uden der dog er tale om en folksonomi), hvad der igen er med til at give dynamik og fordrer lysten til at udforske siden (og dermed holdningerne).

Forsiden på liberal.no

Forsiden på liberal.no

Særlige tiltag: Læs ovenstående.
Vurdering
: 8. Havde man turde satse helt på liberal.no, havde det været den ubestridte topscorer og 10 havde været på sin plads. Men venstre.no… Jøsses. At man ikke integrere bedre med sit super-site er en online-dødssynd.

Opsamling

Flere af partiernes nettilstedeværelse føles lidt halvt og uprofessionelt. Nogle har taget mediet til sig og lavet gode formidlingsgreb, men kun få evner at bruge mediet til at engagere og aktivere. Faktisk ser det kun ud til at lykkes for de liberale, men det, at de stadig ikke helt tør satse på deres langt sejere valgkamps hjemmeside, trækker ned af. Der har Arbejderpartiet større held med deres eget site kombineret med det flotte “Lav-din-egen-plakat” site. Mest skuffende er dog at Høyre ikke formår at skabe et mere sammenhængende udtryk – designet halter, og tiltagene virker spredte.

Til syvende og sidst har ovenstående dog ikke den store betydning. For selvom Høyre ikke er noget pralende web-parti (hverken på gammel eller ny skala), står de alligevel til at vinde valget takket være Fremskridtspartiets fremgang. Endnu en gang bevises det, at valget ikke vindes på nettet og at man ikke kan redde alt med kommunikation alene. Men, det er ikke nogen undskyldning for ikke at forsøge!

p.s. for indføring i det norske valgsystem, se: http://www.dagsavisen.no/meninger/article439147.ece

Mediernes omtale af sociale medier eksploderet i 2009

Et tweet fra @karinhoegh gav mig lyst til at undersøge, hvordan mediernes dækning af sociale medier har taget sig ud. Ved hjælp af ganske simple søgninger på Infomedia, som er betalings-søgedatabase med alle avisartikler, har jeg lavet nedenstående graf. Tallene er baseret på artikler BT, Berlingske, Børsen, Politiken, Information, JP, Ekstra Bladet, Kristeligt Dagblad og Weekendavisen. fra samtlige medier (undtagen enkelte såsom Aktuelt, Arbejderen m.fl.)

Den stigende kurve for mediernes dækning af Facebook når sit højdepunkt i 1. termin i år med 7197 artikler. Kurven knækker mellem 1. og 2. termin  til 7159 artikler, mens omtalen af Twitter er eksploderet i 2. kvartal 2009 med 2239 artikler. Den er dog langt fra på højde med omtalen af Facebook. Tallene for juli/august indikerer, at kurven fortsat er knækket for omtalen af Facebook. I de sidste to måneder er Facebook nævnt i 4422 artikler, mens Twitter er nævnt i  1536 artikler i juli/august.

Tweetr.dk har til dato registreret 14705 danske twittere, mens der er over to millioner danske Facebook-profiler.
microsoft-word

Reblog this post [with Zemanta]

Iranernes digitale oprør

Nico Pitney fra Huffington Post fik i går den ultimative anerkendelse som blogger, da Barack Obama på sin pressekonference i dag lod ham være nummer to til at stille spørgsmål. Han fungerede som budbringer med spørgsmål direkte fra de iranere, han har haft kontakt ved via internettet. Flere bemærkede, at det virkede som om spørgsmålet var aftalt på forhånd, hvilket det også var.

I går var jeg i Deadline på DR2 om mulighederne i de sociale medier som Facebook, Twitter og Youtube for oprørerne i Iran. Sociale medier er i sig selv ikke en revolution, men værktøjer. Det er de folk, der bruger dem, der skal have æren for, at der slipper lyd, billeder og tekst ud fra Iran til omverdenen. De er ”Irans digitale helte”, som Jesper Brieghel skriver på Kommunikationsforum.
deadline-17_00-drdk_dr2_deadline-17

Darrell West skriver på Huffington Post:
”On their own, digital technologies cannot produce revolutions. To generate fundamental change, it still takes strong leadership, powerful ideas, and people willing to risk arrest and imprisonment.”

De sociale medier bliver ikke kun brugt til at sprede informationer, de bliver også brugt til at sprede misinformationer, ligesom iranerne forsøger at blokere Irans officielle hjemmesider ved hjælp af ” distributed denial of service”. Wired skriver:
”Some Iranian twitterers have called for foreign supporters to attack Ahmadinejad’s websites using a distributed denial of service attack.”

Selv på de danske blogs går det lidt for hurtigt nogle gange, selvom det har knap så dramatiske konsekvenser, som når iranerne blogger. Det fremgik af Lars K Jensens blog, at jeg skulle være kritisk overfor mediernes brug af Twitter under urolighederne i Iran. Det er dog ikke tilfældet, og fejlen er rettet. Men jeg kan anbefale at læse New York Times’ artikel, som maner til besindelse ift. mediernes snak om en Twitter Revolution (via @bering):
”Skeptics note that only a small number of people used Twitter to organize protests in Iran and that other means — individual text messaging, old-fashioned word of mouth and Farsi-language Web sites — were more influential.”

Page 3 of 4«1234»