Tag Archive - sociale medier

Rapport: Danske virksomheder er stadig amatører, når det kommer til sociale medier

Social Semantics offentliggør i dag deres rapport om brug af sociale medier i danske virksomheder og organisationer. Jeg har tidligere haft muligheden for at se nærmere på dele af rapporten og givet kommentarer til de udvalgte fund. Disse indgår ikke i selve rapporten, men skal være en del af en selvstændig udgivelse senere på året.

Det spørgsmål i undersøgelsen, som fik flest ord med på vejen fra mig, var spørgsmålet omkring overvågning af sociale medier: ”Har I undersøgt, hvordan din organisation omtales i de sociale medier?”

Kun halvdelen overvåger, hvad andre siger om virksomheden

Continue Reading…

Tak til Johannes Andersen

Under den catchy overskrift “Facebook er spild af tid” får Johannes Andersen gennemgået nyeste fund vedr. danskernes medievaner og det politiske. Det er Gallup, der på vegne af Dansk Ungdoms Fællesråd har indsamlet datamaterialet.

Johannes Andersen konkluderer på den baggrund, at “Den megen snak om de nye mediers store betydning for fremtidens valgkamp har altså endnu ikke ret meget på sig.”. For Johannes Andersen handler det nemlig om, hvor man henter viden, før man sætter sit kryds. Her er de gamle medier stadig den største og vigtigste kilde, hvor internetaviserne har fået sig en større rolle. Som FDIM tidligere har analyseret sig frem til, så er det i sær test-dig-selv-quiz’erne, der er meget populære.

For mig at se, har sociale medier sin store rolle efter, at orienteringen har fundet sted. Og dermed stadig sin berettigelse.  Continue Reading…

Manifest for vores blog

Inspireret af  den australske blogger Clare Lancaster har vi lavet et manifest for vores blog. Dette er en con amore-blog, forstået på den måde at vi blogger, når vi har fri, og når vi har lyst. Det er ikke et økonomisk foretagende (med mindre du er herinde for at købe vores bog). Alligevel synes vi det kunne være sjovt at definere vores fælles værdier for bloggen.

Here it goes:

Continue Reading…

Hvad skal vi med sociale medier?

I takt med at flere kommer ”på” er der også flere, der stiller spørgsmålstegn ved værdien og nytten af de sociale medier. En diskussion, der er vigtig at tage, men som ofte køres ud på et sidespor, fordi folk taler ud fra Facebook alene. Og særligt ud fra deres egen private oplevelse med netværket. I stedet for at diskuterer sociale medier som værktøjskasse, ender man i en ”helt ærligt, hvor interessant er det at høre om, hvad folk går og laver af mad?”.

Retorikken fra kritikerne er derfor ofte ret enslydende: 1) indholdet har ingen værdi. Det er jo bare kedelige ”spiser mad”-opdateringer, og hvad rager det mig?

Antagelsen og argumentet bliver efterfølgende brugt til at hævde, at sociale medier ikke kan bruges til noget. Og så 2) at det er en tidsrøver, der jf punkt 1) er en spild af tid.

For mig at se, er det en yderst grov forsimpling, der gør det helt umuligt nogensinde at få noget som helst ud af sociale medier. Og arbejder man med kommunikation professionelt, er det decideret tåbeligt, ikke at løfte blikket fra sin egen brug og ud mod resten af verden, hvor ens målgrupper befinder sig.

Derfor et modsvar:

Continue Reading…

KL: Sociale medier er nu en etableret del af kommunernes kommunikation

– i hvertfald hvis det står til KL.

KLs har i de sidste uger haft videndeling omkring sociale medier på dagsordenen. Der er blevet produceret caseberetninger fra bl.a. Odder og Hjørring Kommune, en samlet liste over kommuner med tiltag på sociale medier og bud på hvad strategier for indsatsen skal indeholde. Alt sammen som et led i et indsats på KL.dk, hvor sociale medier bliver gjort til en etableret del af kommunernes kommunikative værktøjskasse. Eller det er formodentlig ønsket.

På KL.dk kan man nu finde “sociale medier” som et decideret undermenupunkt under “kommunikation”. Her står sociale medier ved siden af etablerede discipiliner som strategisk kommunikation og branding. De såkaldte nye medier, er altså blevet household names, som man anerkender som vitale for kommunikationen. Det er skelsættende, hvis man nu skal være lidt dramatisk.

Continue Reading…

Cases, cases, cases

Budskabet om at virksomheder og organisationer kan styrke deres kommunikation med brugerne med sociale medier er ved at slå igennem. Men det som de tøvende virksomheder og organisationer hungrer efter er cases, cases og atter cases. Gerne danske. Selvom de amerikanske stadig er de mest inspirerende.

Jeg forsøger her at samle en række danske cases, det er værd at studere nærmere – og som kan inspirere eller afskrække. Jeg håber, at listen kommer til at fungere efter hensigten – nemlig som et sted, hvor jeg opdaterer, når jeg falder over en ny og spændende case. Så nu starter jeg bare fra en ende af…. Giv mig endelig et hint, hvis der er nogle gode (eller dårlige) digitale tiltag, jeg ikke har fået med.

OPDATERES LØBENDE

Continue Reading…

Ud med spammerne, Løkke

I forgårs i Berlingske udtalte Anna sig om, hvordan online-debatter er med til at gøre tonen i det offentlige rum hårdere. Samtidig var hun optimistisk på online-debatternes og dermed demokratiets vegne, idet vi fremover vil se flere steder, der kræver, at man giver sin identitet til kende i form af navn og billede. Resultatet er mindre spam. Sammen med strengere redigering af debatforaer kan det altså være med til at holde en ordentlig debattone.

Debatten på Lars Løkkes hjemmeside er et eksempel på, at man overlader for meget til brugerne. Jimmy Rasmussens kommentarer er for mig at se spam, ikke mindst pga. brugen af vasaler og at der er tre kommentarer i streg, så dem kunne Lars Løkke godt slette sammen med Brian Jensens homofobiske kommentar, uden at man kunne anklage ham for censur. Hvis man tillader alt, er det svært at skabe et velfungerende debatforum. Heldigvis er langt størstedelen af kommentarerne på hans profil meget positive og venlige. Så ud med spammerne, Løkke!

Eksplosiv stigning i danskernes brug af sociale medier: Hver anden dansker er nu på Facebook

I dag har Danmarks Statistik offentliggjort den fulde undersøgelse af Danskernes internetvaner anno 2009. Mens nogle af hovedfundene allerede var til at smuglæse i juni, er der stadig lidt nyt og en masse flere data (og informative grafer) at hente i den færdige rapport.

På et år alene er danskernes brug af ”sociale netværkstjenester” som Facebook og chatrum steget voldsomt fra  27% til 49%. Hvor det i 2008 kun var 27% af internetbrugerne, der ifølge Danmarks Statistik brugte tid på disse tjenester, er det nu hele 49%.

E-mail fører stadig
E-mailen er fortsat danskernes foretrukne private digitale kommunikationsform, men som figuren viser, så har væksten aftaget i takt med, at den snart når de fulde 100%. Det bliver interessant at se, om vi I Danmark, kommer til at følge med resten af verden, hvor et studie fra Nielsen Online tidligere konkluderede at “66.8% of Internet users across the globe accessed “member communities” last year” mens kun 65.1% brugte email.

I Danmark ser den sociale brug af nettet til sammenligning således ud: 94% af danske internetbrugere emailer, 49% bruger sociale netværk, 43% bruger instant messagning, 33% læser blogs, 23% foretager opkald via webcam og hele 18% blogger.

Danskerne: Facebook er uovertruffen som tjeneste
Ser man på de udspecificerede tal er det tydeligt, at det er danskernes overvældende brug af Facebook, der trækker op. Hele 42% af danskerne angiver nu, at det er tilknyttet en online social tjeneste, og af dem, angiver 95% at de er tilknyttet Facebook. Nr. 2 og 3. Står LinkedIn med sølle 9% og Myspace med usle 6% for.

Nettet er blevet hverdag
Ser man på tallene som helhed, så er det tydeligt, at vi ud over at snakke sammen, hungrer efter viden, om det der optager os. Forud for årets rejse, søger vi efter alt fra anbefalinger til billige flybilletter, og bliver vi syge, bruger vi tid online for at få mere at vide. Og som tidligere beskrevet her på bloggen, så blogger vi og læser blog i langt højere grad end før.

Netradio og web-tv har slået an
Internetbrugerne sender ydermere et klart signal til de etablerede nyhedsformidlere om, at den øgede satsning på radio og web-tv er noget, de kan lide. Danmarks Statistik angiver, at ”tre ud af fire internetbrugere” nu får deres nyheder via netaviser eller nyhedssider på nettet, mens “hver anden internetbruger lytter til netradio eller ser web-tv”.

Tallene er derfor et larmende bevis på, at danskernes internetbrug er blevet en helt naturligt del af hverdagen – både som informations, underholdnings og hygge-sted. Vi ved allerede, at markedsføringskronerne også er ved at rykke med online, men det  halter dog stadig med helhjertede satsninger fra virksomheder og organisationer.

Andre hovedfund i rapporten fra Danmarks Statistiks egen sammenfatning:

  • 86 pct. af de danske familier har computer i deres hjem. 83 pct. har internet, og 76 pct. har bredbånd, dvs. internetforbindelse med en højere hastighed.
  • ADSL er den mest udbredte internetforbindelse i det danske hjem. Andelen med ADSL er dog faldende, I 2008 havde 54 pct. af familierne ADSL som opkoblingsform mod 51 pct. i 2009.
  • Internetbrug er en del af danskernes dagligdag. Tre ud af fire anvender internet dagligt eller næsten dagligt. Fire ud af fem bruger internet mindst en gang pr. uge.
  • Internettjenester med brugerskabt indhold, fx sociale netværkstjenester, blog mv. er mere populære end nogensinde. Hver anden internetbruger anvender online sociale netværkstjenester fx Facebook.
  • Download af digitalt indhold, fx software, musik, spil mv. fra internettet stiger kraftigt. Mere end halvdelen (52 pct.) af internetbrugerne downloader software, fx antivirusprogrammer, i 2009 mod 35 pct. i 2008.
  • To ud af tre danskere eller ca. 2,6 mio. personer handler på nettet. De fleste køber kulturelle oplevelser og rejser.
  • 74 pct. af dem, der har købt varer på internettet i de sidste tre måneder, gjorde det mellem 1 og 5 gange.  Kun 7 pct. har e-handlet flere end 10 gange.
  • Mænd handler flere gange på nettet end kvinder gør.
  • Mænd bruger flere penge på internetkøb end kvinder gør.

Hent hele rapporten “Befolkningens brug af internet 2009” på dst.dk.

Reblog this post [with Zemanta]
Page 2 of 4«1234»