New ministers confirms title via social media
Sociale medier er blevet mainstream – 54% af danskerne er på
Danmarks Statistik kom i denne uge med nye tal på befolkningens brug af sociale medier, der bekræfter antagelsen om, at danskerne elsker deres sociale netværkstjenester. Særligt dem, der vokset op med dem, og dem, der kan se en personlig gevinst ved at bruge dem. Continue Reading…
Rapport: Danske virksomheder er stadig amatører, når det kommer til sociale medier
Social Semantics offentliggør i dag deres rapport om brug af sociale medier i danske virksomheder og organisationer. Jeg har tidligere haft muligheden for at se nærmere på dele af rapporten og givet kommentarer til de udvalgte fund. Disse indgår ikke i selve rapporten, men skal være en del af en selvstændig udgivelse senere på året.
Det spørgsmål i undersøgelsen, som fik flest ord med på vejen fra mig, var spørgsmålet omkring overvågning af sociale medier: ”Har I undersøgt, hvordan din organisation omtales i de sociale medier?”
Tak til Johannes Andersen
Under den catchy overskrift “Facebook er spild af tid” får Johannes Andersen gennemgået nyeste fund vedr. danskernes medievaner og det politiske. Det er Gallup, der på vegne af Dansk Ungdoms Fællesråd har indsamlet datamaterialet.
Johannes Andersen konkluderer på den baggrund, at “Den megen snak om de nye mediers store betydning for fremtidens valgkamp har altså endnu ikke ret meget på sig.”. For Johannes Andersen handler det nemlig om, hvor man henter viden, før man sætter sit kryds. Her er de gamle medier stadig den største og vigtigste kilde, hvor internetaviserne har fået sig en større rolle. Som FDIM tidligere har analyseret sig frem til, så er det i sær test-dig-selv-quiz’erne, der er meget populære.
For mig at se, har sociale medier sin store rolle efter, at orienteringen har fundet sted. Og dermed stadig sin berettigelse. Continue Reading…
Manifest for vores blog
Inspireret af den australske blogger Clare Lancaster har vi lavet et manifest for vores blog. Dette er en con amore-blog, forstået på den måde at vi blogger, når vi har fri, og når vi har lyst. Det er ikke et økonomisk foretagende (med mindre du er herinde for at købe vores bog). Alligevel synes vi det kunne være sjovt at definere vores fælles værdier for bloggen.
Here it goes:
Hvad skal vi med sociale medier?
I takt med at flere kommer ”på” er der også flere, der stiller spørgsmålstegn ved værdien og nytten af de sociale medier. En diskussion, der er vigtig at tage, men som ofte køres ud på et sidespor, fordi folk taler ud fra Facebook alene. Og særligt ud fra deres egen private oplevelse med netværket. I stedet for at diskuterer sociale medier som værktøjskasse, ender man i en ”helt ærligt, hvor interessant er det at høre om, hvad folk går og laver af mad?”.
Retorikken fra kritikerne er derfor ofte ret enslydende: 1) indholdet har ingen værdi. Det er jo bare kedelige ”spiser mad”-opdateringer, og hvad rager det mig?
Antagelsen og argumentet bliver efterfølgende brugt til at hævde, at sociale medier ikke kan bruges til noget. Og så 2) at det er en tidsrøver, der jf punkt 1) er en spild af tid.
For mig at se, er det en yderst grov forsimpling, der gør det helt umuligt nogensinde at få noget som helst ud af sociale medier. Og arbejder man med kommunikation professionelt, er det decideret tåbeligt, ikke at løfte blikket fra sin egen brug og ud mod resten af verden, hvor ens målgrupper befinder sig.
Derfor et modsvar:
Continue Reading…
KL: Sociale medier er nu en etableret del af kommunernes kommunikation
- i hvertfald hvis det står til KL.
KLs har i de sidste uger haft videndeling omkring sociale medier på dagsordenen. Der er blevet produceret caseberetninger fra bl.a. Odder og Hjørring Kommune, en samlet liste over kommuner med tiltag på sociale medier og bud på hvad strategier for indsatsen skal indeholde. Alt sammen som et led i et indsats på KL.dk, hvor sociale medier bliver gjort til en etableret del af kommunernes kommunikative værktøjskasse. Eller det er formodentlig ønsket.
På KL.dk kan man nu finde “sociale medier” som et decideret undermenupunkt under “kommunikation”. Her står sociale medier ved siden af etablerede discipiliner som strategisk kommunikation og branding. De såkaldte nye medier, er altså blevet household names, som man anerkender som vitale for kommunikationen. Det er skelsættende, hvis man nu skal være lidt dramatisk.

