Jeg forsøger her at samle en række danske cases, det er værd at studere nærmere – og som kan inspirere eller afskrække. Jeg håber, at listen kommer til at fungere efter hensigten – nemlig som et sted, hvor jeg opdaterer, når jeg falder over en ny og spændende case. Så nu starter jeg bare fra en ende af…. Giv mig endelig et hint, hvis der er nogle gode (eller dårlige) digitale tiltag, jeg ikke har fået med.

OPDATERES LØBENDE

3F Skævt på Facebook, med en app, der lader brugerne lave deres egen avisannonce. 3F har desuden Facebook-siderne 3F Danmark og Kvindefodboldlandsholdet (alle apps er lavet af Komfo, mens Advice A/S har lavet Skævt-kampagnen)

Aqua d’ors Aquadorable – et socialt netværk for “naturligt smukke” piger.

Arla blogs siden 2004.

Arriva Mukthars Fødselsdag på Youtube. Velskrevet artikel på Kforum om kampagnen.

Babybusiness – DKs første fuldtidsblogger, beskrevet i tidligere blogindlæg.

Børnibyen – netværk for mødre med en klub, som giver sitet indtjening

Cocio krisestyrer med blog, Facebook og Twitter. Alt sammen samlet på deres website.

Danske Bank – Mind Your Money på Facebook. Endnu et digitalt tiltag fra Danske Bank. Tidligere kampagner i lyset af finanskrisen: Din Mening (med videoer fra utilfredse kunder) og Bedre Bank.

DBA med Facebook-app’en Forårsoprydning hvor de gør det nemt at slette sine grupper og fansider (tak til @jesperoutzen for tippet). Det undrer mig, at Facebook har godkendt den app, eftersom den jo går imod Facebooks DNA, hvor man skal være med i så mange grupper som muligt…? Jf Burger Kings kampagne Sacrifice, som Facebook lukkede ned, da den tilbød folk en Whopper, hvis de ofrede (dvs. slettede) nogen af deres venner.
Den Blå Avis er i øvrigt et godt eksempel på et offline-medie, der har transformeret sig til et socialt onlineforum, og som oven i købet tjener penge på det (samt tjener på krisen)

DBA har lanceret zoom, hvor man ud fra sin adresse kan se på et kort, hvilke varer der er til salg i nabolaget. I princippet er det blot en udbygning af en søgning ud fra sit postnummer, og så alligevel. Oplevelsen er så meget mere opslugende, idet den er visuel og ikke skriftlig (skrift er også visuelt, men prøv det, så ved du, hvad jeg mener). Det er både praktisk og lidt snage-agtigt at kunne se, hvad naboerne har til salg. Et godt eksempel på en geodata-service.

DBU har lanceret en ny hjemmeside med en overflod af sociale features (tak til Trine-Maria for tip).

DOFbasen er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) brugerdrevne database over observationer af fugle

Energi Nord med Lys i Afrika på Facebook (tak til Jonas, se kommentarer)

Friis og Company rækker ud til modebloggere. Er også på Twitter.

Gyldendal på Twitter med #fredagsbog, hvor folk kan twitte om den bog, de læser pt og vinde bogpræmier.

Hjemmeværnet på Facebook, hvor man kan teste, hvilken Hjemmeværns-type man er (jeg er typen, “der er med på den værste” og en “rigtig drengerøv” – mon ikke alle kvalificerer til hjemmeværnet så?) (tak til Charlotte, se kommentar)

Just-eat.dk uddeler rabatkoder på Facebook (tak til KatalyzerAPS for tip)

Jyske Bank har Havkatten på Facebook, men er nok mest kendt for deres web-tv.

Kforum – velfungerende (og økonomisk rentabelt) strategisk netværk for K-folket.

Kulturarvstyrelsens 1001 Fortællinger – læs om 1001 steder i Danmark og tilføj din egen fortælling.

LO – Nej til nedskæringspakken på Facebook.

MSN med StyleGallery - modeunivers, der fungerer som virtuel garderobe.

Normann Copenhagen – med blog og på Twitter og Facebook

Novozymes “I do 30″ – sådan brander du enzymer i vaskepulver med Facebook og Youtube.

PostDanmarks blog (som ser ud til at være gået lidt i stå)

Republic of Fritz Hansen – Twitter, Facebook og en blog. Lækkert udført.

Roskilde Festival på Facebook og med mobile services

SAS Scandinavian Airlines på Facebook.

Skanderborg Kommune med idéstormen ideoffensiv.dk, hvor borgerne kan komme med idéer til kommunen. Den første danske idéstorm og stadig i fuld vigør (lavet af Social Square)

Sticks’n'Sushi – fører kampagne på menukortet, t-shirts, Facebook og Youtube.

Superbest – åbnede og lukkede en kundeblog som krisekommunikation. Eksempel på what not to do. Læs tidligere blogindlæg om sagen.

Telmore – fra slagtilbud til dialog på Facebook. Læs Annas blogindlæg, som satte gang i dialogen.

Wupti med Wupti-Pede på Facebook, som  har over 180.000 fans og en levende wall.

Se liste over danske virksomheder på Twitter (tip mig om andre på @astridhaug)

Se liste over idéstorme til inspiration

På et år alene er danskernes brug af ”sociale netværkstjenester” som Facebook og chatrum steget voldsomt fra  27% til 49%. Hvor det i 2008 kun var 27% af internetbrugerne, der ifølge Danmarks Statistik brugte tid på disse tjenester, er det nu hele 49%.

E-mail fører stadig
E-mailen er fortsat danskernes foretrukne private digitale kommunikationsform, men som figuren viser, så har væksten aftaget i takt med, at den snart når de fulde 100%. Det bliver interessant at se, om vi I Danmark, kommer til at følge med resten af verden, hvor et studie fra Nielsen Online tidligere konkluderede at “66.8% of Internet users across the globe accessed “member communities” last year” mens kun 65.1% brugte email.

I Danmark ser den sociale brug af nettet til sammenligning således ud: 94% af danske internetbrugere emailer, 49% bruger sociale netværk, 43% bruger instant messagning, 33% læser blogs, 23% foretager opkald via webcam og hele 18% blogger.

Danskerne: Facebook er uovertruffen som tjeneste
Ser man på de udspecificerede tal er det tydeligt, at det er danskernes overvældende brug af Facebook, der trækker op. Hele 42% af danskerne angiver nu, at det er tilknyttet en online social tjeneste, og af dem, angiver 95% at de er tilknyttet Facebook. Nr. 2 og 3. Står LinkedIn med sølle 9% og Myspace med usle 6% for.

Nettet er blevet hverdag
Ser man på tallene som helhed, så er det tydeligt, at vi ud over at snakke sammen, hungrer efter viden, om det der optager os. Forud for årets rejse, søger vi efter alt fra anbefalinger til billige flybilletter, og bliver vi syge, bruger vi tid online for at få mere at vide. Og som tidligere beskrevet her på bloggen, så blogger vi og læser blog i langt højere grad end før.

Netradio og web-tv har slået an
Internetbrugerne sender ydermere et klart signal til de etablerede nyhedsformidlere om, at den øgede satsning på radio og web-tv er noget, de kan lide. Danmarks Statistik angiver, at ”tre ud af fire internetbrugere” nu får deres nyheder via netaviser eller nyhedssider på nettet, mens “hver anden internetbruger lytter til netradio eller ser web-tv”.

Tallene er derfor et larmende bevis på, at danskernes internetbrug er blevet en helt naturligt del af hverdagen – både som informations, underholdnings og hygge-sted. Vi ved allerede, at markedsføringskronerne også er ved at rykke med online, men det  halter dog stadig med helhjertede satsninger fra virksomheder og organisationer.

Andre hovedfund i rapporten fra Danmarks Statistiks egen sammenfatning:

• 86 pct. af de danske familier har computer i deres hjem. 83 pct. har internet, og 76 pct. har bredbånd, dvs. internetforbindelse med en højere hastighed.

• ADSL er den mest udbredte internetforbindelse i det danske hjem. Andelen med ADSL er dog faldende, I 2008 havde 54 pct. af familierne ADSL som opkoblingsform mod 51 pct. i 2009.

• Internetbrug er en del af danskernes dagligdag. Tre ud af fire anvender internet dagligt eller næsten dagligt. Fire ud af fem bruger internet mindst en gang pr. uge.

• Internettjenester med brugerskabt indhold, fx sociale netværkstjenester, blog mv. er mere populære end nogensinde. Hver anden internetbruger anvender online sociale netværkstjenester fx Facebook.

• Download af digitalt indhold, fx software, musik, spil mv. fra internettet stiger kraftigt. Mere end halvdelen (52 pct.) af internetbrugerne downloader software, fx antivirusprogrammer, i 2009 mod 35 pct. i 2008.
• To ud af tre danskere eller ca. 2,6 mio. personer handler på nettet. De fleste køber kulturelle oplevelser og rejser.

• 74 pct. af dem, der har købt varer på internettet i de sidste tre måneder, gjorde det mellem 1 og 5 gange.  Kun 7 pct. har e-handlet flere end 10 gange.

• Mænd handler flere gange på nettet end kvinder gør.

• Mænd bruger flere penge på internetkøb end kvinder gør.

Hent hele rapporten “Befolkningens brug af internet 2009” på dst.dk.

Drop buzzen

1. Professionelle kommunikatører bør se ud over de mange digitale buzzwords, såsom blogs, Facebook og web 2.0, og i stedet fokusere på essensen: Kommunikation handler om, hvad vi vil med hinanden.
2. Glem alt om teknologi. Det handler om mennesker.
3. Uden den gode idé, hårdt arbejde og spændende indhold er web 2.0 intet værd.
4. Lyt til elefanterne, dvs. brugerne, hvis du ikke vil trampes ned. Indstil dig på nye vilkår
5. Verden er ved at forandre sig til et sted, hvor brugerne tager teten og kommer til orde.
6. Brugerne sidder ikke i sofaen og venter på dig.
7. Næste generation af vælgere, brugere og købere vokser op med mobiltelefon, flere online-identiteter og en følelse af, at de vælger verden til – ikke omvendt.
8. I princippet kan den enkelte bruger påvirke nettet, lige så meget som en stor virksomhed eller organisation.
9. Netværket omkring dig og det, netværket siger om dig, er lig med budskabet i digital netværkskommunikation.
10. Dit brand er med andre ord, hvad folk siger om dig.
11. Du skal ville dine brugere – det er en af forudsætningerne for at klare sig i den digitale verden.
12. Derfor kan man lige så godt give brugerne taletid på egne digitale platforme – frem for hos konkurrenten.
13. Udfordringen for kommunikationsfolk er at anskue kommunikationen som en deltagelse i én eller flere simultane samtaler.
    
    Bliv en del af nyhedsstrømmen
14. Med et godt netværk kan man nogle dage nøjes med at få sine nyheder via andre. Saml, del og gør verden klogere.
15. Skab rammerne for at andre kan snakke.
16. Spot potentiale – både internt og eksternt. Er der nogle kommunikatører I skal have fingre i?
17. Giv! Internettets dna er videndeling. Det er heri, værdien ligger for den enkelte bruger, og heri, potentialet findes for professionelle kommunikatører.Lær at lytte
18. Find jeres fokus – hvad er relevant for jer at lytte efter?
19. Kig på jeres viden om brugernes adfærd på eget site – hvad gør de?
20. Identificer relevante kilder på nettet. Hvem er de vigtigste for jer?
21. Vurder situationen – hvad skal I reagere på?
22. Overvåg nettet, ikke kun jeres egen hjemmeside.

Før du går i gang
23. Definer formålet med den digitale strategi. Er det produktudvikling, kundeloyalitet, bedre kendskab, mersalg eller noget helt femte?
24. Opstil delmål. For at opleve små succeser i det daglige arbejde med at nå målene skal målene brydes ned i små målbare enheder, eksempelvis antal brugerreaktioner på en dag, antal re-tweets på en uge eller antal nye profiler.
25. Hvordan kan I se, om I når jeres mål? Sørg for at have det rette statistikprogram eller dataknuser-software.
26. Kortlæg jeres kommunikation om kundeservice, salg, medieprodukter m.m. Er der noget, der skal rykkes rundt på, før I kan implementere den digitale kommunikation?
27. Definer, hvordan den digitale kommunikation spiller sammen med virksomhedens eller organisationens andre initiativer.
28. Lav en plan for flowet – hvordan skal brugerne opdage jeres nye tiltag?
29. Hvilke værktøjer passer til budskabet?
30. Hav mod til at teste nye metoder. Måske overrasker brugernes digitale adfærd.

Tænk på brugerne
31. Spild ikke brugernes tid.
32. Drop den interne organisationsstruktur i den eksterne kommunikation.
33. Fokuser på at give brugerne det, de mangler.
34. Husk at brugernes behov ikke nødvendigvis er de samme som virksomhedens – sæt jer i brugernes sted.
35. Undersøg brugerne. Hvad ved I om jeres medlemmer eller kunder? Hvem er de, hvornår er de online, hvad bruger de nettet til?
36. Tænk brugerne ind i den daglige drift. Hvis målet er loyalitet via relationsskabelse, skal der også afsættes tid og ressourcer til at svare på brugernes henvendelser.
37. Sæt det i system. Både bruger og afsender er bedst tjent med at vide, hvad man går ind til.
38. En god blog fx skaber synlighed, netværk og dermed afledt indtjening.

Omfavn bloggerne
39. Blogs er ikke længere et undergrundsmedie, men en integreret del af mange danskeres kommunikationsvaner.
40. Ifølge Danmarks Statistik læser hver tredje danske internetbruger blogs, mens knap hver femte internetbruger selv skriver blogindlæg.
41. Der er langt flere, end du tror. Der er 130.000 registrerede blogs i Danmark, hvoraf cirka halvdelen er aktive, ifølge overskrift.dk.
42. Bloggerne kan få magt. 90 % angiver, ifølge Nielsen Online, at de stoler på, hvad de læser på nettet.
43. En blogger kan hurtigt gå fra ukendt til stjerne i nichen.
44. En blogger kan gå fra ukendt til stjerne på landsplan, så snart de store medier opdager vedkommende.
45. Bloggeren kan gå fra ukendt til stjerne på verdensplan, hvis vedkommende arbejder hårdt nok for det.
46. Hold øje med blogs inden for jeres område. Der kan snildt være vokset en blogosfære frem, siden sidst du tjekkede.
47. Kun ganske få lever af at blogge i Danmark. Langt de fleste danske blogs er en fritidsfornøjelse. Husk det, når du går i dialog med bloggerne.
48. Selv om man kan oprette en gratis blog på to minutter og ordet er frit, er det stadig de færreste, der vælger at gøre det. Og mange af dem, der gør, holder op med at blogge efter nogen tid.
49. Hjælp jeres indhold på vej, så det kan vandre. Det er ikke nok, at det er godt.
50. Skriv debatskabende. Jo flere kommentarer, jo flere folk får e-mail, når der sker noget nyt.
51. Giv credits til andre. Jo flere links, der er på bloggen til andre blogs, jo flere besøg vil bloggen få.
52. Bloggen kan fungere lidt som den gamle pressemeddelelse, der vandrer rundt i medielandskabet via Ritzau. Blogosfæren kan behandle dit indlæg på samme måde, og endda hive det over i “de etablerede medier”.
53. De gode blogs skaber et fællesskab sammen med brugerne omkring bloggen.
54. Omklamr ikke bloggerne på dit område som virksomhed. Det er en fordel at være politisk og økonomisk uafhængig, når man skal blogge ærligt.

Før du selv begynder at blogge
55. Find din egen stemme.
56. Skriv et godt kodeks, så debatten holdes sober.
57. Afsæt ressourcer til at moderere kommentarerne.
58. Opstil rammer for din egen brug, så brugerne ved, hvad de kan forvente. Hvornår og hvordan svarer du fx?
59. Advarsel: Blogging kan gå i blodet og blive en tidsrøver.
60. Der er ikke én måde at blogge på, så find den form, der passer til jer
61. En god tommelfingerregel er at overføre jeres blog-handlinger til den virkelige verden: At have åbne kommentarfelter på jeres blog svarer til at bede folk om at komme hen til jer på gaden og sige deres ærlige mening foran alle andre.
62. Ønsker manikke en sådan synlig udveksling af meninger, er man ikke klartil at tage dialogen.
63. Evaluer og luk bloggen, hvis ingen læser det. Fiaskoer er lærerige.

Skab dit eget Kforum
64. Ønsker man at skabe en platform, kræver det en del mere indledendearbejde og større ekspertise end for eksempel at oprette en Twitter-konto eller en blog.
65. Et netværk tager ikke udgangspunkt i selve produktet eller organisationen,men i de mennesker, der skal anvende det.
66. Hav fokus på, hvad brugerne kan samles om.
67. Hvis du ikke ved, hvad brugerne skal, hvordan skal de så finde ud af det?
68. Overvej, hvad virksomheden eller organisationen kan tilbydebrugerne af materiel eller symbolsk værdi. En dag i rampelyset,en stor præmie, en sej identitet, adgang til ligesindede ellerkvalificeret faglig sparring?
69. Tænk hele flowet igennem. Hvordan kommer de ind på platformen? Hvorfra? Og hvad skal gøre, at de vender tilbage?
70. Det er helt afgørende, at man får platformen til at spille sammenmed virksomhedens eller organisationens eksisterendekommunikation. Ellers er det dyr staffage.
71. Ved at have en redaktion i tilknytning til platformen kan mansikre sig større aktivitet blandt brugerne på platformen ogbedre kvalitet af indholdet.

Brug de eksisterende netværk
72. En oplagt fordel ved at benytte de eksisterende netværk er, at det er gratis at oprette en profil.
73. Det eneste, man som virksomhed eller organisation skal afsætte penge til, er menneskelige ressourcer til at vedligeholde profilen, så der er aktivitet på siden.
74. Et væsentligt argument for at anvende eksisterende netværk er, at brugerne allerede er der.
75. Opretter virksomheden en fanside eller laver en applikation, er man ikke garanteret brugere på siden. Man skal stadig tiltrække trafik.
76. Udvælg de netværk, der passer til organisationens målgruppe.
77. En af de største ulemper ved at anvende eksisterende sociale netværk er, at man ikke har adgang til viden om brugernes adfærd.
78. Dertil kommer, at profilnetværkene rent designmæssigt er begrænsede, da designet ligger fast.
79. Sociale netværk egner sig godt som kampagneværktøj, da det kan være billigere at lave en applikation til Facebook end et kampagnesite.
80. En digital kampagne skal stadig fødes af en god idé.
81. Sociale netværk skal ikke betragtes som en gratis markedsføringskanal.
82. I udgangspunktet er netværkene tomme infrastrukturer. Det er kun i kraft af brugerne og det indhold, de genererer, at netværket får mening. Alle er alligevel snart på Facebook, så du får ingen præmie for at lege lemming.
83. For den enkelte bruger er netværket lig de kontakter, hun har, og det indhold, som hun selv sammen med sine kontakter skaber. Ikke de mærker, du sætter på det.

Gør det let at deltage
84. Gør det nemt at deltage, for eksempel ved at gøre det muligt at anmelde med stjerner eller med et enkelt klik markere, at man kan lide et indlæg, en kommentar eller envare.
85. Gør deltagelse til en sideeffekt, for eksempel »købere af dette produkt har også købt dette produkt« eller »mest læste artikler i dag«.
86. Gennemgå dit webdesign i forhold til, hvordan det muliggør deltagelse.
87. Vend kritik til succes ved at lytte til evt. problemer og forbedre dem.

Gør dit indhold viralt
88. Den gode historie er en historie, der er nem at fortælle videre. Test det på din nabo eller kollega.
89. Den gode historie bryder med konsensus. Alt det, alle ved, er ikke værd at fortælle.
90. Den gode historie indeholder noget magi og originalitet. Er det sandt/falsk, hvem er afsender, hvordan dælen har de lavet det etc. Se eksempelvis Quick Silvers video med surfere på de københavnske søer.
91. Klip din tekst over i bidder, som kan fungere selvstændigt, og gør den tilgængelig for andre.
92. Gør det let at dele indholdet via unikke internetadresser (URL’s) og ved at opfordre folk til at sende linket videre.
93. Video og lyd kan placeres på YouTube, så folk kan linke til det og sætte klippet ind på deres egen hjemmeside.

…og glem ALDRIG den gode overskrift
94. Den gode overskrift skal være kort, fordi folk læser så lidt som muligt online.
95. Den gode overskrift opsummerer artiklens indhold. De vigtigste informationer skal stå først i overskriften.
96. Overskriften skal give mening, selv om den er taget ud af sin sammenhæng, da den ofte står alene og skal være søgbar.

Udfordringer og faldgruber
97. Fortsætter man med at udsende de samme budskaber på nye platforme, høster man ikke gevinsten af de nye muligheder.
98. Man øger stressniveauet i organisationen, fordi man nu også skal publicere indhold på amerikanske tjenester med underligt klingende navne som Twitter og YouTube.
99. Medielandskabet og reglerne for, hvordan man skal begå sig i det, er forandret fundamentalt. Overvej, om det er dyrere på sigt at stå udenfor end at få sig nogle erfaringer?
100. Det offentlige og det private rum er smeltet sammen, når alt, hvad man siger og gør, potentielt kan blive gengivet i medierne. Skriv aldrig noget online, du ikke vil sætte på din t-shirt.
101. Alt hvad man siger, skal betragtes som en offentlig udtalelse, der kan forfølge en. Også selv om der ikke er en synlig mikrofon i nærheden.

Vise ord:
102. Chris Lake fra det digitale konsulentbureau Econsultancy skrev i marts 2009 på sin blog: »Du bliver nødt til at give din sociale mediestrategi tid. Som en god vin har den brug for at ilte«.

BRAGT PÅ KOMMUNIKATIONSFORUM D. 9. OKTOBER 2009 AF ANNA EBBESEN OG ASTRID HAUG

Kommentar: Der er gået lidt koks i tallene, så vi er endt med at have 102 idéer, men nu er det jo ikke en statistikbog, vi har skrevet, så mon ikke, det går….

Den stigende kurve for mediernes dækning af Facebook når sit højdepunkt i 1. termin i år med 7197 artikler. Kurven knækker mellem 1. og 2. termin  til 7159 artikler, mens omtalen af Twitter er eksploderet i 2. kvartal 2009 med 2239 artikler. Den er dog langt fra på højde med omtalen af Facebook. Tallene for juli/august indikerer, at kurven fortsat er knækket for omtalen af Facebook. I de sidste to måneder er Facebook nævnt i 4422 artikler, mens Twitter er nævnt i  1536 artikler i juli/august.

Tweetr.dk har til dato registreret 14705 danske twittere, mens der er over to millioner danske Facebook-profiler.

Grundlæggende er det forskellen mellem om man broadcaster eller bruger de digitale til det, som det gør bedst: gå i dialog, interagere og møde folk på tværs af tid og rum.
Problemet med data er, at de lettilgængelige af slagsen er dem, der vedrører kvantitiet og ikke kvalitet. Det kræver lige lidt ekstra at måle reel brug og outcome af dialog i fx styrkede relationer og loyale kunder. Efterspørgslen efter data, kan derfor vise sig at være et tveægget sværd: hvis det ikke er kvantificerbart, kan virksomheder og organisationer gemme sig bag tallene og sige, at der ingen effekt er af sociale medier. Omvendt, kan brugen af kvalitative og kvantitative metoder vise flere nuancer, og dermed også de tiltag, der let kan gavne de fleste. Som alt andet i livet handler det om, hvordan du spørger – hvilke data er du ude efter – eller hvilket svar, vil du gerne have. For ja, det er en stor mundfuld at gå over til digital kommunikation. Og ja, det betyder ændrede processor. Så ja, det er naturligt at det kan skræmme folk at gå fra den beskyttede broadcast-verden, hvor medierne agerer mellemmænd mellem dig og dine brugere, til en åben digital virkelighed, hvor du er langt mere blottet overfor dine brugere.
Derfor må alle os digitale rådgivere også acceptere, at man ligeså godt kan have til formål ikke at forandre sig, og derfor gerne vil se tal, der bekræfter den indstilling, som det modsatte. For efterspørgslen efter reelle succeser, best practise og gerne af den slags, der kan måles i kroner og øre er fuld forståelig. Så frygten for at gå på meget ind på præmisen om data før digital indsats, må aldrig blive til en frygt for det at have data.
Det kan kun understreges nok, at det er uhyre vigtigt, at gå ind i en hver digital proces med et klart defineret formål: hvad vil jeg med det her? Og så opstille de delmål, der skal realisere dit formål. Og ja, det skal også involvere konkrete kvantificerbare mål, så du i den daglige drift kan se, om du bevæger dig i den rigtige retning.

Billedet på forsiden er bragt med tilladelse fra fotografen Kevin Dooley, og kan ses i hans fotostrøm på Flickr.