Tag Archive - Medier

5 egenskaber fremtidens journalist bør tilegne sig

I weekenden fik jeg endelig tid til at samle mine tanker oven på en vild konference på MIT’s Media Lab i Boston. Det blev blandt andet til en liste over egenskaber, journalister bør tilegne sig i fremtiden, som ved midnatstid røg afsted til Kforum. Rappe på tasterne havde den kvikke redaktion fået min (for lange og ufokuserede) tekst redigeret om til sitets klassiske mundrette format, mens jeg sov.
Men da der ikke var meget Anna tilbage i teksten, kunne jeg ikke dy mig for selv at omskrive den.
Er du til det korte? Så læs Kforum redaktionen’s version: “Nye vigtige egenskaber for fremtidens journalister“. Har du mod på lidt længere format (og lidt mere Anna), så læs videre her:

5 egenskaber fremtidens journalist bør
tilegne sig

Efter en tur igennem MIT’s MediaLab ser fremtidens nyhedsformidling og produktion både sjov og skræmmende ud. Sjov, hvis man kan finde ud af at programmere og er frisk på at teste en prototype; skræmmende, hvis man stadig bare gerne vil have sin avis trykt på tyndt papir og har det bedst med gennemtestede løsninger.
The Knight Foundation og MIT’s Media Lab bød i sidste uge indenfor til en konference om civic media – medier for og med borgere – under den poetiske overskrift: ”The Narrative and The Algorithm”. To tendenser, som Ethan Zuckerman, researcher på Berman Institute for Internet and Society på Harvard University, understregede i hans åbningstale var gennemgående temaer i det daglige arbejde med nye medieformer og måder at bedrive formidling på.
Mennesket som formidler og kontekstskaber
“Fortællingen og Algoritmen” refererer dog ikke til, hvad der definerer henholdsvis mennesket og maskinen. Efterhånden som konferencen skred frem, stod det klart at robotten også kan skrive og fortælle, ligesom den kan programmere og raffinere algoritmer.
Mennesket, derimod, så det en smule mere sølle ud for, da det både er forudindtaget i sin tilgang til verden, kan finde på at forringe data ved at lyve og ikke kan kende forskel på robotter og mennesker – fiktion og fakta. Men netop fordi publikum stadig udgøres af os mennesker, har medierne og de menneskelige journalister stadig en funktion som formidler og kontekstskaber.
Ser jeg tilbage på konferencen, er der 5 egenskaber som fremtidens journalister gør klogt i at tilegne sig (oveni de klassiske, der selvagt stadig gælder – at tjekke både kilder og kommaer er tidsløst):
1) Fremtidens journalist kan sine data (eller kender en der gør)
Vær”the smartest guy in the room”, som Dan O’Neil betegnede det, så du kan få adgang til data samt finde ud af at anvende dem. Dan O’Neil, mangeårig data journalist og digital entreprenør, gentog nødvendigheden af det menneskelige element i formidlingen i hans oplæg: ”Information er ikke viden; at offentligøre data uden kontekst er ikke hjælpsomt”. Men data er sjældent en ligetil størrelse.
Særligt fordi data altid er indsamlet af mennesker med et specielt formål for øje, og er derfor aldrig er netutralt, påpegde Lektor i arkitektur ved Columbia University, Laura Kurgan. Fokus på målbare resultater har desværre også fået folk til at ”juke the stats” – pille med statistikkerne – for at få resultaterne til at se bedre ud på papiret. Dertil kommer, at data heller ikke bliver indsamlet ens, som Dan O’Neil illustrerede med et eksempel fra efterspillet omkring ”the micracle on the Hudson”.

The Miracle On The Hudson

Da US Airways Flight 1549 måtte nødlande på Hudson floden, fordi motorerne var sat ud efter en fugleflok var fløjet ind i dem, opstod et ønske om at vide, hvor ofte den slags sker. Og ganske rigtigt blev den lufthavn, der var bedst til at indsamle data, også hængt ud som den mest usikre i landet. Det var ikke den rigtige historie, men det var den, som det tilgængelige data beskrev.
At kunne tænke datamængder ind i en historie (eller se historier i datasæt) og formidle fundene i en meningsskabende kontekst, bliver en eftertragtet evne i takt med at mere og mere data bliver tilgængelig for den brede offentlighed.
Og hvem ved, måske det bliver obligatorisk på uddannelserne i fremtiden?
Laura Kurgan blev citeret af en kollega for at pointere, om ikke journaliststuderende skulle lære at håndtere data, få at få lov til skrive fængende historier, ligesom arkitekturstuderende skal kunne deres matematik, for at få lov til at tegne smukke huse?
2) Fremtidens journalist kan være alle steder på en gang
Udnyt, at det nu kan lade sig gøre at opdyrke et globalt kildenetværk bestående af andre formidlere – med eller uden titel af journalist – og dermed opnå at ”have så mange som mulige øjne ude i verden”, påpegede Charles Sennott stifter af Global Post, der baserer sin dækning på de mange dygtige udenrigskorrespondenter, der blev arbejdsløse da krisen ramte branchen. Og udnyt, at det er blevet muligt at gøre, blot ved at lytte med på sociale medier. David Wertime har fx bygget et helt site omkring, at sociale medier har gjort det muligt for os at indsamle citater og data, “uden at skulle ud og spørge først”.  Tea Leaf Nation omsætter historier fra kinesiske sociale medier til engelsk og dermed til nye historier i vesten. Det kan ikke erstatte at have journalister i lokal området, men det kan supplere, sagde Wertime.
3) Fremtidens journalist tænker relevans ud fra modtageren
Vær langt mere kreativ i dine tanker omkring, hvad der er relevant for læserne. ”Cricket resultater er lokale nyheder i Brooklyn – det globale er lokalt”, konstaterede Charles Sennott fx, og anfægtede dermed både den ide, at folk ikke er interesseret i internationale nyheder såvel som opfattelsen af, at det lokale er defineret ud fra geografi.
For de nye nyhedssites handler relevans om modtageren, ikke afsenderen. Og det stiller krav til alt fra typer af historier man vælger at bringe til kategoriseringer og indeksering af stoffet.
4) Fremtidens journalist kan forløse en menneskelig historie
Evn at formidle en historie, så den rammer noget i modtagerne og giver dem mere end bare mening og viden. Det at kunne nå sine medmennesker med ærlighed og ægthed, som Jake Shapiro, stifter af Public Media Exchange, beskrev det, er for ham bevæggrunden til den succes som The Moth og This American Life oplever lige nu.
The Moth har i de sidste 15 år forfinet disciplinen, og fået alminelige mennesker til at fortælle deres egne historier foran et levende publikum så det fænger. Endda så godt, at seancerne nu finder sted flere steder i USA og udsendelsen med de bedste historier vinder nye publikum både som podcast og som klassisk radioprogram. Ønsket om at viderebringe menneskelige historier til verden, var også selve drivkraften bag Public Media Exchange, der fungerer som markedsplads for historiefortællere og radioproducere, der gerne vil nå et bredt publikum og tjene penge på deres historier.
5) Fremtidens journalist har sin egen forretningsmodel
Find din egen forretningsmodel, i stedet for at vente på at cheferne finder en. I fremtiden bliver det i vid udstrækning op til den enkelte journalist, at få økonomien til at fungere (en tendens de fleste allerede oplever nu). Få af de tilstedeværende på konferencen var fra medier med en profitabel forretningsmodel. Der var annoncebårne, medlemsbaseret og fonds støttede initiativer, men ingen hellig gral. Generelt var der bred enighed om, at det håb er utopisk.
Som Christina Xu fra The Awsome Foundation, anmodede om, da hun åbnede diskussionen omkring digitalt indfødte og nyhedsformidling: “Lad os stoppe med at tale om tings fremtid, og i stedet tale om fremtider – because the future is complicated”. Som Howard Finberg fra Poynter instituttet skrev fornylig omkring journalisternes fremtid. ”There isn’t one but several – one for each individual wanting to report”.
Al magt til ideerne
Hvis man skulle tilføje en ekstra sjette egenskab, er den relateret til de individuelle forretningsmodeller, nemlig at man som journalist er tryg ved at prøve nye ideer af. Det var bemærkelsesværdigt, at konferencen forblev en præsentation og diskussion af muligheder, i stedet for en jagt endegyldige løsninger. Helt i tråd med, hvad lederen af MIT’s Media Lab, Joi Ito kaldte for Media Lab’s DNA, handlede det mere om at teste, se hvad der virker, juster og gå videre til den næste ide. ”Det aldrig før har været så billigt at teste nye ideer”, påpegede Joi Ito: ”før lå magten hvor pengene er, nu ligger den hos ideerne”, hvilket i hans øjne er en invitation til mediebranchen og aspirerende journalister om at forsøge sig frem.
Om den tilgang er muligt at praktisere i en gammel medieinstitution vil tiden vise. Få dage efter at konferencen var slut, blev Joi Ito indlemmet i New York Times’ bestyrelse, så nu får vi at se, om han har held til at omsætte ideer til prototyper og nye løsninger i den gamle medie branche.

Et nyheds-scoop for Facebook

En række amerikanske medier lancerede i torsdags i samarbejde med Facebook en social nyhedslæser-app. Her kan Facebook-brugerne læse artikler fra en række medier gratis i Facebook, uden at skulle over på sitet. Det gælder bl.a. Washington Post, Guardian, The Daily og The Independent (som dog er placeret på deres eget site). Wall Street Journal lancerede for nylig en lignende app.

Mediernes strategi overfor Facebook synes at være: ”If you can’t beat them, join them”.

Continue Reading…

Hver tiende får de fleste politiske nyheder på sociale medier

Knap 10%, nemlig 9,6%, siger, at sociale medier er deres primære kilde til politisk information. Selvom der er 2,7 millioner danske Facebook-profiler, er det dog fortsat TV-mediet, der indtager førstepladsen som danskernes foretrukne medie til politisk information.

Det er KMD Danmark, der står bag undersøgelsen, hvor de har spurgt 1000 danskere om deres medievaner. Nogle af konklusionerne er: Continue Reading…

Hvad skal medier på Google+?

FDIM holdte i dag et arangement om det nyeste sociale netværk, Google+. Selvom firmaprofiler endnu ikke er en mulighed på Google+, var jeg blevet bedt om at give et bud på, hvordan medier som Berlingske (hvor jeg arbejder som community manager) kan bruge Google+.

For at blive klogere på det, spurgte jeg ud på Google+, og fik en lang række superkvalificerede bud. Her er fem af de måder medier kan bruge Google+ på, som mit netværk på Google+ gav mig:

Continue Reading…

#NMD2010 for nye og gamle mediefolk

Så blev det den tid på året igen – hvor mediefolk fra nye og gamle medier mødtes til  New Media Days 2010, denne gang i Carlsbergs tappehal.

The buzz
Buzz’en fandt sted via Twitter og i de store åbne lokaler over en ipad. Det var årets must-have status-item. På Gignal kunne man følge tweets fra eventen ud fra geolokation og hashtag #nmd2010.

Kvinden bag Gignal, Natasha Friis Saxberg multitasker under en session.

En del af buzz’en er naturligvis en løbende evaluering af arrangementet. Nogen vil have mere markedsføring, andre mere hands-on, og igen andre noget mere avanceret fremtidsforskning. Måske nogen synes, det var for teknisk (men dem kender jeg så ikke nogen af…). Der er ingen tvivl om, at det er svært at gøre alle tilfredse, men for mig var #nmd2010 langt hen af vejen et super arrangement.

Continue Reading…

Facebook kan ikke redde journalistikken

I fredags havde jeg den fornøjelse at være gæst i P1s Mennesker og Medier. De to andre gæster var Lars Holmgaard Christensen, der er forskningschef i nye medier ved Danmarks Journalisthøjskole (den i Århus), og Lars Damgaard Nielsen, DRs nye Facebook-reporter (som starter i jobbet til maj). Siden januar har jeg været ansat på Berlingske Tidende som community manager, og det var i den rolle, jeg indfandt mig i studiet hos Lasse Jensen.

Lars, Lars og jeg var enige et meget langt stykke ad vejen. Øget brugerinddragelse bringer nye dimensioner ind i journalistikken, og medier såvel som journalister kan med fordel åbne mere op og gøre sig mere tilgængelige. Vi kredsede meget om netop Facebook, men som jeg hørte Lars Damgaard, begrænser hans job sig ikke til Facebook, men handler ligesom mit om sociale medier og brugerinddragelse mere generelt.

Let’s play

Efter radioudsendelsen gjorde Lars Holmgaard mig opmærksom på, at diskussionen egentlig udsprang af en kronik, han havde i Information tidligere på ugen: ”’Build-A-Bear’ – journalistik på Facebook?”. Her argumenterer han for, at mediernes dækning af Facebook er for negativ og skaber mistillid, frem for at være opbyggende. Spørgsmålet er, om det er et forhold, der gør sig særligt gældende for Facebook eller, eller om det er et karakteristika ved nyhedsdækningen generelt. Ikke desto mindre er Lars Holmgaards kronik et opmuntrende forsøg på at nuancere debatten om sociale mediers rolle i journalistikken med udsagnet: ”Der sker et skifte fra news you can use til news you can play with, når nyhederne bevæger sig over på de sociale medier.” Well then, let’s play.

Facebook kan ikke redde journalistikken

Hvad laver medierne på Facebook? Facebook bringer brugerne – eller kunderne – tættere på. Der opstår dialog og feedback. Ofte er det dog kun den, der bestyrer Facebook-kontoen, der får alt det gode med. Kun hvis en kommentar kræver svar eller opfølgning (fx ”jeg har ikke modtaget min avis”) ryger den videre i systemet. Facebook er derfor i lige så høj grad et forum, hvor brugerne kan diskutere med hinanden.

Facebook kan give ekstra trafik på ens website, men det er langt fra nok til i sig selv at være en rentabel forretningsmodel. Facebook er altså ikke den redningsplanke, aviserne søger efter. De eneste, der kan redde journalistikken, er journalisterne. Derfor blev jeg også i weekenden meget glad, da jeg faldt over fagbladets Journalistens artikel med fem ting, journalister kan lære af bloggerne, bl.a. ”rejs de ubesvarede spørgsmål” og ”giv brugerne en stemme”. Så måske er det netop bloguniverset, journalister skal skele til. Dan Froomkin fra Huffington Post siger til Journalisten, at journalisterne har alle de egenskaber, brugerne higer efter: ”Brugerne er vilde med folk, der ved ting, som kan undersøge ting, som kan skelne mellem det vigtige og ligegyldige, og som kan skelne mellem sandhed og løgn samt ikke mindst fortælle en historie klart og præcist.” Der er altså alt mulig grund til optimisme i mediebranchen.

Reblog this post [with Zemanta]

Mediernes omtale af sociale medier eksploderet i 2009

Et tweet fra @karinhoegh gav mig lyst til at undersøge, hvordan mediernes dækning af sociale medier har taget sig ud. Ved hjælp af ganske simple søgninger på Infomedia, som er betalings-søgedatabase med alle avisartikler, har jeg lavet nedenstående graf. Tallene er baseret på artikler BT, Berlingske, Børsen, Politiken, Information, JP, Ekstra Bladet, Kristeligt Dagblad og Weekendavisen. fra samtlige medier (undtagen enkelte såsom Aktuelt, Arbejderen m.fl.)

Den stigende kurve for mediernes dækning af Facebook når sit højdepunkt i 1. termin i år med 7197 artikler. Kurven knækker mellem 1. og 2. termin  til 7159 artikler, mens omtalen af Twitter er eksploderet i 2. kvartal 2009 med 2239 artikler. Den er dog langt fra på højde med omtalen af Facebook. Tallene for juli/august indikerer, at kurven fortsat er knækket for omtalen af Facebook. I de sidste to måneder er Facebook nævnt i 4422 artikler, mens Twitter er nævnt i  1536 artikler i juli/august.

Tweetr.dk har til dato registreret 14705 danske twittere, mens der er over to millioner danske Facebook-profiler.
microsoft-word

Reblog this post [with Zemanta]