Tag Archive - Facebook

Ud med spammerne, Løkke

I forgårs i Berlingske udtalte Anna sig om, hvordan online-debatter er med til at gøre tonen i det offentlige rum hårdere. Samtidig var hun optimistisk på online-debatternes og dermed demokratiets vegne, idet vi fremover vil se flere steder, der kræver, at man giver sin identitet til kende i form af navn og billede. Resultatet er mindre spam. Sammen med strengere redigering af debatforaer kan det altså være med til at holde en ordentlig debattone.

Debatten på Lars Løkkes hjemmeside er et eksempel på, at man overlader for meget til brugerne. Jimmy Rasmussens kommentarer er for mig at se spam, ikke mindst pga. brugen af vasaler og at der er tre kommentarer i streg, så dem kunne Lars Løkke godt slette sammen med Brian Jensens homofobiske kommentar, uden at man kunne anklage ham for censur. Hvis man tillader alt, er det svært at skabe et velfungerende debatforum. Heldigvis er langt størstedelen af kommentarerne på hans profil meget positive og venlige. Så ud med spammerne, Løkke!

Støt fodboldtossen på Facebook

En ny gruppe har set dagens lys på Facebook: ”Indsamling til fodboldtossen”. Han er blevet pålagt at betale DBU 900.000 kr. – penge, som tossen ikke har – fordi han for over to år siden løb på banen midt under en fodboldkamp mellem Danmark-Sverige.

Her til aften er der 4.686 medlemmer i gruppen – målet er at skaffe 20.000 medlemmer, der alle donerer 45 kr. Gruppen henvender sig til folk, der synes, DBU er for langt ude, og som ved et enkelt klik på Facebook kan være med til at redde fodboldtossen fra en livslang gæld. Gruppen appellerer også til svenskere om at bidrage.

Jeg går ikke op i fodbold, men synes det er et interessant, hvordan folk uden videre kan organisere sig via Facebook for at komme manden til undsætning. Ville det samme være sket pre-Facebook, og ville det være lige så nemt at starte indsamlingen? Næppe…

Kørevejledning for kommunalpolitikere på nettet

Facebook ser ud til at vinde kommunalvalget den 17. november. Altså som det mest benyttede medie for de kommunalpolitiske kandidater. Mange af dem vil være nye og famlende over for sociale medier. Her kommer syv grønne og syv røde lys for alle politikere, der er nye i trafikken på nettet.

En nylig undersøgelse viser, at 60 procent af de adspurgte politikere “vil oprette en profil på Facebook; omkring halvdelen vil starte Facebook-grupper, ligesom rigtig mange debatlystne politikere vil kaste sig ud i blogs.” Kim Elmose og Peter Mose konkluderer derfor i deres debatindlæg på Kforum: “Det er intet mindre end en web-eksplosion, der slår alle tidligere valgkampe.”

Selv om jeg er fortaler for brug af sociale medier, kan jeg ikke lade være med at få en lidt flad fornemmelse med udsigten til et “digitalt” valg. For hvordan bliver diverse Facebook-grupper og -profiler ikke? Fyldt med tomme paroler, budskaber i et væk, men ingen dialog? Suk.
Nedenstående er en huskeliste til de 60 procent, der nu er på vej ud på det sociale net.

7 gange grønt lys…

1. Mød mennesker
Valgkampen handler om at få flest mulige mennesker engageret i din sag. Og gerne så meget, at de ikke bare stemmer på dig, men også at de får andre mennesker til at gøre det samme. Fokuser derfor ikke på Facebook eller Twitter, men på alle de mennesker, du kan møde via de sociale medier. Det er dem, der er vigtige. Ikke det at være på.

2. Få opmærksomhed
De færreste lokalpolitikere kan bryste sig af et CV med ministererfaring eller omtale i de nationale medier. Det vigtigste, du som ukendt kandidat skal sikre dig, er, at du bliver husket. Om det er ved at male gågaden rød eller dele grønne æbler ud i S-toget, er helt op til din og dine kampagnefolks fantasi. Men som ovennævnte indikerer: Når alle løber på Facebook, er der intet mediestunt gemt i nyheden om, at du nu også er på. Måske du i stedet skulle dele æbler ud – digitalt? Lykønske vælgere på deres fødselsdag – med digitale lagkager og flag.

3. Svar dog
Fokuser på at komme i kontakt med folk, og få dem til at give dig deres meninger. Alle kan lide, når folk lytter til dem. Undlad derfor at have ubesvarede beskeder på din Facebook-væg eller i din mailbakke. Du ville jo heller ikke ignorere folk på gaden, vel?

4. Vær konkret
Lad være med at aflire dit partis paroler. Der er ikke noget mere kedsommeligt end at lytte til de samme sange igen og igen. Og igen. Kigger du på en ung kvinde, så spørg hende om det, der er vigtigst for hende, og giv hende et svar, der er skræddersyet til hende. Også online.

5. Hold fast i din kampagne
Der er så mange, der mener, at man “skal” det ene eller det andet i en valgkamp. Have en valgplakat, et valgkampskontor, en Facebook-gruppe osv. Listen varierer fra valgkamp til valgkamp, og den vil altid være umenneskelig i sit hele (se nærværende liste). Det vigtigste grønne lys er derfor, at man skal udvælge præcis de mennesker, man vil lytte til, og det fokus, man vil have.

6. Gør som dine venner
Hvor mange mennesker når du med dine budskaber i dag? Brug de kanaler, du i forvejen har tændt. Brug dine venner på Facebook og følgere på Twitter til at nå deres venner og bekendte. Men gør det ved at se på det, de snakker om i forvejen. Du kan kun komme ind i nye vennekredse, hvis du agerer lidt mere som dem. Send ikke en parole, men en pudsighed eller en detalje fra hverdagen, og brug denne form for ikke-politiske budskaber til at skabe potentielle politiske kontakter.

7. Saml på kontaktoplysninger
For at kunne få fat i folk skal du have deres kontaktoplysninger. Hvis du vil sende pressemeddelelser ud til lokalområdet, så sætter du dig jo også ned og bruger en time på finde alle de e-mail-adresser og telefonnumre, som lokalmedierne skilter med. På nettet gælder samme logik. Du skal bare have et godt nok indhold til, at folk vil udlevere informationerne gratis. Det kan være afstemninger, der kræver e-mail for at virke, kommentarer, der kræver registrering osv.

7 gange rødt lys…

1. Stop med at tro, at sociale medier er et tryllemiddel
Sociale medier er ikke de vises sten. Der kommer ikke nogen magisk effekt ud af dine blogindlæg eller dine Facebook-opdateringer. Det er, hvordan du kommunikerer med folk med hvilket budskab, der er afgørende. Ikke at du kommunikerer.

2. Stop med at tro, at venner kan fås på få sekunder
Du kan ikke bare tænde for en mægtig Twitter-konto eller blog. I de sociale medier skal du opdyrke en modtagerskare. Det er kun statsministeren, der kan gå fra 0 til 1.000 venner på Facebook på små tre uger. Det kræver tid, kærlighed og knofedt at få skruet noget godt sammen, som folk rent faktisk læser.

3. Stop med at isolere dig – deltag i andres fora
Hvis du virkelig mener, at du er til sociale medier, så skal du også se ud over dine egne kontoer. Det nytter ikke noget at vente på brugerne hjemme på egne sider. Gå i stedet ud og diskuter på blogs, i netværk eller på dine konkurrenters Facebook-vægge. Skriv din mening, når Politiken og Berlingske Tidende spørger på deres sider, og tag dialogen med brugerne der, hvor de er. Det åbner for et bredere publikum, og du får sat dig selv i spil på nye måder.

4. Stop med at være opgivende
Sværere er det heller ikke. Sociale medier er ikke raketvidenskab. De er bare ikke som andre medier, fordi de netop kan være yderst sociale. Synes du, Facebook er underligt, og Twitter ligeledes, men gerne vil i gang, så fang familiens teenager til en snak, og lyt beredvilligt til hans eller hendes erfaringer. Du kan også fordybe dig i de mange gode råd, Kforum er fyldt med på området, om alt fra “hvordan du undgår fiaskoer på Facebook” til hvem du skal følge på Twitter.

5. Stop med at sprede dig for meget
Husk, at du kun er et menneske, og selv om du sætter fikse tjenester op til at dobbeltposte alle dine indlæg på hele nettet, så skal du også kunne håndtere dialogen selv samme steder. Ellers begynder du at få kritik og bliver nødt til at undskylde dit fravær. Hvis du spreder dig over for mange ting, for længe og for meget, kan du risikere, at det hele bliver ligegyldigt og dermed også lige meget.

6. Stop med at spamme
Ingen gider at blive spammet. Alt med måde, ellers skjuler de dig på Facebook, trykker unfollow på Twitter og markerer din e-mail som spam. Eller værre: fortæller deres venner, at du er en syg stalker-type, der ikke har et liv, og som de ikke skal stemme på. Ligesom der i alle forhold er en hårfin grænse mellem “at være på” og være klæbende, kan man også overtræde folks grænser ved at voldtage deres indbakker.

7. Stop med at stoppe
Den aktivitet, du har lagt for dagen under valgkampen, må du ikke gå væk fra, hvis du bliver valgt ind i byråd eller kommunalbestyrelse. Tværtimod. Opnår du valg, gælder det om at skrue en smule ned for aktivitetsniveauet, men opretholde de gode vaner med at behandle vælgerne som de mennesker, de er, uanset om de henvender sig på nettet eller på gågaden. Sæt eventuelt din deltagelse lidt i system, så det ikke drukner i mødekalenderen og papirarbejde.

Artiklen blev oprindeligt bragt på K-forum

Reblog this post [with Zemanta]

Eksplosiv stigning i danskernes brug af sociale medier: Hver anden dansker er nu på Facebook

I dag har Danmarks Statistik offentliggjort den fulde undersøgelse af Danskernes internetvaner anno 2009. Mens nogle af hovedfundene allerede var til at smuglæse i juni, er der stadig lidt nyt og en masse flere data (og informative grafer) at hente i den færdige rapport.

På et år alene er danskernes brug af ”sociale netværkstjenester” som Facebook og chatrum steget voldsomt fra  27% til 49%. Hvor det i 2008 kun var 27% af internetbrugerne, der ifølge Danmarks Statistik brugte tid på disse tjenester, er det nu hele 49%.

E-mail fører stadig
E-mailen er fortsat danskernes foretrukne private digitale kommunikationsform, men som figuren viser, så har væksten aftaget i takt med, at den snart når de fulde 100%. Det bliver interessant at se, om vi I Danmark, kommer til at følge med resten af verden, hvor et studie fra Nielsen Online tidligere konkluderede at “66.8% of Internet users across the globe accessed “member communities” last year” mens kun 65.1% brugte email.

I Danmark ser den sociale brug af nettet til sammenligning således ud: 94% af danske internetbrugere emailer, 49% bruger sociale netværk, 43% bruger instant messagning, 33% læser blogs, 23% foretager opkald via webcam og hele 18% blogger.

Danskerne: Facebook er uovertruffen som tjeneste
Ser man på de udspecificerede tal er det tydeligt, at det er danskernes overvældende brug af Facebook, der trækker op. Hele 42% af danskerne angiver nu, at det er tilknyttet en online social tjeneste, og af dem, angiver 95% at de er tilknyttet Facebook. Nr. 2 og 3. Står LinkedIn med sølle 9% og Myspace med usle 6% for.

Nettet er blevet hverdag
Ser man på tallene som helhed, så er det tydeligt, at vi ud over at snakke sammen, hungrer efter viden, om det der optager os. Forud for årets rejse, søger vi efter alt fra anbefalinger til billige flybilletter, og bliver vi syge, bruger vi tid online for at få mere at vide. Og som tidligere beskrevet her på bloggen, så blogger vi og læser blog i langt højere grad end før.

Netradio og web-tv har slået an
Internetbrugerne sender ydermere et klart signal til de etablerede nyhedsformidlere om, at den øgede satsning på radio og web-tv er noget, de kan lide. Danmarks Statistik angiver, at ”tre ud af fire internetbrugere” nu får deres nyheder via netaviser eller nyhedssider på nettet, mens “hver anden internetbruger lytter til netradio eller ser web-tv”.

Tallene er derfor et larmende bevis på, at danskernes internetbrug er blevet en helt naturligt del af hverdagen – både som informations, underholdnings og hygge-sted. Vi ved allerede, at markedsføringskronerne også er ved at rykke med online, men det  halter dog stadig med helhjertede satsninger fra virksomheder og organisationer.

Andre hovedfund i rapporten fra Danmarks Statistiks egen sammenfatning:

  • 86 pct. af de danske familier har computer i deres hjem. 83 pct. har internet, og 76 pct. har bredbånd, dvs. internetforbindelse med en højere hastighed.
  • ADSL er den mest udbredte internetforbindelse i det danske hjem. Andelen med ADSL er dog faldende, I 2008 havde 54 pct. af familierne ADSL som opkoblingsform mod 51 pct. i 2009.
  • Internetbrug er en del af danskernes dagligdag. Tre ud af fire anvender internet dagligt eller næsten dagligt. Fire ud af fem bruger internet mindst en gang pr. uge.
  • Internettjenester med brugerskabt indhold, fx sociale netværkstjenester, blog mv. er mere populære end nogensinde. Hver anden internetbruger anvender online sociale netværkstjenester fx Facebook.
  • Download af digitalt indhold, fx software, musik, spil mv. fra internettet stiger kraftigt. Mere end halvdelen (52 pct.) af internetbrugerne downloader software, fx antivirusprogrammer, i 2009 mod 35 pct. i 2008.
  • To ud af tre danskere eller ca. 2,6 mio. personer handler på nettet. De fleste køber kulturelle oplevelser og rejser.
  • 74 pct. af dem, der har købt varer på internettet i de sidste tre måneder, gjorde det mellem 1 og 5 gange.  Kun 7 pct. har e-handlet flere end 10 gange.
  • Mænd handler flere gange på nettet end kvinder gør.
  • Mænd bruger flere penge på internetkøb end kvinder gør.

Hent hele rapporten “Befolkningens brug af internet 2009” på dst.dk.

Reblog this post [with Zemanta]

100 idéer til sociale medier

Alle kan oprette sig i sociale netværk, lave en blog eller skabe en social platform, men udfordringen er at finde det rette formål, de relevante succesparametre og at afstemme kommunikationen til brugerne. Vi – Astrid Haug og Anna Ebbesen – vil gerne hjælpe dig på vej med disse 100 idéer til sociale medier.

Drop buzzen

  1. Professionelle kommunikatører bør se ud over de mange digitale buzzwords, såsom blogs, Facebook og web 2.0, og i stedet fokusere på essensen: Kommunikation handler om, hvad vi vil med hinanden.
  2. Glem alt om teknologi. Det handler om mennesker.
  3. Uden den gode idé, hårdt arbejde og spændende indhold er web 2.0 intet værd.
  4. Lyt til elefanterne, dvs. brugerne, hvis du ikke vil trampes ned. Indstil dig på nye vilkår
  5. Verden er ved at forandre sig til et sted, hvor brugerne tager teten og kommer til orde.
  6. Brugerne sidder ikke i sofaen og venter på dig.
  7. Næste generation af vælgere, brugere og købere vokser op med mobiltelefon, flere online-identiteter og en følelse af, at de vælger verden til – ikke omvendt.
  8. I princippet kan den enkelte bruger påvirke nettet, lige så meget som en stor virksomhed eller organisation.
  9. Netværket omkring dig og det, netværket siger om dig, er lig med budskabet i digital netværkskommunikation.
  10. Dit brand er med andre ord, hvad folk siger om dig.
  11. Du skal ville dine brugere – det er en af forudsætningerne for at klare sig i den digitale verden.
  12. Derfor kan man lige så godt give brugerne taletid på egne digitale platforme – frem for hos konkurrenten.
  13. Udfordringen for kommunikationsfolk er at anskue kommunikationen som en deltagelse i én eller flere simultane samtaler.

    Bliv en del af nyhedsstrømmen
  14. Med et godt netværk kan man nogle dage nøjes med at få sine nyheder via andre. Saml, del og gør verden klogere.
  15. Skab rammerne for at andre kan snakke.
  16. Spot potentiale – både internt og eksternt. Er der nogle kommunikatører I skal have fingre i?
  17. Giv! Internettets dna er videndeling. Det er heri, værdien ligger for den enkelte bruger, og heri, potentialet findes for professionelle kommunikatører.Lær at lytte
  18. Find jeres fokus – hvad er relevant for jer at lytte efter?
  19. Kig på jeres viden om brugernes adfærd på eget site – hvad gør de?
  20. Identificer relevante kilder på nettet. Hvem er de vigtigste for jer?
  21. Vurder situationen – hvad skal I reagere på?
  22. Overvåg nettet, ikke kun jeres egen hjemmeside.

Før du går i gang
23. Definer formålet med den digitale strategi. Er det produktudvikling, kundeloyalitet, bedre kendskab, mersalg eller noget helt femte?
24. Opstil delmål. For at opleve små succeser i det daglige arbejde med at nå målene skal målene brydes ned i små målbare enheder, eksempelvis antal brugerreaktioner på en dag, antal re-tweets på en uge eller antal nye profiler.
25. Hvordan kan I se, om I når jeres mål? Sørg for at have det rette statistikprogram eller dataknuser-software.
26. Kortlæg jeres kommunikation om kundeservice, salg, medieprodukter m.m. Er der noget, der skal rykkes rundt på, før I kan implementere den digitale kommunikation?
27. Definer, hvordan den digitale kommunikation spiller sammen med virksomhedens eller organisationens andre initiativer.
28. Lav en plan for flowet – hvordan skal brugerne opdage jeres nye tiltag?
29. Hvilke værktøjer passer til budskabet?
30. Hav mod til at teste nye metoder. Måske overrasker brugernes digitale adfærd.

Tænk på brugerne
31. Spild ikke brugernes tid.
32. Drop den interne organisationsstruktur i den eksterne kommunikation.
33. Fokuser på at give brugerne det, de mangler.
34. Husk at brugernes behov ikke nødvendigvis er de samme som virksomhedens – sæt jer i brugernes sted.
35. Undersøg brugerne. Hvad ved I om jeres medlemmer eller kunder? Hvem er de, hvornår er de online, hvad bruger de nettet til?
36. Tænk brugerne ind i den daglige drift. Hvis målet er loyalitet via relationsskabelse, skal der også afsættes tid og ressourcer til at svare på brugernes henvendelser.
37. Sæt det i system. Både bruger og afsender er bedst tjent med at vide, hvad man går ind til.
38. En god blog fx skaber synlighed, netværk og dermed afledt indtjening.

Omfavn bloggerne
39. Blogs er ikke længere et undergrundsmedie, men en integreret del af mange danskeres kommunikationsvaner.
40. Ifølge Danmarks Statistik læser hver tredje danske internetbruger blogs, mens knap hver femte internetbruger selv skriver blogindlæg.
41. Der er langt flere, end du tror. Der er 130.000 registrerede blogs i Danmark, hvoraf cirka halvdelen er aktive, ifølge overskrift.dk.
42. Bloggerne kan få magt. 90 % angiver, ifølge Nielsen Online, at de stoler på, hvad de læser på nettet.
43. En blogger kan hurtigt gå fra ukendt til stjerne i nichen.
44. En blogger kan gå fra ukendt til stjerne på landsplan, så snart de store medier opdager vedkommende.
45. Bloggeren kan gå fra ukendt til stjerne på verdensplan, hvis vedkommende arbejder hårdt nok for det.
46. Hold øje med blogs inden for jeres område. Der kan snildt være vokset en blogosfære frem, siden sidst du tjekkede.
47. Kun ganske få lever af at blogge i Danmark. Langt de fleste danske blogs er en fritidsfornøjelse. Husk det, når du går i dialog med bloggerne.
48. Selv om man kan oprette en gratis blog på to minutter og ordet er frit, er det stadig de færreste, der vælger at gøre det. Og mange af dem, der gør, holder op med at blogge efter nogen tid.
49. Hjælp jeres indhold på vej, så det kan vandre. Det er ikke nok, at det er godt.
50. Skriv debatskabende. Jo flere kommentarer, jo flere folk får e-mail, når der sker noget nyt.
51. Giv credits til andre. Jo flere links, der er på bloggen til andre blogs, jo flere besøg vil bloggen få.
52. Bloggen kan fungere lidt som den gamle pressemeddelelse, der vandrer rundt i medielandskabet via Ritzau. Blogosfæren kan behandle dit indlæg på samme måde, og endda hive det over i “de etablerede medier”.
53. De gode blogs skaber et fællesskab sammen med brugerne omkring bloggen.
54. Omklamr ikke bloggerne på dit område som virksomhed. Det er en fordel at være politisk og økonomisk uafhængig, når man skal blogge ærligt.

Før du selv begynder at blogge
55. Find din egen stemme.
56. Skriv et godt kodeks, så debatten holdes sober.
57. Afsæt ressourcer til at moderere kommentarerne.
58. Opstil rammer for din egen brug, så brugerne ved, hvad de kan forvente. Hvornår og hvordan svarer du fx?
59. Advarsel: Blogging kan gå i blodet og blive en tidsrøver.
60. Der er ikke én måde at blogge på, så find den form, der passer til jer
61. En god tommelfingerregel er at overføre jeres blog-handlinger til den virkelige verden: At have åbne kommentarfelter på jeres blog svarer til at bede folk om at komme hen til jer på gaden og sige deres ærlige mening foran alle andre.
62. Ønsker manikke en sådan synlig udveksling af meninger, er man ikke klartil at tage dialogen.
63. Evaluer og luk bloggen, hvis ingen læser det. Fiaskoer er lærerige.

Skab dit eget Kforum
64. Ønsker man at skabe en platform, kræver det en del mere indledendearbejde og større ekspertise end for eksempel at oprette en Twitter-konto eller en blog.
65. Et netværk tager ikke udgangspunkt i selve produktet eller organisationen,men i de mennesker, der skal anvende det.
66. Hav fokus på, hvad brugerne kan samles om.
67. Hvis du ikke ved, hvad brugerne skal, hvordan skal de så finde ud af det?
68. Overvej, hvad virksomheden eller organisationen kan tilbydebrugerne af materiel eller symbolsk værdi. En dag i rampelyset,en stor præmie, en sej identitet, adgang til ligesindede ellerkvalificeret faglig sparring?
69. Tænk hele flowet igennem. Hvordan kommer de ind på platformen? Hvorfra? Og hvad skal gøre, at de vender tilbage?
70. Det er helt afgørende, at man får platformen til at spille sammenmed virksomhedens eller organisationens eksisterendekommunikation. Ellers er det dyr staffage.
71. Ved at have en redaktion i tilknytning til platformen kan mansikre sig større aktivitet blandt brugerne på platformen ogbedre kvalitet af indholdet.

Brug de eksisterende netværk
72. En oplagt fordel ved at benytte de eksisterende netværk er, at det er gratis at oprette en profil.
73. Det eneste, man som virksomhed eller organisation skal afsætte penge til, er menneskelige ressourcer til at vedligeholde profilen, så der er aktivitet på siden.
74. Et væsentligt argument for at anvende eksisterende netværk er, at brugerne allerede er der.
75. Opretter virksomheden en fanside eller laver en applikation, er man ikke garanteret brugere på siden. Man skal stadig tiltrække trafik.
76. Udvælg de netværk, der passer til organisationens målgruppe.
77. En af de største ulemper ved at anvende eksisterende sociale netværk er, at man ikke har adgang til viden om brugernes adfærd.
78. Dertil kommer, at profilnetværkene rent designmæssigt er begrænsede, da designet ligger fast.
79. Sociale netværk egner sig godt som kampagneværktøj, da det kan være billigere at lave en applikation til Facebook end et kampagnesite.
80. En digital kampagne skal stadig fødes af en god idé.
81. Sociale netværk skal ikke betragtes som en gratis markedsføringskanal.
82. I udgangspunktet er netværkene tomme infrastrukturer. Det er kun i kraft af brugerne og det indhold, de genererer, at netværket får mening. Alle er alligevel snart på Facebook, så du får ingen præmie for at lege lemming.
83. For den enkelte bruger er netværket lig de kontakter, hun har, og det indhold, som hun selv sammen med sine kontakter skaber. Ikke de mærker, du sætter på det.

Gør det let at deltage
84. Gør det nemt at deltage, for eksempel ved at gøre det muligt at anmelde med stjerner eller med et enkelt klik markere, at man kan lide et indlæg, en kommentar eller envare.
85. Gør deltagelse til en sideeffekt, for eksempel »købere af dette produkt har også købt dette produkt« eller »mest læste artikler i dag«.
86. Gennemgå dit webdesign i forhold til, hvordan det muliggør deltagelse.
87. Vend kritik til succes ved at lytte til evt. problemer og forbedre dem.

Gør dit indhold viralt
88. Den gode historie er en historie, der er nem at fortælle videre. Test det på din nabo eller kollega.
89. Den gode historie bryder med konsensus. Alt det, alle ved, er ikke værd at fortælle.
90. Den gode historie indeholder noget magi og originalitet. Er det sandt/falsk, hvem er afsender, hvordan dælen har de lavet det etc. Se eksempelvis Quick Silvers video med surfere på de københavnske søer.
91. Klip din tekst over i bidder, som kan fungere selvstændigt, og gør den tilgængelig for andre.
92. Gør det let at dele indholdet via unikke internetadresser (URL’s) og ved at opfordre folk til at sende linket videre.
93. Video og lyd kan placeres på YouTube, så folk kan linke til det og sætte klippet ind på deres egen hjemmeside.

…og glem ALDRIG den gode overskrift
94. Den gode overskrift skal være kort, fordi folk læser så lidt som muligt online.
95. Den gode overskrift opsummerer artiklens indhold. De vigtigste informationer skal stå først i overskriften.
96. Overskriften skal give mening, selv om den er taget ud af sin sammenhæng, da den ofte står alene og skal være søgbar.

Udfordringer og faldgruber
97. Fortsætter man med at udsende de samme budskaber på nye platforme, høster man ikke gevinsten af de nye muligheder.
98. Man øger stressniveauet i organisationen, fordi man nu også skal publicere indhold på amerikanske tjenester med underligt klingende navne som Twitter og YouTube.
99. Medielandskabet og reglerne for, hvordan man skal begå sig i det, er forandret fundamentalt. Overvej, om det er dyrere på sigt at stå udenfor end at få sig nogle erfaringer?
100. Det offentlige og det private rum er smeltet sammen, når alt, hvad man siger og gør, potentielt kan blive gengivet i medierne. Skriv aldrig noget online, du ikke vil sætte på din t-shirt.
101. Alt hvad man siger, skal betragtes som en offentlig udtalelse, der kan forfølge en. Også selv om der ikke er en synlig mikrofon i nærheden.

Vise ord:
102. Chris Lake fra det digitale konsulentbureau Econsultancy skrev i marts 2009 på sin blog: »Du bliver nødt til at give din sociale mediestrategi tid. Som en god vin har den brug for at ilte«.

BRAGT PÅ KOMMUNIKATIONSFORUM D. 9. OKTOBER 2009 AF ANNA EBBESEN OG ASTRID HAUG

Kommentar: Der er gået lidt koks i tallene, så vi er endt med at have 102 idéer, men nu er det jo ikke en statistikbog, vi har skrevet, så mon ikke, det går….

Reblog this post [with Zemanta]

Husk 60+ på Facebook

Man møder stadig fordommen om, at sociale netværk som Facebook kun er for de unge. Men faktisk har knap 100.000 danskere over 60 en profil på Facebook. Den største aldersgruppe er ikke overraskende de 20-39 årige, men 40-59 er også godt med.

DM.ppt

Tallene findes på http://www.facebook.com/ads/create/ – på faceblogger kan man læse hvordan man finder dem frem, nemlig ved at lade som om man vil oprette en annonce på Facebook.

De eksakte tal er:

0-19: 533.060

20-39: 968.400

40-59: 485.860

60+: 95.880

10 råd til offentlige virksomheder, der vil erobre det sociale internet

10goderaadFlere og flere offentlige virksomheder begynder at tænke i sociale medier. Og med god grund. For de sociale medier byder på helt nye muligheder for at engagere og delagtiggøre borgere og andre stakeholdere. Spørgsmålet er bare, hvad I vil engagere med, hvordan og hvorfor? Og ikke mindst: hvorhenne og i hvilken sammenhæng med jeres øvrige kommunikation og forretningsgange? For mens man i høj grad kan gemme sig bag sine kommunikationer i de trykte pjecer og i pressemeddelelsen, så kræver de sociale medier en helt anden form for nærhed og dermed også blottelse.

Af direktør Bo Juni og rådgiver Anna Ebbesen, Advice Digtal.

Inden man kaster sig ud i det nyeste hotte 2.0-navn, giver det derfor god mening at reflektere lidt over tilgangen. Vi har i denne artikel samlet 10 af vores vigtigste råd, når man skal i gang med sociale medier.

1. Identificer de områder, hvor I ønsker effekt
Alle, der har lavet en strategi, vil vide, at den bedste af slagsen består af langt flere fravalg end tilvalg. Det samme gælder for sociale medier. Vil man forsøge at sejre på alle parametre og udnytte alle muligheder på en og samme tid, så bliver resultatet ofte middelmådigt. I den udmærkede bog Groundswell har forfatterne identificeret 5 områder, hvor sociale medier kan komme i spil:

1) Lyt til, hvad brugerne siger om jeres produkter, service og virksomhed (research).
2) Tal med jeres stakeholdere og faciliter, at de taler sammen (markedføring/branding)
3) Understøt salg gennem kunder og fans (salg)
4) Lad kunderne hjælpe med hjælp og support (support/service)
5) Lad brugerne deltage i produktudvikling (innovation)

Som offentlig virksomhed kan man tilføje områder som:
6) Demokrati
7) Holdningsbearbejdning
8) Formidling
9) Uddannelse

Det varierer fra organisation til organisation, hvor det giver størst værdi at sætte ind. Men inden I låser jer fast på de første indsatsområder, så er det vigtigt at definere, hvad jeres ambitionsniveau er.

2. Fastsæt ambitionen (…realistisk!)
Start derfor et sted, hvor sandsynligheden for succes er stor. Det er muligt, at demokrati fx har størst politisk vægtning, men hvis det bare er et pilotprojekt, I er ude i, er det måske bedre at satse på formidling?

Præsentation1-2Det altafgørende spørgsmål er her: Hvor ambitiøse er I? Er der tale om et enkeltstående projekt, eller vil I tænke det sociale ind som strategi på tværs af løsninger og kommunikationskanaler? Har I hele organisationen med jer, eller er det kommunikationsafdelingen, der gerne vil få sig nogle erfaringer? Har I to mand eller to timer til projektet? Realisme i denne fase vil gøre det langt lettere senere i forløbet. Også selvom det kan virke som en nedslående måde at starte på. Husk, at det ikke skal være det nye My.BarackObama.com for at virke for jer. Langt mindre kan også gøre det. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at organisationens og projektets ambition er nogenlunde synkrone, da risikoen for at skuffe ellers er for stor.

3. Vælg, hvor I vil deltage henne
Sociale medier dækker over mange forskellige typer af løsninger. Vil I skabe egne sociale medier, vil I deltage i eksisterende medier eller en mellemting? Og hvis I vil være aktive i eksisterende sociale medier, taler vi så om Facebook, Twitter, nichecommunities, i blogosfæren eller en god blanding? Under alle omstændigheder er det godt at være opmærksom på, at mulighederne er mange, og at det, som alle de andre gør, ikke nødvendigvis er det rigtige for jer. Ofte er det også bedre at starte forsigtigt og så bygge på, frem for at starte bredt og så sløjfe alt det, der ikke fungerer. Det er jo mennesker, I forsøger at engagere – og er det først lykkedes, så vil de også blive skuffet over, at I sådan nedlægger forholdet, når en kynisk cost-benefit-betragtning vurderer, at indsatsen er bedre givet ud andetsteds. Det kan nemt give en negativ reaktion. Bare fordi I forventede 300, vil de 30 engagerede se det som en skuffelse, at I ikke fandt deres engagement som “nok” for en succes.

4. Sæt dig ind i form og kultur, der hvor I deltager
For mange offentlige virksomheder er de sociale medier nyt territorium, og derfor er det en god idé først at observere, udforske og lære kulturen at kende, inden de store satsninger iværksættes. Gør dig altid klar, hvad kutymen er: Hvem er aktive, hvad er de aktive om, hvorfor og hvordan? Brugerne har ofte en klar holdning til “den rette brug”, og selv om I har de bedste intentioner og det gode indhold, så risikerer man at komme skidt fra start, hvis man bryder normer, mangler funktionalitet eller på anden måde falder uden for. Med andre ord: Se jer for inden I buldrer derud af.

Lancerer I jeres eget netværk, så accepter, at der ofte vil opstå særlige brugsmønstre og kulturer, som man skal være  opmærksom på og løbende både påvirke og lade sig påvirke af. Tit og ofte er det en god ide at gå efter en beta-tilgang, som I hele tiden justerer og løbende forbedrer i henhold til brugernes faktiske brug og deres ønsker til forbedringer. Vi plejer at sige, at man skal starte med at bygge fundament og hovedbygning inden man begynder at bygge tårne, spir og andre spidsfindigheder. Løsningen bliver meget bedre, hvis I giver plads til, at I selv kan lære en masse undervejs og forme løsningen derefter.

5. Forsøg at tænke det sociale ind i produkter, service og kommunikation, og ikke kun som et pressestunt uden på
Der er to måder at tilgå sociale medier på. Man kan 1) tage eksisterende produkter, service og kommunikation og bygge detcitat_indtænkt sociale uden på. Eller man kan 2) tænke det sociale ind i produkter, service og kommunikation. Det er i det sidste, at det største potentiale ligger. Frem for at publicere sit eksisterende indhold på fx Facebook og Twitter kan man skabe nyt indhold rettet mod de sociale medier. Frem for at sætte en kommentar-funktion på sine pressemeddelelser, kan man tænke i social media releases, hvor indhold og form indbyder til samtale og deltagelse. Frem for at fortælle om en afholdt konference i forskellige sociale kanaler, kan man begynde i de sociale medier før den fysiske konference finder sted, og man kan lade den fortsætte bagefter. Vi er sikre på, at der er store gevinster at høste, hvis fx konferencearrangører ville begynde at skabe dialog og interaktion før, under og efter konferencen – når man bliver netværks- og videnfacilitator, i stedet for blot at skabe én begivenhed, ét fysisk sted for én gruppe mennesker.

6. Husk at I arbejder for det offentlige
Som offentlig organisation er der en række ting, som man kan og en række ting, man ikke kan. Og spillerummet er mindre, end hvis man arbejder i det private. Hvor grænserne går, afhænger af, hvem man er, hvad man arbejder med, og hvor det foregår. Når det er skatteydernes penge man forvalter, er man helt naturligt genstand for analyse og kritik – ikke mindst, hvis man søsætter tiltag, der skiller sig ud.
Præsentation1-3Tænk bare på VisitDenmarks “Danish Mother Seeking”-kampagne eller Rådet for Større Færdselssikkerheds Speedbandits, der fik realiseret sine målsætninger i målgruppen, men kom under vældig kritik for at bruge bare bryster som middel i deres virale kampagne. Det samme kan snildt ske, selvom der er tale om mindre kampagneprægede tiltag, hvor konceptet kan overskygge for målet. Udelukker I nogle fra at deltage fx ved at lancere et borgermøde online? Hvis ja, hvorfor? Og hvordan? Hvad er ”de udelukkedes” muligheder for indflydelse?

Man skal turde eksperimentere og flytte grænser, men gør det på et gennemtænkt grundlag, hvor man er bevidst om risikoen og respekterer, at borgerne har krav på, at deres skattekroner anvendes med omtanke. Derfor er det en rigtig god øvelse at få taget diskussionen tidligt, så de mest oplagte fejl og misforståelser undgås. Udarbejd fx en serie af scenarier i jeres egen strategifase, så I er klar til konsekvenser såvel som muligheder afstedkommet af den nye brug af de sociale medier. Og så har I samtidig en flyvefærdig strategi for kommende tiltag. Eller med andre ord: Tænk defensivt, før I handler offensivt.

7. Reflekter over konsekvenser og muligheder
…men ikke i alt for lang tid. Risikoen er ofte, at man bruger for lang tid på at analysere og diskutere og for lidt tid på at eksekvere. De sociale medier, holdningerne til dem og brugen af dem ændrer sig hurtigt, og derfor er det vigtigt at komme i gang og lære og handle.

Når det så er sagt, så er det vigtigt at tænke sig godt om og især tænke over sin timing.
Her kan der være stor forskel mellem det, man gerne vil, men som først er realistisk om et år eller to, og det, man kan komme ud over stepperne med i overmorgen. At gøre sig de store ønsker klart og derefter faseinddele de mange gode ideer og tiltag er ikke bare en sund proces, men ofte bydende nødvendigt, hvis tiltaget skal være succesfuldt på kort såvel som på lang sigt.

8. Slip kontrollen – i hvert fald en lille smule
Budskab, indhold og brand er nu i langt højere grad et fælles anliggende. Googler man et af verdens 20 største brands, vil man uvægerligt finde brugerskabt indhold, der nu er med til at tegne billedet af brandet og virksomheden bag. Og disse brugere kan snildt være ansatte, der ytrer sig på lige fod med direktøren og den menige borger. At brugerne har fået magten er både styrken og svagheden med sociale medier. Det betyder mindre designet kommunikation og budskabsstyring og mere samtale, åbenhed og nysgerrighed. Men det betyder også, at der skal være plads til flere synspunkter og standpunkter i de samtaler, man faciliterer – også når de går én imod. Det er selvfølgelig irriterende, men også et godt udgangspunkt for læring og videre samtale. Der er en verden til forskel på at udsende et budskab og at facilitere fremkomsten af flere i en samtale.citat_brugerne_magt

Når vi har tilføjet ”i hvert fald en lille smule” til rådet om at slippe kontrollen, er det fordi, at det ikke betyder, at man slippe al kontrol. Det er en svær balancegang, når der både skal åbnes op og begrænses. Det giver god mening, at man som organisation har reflekteret over og talt om, hvad man som medarbejder må, og hvad man ikke må på vegne af organisationen. Og hvis man etablerer sit eget netværk eller medie, så giver det også god mening, at man etablerer regelsæt eller spilleregler, der skal sikre mod indhold og brug, der er krænkende, uhensigtsmæssig eller i værste fald ulovlig. Men uanset hvad man gør, så er en vigtig erkendelse, at deltagelse i sociale medier indebærer kontroltab på godt og ondt.

9. Vær opmærksom på og opdyrk nye organisatoriske roller
Rigtig mange organisationer har i dag en weborganisering, der indebærer en webmaster og en webredaktør samt en række bidragsydere. Det vil der også være i fremtiden. Men nye medier kræver nye roller, og dem er der mange af, hvis man skal lykkes med de sociale medier. Grundlæggende handler det om, at man i de sociale medier glemmer det klassiske afsender-modtager forhold, og tænker på sig selv som deltagere med særlige rettigheder og forpligtelser. Ud over at man selv skal deltage, skal man også stimulere andre til at deltage samt facilitere deres dialog. På mange måder bliver man en slags gartner. Man skal både luge ud i det værste og udstille det bedste. Planlægge såningen af næste sæsons vindere, og re-planlægge, hvis omstændighederne ændrer sig. citat_nyemedier_roller

Organisatorisk indebærer deltagelse i de sociale medier også nye roller. For hvem er det fx, der tager dialogen, når kommunen ikke lever op til den lovede pladsgaranti? Afhængig af hvor I deltager, så er det vigtigt at holde sig for øje, at hvor man tidligere har kunne ghostwrite pressemeddelelser mv., er det muligt at samme arbejdsgang falder igennem i sociale medier. På nogle af vores projekter arbejder vi med op til 15 nye typer af roller, der skal understøttes. I de fleste projekter er det alt for mange, men det er en meget væsentlig opgave for hver enkel organisation at identificere de nye krav til roller. Det er sjovt og lærerigt, men også lidt skræmmende hvor mange nye ting, der skal løftes. Det gode er, at de forskellige roller ofte kan samles hos en eller få personer, med god synergi til følge.

10. Mål hvad der sker
Tiltag uden måling er som sejlads uden søkort. I ved måske, hvor I gerne vil hen, men uden statistik og data er I ikke klar over, om I bevæger jer i den rigtige retning. Uden statistik og brugerdata kan I heller ikke erklære hverken succes eller fiasko, og er dermed heller ikke i stand til at viderebringe læringer eller pejlemærker for fremtidige tiltag. Derfor er det vigtigt, at I udvikler målepunkter og sætter mål. Og det er ikke noget, som man bør vente med, til løsningen er lanceret. I stedet skal det ske allerede i planlægningsfasen, så specificering, strategi og eksekvering kan ske med udgangspunkt i de fastsatte mål. Og hvad er det så lige, der skal måles på? En social medie-indsats spiller ofte ind i et større billede, som andre digitale kanaler også er en del af. Derfor giver det god mening, at der måles på de traditionelle mål som unikke brugere, besøgende, sidevisninger, tidsforbrug mv, som er standard i alle væsentlige statistikværktøjer. Men de mest værdifulde mål får man, når man måler på mere specifikke mål og konverteringer, der er koblet mere direkte til de strategiske mål med indsatsen. Er målet at yde bedre service, kan der måles på tilfredshed og reduceret internt tidsforbrug. Er målet at bygge netværk og øge kendskab, kan der måles på antallet af relationer og omtale. Er målet øget deltagelse, kan der måles på antallet af brugerbidrag fordelt på forskellige typer.

Nogle gange er man i det offentlige system meget påpasselig med at opstille alt for specifikke  mål – ikke mindst hvis de får officiel karakter. Selv om det på nogle områder og i visse situationer er helt forståeligt, så er det også lidt ærgerligt, fordi man misser et godt styringsværktøj. Derfor er vores holdning, at man som minimum bør opstille målepunkter og beskrive processen for hvornår og hvordan, der måles. Hvordan man så skal handle på dem, kan besluttes undervejs.

Artiklen blev bragt første gang på Kommunikationsforeningens hjemmeside d.17. september.

Bo Juni er stifter af og direktør i Advice Digital, og har været ansvarlig for etableringen af en række sociale netværk inden for kommunikation, politik, it, kultur og sport. Blandt andet Kommunikationsforum.dk og Arena365.com.

Anna Ebbesen er rådigver i Advice Digital, hvor hun blandt andet rådgiver organisationer om brugen af sociale medier. Hun er medforfatter til bogen Lyt til elefanterne – Digital kommunikation i praksis, som udkommer på Gyldendal til oktober.

Reblog this post [with Zemanta]

Mediernes omtale af sociale medier eksploderet i 2009

Et tweet fra @karinhoegh gav mig lyst til at undersøge, hvordan mediernes dækning af sociale medier har taget sig ud. Ved hjælp af ganske simple søgninger på Infomedia, som er betalings-søgedatabase med alle avisartikler, har jeg lavet nedenstående graf. Tallene er baseret på artikler BT, Berlingske, Børsen, Politiken, Information, JP, Ekstra Bladet, Kristeligt Dagblad og Weekendavisen. fra samtlige medier (undtagen enkelte såsom Aktuelt, Arbejderen m.fl.)

Den stigende kurve for mediernes dækning af Facebook når sit højdepunkt i 1. termin i år med 7197 artikler. Kurven knækker mellem 1. og 2. termin  til 7159 artikler, mens omtalen af Twitter er eksploderet i 2. kvartal 2009 med 2239 artikler. Den er dog langt fra på højde med omtalen af Facebook. Tallene for juli/august indikerer, at kurven fortsat er knækket for omtalen af Facebook. I de sidste to måneder er Facebook nævnt i 4422 artikler, mens Twitter er nævnt i  1536 artikler i juli/august.

Tweetr.dk har til dato registreret 14705 danske twittere, mens der er over to millioner danske Facebook-profiler.
microsoft-word

Reblog this post [with Zemanta]
Page 4 of 6« First...«23456»