Lykketofts note, som den så ud i mit nyhedsfeed

Flere medier har i dag bragt påstanden om, at Mogens Lykketoft fik dele af sit bryllup med Mette Holm betalt af det grønlandske selvstyre. Den danske del af sagen ser ud til at være startet på DR, som fik Lykketoft i P1 Orientering, og historien er her til aften bl.a. på Politiken.dk.

Men inden da havde Lykketoft sat sig til tasterne og lagt en note på sin facebook-profil. Her skriver han bl.a.:

“Det er trist at få forurenet minderne om en meget smuk og vigtig begivenhed i vort liv med løgnehistorier. Vi betalte naturligvis under vores rejse til brylluppet i Grønland alt vi havde bedt om og budt til – billetter, overnatning og bryllupsmiddag med de tre indbudte grønlandske gæster. (…) Vi forstår nu, at ‘ vores’ del af bilagsdiskussionen handler om, at regningen for kaffemikken og frokosten på vandrehjemmet blev betalt af Grønlands hjemmestyre. Debatten hvorvidt det er i orden må finde sin afklaring i Grønland. “

At Mogens Lykketoft griber til den sociale platform for at udbrede budskabet er både klogt og en fin anerkendelse af, at de over 4.000 venner er potentielle ambassadører, der kan hjælpe Lykketoft med at mane historien i jorden. Der er allerede 16 overvejende positive kommentarer and counting. Om statsministeren vælger samme strategi bliver interessant at følge.

Aftenens tophistorie har nemlig Lars Løkke i fokus. Hørsholms borgmester, Uffe Thorndahl,  vil nemlig ikke lade bilagssagen dø og har nu politianmeldt Lars Løkke, til trods for at de færreste vurderer, at han har en sag. Indtil nu har Lars Løkke ikke ville kommenteret sagen – hverken til journalisterne eller frivilligt på Facebook eller Twitter.

Med base i hans Facebookprofil fortalte landets nyudnævnte statsminister omkring ”den første tid på posten, og de vigtigste fokusområder” i en video under overskriften “Nyt fra Lars Løkke”.  Og så takkede han alle for input på facebook og hans hjemmeside, hvor han finder de mange kommentarer for ”inspirerende”. Alt sammen fra d.12. maj 2009 om aftenen og d.13. dagen ud.
I nedenstående er stuntet brudt ned i kronologi med et bud på scope og effekt.

Lars Løkkes video i baner på Politiken

Gamle medier som gratis reklame
Mogensen og Kristiansen får historien om talen, som nogle af de første. Som et led i ”Tirsdagsanalysen” på TV2 NEWS, viste Lotte Mejlhede en bid af talen, hvorefter de to kommenterer som vanlig. Interessant nok, var det ikke den del af talen med politisk indhold – i stil med den amerikanske præsidents ugentlige tale til nationen. I stedet var det klippet, hvori han takker for bidragene online, og hvor Lars Løkke ridser rammerne for interaktion med ham op: I er velkomne til at bidrage, men jeg kan ikke svare alle.

TV blev altså brugt som reklame for et online-stunt. Signalet om, at jeg lytter til jer. Nice. Og se det er ægte nytænkning og respekt til Venstre for den del. For som Thomas Ladegaard pointerede på Twitter, så gjorde Nyrup samme stunt med indrykning af annoncer reklamerende for sin tale tilbage i 2001. Det nye ved denne omgang er brugen af de etablerede medier og tilstedeværelsen af Facebook (og i mindre grad Twitter) i danskernes dagligdag.

Lars Løkke på Facebook

En times tid senere skrev Lars Løkke, eller hvem der nu er bag, ud på Twitter og på Facebook (to gange begge steder), med reklame for filmen.

Men hvad fik Løkke ud af det?
Et kig nærmere på de forskellige komponenter giver et samlet billede af, hvor mange danskere Løkke nåede ud til med sit stunt.

Bannerannoncerne:
For at få nogle tal ud om det, kræver det en smule sjusning via tallene på Foreningen af Danske Internet Mediers top 10 liste:
Ekstra Bladet havde 5.192.360 unikke besøgende i marts = 167.496 ca. om dagen. Samme tal er 37.659 for Politiken.dk, 93.661 for BT og 70.324 for JP – de fire steder hvor banneret blev vist.

Da Løkke ser ud til at have købt fladen, er ca. 399.140 unikke besøgende blevet eksponeret for Løkkes ansigt plus/minus alle dem, der har besøgt flere af disse sider, og/eller ikke har opdaget banneret.
Usikkerhed: Tallet for hvor mange der har aktiveret videoen, har kun Venstre, ligesom FDIMs liste over unikke cookies har sine statistiske usikkerheder.

Lars Løkkes post på Facebook

Facebook:
På Facebook har Løkke 18.741 antal fans, og over 500 har kommenteret eller sagt ”I Like” til updaten og videoen.
Usikkerhed: Tallet dækker ikke over alle dem, som er kommet forbi siden, uden at være fans eller venner. Det tal har kun Facebook. Spørgsmålet er også, om alle disse har været inde forbi?

Twitter:
Løkke har 2.281 følgere, der modtog hans tweet om videoen i går aftes, og siden har kunne se den. Videoen er blevet Tweet’et om af 10 brugere, og men desværre var der ingen, der decideret Re-Twittede hans besked for ham, og på den måde sendte budskabet videre i deres netværk.
Usikkerhed: Ingen ide om hvem, der er kommet til siden eller bare har set hans tweet.

TV2 NEWS:
Løkkes video blev omtalt og vist bidder af både i Tirsdagsanalysen og i aftennyhederne kl.23.00. Her var Astrid Haug inde og sætte stuntet i mediemæssigt perspektiv i en snak med journalisterne i studiet.
Usikkerhed: Ifølge TV2 NEWS har 518.000 danskere set mindst et minut af TV2 NEWS sidste tirsdag. Er tallet det samme for denne tirsdag, indikerer det stadig ikke hvor mange der så med i aftenfladen, hvor historien kørte.  Et groft skud (i tågen) og for eksperimentets skyld, kan vi sige at en femtedel af dem så tv i den sene aftenflade = 103.600.

Samlet givet det en bredde i omegnen af 523.762 danskere, som på en eller anden måde blev eksponeret for Lars Løkke smilende ansigt og muligvis også selve talen.
Tallet er selvfølgelig proppet med statistisk usandsynlighed, da jeg selv fx indgår som unik i alle de tal, og derfor er tallet nok reelt et stykke mindre. Men ikke desto mindre giver det en fornemmelse af det scope, statsministerens seneste tiltag kan have haft. Og det er pænt stort.

Også taget i betragtning af, at selvom vi er nær en EP-valgdato, kan d. 12-13. maj ikke just betegnes som en valgkampstid. Man er som modtager ikke så vagtsom overfor en politisk reklame som under en valgkamp, hvor mange bliver lidt ekstra kritisk overfor alle dem, der forsøger at sælge en politiske vare.

Alt i alt: Ikke dårligt for en video og nogle bannerannoncer!

Effekt?
Effekten afhænger jo af Venstres mål med det – styrkede relationer, bedre image, kliks, medlemmer af Venstre? Men har det været i opmærksomhed, ser det ud til at de umiddelbart kan være ganske tilfredse.

Interessant bliver hvor mange nye medlemmer Venstre får ind via kliks på banneret. Det tal kan først ses i Venstres årlige opgørelser, mens et øget antal facebook-venner/fans kan ses med det samme – fra 18.741  d.12. maj om aftenen til 18.894 kl.20 næste dag. Ikke overvældende stigning, men den kan komme. Hvad vigtigere er, om Venstre lavede en nulpunkts måling, der kan indikere, om der har været en stigning i kampagnens intenderede mål – fx om han nu vurderes som en bedre statsminister, end han gjorde før tiltaget? Mon ikke de dygtige folk i Venstre har tjek på tallene?

NB: billederne er screendumps fra diverse Lars-Løkke-kontoer. Har du kommentarer til tallene, så skriv endelig.

Nogle virksomheder tilbyder kurser i rygestop, anti-mobning og selvudvikling. I Hewlett-Packard Danmark har man taget skridtet videre og tilbyder de ansatte kurser i, hvordan man bruger Facebook. Det er især med hensyn til sikkerhedsindstillinger og hensigtsmæssig brug af netværket. Der er blevet udviklet en Facebook-politik, som ganske kort forklarer, at HP har tillid til sine medarbejdere, og at medarbejderne skal respektere HPs business conduct.

Jeg talte i går med kommunikationschef i HP, Henrik Kirkeskov-Hansen i telefonen. Han fortalte, at idéen med at udbyde kurser i brug af sociale medier er funderet i virksomhedens grundlæggende kultur. Siden de to herrer Hewlett og Packard startede virksomheden i en garage i Californien har HP dyrket åbne kontorfællesskaber – dvs. længe før det blev moderne. ”Det er ikke en gang hattelak her de sidste ti år, fordi det nu er det smart at arbejde i åbne kontorlandskaber. Det er noget, der er dybt forankret i virksomhedens kultur fra da den blev grundlagt”, fortalte han.

De åbne kontorlandskaber har nu smittet af på det digitale, hvor HP altså har valgt en åben tilgang til nye kommunikationsformer. I forlængelse af en snak om åbenhed, fortalte han anekdoten om to medarbejdere, der i HPs tidlige dage låste deres værktøjer inde i et skab. Den ene grundlægger brækkede skabet op, og hængte en seddel på om, at ”her låser man ikke sine værktøjer inde”. Det var altså udgangspunktet til en åben og videndelende virksomhedskultur. Sådan lyder forklaringen i hvert fald fra kommunikationschefen. HPs Facebook-kurser udbydes af Mikael Lemberg.

Så skete det endelig. Ikke så meget at Fogh røg til Nato, men at Lars Løkke fik en lækker hjemmeside. Og kom på Twitter. Og Facebook. Og fik lidt mere styr på sine Google-links, om end det stadig ikke er for imponerende.

Hjemmesideadressen er ændret fra www.lars.venstre.dk til www.larsloekke.dk. Hvor den gamle side var mangelfuld, altmodisch og ikke et besøg værd, er den nye side til gengæld lidt mere en statsminister anno 2009 værdig. Den består primært af en masse feeds fra Twitter. Jeg kan næsten ikke tro, at det er ham selv, der twitter beskeder ind som ”spiser frokost” og ”er på vej til dronningen” – han har vel folk til den slags nu, og det er ham vel undt. For han har forhåbentlig bedre ting at tage sig til end at opdatere sine pt (søndag kl. 15) 10 followers, plus dem der er inde på hjemmesiden. Og eftersom han ikke brugte Twitter og Facebook, før han blev statsminister, eller på anden måde synes at gå op i sit internet-brand, er det næppe noget, han sætter sig ind i nu, hvor han står overfor at skulle regere landet.

Lars Løkkes nye hjemmeside er en opgradering af den tidligere, men den er uden tvivl stadig under udvikling. Der mangler helt banalt at blive smækket noget mere indhold på – f.eks. noget om Lars Løkkes politiske projekt. Altså lidt mere substans end ”bliv ven med mig”. LøkkeTV indeholder indtil videre ingen nye videoer, men mon ikke der hurtigt bliver skudt nogle smalfilm af den nye statsminister, som kan smækkes på sitet.

Man kan på hjemmesiden læse, at Lars var KFUM spejder fra han var 7 til 23 år. Som tidligere FDF’er ved jeg, at den slags tager man næppe skade af, så ikke et ondt ord om den bonusinfo om vores kommende statsminister herfra. Ellers er det småt med de personlige info, hvilket er lidt synd, nu hvor vi sådan set gerne vil lære ham bedre at kende. Men den slags kommer nok på sitet hen ad vejen.

Stor respekt for, at hjemmesiden og alle de mange profiler er kommet op at køre med minutters præcision, efter han er tiltrådt som statsminister. Det bliver interessant at følge den nye statsministers færden på nettet.

Opdateret 8. april
Hvad mener du om Lars Løkkes web-indsats? Skriv en kommentar, eller følg diskussionen på Kforum.
Jeg har gjort mig nogle yderligere overvejelser om Løkkes net-indsats her på bloggen.

Langsomt sniger brugernes ord sig ind på diverse coporate sites. Enten i form af opmuntring til at bidrage direkte på sitet via det nu så velkendte kommentarspor, men senest også i form af Facebook connect, der trækker kommentarerne over på Facebook og dermed ud til brugerens venner via nyhedsfeedet. Socialiseringen af kommentarsporet er en kærkommen kunstigt åndedræt til en funktion, som oftest blot står og forfalder i stilhed.

Kommentarerne som style-alerts til vennerne
Senest lancerede H&M deres sommermode med kommentarmulighed via Facebook Connect. Her er det udelukkende anvendt, som en opfordring til alle de besøgende om at berette om et muligt nyt fund til alle veninderne.

Visningen af H&Ms sommermode

Det er egentligt ret ærgerligt, at man ikke samtidig viser disse kommentarer på sitet, så man fx kunne skabe lidt hype om særlige produkter inde i selve webshoppen (og dermed to klik væk fra købet) og ikke kun i de respektive vennekredse. Hvad nu, hvis jeg ingen kender, der bruger funktionen, så får jeg ikke populærfortællingen med – eller anbefalingen fra en der ligner mig i statur? Forhåbenligt kigger H&M lidt på de mange modeblogs, der i vid udstrækning består af piger, der fremviser dagens outfit, det de gerne vil have og de tendenser de spotter. Som virtuelle lookbooks, inspirerer de hinanden og deres brugere, og den slags kunne snildt køres over på H&Ms site, hvis ikke de ville lave en decideret lookbook-feature på eget site. For de skandinaviske piger snakker meget om H&M – et indfeed af deres artikler, kunne give nyt liv og et udvidet ambassadørkorps på en og samme tid. Havde H&M lyst til at prøve kræfter på eget site, kunne de lade deres fotomodeller blive ledsaget af brugernes billeder – hvordan de styler H&Ms tøj, hvad de glæder sig til i de kommende lanceringer osv. Lookbooks skabt via H&Ms tøj kombineret med pigernes egne ville give mere spil på sitet. Den direkte kobling til købet kunne gøres ved, at man kunne klæde sig selv på som påklædningsdukke og tage billedet med udpsecificerede mål med sig i butikken – hvis man altså ikke bare vil tage dukken direkte til webshoppens kasse, og bestille dagens look med det samme? En slags personificeret udgave af deres nuværende Ways to wear it – styleguide, hvor man bare også fik muligheden for at sætte det sammen med ens nuværende gardarobe via billed copy-pasting. Farlig overspringshandling.

Pension = Liv – Hvad er livet for dig?
Som et led I PFAs store nye kampagne indsats – Brug Livet.Nu – bliver indholdet nu udelukkende skabt af brugerne, og de kan så vælge at dele PFAs tanker med deres venner via Facebook Connect.

Her vælger man hvilken tilstand, man mest lever livet i, og kan så dernæst se hvad andre brugere har sagt om denne tilstand, og hvad PFA selv har at sige – Skyerne er PFA, taleboblerne brugerne. Som man kan se på billedet, var der en bruger forbi på lanceringsdagen og teste funktionen, som nu er blevet slettet af PFA. Det bliver spændende at høre, hvad PFA selv mener, de har fået ud af tiltaget. Og om hvor mange der rent faktisk lod deres facebookprofil blive til en reklamesøjle, for PFAs egne budskaber som fx:

Måske vi næste gang kommer til at se det fulde skridt, hvor PFA også tillader, at man deler alle kommentarer med hinanden og ikke kun PFAs. Der vil formodentlig være mere spræl over brugernes citater, hvilket også vil gøre dem mere del-værdige, end de mere regelrette som PFA selv skal kunne stå indenfor. Er dog samtidig godt klar over, at PFA er en seriøs virksomhed, der skal have troværdighed i alle sine kommunikationer, og som derfor muligvis ikke har lyst til at alle publicerer alt på deres site og videre ud fra det igen. Som fx i stil med “Martin siger “PFA snyder kunderne” Hvad siger du? Hilsen PFA” i folks statusbeskeder. Det kontroltab har Skittles imidlertid accepteret og omfavnet i “deres” nye webunivers.

Skittles er hvad brugerne siger (næsten)
Slikfirmaet Skittles har valgt at tage det sure med det søde, og lagt hele deres webkommunikation i brugernes hænder, og ud hvor brugerne er.
Går du ind på hovedsitet, bliver du mødt af et skilt med betingelser, der afkræver dig din alder, og en menu-boks oppe i venstre hjørne, der bliver aktivt så snart du har indtastet din fødselsdag.

Så snart du har klikke “Do it”, loader siden nu Skittles’ Youtube-side, der fungere som “Video”-siden (og defeault forside), inde under “Media”-afdelingen af sitet. I stedet for fremvisning af youtube-videoer med Skittles’ egne ord omkring, har man blot valgt at integrere youtubesiden.

Her kan du frit se og kommentere på videoerne. Og kommentarerne? Ja de er blandede. Nogle kan ikke lade være med at henvise til formen, mens andre svælger i hyldestord til chokoladepastillerne.

Brugernes ord om Skittles svinger på både deres “Friend”-side, der selvfølgelig henviser til deres facebook-side, på deres “Pic”s side, der henviser til alt tagget med Skittles på Flickr, og på “Chatter”-siden, der leder videre til Twitter-strømmen af tweets med firmaets navn nævnt:

De eneste sider, der er Skittles egne, er kontakt-siden. For selv produktbeskrivelserne er lagt ud til brugernes eget leksika: Wikipeda.

Handler om mod, ikke teknik
Uddelegeringen af Skittles beskrivelser af dem selv, har ikke krævet det store tekniske system, men derimod en kæmpe mængde mod. Som en af brugerne også skrev på Youtube-siden, er Skittles ikke de første til at gøre samme stunt, men de er uden tvivl de største, der har gjort forsøget. Og det må man tage hatten af for. Hvordan de kommer til at tackle krisekommunikation, hvis der nu fx er et helt batteri af Skittles, der må trækkes tilbage, fordi der ved et uheld er havnet urenheder i pastillerne, bliver interessant. For her skal de gå planken ud og publicere videoer, der adresserer problemet, selv blande sig i snakken på Twitter og på deres mur på Facebook, og der forklare sig i mødet med brugerne. Og se det vil være dialogorienteret kommunikation, der ville sætte nye standarder for krisehåndtering – hvis altså det lykkes… For da konstruktionen løb ind i skændsord på Twitter, valgte man den nemme løsning og trak stikket på Twitterdelen. Men inden da var der skabt så meget hype om Skittles, at det var det hotteste ord på Twitter. En hype, der har afstedkommet lige så meget snak om Skittles, som om indholdet. Vand på den gamle mølle om al omtale nu også er god omtale vs. alt det de får ud af hypen og brugerinvolveringen. Dommen er vist individuel mens vi venter på tallene for Skittles salg, brandværdi osv.

Mere?
Mashable har lavet en fin liste over udenlandsk brug af Facebook Connect, der alle er en overspringshandling værd. Er man mere til det ikke-kommercielle, skal man se nærmere på MoveOns kampagne, der sammen med RedBull var nogle af de første til at kaste sig over mulighederne tilbage i septemner 2008. MoveOns sticker-kampagne var så succesfuld, at de måtte sættet et udsolgt! skilt på sitet efter de havde sendt 3,2 mio klistermærker ud til brugere.

»Hurtig afstemning! Pressen siger, DF vil ha’ topskatten op på 15 pct. igen. Hvor synes du smertegrænsen er? Skal jeg være med i aftalen eller ej?«

Sådan lød det på Anders Samuelsens wall på Facebook i dag, og via hans “venner” blandt journalisterne gik dette spørgsmål også langt ud over Facebook’s grænser. Det kan selvfølgelig kun ske, fordi Anders Samuelsen er Anders Samuelsen, og hans update derfor har mere afsendertyngde end gennemsnitsdanskerens, men nyhedskrogen ligger i indholdet. Som man kan læse i Politikens artikel, er der lidt i tvivl om, hvordan det skal tolkes. På den ene side skriver journalisten, at updaten “kan tyde på, at formanden for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, er forvirret” – hvilket lyder negativt – , men konstaterer derefter at de mange svar fra “vennerne” måske har gjort ham “lidt klogere” – hvilket lyder som en positiv gevinst.

Lige præcis den tolkning rammer fint skellet mellem gamle og nye medier; gammel ledelsesstilarter og nye. I den gamle skole spørger man ikke, man ved selv bedst. Man beretter om slutproduktet, og inviterer ikke indenfor til proces i maskinrummet. Derfor ses Anders Samuelsen som kontroversiel, fordi han beder om en status-rapport fra sine venner. Han dikterer ikke, hvad danskernes smertegrænse er, han spørger.

Updaten er mildest talt en ikke-historie. Men at den kan få en artikel på et af de største danske netmedier, tyder på, at journalisterne stadig er meget fascinerede af mulighederne, der ligger i at aktivt udnytte netværk, dog uden helt at forstå det. Ikke at nyhedsjouranlisterne ikke kan mærke at der er et paradigmeskifte i gang. Det ånder dem jo trods alt ned i ryggen i form af røde tal og storkrise. Men til trods for det, er det stadig noget der behandles som en lidt skæv nyhed, man ikke helt begriber.

34% af danskerne er på, der er intet nyt i det! Måske kun for journalister? Det er påfaldende at manchetten henviser til, at Facebook nu “igen” bruges politisk. Det lyder helt slagfærdigt, som om det kun er anden eller tredje gang, at det sker. Men har du en politiker eller en kandidat i dit netværk, vil du sikkert allerede vide, at de fleste bruger Facebook hver dag til at komme i kontakt med deres vælgere. Både til politiske spørgsmål og til mere private meddelelser, som da Søren Pind annoncerede sin skilsmisse en sen søndag aften tilbage i 2008.

Meget tyder på at det er journalisterne, der ikke helt har vænnet sig til de nye kommunikationsformer, hvor de ikke længere er de vigtigste. Fra at have monopol på formidling af nyt, er det nu demokratiseret. Fra at tænke kommunikation i den klassiske linære udgave, hvor man bruger et medie som kanal for ens budskab for at nå sin modtager, skal det nu tænkes relationelt. Det er relationen – kommunikationen mellem mennesker – der er i centrum, og ikke den sædvanelige proklamering, der jo i høj grad kræver journalistisk forarbejdning for at almindelige mennesker kan forstå og relatere til budskabet.

Var det så klogt at spørge ud? Ja, det vil jeg mene. Samuelsens ethos er trods alt af den (måske lidt for) jernhårde af slagsen ovenpå Guldbrandsens skildring af ham som et magtmenneske. En fremvisning af menneskelighed kan kun gavne. Også fordi han dermed får mulighed for at argumentere direkte med sine vælgere, om hvorfor han har tænkt sig at gøre det ene eller andet. Det giver samtidig et forum til at evaluere efterfølgende og forklare sig ud af, hvis han ikke lyttede, direkte med dem der muligvis vil være utilfredse. Helt som man ville gøre det, hvis det var ens fysiske venner.