Tag Archive - election 2012

Bedste Memes Og Gif’s Efter Den Sidste Debat – Har Du Færre Bajonetter Og Heste?

Efter successen med “Women In Binders” ledte alle efter en opfølger…

Continue Reading…

I Harddisken Om Den Digitale Del Af Den Amerikanske Valgkamp

Talte med Harddisken tidligere på ugen omkring den amerikanske valgkamp – hvad er nyt i forhold til 2008? Hvordan bliver de sociale medier brugt? Og hvilke konskvenser har de nye tiltag?

Du kan lytte med på Harddisken’s eget site eller downloade udsendelsen som podcast. Jeg kan iøvrigt varmt anbefale, at abonnere på Harddisken som podcast, hvis du er interesseret i de nye digitale muligheder og konsekvenserne af dem (det er en af de få danske jeg stadig lytter til herovre fra).

Mitt Romney fanget på skjult kamera

– slipper han, som Barack Obama, eller betaler han prisen, som George Allen?

I dag offentliggjorde Mother Jones en hemmelig optagelse fra en fundraiser, hvor Mitt Romney giver de rige donorer sin mening om en lang række emner. Alt fra de 47%, der siger, at de vil stemme på Obama (parasitter, der mener at de har ret til alt fra mad til jobs), til “hispanics” (der åbenbart ville have stemt på ham, hvis han havde haft Mexicanske rødder). Spørgsmålet, der nu vendes er, om han virkelig mener det hele – om det var den “rigtige” Mitt Romney, der talte – eller om han lod sig rive med af øjeblikket? Uanset er det ikke just et flatterende billede. Se hele omtalen og videoen hos Mother Jones.

Obama i 2008: Guns and religion

Men Romney er ikke den første, hvis ikke-politiske-korrekte ord er blevet optaget og publiceret. Hans optræden er allerde blevet sammenlignet med Barack Obama’s egen brøler til en privat fundraiser i 2008. Her omtalte han folk i små byer, som nogle der klynger sig til deres “guns and religion”, fordi forandring ikke har været til det bedre i deres lokalsamfund:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Den gang hang citatet fast dog uden at være afgørende – mon Romney’s adskillige dårlige citater vil gøre det samme?

Allen i 2006: Macaca over here…

Hvis det går hen og bliver afgørende, så kan han få æren af at være endnu en politiker, der har måtte set sig fældet af (mere eller mindre) skjult kamera. Mest berømt her er “The Macaca incident” fra 2006. Her blev den republikanske senator George Allen, fanget i at bruge en racistisk term om en ung ansat fra hans modstanders kampagne, som var i gang med at filme George Allen’s tale til sine støtter. Den ellers så populære kandidat tabte både valget og håbet om at blive partiets præsident kandidat. Alt sammen fordi han 1) var racist, eller 2) ikke var klar over, at det var en racistisk term, (som var en af hans undskyldninger) – og det svar afhænger i høj grad af, hvad du syntes om Allen i forvejen.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

2014? 2016?

Jo mere polerede politikerne skal være for at blive valgt af flertallet af vælgere, jo mere vil deres offentlige tale afvige fra deres private. (Med mindre selvfølglig, at vi er ved at udklække politiker-robotter programmet til new speak, hvilket jeg virkelig håber ikke er tilfældet.) Det betyder også, at sandsynligheden for at de kommer til at “fortale sig”, er det større. Hvem mon det bliver i 2014? 2016?

Det Romney mener, er…

Men hvem ved, måske vi også er blevet det bedre til at udlægge teksten favorabelt? Eller til at praktisere selektiv hørelse? Da Mitt Romney kaldte “Sikhs” for “sheiks”, undskyldte en af hans medarbejdere ham med, at det også havde været en lang dag. Jeg kan allerede høre en horde af medarbejdere og eksperter, sige: “what Romney was trying to say, were..”. Men det gjorde de også i 2008 og 2006, så igen kommer det hele til at handle om, hvem du tror mest på (eller måske rettere, hvem troede du mest på, før de sagde, det de gjorde… ).

Bill Clinton’s tale var fra en anden tid

Samlede mine tanker, de tweets jeg havde markeret som favoritter, links, billeder m.m. i en hurtig Storify her til morgen, efter Clinton’s tale på gårsdagens konvent. Er blevet ramt af “kongres feber” og lidt ærgerlig over, at jeg var offline da republikanerne havde deres forsamling.

For ja, jeg får stadig gåsehud af “stomp speeches” og ja, er en af dem, der kan fælde en tåre, når salen lader sig rive med af taleren. Og så kan jeg ikke lade være med at sidde og sammenligne med de danske parti-kongresser, og notere mig alt fra scene set-up til uddelte skilte, fra tweets til målrettede mails. Måden at tale på er også helt-helt anderledes, og tak for det. Selvom det er medrivende i starten at høre alle soundbite’s talerne (“Obama saved the auto industry, Romney saved on taxes”), så bliver det tungt i længden, når de har pakket dem for tæt i programmet.

Ja, Ja. Hvis man en gang er blevet bidt af politik, hænger det åbenbart ved! Laver en opsamling på den digitale del af showet, når demokraternes kongres er ovre.

Continue Reading…