"State of the Blogosphere 2011" is on it's way

If you’d like to know and you are a blogger yourself: take the survey!

Technorati is asking all bloggers to complete their survey found here: http://www.psasurveys.com/detect.aspx?I.Project=a18214

It is slightly long and with some bugs in it, but for the sake of higher knowledge on the worlds blogosphere it’s 15 minutes well spend. Technorati Media CEO Shani Higgins will unveil the findings live, at BlogWorld & New Media Expo in Los Angeles on November 4.

The results will be posted on Technorati on November 7.

If you want to update yourself on last years survey, the State of the Blogosphere 2010 can be found on Technorati.

For mig at se, kendetegnes et godt blogindlæg ved følgende 7 egenskaber, der skal være på plads, for at bloggeren kan skabe ”det gode blogindlæg”.

1. Det gode indlæg holder den stil, den tone og det emne, som man forventer af bloggen. Kategoriserer man sig selv som en madblogger og kalder sin blog noget med mad, så forventer man som fast læser også, at man skal læse mere om mad. Det styrker også læseoplevelsen, når man som bruger ikke skal bruge tid på at undre sig over, hvorfor man lige præcis læser om det her på denne her blog – er vedkommende overhovedet kvalificeret til at skrive om det?
   Råd: Vær konsistent.
2. Det gode blogindlæg er søgemaskineoptimeret. Temaet i ”det gode indlæg” er dermed udfoldet så gennemført, at alle søgemaskinerne finder det og indekserer det korrekt.  Jeg skriver ofte på en indskydelse og har så meget fokus på indhold, at jeg glemmer denne del. Det er derfor blevet min egen rutine at tjekke efter nøgleord og sammenhæng mellem titel og tekst, når jeg redigerer. Har du wordpress, så kan plugin ”all in one SEO-pack” ligeledes anbefales. Det er tit her, at mit indlæg bliver skærpet, når jeg skal tvinge mig selv til at skrive et resume på 160 tegn – hvad handlede det virkelig om? Og passer det med selve indlæggets indhold? Google er fyldt med lister og tips, hvis du vil professionalisere din blogging SEO-style.
   Råd: Tænk i SEO, når du redigerer dit indlæg.
3. Det gode blogindlæg har et langt liv. Er det konsistent og søgemaskineoptimeret, får indlægget også et langt længere liv, fordi det når ud til langt flere brugere end abonnenterne på dit RSS-feed og dine faste læsere. ”Det gode indlæg” kan dermed være det indlæg, der senere kommer til at definere bloggen, og dermed forstærke din forbindelse til læserne – dit super indlæg. Et blogindlæg kan dermed også gøre dig, bloggeren, til ekspert på et område – også bagud i tid, når en journalist eller en anden blogger falder over indlægget i en søgning. På denne blog er det mest læste indlæg til dato “Danske modeblogs – på vej mod magtfulde svenske tilstande?“, som trods dateringen 28. marts 2009 stadig bliver læst hver uge. Skriv derfor så det kan forstås til alle tider – undgå fx ord som ”i går” og andet, der forstyrrer den fremtidige læser.
   Råd: Fremtidssikre dit indlæg ved at skrive tidsløst.
4. Det gode indlæg er generøst og indeholder links til alle kilder og alle, der har givet inspiration til indlægget. Der er oftest nogle kilder til et indlæg – en producent til et omtalt produkt, en forsker som ophavsmand til det citat, du diskuterer osv. osv.  Ved at vise dit bagkatalog af tanker frem, styrker du ikke bare din troværdighed, du kan også få masser af trafik igen og mere trofaste brugere. Personligt tænker jeg også, at der er god service, at man guider brugerne videre til andet spændende indhold. Jeg googlede derfor alle de 7 kendetegn efter det første udkast var skrevet for at finde links, der understøtter eller diskuterer mine pointer. Alle links i dette indlæg, er derfor indsat til sidst.
   Råd: Vis “link-love”.
5. Det gode indlæg er et, som man ønsker at dele. Det kan være fordi man har lært noget nyt, kommet til en ny erkendelse eller grædt af grin, og derfor synes at ens venner eller kæreste SKAL se det her. De bedste indlæg, er ikke nødvendigvis dem, der vandrer hele nettet rundt, men det er en god tommelfingerregel om man selv, som blogger, ville poste linket på twitter, facebook eller lignende og showcase det til ens følgere og venner.
   Råd: Det skal have “shareability” – være del-værdigt.
6. Det gode indlæg, er et man ønsker at gemme. De rigtig gode indlæg har et eller andet ved dem, der gør, at man gerne vil huske det og kunne finde det igen. Det kan være fordi det er smukt opsat, indeholder nyeste viden eller på anden vis indeholder noget, man ikke vil miste igen. Det skal give lyst til at bookmarke det, så man kan finde det igen, printe det ud, eller hvordan man nu gemmer bedst. Er du generøs med dine links, øger du også mængden af viden i dit indlæg, og dermed også lysten til at gemme.
   Råd: Fremvis dit guld.
7. Det gode indlæg, er et som bloggeren selv lærer af. Mens man skriver det, kan man selv mærke, at man bliver skarpere på sin pointe, gladere for sin dag eller lærer noget helt nyt gennem den forudgående research.  Har du det godt med indlægget og bliver passioneret omkring det, bliver dine læsere det formodentlig også.
   Råd: Udfordre dig selv og skriv, fordi du ikke kan lade være.

En ting der glimrer ved sit fraværd i min karakteristik, er dialogen. Det er for mig at se ikke et generisk kriterium for et godt indlæg, at det skaber debat på din blog. Det ville det tilgengæld være, hvis det var din definition på “det gode indlæg“. Så skal indlægget jo skabe debat, før du ser det, som et godt indlæg.

Mit bud er dog, at lever man op til de ovenstående råd, så øger man sandsynligheden for dialog. Fordi indlægget vil 1) være i overensstemmelse med det forventede emne for bloggen, 2) er til at finde for andre interesseret i emnet, 3) også over tid, 4) linker til modsatte og underbyggende pointer, som brugere kan klikke sig frem til og tilbage fra, skrevet så man ønsker 5) at dele og 6) at gemme det, og så man 7) selv lærer af det. Dertil kommer så de andre attributter, der skaber et godt “debatindlæg”, så det også bliver et diskussionobjekt. Men det er et andet indlæg.

Er du ude efter flere blogging tips, så har mange bloggere delt ud af deres egne erfaringer, og lavet gode lister m.m. Bare tjek google.

Svaret er i følge Dan Pink, forfatter til flere bøger om det ændrede arbejdsliv, ikke en økonomisk bonus som gulerod, hvis man gerne vil have en vidensarbejder motiveret. Tværtimod. Det kan have den direkte modsatte effekt.

Klik her for at se den indsatte video.

I stedet er det:

1) Purpose. Giv dem et formål.

2) Mastery. Giv dem mulighed for at blive bedre.

3) Selfdirective.  Giv dem mulighed for selv at bestemme.

Overført til bloggen er det præcis som Dan Pinks eksempel med folk, der spiller et instrument i weekenden: 1) Det er sjovt, 2) man bliver bedre til det, og 3) man styrer det helt selv. Derfor blogger vi fortsat, selvom det ind i mellem er svært at finde tid. Og derfor var det også helt trist og frusterende, da bloggen pludselig blev amputeret af et opdateringsforsøg, hvori den mistede sine temaændringer og alle billeder.

Men nu er vi back in business, og i fuld gang med at få det nye tema til at passe vores ønsker med bloggen. Dejligt!

p.s. Tak til Ask, for at have posted videoen på vores chef’s facebook-wall.

Mens det i første omgang var de politiske bloggere, der blev oprørte over, at deres virke skulle reguleres sådan af staten, når magasiner og aviser slipper, er turen i denne uge kommet til modebloggerne. Fra og med 1. december skal alle bloggere, der skriver om produkter, kunne fremvise enten kvittering for købet eller skrive, hvad de har fået for at skrive om produktet. Og her tæller også selve produktet som en form for betaling. Som NY Times påpeger, så vil det sige, at man højt og tydeligt skal angive om man har fået produktet GRATIS. En opklaring vi endnu ikke har fået herhjemme.

Sidste år gjorde Videnskabsministeren det ifølge Politiken klart, at “det er i strid med markedsføringslovens § 4 ikke at gøre det helt klart i sin blog, at man har fået penge for at skrive om et produkt.” Reaktionen kom, efter at Socialdemokraternes Benny Engelbrecht havde stillet et paragraf 20-spørgsmål om emnet, for at få belyst forbrugeraspektet: hvornår er det “ægte” anmeldelse og hvornår er det markedsføring – og er der overhovedet en distinktion?

På hans blog giver han følgende begrundelse for at tage sagen op:

“Problemet med denne markedsføring er at forbrugerne så ikke kan se hvad der er oprigtige anprisninger, og hvad der er betalt reklame. Det svarer strengt taget til den type product placement man anvender meget i filmindustrien. Det er nemlig sjældent tilfældigt hvilken øl helten i en Hollywood blockbuster drikker eller hvilket stereoanlæg der er hjemme i heltindens hybel. Forskellen er blot den at på film forventer vi det. Det gør vi ikke når vi læser en personlig blog skrevet af en person vi i øvrigt sympatiserer med.”

Og manden har en pointe. Når Nielsen Online viser at hele 70% af os stoler på de anbefalinger vi læser på nettet, så er der god grund til at sikre, at de anmeldelser også er “rene”. Kobler man det med at 90% (igen via Nielsen) af os stoler på vores venners anbefalinger, så har især modebloggerne formodentlig stærkere indflydelse end den vanlige anbefaling læst i et forum. De bliver ved lang tids brug til en slags digital veninde, hvilket kun øger tilliden fra læsers side af – selvfølgelig afhængig af person, blogger osv..

Men! 1) Vil tiden løse problemet?
Med sin sammenligning med filmindustrien pointerer Benny Engelbrecht i sin argumentation samtidig, hvorfor man langsomt vil vende sig fra at have tilliden til bloggerne – hvorfor problemet mindskes gevaldigt. For jo flere sager, der kommer omkring skjult markedsføring, jo mindre blind tillid vil læserne nære til deres bloggere. Jo mere almindeligt og forventeligt bliver det, at selvfølgelig har de fået den taske, og selvfølgelig får de penge i ny og næ for deres arbejde i form af naturalier som rabatter, showpieces osv. Alt det som modeskribenterne på de store magasiner længe har nydt godt af. Og så er vi igen tilbage ved det unikke med modeblogsne og de tre faldgruber, som modebloggerne skal undgå at falde i: at de 1) underminerer deres troværdighed ved at sælge ud, 2) udvander sig selv emne-mæssigt ved at snakke om hverdagslivet, eller 3) at de mister deres unikke cool og bliver som alle de andre. Alle tre vil ødelægge det, der gør dem til noget særligt i et modeblog-perspektiv.

Men! 2) findes der “rene” anbefalinger?
Tja. Den lovlige definition er, at en anbefaling er “rent”, så længe der ikke er udvekslet en eller anden betalingsform i forbindelse med anmeldelsen. På den anden side, så står der jo ikke på boganmeldelser, at “Jeg har fået bogen af forlaget og agter at tage den med hjem bagefter” – som bloggen Daily Kos også påpeger. Men faktisk skriver Berlingske og Politiken allerede, hvis deres rejseartikler er delvist eller helt sponseret af et rejsemål eller flyselskab.
Måske skal vi til at indføre den slags mærkning alle steder? Og kamme helt over i den anden grøft, hvor alt er plastret til i advarsler (tænk amerikanske brugsanvisninger…), så man på et eller andet tidspunkt råber STOP! Og vender tilbage til forbrugerens egen sunde fornuft som boldværket mod den skræmmende skjulte markedsføring/indoktrinering.

Personligt mener jeg, at man skal skrive, hvad de etiske retningslinjer er på bloggen i sin “om mig” sektion, hvis man hyppigt anmelder produkter. Alternativt kunne det være en fin forbrugertjeneste, hvis Forbrugerrådet eller Forbrugerstyrelsen lavede et bloggerkodeks, som alle bloggere kunne henvise til – evt. i form af en widget, der placerede et badge på alle blogs, der erklærede sig enige i retningslinjerne. Så kunne forbrugerne se, hvad gamet er, og slipper for lange og mange disclaimers i selve indlæggene. Forslaget er dog ikke nogen vinder hos bloggerne selv.

“I think that you’re a worthless piece of s**t and I wouldn’t p**s on you if you were on fire (my opinion). You’re a poor, lonely, jealous, old man with aspirations of being a writer.”

Sagen om Kaleb vs. Robert Forrey er et godt eksempel på, hvordan verden er en anden med de nye mediers fremkomst: Hvordan alt er forandret og alligevel helt det samme. Et lille oprids af fejlslutninger begået i sagen:

1) Man sviner ikke sine borgere
Bloggeren er en borger, og dermed også en af dem, man som borgmester regerer på vegne af. Borgere skal man derfor ikke tilsvine, det siger sig selv.

1.a) Man sviner aldrig på skrift!
Skulle man endelig miste sit temperament, så gør det da aldrig på skrift. Det lader til, at James D. Kaleb burde få sine medarbejdere til at indstallere en lille google-tester, hvor man skal svare på et simpelt matematisk spørgsmål, før man får lov til at trykke send.

2) Bloggere udgiver på egen medieplatform = journalist
Bloggeren opfører sig som en journalist og beder om aktindsigt, fordi bloggeren publicerer nyheder som alle de andre borgere, der har adgang til en mediekanal. Derfor skal han behandles som alle andre journalister og imødekommes. Bare fordi han ikke udgiver sine artikler på print i et gammelt dagblad, er han ikke ligegyldig.

3) Lad pressefolkene om journalisterne
Journalister kan borgmesteren lade sine pressefolk om at håndtere. Når bloggerens ønske netop er professionelt, bør han lade sine folk om at besvare henvendelsen. Og besvare den rigtigt, vel at mærke. Hvis det vitterligt er en personlig hetz, som borgmesteren siger, at det er, så bør han stadig behandle henvendelsen professionelt.

4) Forvent at alt altid bliver publiceret alle steder
Adspurgt om borgmesteren fortryder, at han skrev mailen, svarede han: “I regret that he made it public. That was between him and me. It’s a bit harsh, but it was between him and me.“. Den udtalelse burde diskvalificere ham fra nogensinde at få opstilling igen. Der er INTET, der er privat vedr. ens virke som politiker. INTET. Igen: Bare fordi bloggeren er en borger, der ikke udgiver på print i et gammelt medie, gør ikke hans henvendelse til privat.

Hvis du er i tvivl om effekten af borgmesterens handlinger, så tjek Google. De tre højest placerede links i søgeresultatet omhandler mailen. Dermed placerer James D. Kaleb sig muligvis i tvivlsomt selskab, som endnu en politiker der bliver fældet af nye medier.