Tag Archive - blogging

Want to know the state of the blogosphere 2011?

"State of the Blogosphere 2011" is on it's way

If you’d like to know and you are a blogger yourself: take the survey!

Technorati is asking all bloggers to complete their survey found here: http://www.psasurveys.com/detect.aspx?I.Project=a18214

It is slightly long and with some bugs in it, but for the sake of higher knowledge on the worlds blogosphere it’s 15 minutes well spend. Continue Reading…

7 kendetegn ved det gode blogindlæg

Jeg er blevet spurgt af en kunde, om jeg ikke vil give mit bud på ”det gode blogindlæg”. Min umiddelbare reaktion? At ”det gode” afhænger utroligt meget af ens definition på godt. Er det masser af trafik? Er det dobbelt så mange kommentarer, som man plejer at få i snit? Er det omtale i medierne? At brugerne læser mindst to andre blogindlæg, efter de har læst ”det gode” indlæg? Osv. Osv. Men når det (kedelige strategiske) så er sagt, så er der nogle generelle ting, jeg vil mene, karakteriserer et godt indlæg.

For mig at se, kendetegnes et godt blogindlæg ved følgende 7 egenskaber, der skal være på plads, for at bloggeren kan skabe ”det gode blogindlæg”.

    Continue Reading…

Motivation: Derfor blogger vi

Da jeg sendte denne her video til Astrid, svarede hun med et: “Det er jo derfor, vi blogger!” Og hun har helt ret. Videoen er en illustreret udgave af et oplæg omkring motivation. Hvad driver folk, og hvilke incitamentsstrukturer skal der til for at drive dem endnu videre?

Svaret er i følge Dan Pink, forfatter til flere bøger om det ændrede arbejdsliv, ikke en økonomisk bonus som gulerod, hvis man gerne vil have en vidensarbejder motiveret. Tværtimod. Det kan have den direkte modsatte effekt.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Continue Reading…

Amerikanske bloggere skal nu skilte med gaverne – men findes den "rene" anmeldelse?

Den amerikanske Federal Trade Association slår nu hårdere og hårdere ned på nettets nye professionelle. Alle bloggere skal KLART og tydeligt skrive, om de får betaling for deres indlæg og fremlægge kvitteringen for køb, hvis de vitterligt selv har været i butikkerne. Formål? Forbrugerne skal vide, om de er udsat for markedsføring.

Mens det i første omgang var de politiske bloggere, der blev oprørte over, at deres virke skulle reguleres sådan af staten, når magasiner og aviser slipper, er turen i denne uge kommet til modebloggerne. Fra og med 1. december skal alle bloggere, der skriver om produkter, kunne fremvise enten kvittering for købet eller skrive, hvad de har fået for at skrive om produktet. Og her tæller også selve produktet som en form for betaling. Som NY Times påpeger, så vil det sige, at man højt og tydeligt skal angive om man har fået produktet GRATIS. En opklaring vi endnu ikke har fået herhjemme.

Sidste år gjorde Videnskabsministeren det ifølge Politiken klart, at “det er i strid med markedsføringslovens § 4 ikke at gøre det helt klart i sin blog, at man har fået penge for at skrive om et produkt.” Reaktionen kom, efter at Socialdemokraternes Benny Engelbrecht havde stillet et paragraf 20-spørgsmål om emnet, for at få belyst forbrugeraspektet: hvornår er det “ægte” anmeldelse og hvornår er det markedsføring – og er der overhovedet en distinktion?

hans blog giver han følgende begrundelse for at tage sagen op:

“Problemet med denne markedsføring er at forbrugerne så ikke kan se hvad der er oprigtige anprisninger, og hvad der er betalt reklame. Det svarer strengt taget til den type product placement man anvender meget i filmindustrien. Det er nemlig sjældent tilfældigt hvilken øl helten i en Hollywood blockbuster drikker eller hvilket stereoanlæg der er hjemme i heltindens hybel. Forskellen er blot den at på film forventer vi det. Det gør vi ikke når vi læser en personlig blog skrevet af en person vi i øvrigt sympatiserer med.”

Og manden har en pointe. Når Nielsen Online viser at hele 70% af os stoler på de anbefalinger vi læser på nettet, så er der god grund til at sikre, at de anmeldelser også er “rene”. Kobler man det med at 90% (igen via Nielsen) af os stoler på vores venners anbefalinger, så har især modebloggerne formodentlig stærkere indflydelse end den vanlige anbefaling læst i et forum. De bliver ved lang tids brug til en slags digital veninde, hvilket kun øger tilliden fra læsers side af – selvfølgelig afhængig af person, blogger osv..

Men! 1) Vil tiden løse problemet?
Med sin sammenligning med filmindustrien pointerer Benny Engelbrecht i sin argumentation samtidig, hvorfor man langsomt vil vende sig fra at have tilliden til bloggerne – hvorfor problemet mindskes gevaldigt. For jo flere sager, der kommer omkring skjult markedsføring, jo mindre blind tillid vil læserne nære til deres bloggere. Jo mere almindeligt og forventeligt bliver det, at selvfølgelig har de fået den taske, og selvfølgelig får de penge i ny og næ for deres arbejde i form af naturalier som rabatter, showpieces osv. Alt det som modeskribenterne på de store magasiner længe har nydt godt af. Og så er vi igen tilbage ved det unikke med modeblogsne og de tre faldgruber, som modebloggerne skal undgå at falde i: at de 1) underminerer deres troværdighed ved at sælge ud, 2) udvander sig selv emne-mæssigt ved at snakke om hverdagslivet, eller 3) at de mister deres unikke cool og bliver som alle de andre. Alle tre vil ødelægge det, der gør dem til noget særligt i et modeblog-perspektiv.

Men! 2) findes der “rene” anbefalinger?
Tja. Den lovlige definition er, at en anbefaling er “rent”, så længe der ikke er udvekslet en eller anden betalingsform i forbindelse med anmeldelsen. På den anden side, så står der jo ikke på boganmeldelser, at “Jeg har fået bogen af forlaget og agter at tage den med hjem bagefter” – som bloggen Daily Kos også påpeger. Men faktisk skriver Berlingske og Politiken allerede, hvis deres rejseartikler er delvist eller helt sponseret af et rejsemål eller flyselskab.
Måske skal vi til at indføre den slags mærkning alle steder? Og kamme helt over i den anden grøft, hvor alt er plastret til i advarsler (tænk amerikanske brugsanvisninger…), så man på et eller andet tidspunkt råber STOP! Og vender tilbage til forbrugerens egen sunde fornuft som boldværket mod den skræmmende skjulte markedsføring/indoktrinering.

Personligt mener jeg, at man skal skrive, hvad de etiske retningslinjer er på bloggen i sin “om mig” sektion, hvis man hyppigt anmelder produkter. Alternativt kunne det være en fin forbrugertjeneste, hvis Forbrugerrådet eller Forbrugerstyrelsen lavede et bloggerkodeks, som alle bloggere kunne henvise til – evt. i form af en widget, der placerede et badge på alle blogs, der erklærede sig enige i retningslinjerne. Så kunne forbrugerne se, hvad gamet er, og slipper for lange og mange disclaimers i selve indlæggene. Forslaget er dog ikke nogen vinder hos bloggerne selv.

Reblog this post [with Zemanta]

Hvordan politikere IKKE skal håndtere bloggere

Borgmesteren i Portsmouth, Ohio, træf natten til d.25. september 2009 en utrolig dårlig beslutning. En lokal blogger havde længe forsøgt at få aktindsigt i forløbet omkring opførslen af en legeplads, og den nat blev bloggerens anstrengelser for meget for borgmesteren. I stedet for at give bloggeren, der er en pensioneret professor i engelsk, hvad han bad om, skrev borgmester James D. Kaleb en sviner:

“I think that you’re a worthless piece of s**t and I wouldn’t p**s on you if you were on fire (my opinion). You’re a poor, lonely, jealous, old man with aspirations of being a writer.”

Sagen om Kaleb vs. Robert Forrey er et godt eksempel på, hvordan verden er en anden med de nye mediers fremkomst: Hvordan alt er forandret og alligevel helt det samme. Et lille oprids af fejlslutninger begået i sagen:

1) Man sviner ikke sine borgere
Bloggeren er en borger, og dermed også en af dem, man som borgmester regerer på vegne af. Borgere skal man derfor ikke tilsvine, det siger sig selv.

1.a) Man sviner aldrig på skrift!
Skulle man endelig miste sit temperament, så gør det da aldrig på skrift. Det lader til, at James D. Kaleb burde få sine medarbejdere til at indstallere en lille google-tester, hvor man skal svare på et simpelt matematisk spørgsmål, før man får lov til at trykke send.

2) Bloggere udgiver på egen medieplatform = journalist
Bloggeren opfører sig som en journalist og beder om aktindsigt, fordi bloggeren publicerer nyheder som alle de andre borgere, der har adgang til en mediekanal. Derfor skal han behandles som alle andre journalister og imødekommes. Bare fordi han ikke udgiver sine artikler på print i et gammelt dagblad, er han ikke ligegyldig.

3) Lad pressefolkene om journalisterne
Journalister kan borgmesteren lade sine pressefolk om at håndtere. Når bloggerens ønske netop er professionelt, bør han lade sine folk om at besvare henvendelsen. Og besvare den rigtigt, vel at mærke. Hvis det vitterligt er en personlig hetz, som borgmesteren siger, at det er, så bør han stadig behandle henvendelsen professionelt.

4) Forvent at alt altid bliver publiceret alle steder
Adspurgt om borgmesteren fortryder, at han skrev mailen, svarede han: “I regret that he made it public. That was between him and me. It’s a bit harsh, but it was between him and me.“. Den udtalelse burde diskvalificere ham fra nogensinde at få opstilling igen. Der er INTET, der er privat vedr. ens virke som politiker. INTET. Igen: Bare fordi bloggeren er en borger, der ikke udgiver på print i et gammelt medie, gør ikke hans henvendelse til privat.

Hvis du er i tvivl om effekten af borgmesterens handlinger, så tjek Google. De tre højest placerede links i søgeresultatet omhandler mailen. Dermed placerer James D. Kaleb sig muligvis i tvivlsomt selskab, som endnu en politiker der bliver fældet af nye medier.

Reblog this post [with Zemanta]

Danmarks nyeste profession: Blogging

En ny profession er begyndt at spire i Danmark, nemlig den professionelle blogger. Indtil videre er der kun én, der har det erhverv, og det er Anette T. Madsen fra babybusiness.dk, som jeg har interviewet her på bloggen. Hun valgte i september 2008 efter sin anden barsel at forlade den trygge fastansættelse og i stedet blive selvstændig med bloggen som indtægtskilde.

Der er et enormt marked indenfor blogging, netværk og salg til forældre og bedsteforældre på nettet. De fleste med børn forstår hvorfor. Er der det mindste galt med de små poder, eller skal man have nyt udstyr, foregår researchen på nettet, så man ved, hvad man går efter ude i butikkerne, hvis man da ikke bare køber det på nettet og får det leveret til døren.

En anden kategori af blogs, der bliver mere og mere professionel for hver dag, er modebloggene. Der er fortsat ingen danskere, der lever af at modeblogge, men mon ikke det kommer? Anna Ebbesen giver her en indføring i modebloggernes univers.

Ifølge spritnye tal fra Danmarks Statistik blogger 18% af danskerne, og hver tredje dansker læser blogs. Set i det lys kan det undre, at der stadig kun er én enkelt professionel blogger i Danmark, men nogen skal jo være den første.

Bliv blogger for Danmark

Bliv en del af Danmarks officielle ansigt udadtil og blog for Udenrigsministeriet. Nogenlunde sådan lyder tilbuddet til danske bloggere. På Blogging Denmark skriver seks udvalgte bloggere om deres forhold til Danmark med åbne kommentarfelter. Vil man være med, kan man henvende sig for mere information. Sitet blev lanceret for en måned siden, cirka samtidig med at det officielle Danmark kom på Twitter.

En af bloggerne er Peter Andreas, der ellers blogger på Afskaf ProvinsenHan valgte at medvirke på UMs site, fordi han kunne fortsætte den ironiske stil og blogge om alt det, der er galt med Danmark.

blogging-denmark

Det er godt tænkt at lade ”almindelige” mennesker være Danmarks ansigt udadtil – det signalerer åbenhed og giver Danmark et menneskeligt ansigt. Det er der brug for, hvis der skal rettes op på Danmarks blakkede image internationalt og skabes interesse op til klimatopmødet i december.

Taget i betragtning at sitet indtil nu har levet et stille liv, er der en del kommentarer og en række sjove indlæg fra bloggerne. Skal sitet fungere optimalt, skal der først og fremmest skabes synlighed omkring det. For at være et interessant blogforum for udlændinge såvel som danskere, skal der dog være en højere frekvens i indlæg, tiltrækkes flere bloggere og dermed flere besøgende.

Det er uklart, hvilke kriterier der gælder for at få lov til at blogge. Har man overvejet, hvad man gør, hvis dette bliver kæmpe succes – er der plads til 100 eller flere bloggere? Hvem vælges i så fald fra, og med hvilken begrundelse? Initiativet skulle nødig drukne i sin egen succes.

Foto: Screendump fra Blogging Denmark

Om det at blogge

Jeg har tidligere blogget på egen private blog (først som en skjult blog og siden på en offentlig tilgængelig blog) for at lære redskabet og kende, og få nogle rigtig erfaringer med mediet – og ikke bare tale om det. Men i denne omgang er det lidt anderledes. Jeg er mere presset med tiden fordi privatliv, job og bogprojekt, nu alle slås om de sølle 24 timer døgnet kan diske op med. Er derfor også hele tiden i en strøm af ideer og tanker, som jeg synes, at jeg gerne vil dele. Det går ikke altid helt efter planen, så her er nogle foreløbige erfaringer.

Hastighed
En gave og et onde. Jeg kan kun give Jarl Cordua ret i, at der i blogformatet tit er ting der svipser. Jeg blev forleden fanget i et fejlcitat (!), fordi jeg læste min egen fortolkning ind i ordene, i stedet for at gengive den ordret…. Farligt!
Dertil kommer at jeg kommer til at trykke udgiv, før indlægget er helt færdigt. Det er virkelig lettere bare at trykke send, end at gøre som jeg altid har sagt til politikerne i RV: skriv, tænk, læg til side, læs igen, ret til, træk vejret: ”Kan jeg have det her stående på en t-shirt?” – hvis ja, så tryk udgiv. For mit vedkommende handler det dog mere om, hvorvidt jeg nu også har skrevet det klart nok, eller har alle links på eller de rigtige linkstekster m.m.

Noget siger mig, at jeg skal skrive i word først, og så først dernæst gå over til wordpress. Jeg kommer simpelthen til at trykke udgiv for tidligt, og så opdater, opdater, opdater i takt med at jeg finder fejl eller nye links, der skal ind.

Grammatik
Har altid hadet det. I folkeskolen løste jeg altid ”Skrifteligt for 1-9”-opgaverne ved at løse krydsordet først, og overførte derefter ordene til teksten, hvor jeg gættede mig frem til, hvad der så var et navneord, hvor kommaet skulle stå osv. Jeg skal næsten altid have tingene ud på print, før jeg kan se det. Når det nu bliver offentligt publicerede tekster (som jeg også kommer til at udgive for tidligt jf. hastigheden ovenfor), så er det jo helt pinligt at gense….

Til bogen er Astrid Haug heldigvis ved min side, så hun kan luge ud i min håbløse tegnsætning.
Nogle der kender et godt trick til grammatikkontrol på skærmen?

Feeding
Både Astrid og jeg feeder over til K-forum. Det har den gode virkning at blogindlæggene bliver læst og debatteret, hvor der i forvejen er brugere.  Indfeedning kan igen være lidt problematisk, når man udgiver for tidligt (må virkelig vende mig af med den uskik!) og opdateringen ikke kommer med i K-forums udgave. Synes jeg virkelig indlægget er sejt, husker jeg også at twitte om det, men direkte feeding har jeg ikke kastet mig over. Er vel stadig sådan lidt “skal man virkelig belemre folk med det”-agtig. Her skal jo så bare huske på Rene Clausen-Nielsens gode sætning: de kan jo altid lade være med at læse det eller klikke væk. Og det er jo ganske rigtigt.

Kommentarer

At få kommentarer er klart det fede ved at blogge. Man får kvalificeret sine tanker, skåret nogle kanter af og helst også en eller to nye indsigter. Jo bedre kommentar, jo bedre svar. Tit er det jo lidt af en gave, at man får lov til at uddybe eller korrigerer sig selv, hvis man ikke var helt klar i mælet den første gang (jf. det med for tidligt udgivelse (suk :)).

Nogen gange kan jeg dog se på andre blogs, at dem, der kommenterer, glemmer at det er en person, de skriver til. Det bliver måske stødt af ordene, men glemmer i deres sprogbrug at adresserer svaret til en person. Det virker lidt som om, at fordi de kommenterer i sikkert ly af deres email-adresse, er hårdere i tonen og ordvalg, end de ville have været, hvis de havde stået overfor forfatteren selv. Men den slags luges vel ud med tiden, og måske i takt med at vores netadfærd er sporbar via Facebook eller avancerede Gravatars – og dermed også en del af vores online-identitet. Hvis man kan se alle ens kommentarer såvel som indlæg rundt om på nettet, så er man nok mere tilbøjelig til at tænke en gang eller to før man taster.
(tilbage til den lektion med hurtigheden…)

Billedbrug
Vores tema kræver, at man bruger lidt tid på den visuelle del, så det har omvendt også gjort mig opmærksom på hele copyright-aspektet, som jeg ikke har tænkt meget over tidligere. Må indrømme, at jeg synes det er svært. Og er derfor også begyndt at tage en masse billeder selv!  Hvis ikke de er endten mine eller Astrids egne, har jeg skrevet og spurgt brugerne på Flickr om lov til at publicere et af deres billeder, og så linket til dem fra min post.

Copyright
Via søgning hos Kathrine på emme.dk fandt jeg DJØFs skriv om reglerne for weblogs… og gik i stå. Måske man skulle introducere rettighedsaspekterne i folkeskolen? Den private ejendomsret er jo udfordret i de digitale tider, så måske det ville være sundt med en tidlig debat og introduktion til bl.a. tiltag som Creative Commons. Jeg kan virkelig godt mærke, at det er nyt territorium for mig. Og det ville være dejligt med en forståelig udgave af DJØF-teksten, så man ikke ender på den anden side af loven, fordi man ikke kan læse DJØFsk.

HTML
Jeg har været glad for, at jeg kan noget helt basal HTML, så jeg har kunne nusse rundt i vores tema, og fx få ting som forfatteren vist på hver enkelt indlæg. En flink bruger gjorde os opmærksom på, at det ikke var synligt for læseren, hvad vi ikke selv havde set, da vi jo kan se det backend… Det kræver liiiiiige lidt mere at have en blog på eget domæne, end når man bare har en gratis standardblog, men giver tilsvarende også flere muligheder.

For fin tutorial, tjek http://www.html.dk/ – og google det du ikke ved. Ved ovennævnte eksempel googlede jeg blot sætningen “how do I get my name in the byline wordpress” og fandt svaret som det tredje link på google. Hermed en stor tak til alle, der spørger og svarer på WordPress’ forum eller på egne blogs, da det gør livet lettere for alle os amatører!

Summasumarum, så er det virkelig learning by doing!

Reblog this post [with Zemanta]
Page 1 of 212»