Tag Archive - Blog

SuperBest ville ha’ blog uden brok – nu lukker de bloggen!

Med et par dages forsinkelse bliver jeg i dag via et tweet fra @dseneste gjort opmærksom på, at SuperBest har lukket sin kundeblog på nettet. Det vil sige, de har lukket og fjernet den, som om den aldrig har eksisteret. Hvor ufedt er det egentlig overfor de kunder, der har brugt tid på at læse indlæggene og skrive kommentarer? “Tak for jeres input, det kunne vi ikke bruge, så nu sletter vi i al stilhed lortet,” synes beskeden at være. Bloggen var en del af den samlede krisekommunikation, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen samt omtalt i et indslag på Børsen TV. På dseneste.dk er der i øvrigt en række henvisninger til andre blogindlæg om sagen, fx hos Mads Gorm Larsen.

Continue Reading…

Kørevejledning for kommunalpolitikere på nettet

Facebook ser ud til at vinde kommunalvalget den 17. november. Altså som det mest benyttede medie for de kommunalpolitiske kandidater. Mange af dem vil være nye og famlende over for sociale medier. Her kommer syv grønne og syv røde lys for alle politikere, der er nye i trafikken på nettet.

En nylig undersøgelse viser, at 60 procent af de adspurgte politikere “vil oprette en profil på Facebook; omkring halvdelen vil starte Facebook-grupper, ligesom rigtig mange debatlystne politikere vil kaste sig ud i blogs.” Kim Elmose og Peter Mose konkluderer derfor i deres debatindlæg på Kforum: “Det er intet mindre end en web-eksplosion, der slår alle tidligere valgkampe.”

Selv om jeg er fortaler for brug af sociale medier, kan jeg ikke lade være med at få en lidt flad fornemmelse med udsigten til et “digitalt” valg. For hvordan bliver diverse Facebook-grupper og -profiler ikke? Fyldt med tomme paroler, budskaber i et væk, men ingen dialog? Suk.
Nedenstående er en huskeliste til de 60 procent, der nu er på vej ud på det sociale net.

7 gange grønt lys…

1. Mød mennesker
Valgkampen handler om at få flest mulige mennesker engageret i din sag. Og gerne så meget, at de ikke bare stemmer på dig, men også at de får andre mennesker til at gøre det samme. Fokuser derfor ikke på Facebook eller Twitter, men på alle de mennesker, du kan møde via de sociale medier. Det er dem, der er vigtige. Ikke det at være på.

2. Få opmærksomhed
De færreste lokalpolitikere kan bryste sig af et CV med ministererfaring eller omtale i de nationale medier. Det vigtigste, du som ukendt kandidat skal sikre dig, er, at du bliver husket. Om det er ved at male gågaden rød eller dele grønne æbler ud i S-toget, er helt op til din og dine kampagnefolks fantasi. Men som ovennævnte indikerer: Når alle løber på Facebook, er der intet mediestunt gemt i nyheden om, at du nu også er på. Måske du i stedet skulle dele æbler ud – digitalt? Lykønske vælgere på deres fødselsdag – med digitale lagkager og flag.

3. Svar dog
Fokuser på at komme i kontakt med folk, og få dem til at give dig deres meninger. Alle kan lide, når folk lytter til dem. Undlad derfor at have ubesvarede beskeder på din Facebook-væg eller i din mailbakke. Du ville jo heller ikke ignorere folk på gaden, vel?

4. Vær konkret
Lad være med at aflire dit partis paroler. Der er ikke noget mere kedsommeligt end at lytte til de samme sange igen og igen. Og igen. Kigger du på en ung kvinde, så spørg hende om det, der er vigtigst for hende, og giv hende et svar, der er skræddersyet til hende. Også online.

5. Hold fast i din kampagne
Der er så mange, der mener, at man “skal” det ene eller det andet i en valgkamp. Have en valgplakat, et valgkampskontor, en Facebook-gruppe osv. Listen varierer fra valgkamp til valgkamp, og den vil altid være umenneskelig i sit hele (se nærværende liste). Det vigtigste grønne lys er derfor, at man skal udvælge præcis de mennesker, man vil lytte til, og det fokus, man vil have.

6. Gør som dine venner
Hvor mange mennesker når du med dine budskaber i dag? Brug de kanaler, du i forvejen har tændt. Brug dine venner på Facebook og følgere på Twitter til at nå deres venner og bekendte. Men gør det ved at se på det, de snakker om i forvejen. Du kan kun komme ind i nye vennekredse, hvis du agerer lidt mere som dem. Send ikke en parole, men en pudsighed eller en detalje fra hverdagen, og brug denne form for ikke-politiske budskaber til at skabe potentielle politiske kontakter.

7. Saml på kontaktoplysninger
For at kunne få fat i folk skal du have deres kontaktoplysninger. Hvis du vil sende pressemeddelelser ud til lokalområdet, så sætter du dig jo også ned og bruger en time på finde alle de e-mail-adresser og telefonnumre, som lokalmedierne skilter med. På nettet gælder samme logik. Du skal bare have et godt nok indhold til, at folk vil udlevere informationerne gratis. Det kan være afstemninger, der kræver e-mail for at virke, kommentarer, der kræver registrering osv.

7 gange rødt lys…

1. Stop med at tro, at sociale medier er et tryllemiddel
Sociale medier er ikke de vises sten. Der kommer ikke nogen magisk effekt ud af dine blogindlæg eller dine Facebook-opdateringer. Det er, hvordan du kommunikerer med folk med hvilket budskab, der er afgørende. Ikke at du kommunikerer.

2. Stop med at tro, at venner kan fås på få sekunder
Du kan ikke bare tænde for en mægtig Twitter-konto eller blog. I de sociale medier skal du opdyrke en modtagerskare. Det er kun statsministeren, der kan gå fra 0 til 1.000 venner på Facebook på små tre uger. Det kræver tid, kærlighed og knofedt at få skruet noget godt sammen, som folk rent faktisk læser.

3. Stop med at isolere dig – deltag i andres fora
Hvis du virkelig mener, at du er til sociale medier, så skal du også se ud over dine egne kontoer. Det nytter ikke noget at vente på brugerne hjemme på egne sider. Gå i stedet ud og diskuter på blogs, i netværk eller på dine konkurrenters Facebook-vægge. Skriv din mening, når Politiken og Berlingske Tidende spørger på deres sider, og tag dialogen med brugerne der, hvor de er. Det åbner for et bredere publikum, og du får sat dig selv i spil på nye måder.

4. Stop med at være opgivende
Sværere er det heller ikke. Sociale medier er ikke raketvidenskab. De er bare ikke som andre medier, fordi de netop kan være yderst sociale. Synes du, Facebook er underligt, og Twitter ligeledes, men gerne vil i gang, så fang familiens teenager til en snak, og lyt beredvilligt til hans eller hendes erfaringer. Du kan også fordybe dig i de mange gode råd, Kforum er fyldt med på området, om alt fra “hvordan du undgår fiaskoer på Facebook” til hvem du skal følge på Twitter.

5. Stop med at sprede dig for meget
Husk, at du kun er et menneske, og selv om du sætter fikse tjenester op til at dobbeltposte alle dine indlæg på hele nettet, så skal du også kunne håndtere dialogen selv samme steder. Ellers begynder du at få kritik og bliver nødt til at undskylde dit fravær. Hvis du spreder dig over for mange ting, for længe og for meget, kan du risikere, at det hele bliver ligegyldigt og dermed også lige meget.

6. Stop med at spamme
Ingen gider at blive spammet. Alt med måde, ellers skjuler de dig på Facebook, trykker unfollow på Twitter og markerer din e-mail som spam. Eller værre: fortæller deres venner, at du er en syg stalker-type, der ikke har et liv, og som de ikke skal stemme på. Ligesom der i alle forhold er en hårfin grænse mellem “at være på” og være klæbende, kan man også overtræde folks grænser ved at voldtage deres indbakker.

7. Stop med at stoppe
Den aktivitet, du har lagt for dagen under valgkampen, må du ikke gå væk fra, hvis du bliver valgt ind i byråd eller kommunalbestyrelse. Tværtimod. Opnår du valg, gælder det om at skrue en smule ned for aktivitetsniveauet, men opretholde de gode vaner med at behandle vælgerne som de mennesker, de er, uanset om de henvender sig på nettet eller på gågaden. Sæt eventuelt din deltagelse lidt i system, så det ikke drukner i mødekalenderen og papirarbejde.

Artiklen blev oprindeligt bragt på K-forum

Reblog this post [with Zemanta]

100 idéer til sociale medier

Alle kan oprette sig i sociale netværk, lave en blog eller skabe en social platform, men udfordringen er at finde det rette formål, de relevante succesparametre og at afstemme kommunikationen til brugerne. Vi – Astrid Haug og Anna Ebbesen – vil gerne hjælpe dig på vej med disse 100 idéer til sociale medier.

Drop buzzen

  1. Professionelle kommunikatører bør se ud over de mange digitale buzzwords, såsom blogs, Facebook og web 2.0, og i stedet fokusere på essensen: Kommunikation handler om, hvad vi vil med hinanden.
  2. Glem alt om teknologi. Det handler om mennesker.
  3. Uden den gode idé, hårdt arbejde og spændende indhold er web 2.0 intet værd.
  4. Lyt til elefanterne, dvs. brugerne, hvis du ikke vil trampes ned. Indstil dig på nye vilkår
  5. Verden er ved at forandre sig til et sted, hvor brugerne tager teten og kommer til orde.
  6. Brugerne sidder ikke i sofaen og venter på dig.
  7. Næste generation af vælgere, brugere og købere vokser op med mobiltelefon, flere online-identiteter og en følelse af, at de vælger verden til – ikke omvendt.
  8. I princippet kan den enkelte bruger påvirke nettet, lige så meget som en stor virksomhed eller organisation.
  9. Netværket omkring dig og det, netværket siger om dig, er lig med budskabet i digital netværkskommunikation.
  10. Dit brand er med andre ord, hvad folk siger om dig.
  11. Du skal ville dine brugere – det er en af forudsætningerne for at klare sig i den digitale verden.
  12. Derfor kan man lige så godt give brugerne taletid på egne digitale platforme – frem for hos konkurrenten.
  13. Udfordringen for kommunikationsfolk er at anskue kommunikationen som en deltagelse i én eller flere simultane samtaler.

    Bliv en del af nyhedsstrømmen
  14. Med et godt netværk kan man nogle dage nøjes med at få sine nyheder via andre. Saml, del og gør verden klogere.
  15. Skab rammerne for at andre kan snakke.
  16. Spot potentiale – både internt og eksternt. Er der nogle kommunikatører I skal have fingre i?
  17. Giv! Internettets dna er videndeling. Det er heri, værdien ligger for den enkelte bruger, og heri, potentialet findes for professionelle kommunikatører.Lær at lytte
  18. Find jeres fokus – hvad er relevant for jer at lytte efter?
  19. Kig på jeres viden om brugernes adfærd på eget site – hvad gør de?
  20. Identificer relevante kilder på nettet. Hvem er de vigtigste for jer?
  21. Vurder situationen – hvad skal I reagere på?
  22. Overvåg nettet, ikke kun jeres egen hjemmeside.

Før du går i gang
23. Definer formålet med den digitale strategi. Er det produktudvikling, kundeloyalitet, bedre kendskab, mersalg eller noget helt femte?
24. Opstil delmål. For at opleve små succeser i det daglige arbejde med at nå målene skal målene brydes ned i små målbare enheder, eksempelvis antal brugerreaktioner på en dag, antal re-tweets på en uge eller antal nye profiler.
25. Hvordan kan I se, om I når jeres mål? Sørg for at have det rette statistikprogram eller dataknuser-software.
26. Kortlæg jeres kommunikation om kundeservice, salg, medieprodukter m.m. Er der noget, der skal rykkes rundt på, før I kan implementere den digitale kommunikation?
27. Definer, hvordan den digitale kommunikation spiller sammen med virksomhedens eller organisationens andre initiativer.
28. Lav en plan for flowet – hvordan skal brugerne opdage jeres nye tiltag?
29. Hvilke værktøjer passer til budskabet?
30. Hav mod til at teste nye metoder. Måske overrasker brugernes digitale adfærd.

Tænk på brugerne
31. Spild ikke brugernes tid.
32. Drop den interne organisationsstruktur i den eksterne kommunikation.
33. Fokuser på at give brugerne det, de mangler.
34. Husk at brugernes behov ikke nødvendigvis er de samme som virksomhedens – sæt jer i brugernes sted.
35. Undersøg brugerne. Hvad ved I om jeres medlemmer eller kunder? Hvem er de, hvornår er de online, hvad bruger de nettet til?
36. Tænk brugerne ind i den daglige drift. Hvis målet er loyalitet via relationsskabelse, skal der også afsættes tid og ressourcer til at svare på brugernes henvendelser.
37. Sæt det i system. Både bruger og afsender er bedst tjent med at vide, hvad man går ind til.
38. En god blog fx skaber synlighed, netværk og dermed afledt indtjening.

Omfavn bloggerne
39. Blogs er ikke længere et undergrundsmedie, men en integreret del af mange danskeres kommunikationsvaner.
40. Ifølge Danmarks Statistik læser hver tredje danske internetbruger blogs, mens knap hver femte internetbruger selv skriver blogindlæg.
41. Der er langt flere, end du tror. Der er 130.000 registrerede blogs i Danmark, hvoraf cirka halvdelen er aktive, ifølge overskrift.dk.
42. Bloggerne kan få magt. 90 % angiver, ifølge Nielsen Online, at de stoler på, hvad de læser på nettet.
43. En blogger kan hurtigt gå fra ukendt til stjerne i nichen.
44. En blogger kan gå fra ukendt til stjerne på landsplan, så snart de store medier opdager vedkommende.
45. Bloggeren kan gå fra ukendt til stjerne på verdensplan, hvis vedkommende arbejder hårdt nok for det.
46. Hold øje med blogs inden for jeres område. Der kan snildt være vokset en blogosfære frem, siden sidst du tjekkede.
47. Kun ganske få lever af at blogge i Danmark. Langt de fleste danske blogs er en fritidsfornøjelse. Husk det, når du går i dialog med bloggerne.
48. Selv om man kan oprette en gratis blog på to minutter og ordet er frit, er det stadig de færreste, der vælger at gøre det. Og mange af dem, der gør, holder op med at blogge efter nogen tid.
49. Hjælp jeres indhold på vej, så det kan vandre. Det er ikke nok, at det er godt.
50. Skriv debatskabende. Jo flere kommentarer, jo flere folk får e-mail, når der sker noget nyt.
51. Giv credits til andre. Jo flere links, der er på bloggen til andre blogs, jo flere besøg vil bloggen få.
52. Bloggen kan fungere lidt som den gamle pressemeddelelse, der vandrer rundt i medielandskabet via Ritzau. Blogosfæren kan behandle dit indlæg på samme måde, og endda hive det over i “de etablerede medier”.
53. De gode blogs skaber et fællesskab sammen med brugerne omkring bloggen.
54. Omklamr ikke bloggerne på dit område som virksomhed. Det er en fordel at være politisk og økonomisk uafhængig, når man skal blogge ærligt.

Før du selv begynder at blogge
55. Find din egen stemme.
56. Skriv et godt kodeks, så debatten holdes sober.
57. Afsæt ressourcer til at moderere kommentarerne.
58. Opstil rammer for din egen brug, så brugerne ved, hvad de kan forvente. Hvornår og hvordan svarer du fx?
59. Advarsel: Blogging kan gå i blodet og blive en tidsrøver.
60. Der er ikke én måde at blogge på, så find den form, der passer til jer
61. En god tommelfingerregel er at overføre jeres blog-handlinger til den virkelige verden: At have åbne kommentarfelter på jeres blog svarer til at bede folk om at komme hen til jer på gaden og sige deres ærlige mening foran alle andre.
62. Ønsker manikke en sådan synlig udveksling af meninger, er man ikke klartil at tage dialogen.
63. Evaluer og luk bloggen, hvis ingen læser det. Fiaskoer er lærerige.

Skab dit eget Kforum
64. Ønsker man at skabe en platform, kræver det en del mere indledendearbejde og større ekspertise end for eksempel at oprette en Twitter-konto eller en blog.
65. Et netværk tager ikke udgangspunkt i selve produktet eller organisationen,men i de mennesker, der skal anvende det.
66. Hav fokus på, hvad brugerne kan samles om.
67. Hvis du ikke ved, hvad brugerne skal, hvordan skal de så finde ud af det?
68. Overvej, hvad virksomheden eller organisationen kan tilbydebrugerne af materiel eller symbolsk værdi. En dag i rampelyset,en stor præmie, en sej identitet, adgang til ligesindede ellerkvalificeret faglig sparring?
69. Tænk hele flowet igennem. Hvordan kommer de ind på platformen? Hvorfra? Og hvad skal gøre, at de vender tilbage?
70. Det er helt afgørende, at man får platformen til at spille sammenmed virksomhedens eller organisationens eksisterendekommunikation. Ellers er det dyr staffage.
71. Ved at have en redaktion i tilknytning til platformen kan mansikre sig større aktivitet blandt brugerne på platformen ogbedre kvalitet af indholdet.

Brug de eksisterende netværk
72. En oplagt fordel ved at benytte de eksisterende netværk er, at det er gratis at oprette en profil.
73. Det eneste, man som virksomhed eller organisation skal afsætte penge til, er menneskelige ressourcer til at vedligeholde profilen, så der er aktivitet på siden.
74. Et væsentligt argument for at anvende eksisterende netværk er, at brugerne allerede er der.
75. Opretter virksomheden en fanside eller laver en applikation, er man ikke garanteret brugere på siden. Man skal stadig tiltrække trafik.
76. Udvælg de netværk, der passer til organisationens målgruppe.
77. En af de største ulemper ved at anvende eksisterende sociale netværk er, at man ikke har adgang til viden om brugernes adfærd.
78. Dertil kommer, at profilnetværkene rent designmæssigt er begrænsede, da designet ligger fast.
79. Sociale netværk egner sig godt som kampagneværktøj, da det kan være billigere at lave en applikation til Facebook end et kampagnesite.
80. En digital kampagne skal stadig fødes af en god idé.
81. Sociale netværk skal ikke betragtes som en gratis markedsføringskanal.
82. I udgangspunktet er netværkene tomme infrastrukturer. Det er kun i kraft af brugerne og det indhold, de genererer, at netværket får mening. Alle er alligevel snart på Facebook, så du får ingen præmie for at lege lemming.
83. For den enkelte bruger er netværket lig de kontakter, hun har, og det indhold, som hun selv sammen med sine kontakter skaber. Ikke de mærker, du sætter på det.

Gør det let at deltage
84. Gør det nemt at deltage, for eksempel ved at gøre det muligt at anmelde med stjerner eller med et enkelt klik markere, at man kan lide et indlæg, en kommentar eller envare.
85. Gør deltagelse til en sideeffekt, for eksempel »købere af dette produkt har også købt dette produkt« eller »mest læste artikler i dag«.
86. Gennemgå dit webdesign i forhold til, hvordan det muliggør deltagelse.
87. Vend kritik til succes ved at lytte til evt. problemer og forbedre dem.

Gør dit indhold viralt
88. Den gode historie er en historie, der er nem at fortælle videre. Test det på din nabo eller kollega.
89. Den gode historie bryder med konsensus. Alt det, alle ved, er ikke værd at fortælle.
90. Den gode historie indeholder noget magi og originalitet. Er det sandt/falsk, hvem er afsender, hvordan dælen har de lavet det etc. Se eksempelvis Quick Silvers video med surfere på de københavnske søer.
91. Klip din tekst over i bidder, som kan fungere selvstændigt, og gør den tilgængelig for andre.
92. Gør det let at dele indholdet via unikke internetadresser (URL’s) og ved at opfordre folk til at sende linket videre.
93. Video og lyd kan placeres på YouTube, så folk kan linke til det og sætte klippet ind på deres egen hjemmeside.

…og glem ALDRIG den gode overskrift
94. Den gode overskrift skal være kort, fordi folk læser så lidt som muligt online.
95. Den gode overskrift opsummerer artiklens indhold. De vigtigste informationer skal stå først i overskriften.
96. Overskriften skal give mening, selv om den er taget ud af sin sammenhæng, da den ofte står alene og skal være søgbar.

Udfordringer og faldgruber
97. Fortsætter man med at udsende de samme budskaber på nye platforme, høster man ikke gevinsten af de nye muligheder.
98. Man øger stressniveauet i organisationen, fordi man nu også skal publicere indhold på amerikanske tjenester med underligt klingende navne som Twitter og YouTube.
99. Medielandskabet og reglerne for, hvordan man skal begå sig i det, er forandret fundamentalt. Overvej, om det er dyrere på sigt at stå udenfor end at få sig nogle erfaringer?
100. Det offentlige og det private rum er smeltet sammen, når alt, hvad man siger og gør, potentielt kan blive gengivet i medierne. Skriv aldrig noget online, du ikke vil sætte på din t-shirt.
101. Alt hvad man siger, skal betragtes som en offentlig udtalelse, der kan forfølge en. Også selv om der ikke er en synlig mikrofon i nærheden.

Vise ord:
102. Chris Lake fra det digitale konsulentbureau Econsultancy skrev i marts 2009 på sin blog: »Du bliver nødt til at give din sociale mediestrategi tid. Som en god vin har den brug for at ilte«.

BRAGT PÅ KOMMUNIKATIONSFORUM D. 9. OKTOBER 2009 AF ANNA EBBESEN OG ASTRID HAUG

Kommentar: Der er gået lidt koks i tallene, så vi er endt med at have 102 idéer, men nu er det jo ikke en statistikbog, vi har skrevet, så mon ikke, det går….

Reblog this post [with Zemanta]

God dag for de politiske bloggere: topplacering på Berlingske til Jarl Corduas historie om mulig kampvalg i K

Jarl Cordua havde i dag antennerne ude og fangede det konservative Hovedbestyrelsesmedlem Peter Norsks beskrivelse på Facebook, omkring hans utilfredshed med Lene Espersens ledelse.

Som var Peter Norsks udmelding at finde på et nyhedssite, henter Jarl Cordua derefter tidligere udmeldinger fra Niels Kusks facebook-konto, og bruger det til at sammenstykke en længere argumentation på vegne af forfatteren.

Dermed er Jarl Corduas blogindlæg en påmindelse om, at bloggerne kan bedrive journalistisk arbejde via politikernes efterhånden omfattende selviscenesættelse på diverse blogs og netværk.

Forside på Berlingske.dk d.24. august over middag

Forside på Berlingske.dk d.24. august over middag

Berlingske refererer og løfter op

Når historien så oven i købet er så toppolitisk som denne, når Jarl Corduas indlæg også hele vejen til Berlingske.dks forside som tophistorie. Og her uden den store omskrivning.

Journalisten på Berlingske.dk vælger at bruge Jarls Corduas blogindlæg som nyhedskilde og Jarl Cordua selv som politisk kommentator, der udlægger teksten og beskriver konsekvensen:

”Den liberale blogger Jarl Cordua vurderer,…”.

Dermed er det lykkedes Jarl Cordua at træde ind i mediestrømmen som mere end blot nyhedsleverandør eller kommentator, men begge dele i et. Spørgsmålet er så, hvor længe der går før Berlingske Tidendes egen politiske kommentatorer kommer på banen med deres vurdering, og Peter Norsk selv udtaler sig, så journalisterne kan sammensætte et egenproduceret interview.

Ind til da er det formidabel reklame for personerne Cordua og Norsk, og et boost til blogs og Facebook som steder, man skal holde øje med.

Facebook er til tid og evighed

Jeg tvivler på, at alle politikere og journalister er klar over, at det er muligt at gøre som Jarl Cordua har gjort her – At alt hvad der skrives og ”snakkes” om på Facebook, senere kan hentes frem og flettes sammen. Facebook har på et halvt år udviklet sig til et stort alternativt nyhedsarkiv fyldt med gamle interviews og debatindlæg, man senere kan bruge både til baggrund og til reelle nyhedshistorier.

Det er vel bare et spørgsmål om tid før politikerne også begynder at bruge det mod hinanden, som de allerede nu gør det med udtalelser i de etablerede medier ud fra devisen: ”du sagde dengang X, nu siger du Y”.

Det negative sælger

For lige netop diskrepanser og splid, ser ud til at være stof der som her kan rulle fra bloggens læserskare til Berlingske.dks langt større modtagerantal. Jeg har nemlig ind til videre kun set lignende ting ske, hvis bloggeren har gravet en kritisk proces historie frem (med dansk-politik.dks indlæg om de ulovlige Facebook-reklamer for Lars Løkke som undtagelsen). De positive og indholdsmæssige historier ser ikke ud til have samme nyhedsværdi, og dermed ikke det samme potentiale for at vandre. Her supplerer journalisterne i de etablerede medier selv op, og henter ikke historier fra nettets underskov.

Eftertanke: Interessant nok linker Berlingske kun til http://jarlcordua.dk/ og ikke til Peter Norsks facebookkonto, Den er kun for venner, men måske der skulle være FB-venner i blandt, der ville se mere? Sidstnævnte ser ud til at være Altingets tanke, eftersom de inkluderer begge links i deres artikel: http://altinget.dk/artikel.aspx?id=99083

Reblog this post [with Zemanta]