I fredags havde jeg den fornøjelse at være gæst i P1s Mennesker og Medier. De to andre gæster var Lars Holmgaard Christensen, der er forskningschef i nye medier ved Danmarks Journalisthøjskole (den i Århus), og Lars Damgaard Nielsen, DRs nye Facebook-reporter (som starter i jobbet til maj). Siden januar har jeg været ansat på Berlingske Tidende som community manager, og det var i den rolle, jeg indfandt mig i studiet hos Lasse Jensen.
Lars, Lars og jeg var enige et meget langt stykke ad vejen. Øget brugerinddragelse bringer nye dimensioner ind i journalistikken, og medier såvel som journalister kan med fordel åbne mere op og gøre sig mere tilgængelige. Vi kredsede meget om netop Facebook, men som jeg hørte Lars Damgaard, begrænser hans job sig ikke til Facebook, men handler ligesom mit om sociale medier og brugerinddragelse mere generelt.
Let’s play
Efter radioudsendelsen gjorde Lars Holmgaard mig opmærksom på, at diskussionen egentlig udsprang af en kronik, han havde i Information tidligere på ugen: ”’Build-A-Bear’ – journalistik på Facebook?”. Her argumenterer han for, at mediernes dækning af Facebook er for negativ og skaber mistillid, frem for at være opbyggende. Spørgsmålet er, om det er et forhold, der gør sig særligt gældende for Facebook eller, eller om det er et karakteristika ved nyhedsdækningen generelt. Ikke desto mindre er Lars Holmgaards kronik et opmuntrende forsøg på at nuancere debatten om sociale mediers rolle i journalistikken med udsagnet: ”Der sker et skifte fra news you can use til news you can play with, når nyhederne bevæger sig over på de sociale medier.” Well then, let’s play.
Facebook kan ikke redde journalistikken
Hvad laver medierne på Facebook? Facebook bringer brugerne – eller kunderne – tættere på. Der opstår dialog og feedback. Ofte er det dog kun den, der bestyrer Facebook-kontoen, der får alt det gode med. Kun hvis en kommentar kræver svar eller opfølgning (fx ”jeg har ikke modtaget min avis”) ryger den videre i systemet. Facebook er derfor i lige så høj grad et forum, hvor brugerne kan diskutere med hinanden.
Facebook kan give ekstra trafik på ens website, men det er langt fra nok til i sig selv at være en rentabel forretningsmodel. Facebook er altså ikke den redningsplanke, aviserne søger efter. De eneste, der kan redde journalistikken, er journalisterne. Derfor blev jeg også i weekenden meget glad, da jeg faldt over fagbladets Journalistens artikel med fem ting, journalister kan lære af bloggerne, bl.a. ”rejs de ubesvarede spørgsmål” og ”giv brugerne en stemme”. Så måske er det netop bloguniverset, journalister skal skele til. Dan Froomkin fra Huffington Post siger til Journalisten, at journalisterne har alle de egenskaber, brugerne higer efter: ”Brugerne er vilde med folk, der ved ting, som kan undersøge ting, som kan skelne mellem det vigtige og ligegyldige, og som kan skelne mellem sandhed og løgn samt ikke mindst fortælle en historie klart og præcist.” Der er altså alt mulig grund til optimisme i mediebranchen.
![Reblog this post [with Zemanta]](http://img.zemanta.com/reblog_e.png?x-id=c55a1bc5-ebfa-4eb9-84dc-3fd56ad29983)
![Reblog this post [with Zemanta]](http://img.zemanta.com/reblog_e.png?x-id=c41a4980-d3de-4c50-b962-df840f3b16f1)