Warning: Creating default object from empty value in /var/www/web70/web/wp-content/themes/StandardTheme_25/admin/functions.php on line 229
Barack Obama | Digitale tanker fra hverdagen
Tag Archive - Barack Obama

Danmark er et pdf-land

Tidligere i dag deltog jeg i konferencen ”Demokratiet i d-land”. Jeg var blevet bedt om at holde et kort oplæg om ”Åbenhed som regeringsfilosofi”. Et stort emne til 15 minutters oplæg. Mit oplæg tog udgangspunkt i, at både den amerikanske præsident Barack Obama og den britiske premierminister David Cameron  har gjort digital åbenhed til en central del af deres regeringsfilosfi. Kan vi lade os inspirere af det i Danmark? Mit svar er naturligvis ja. Her er mine tre slides fra oplægget.

Continue Reading…

Facebook som forsamlinghus

Facebook som forsamlinghus

Kære Facebook-ven. I dag klokken 14 holder jeg Facebookvælgermøde her på min Facebookside. Jeg sidder klar til at besvare dit spørgsmål og diskutere med dig fra klokken 14, hvor chatten åbner. Jeg er spændt på at høre, hvordan du oplever valgkampen og høre dine forslag og idéer.

Sådan skrev statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt søndag på sin Facebook.

Continue Reading…

Iranernes digitale oprør

Nico Pitney fra Huffington Post fik i går den ultimative anerkendelse som blogger, da Barack Obama på sin pressekonference i dag lod ham være nummer to til at stille spørgsmål. Han fungerede som budbringer med spørgsmål direkte fra de iranere, han har haft kontakt ved via internettet. Flere bemærkede, at det virkede som om spørgsmålet var aftalt på forhånd, hvilket det også var.

I går var jeg i Deadline på DR2 om mulighederne i de sociale medier som Facebook, Twitter og Youtube for oprørerne i Iran. Sociale medier er i sig selv ikke en revolution, men værktøjer. Det er de folk, der bruger dem, der skal have æren for, at der slipper lyd, billeder og tekst ud fra Iran til omverdenen. De er ”Irans digitale helte”, som Jesper Brieghel skriver på Kommunikationsforum.
deadline-17_00-drdk_dr2_deadline-17

Darrell West skriver på Huffington Post:
”On their own, digital technologies cannot produce revolutions. To generate fundamental change, it still takes strong leadership, powerful ideas, and people willing to risk arrest and imprisonment.”

De sociale medier bliver ikke kun brugt til at sprede informationer, de bliver også brugt til at sprede misinformationer, ligesom iranerne forsøger at blokere Irans officielle hjemmesider ved hjælp af ” distributed denial of service”. Wired skriver:
”Some Iranian twitterers have called for foreign supporters to attack Ahmadinejad’s websites using a distributed denial of service attack.”

Selv på de danske blogs går det lidt for hurtigt nogle gange, selvom det har knap så dramatiske konsekvenser, som når iranerne blogger. Det fremgik af Lars K Jensens blog, at jeg skulle være kritisk overfor mediernes brug af Twitter under urolighederne i Iran. Det er dog ikke tilfældet, og fejlen er rettet. Men jeg kan anbefale at læse New York Times’ artikel, som maner til besindelse ift. mediernes snak om en Twitter Revolution (via @bering):
”Skeptics note that only a small number of people used Twitter to organize protests in Iran and that other means — individual text messaging, old-fashioned word of mouth and Farsi-language Web sites — were more influential.”

Gordon Brown jaget vildt på sin hjemmeside

Åbenheden har sin pris. Det mærker Gordon Brown i disse dage. Den mest populære underskriftsindsamling på premierministerens hjemmeside, number10.gov.uk, lyder: ”Gå af”. Over 48.000 underskrifter har indtil videre skrevet under på det.

premierministerens hjemmeside er det muligt at oprette sin egen underskriftsindsamling. Det er umiddelbart et interessant træk. Underskriftsindsamlinger bruges til at lægge pres på det politiske flertal. Ved at gøre det nemt for folk at oprette og underskrive dem, signalerer Downing St 10 ikke bare åbenhed, men også rummelighed og lydhørhed. Alle sammen værdier som gør en demokrat blød indeni. Samtidig sender det et signal om, at underskriftsindsamlinger bliver taget alvorligt som redskab i den demokratiske proces. Det vil næppe ske i dette tilfælde. Det eneste der er sket er, at der er blevet oprettet en mod-underskriftsindsamling, der opfodrer Gordon Brown til at ”modstå at lade presse sig til at gå af eller udskrive valg.”

introduction-to-e-petitions-number10govuk
En mod-underskriftsindsamling er vel det eneste kort, man kan spille i en sådan situation (udover intet at foretage sig). Jeg kan derfor ikke undgå at få den tanke, at det kunne være Browns egne, der har igangsat den, men det er ren spekulation fra min side.

De britiske medier har naturligvis dækket sagen, hvilket ikke gør det nemmere at være Gordon Brown i denne tid. Ifølge The Guardian har Brown nu sikkert et ondt øje til Tony Blairs tidligere strategiske rådgiver Benjamin Wegg-Prosser. Det var nemlig ham, der fik idéen til at gøre det muligt at lave underskriftsindsamlinger på hjemmesiden.

Det er før set, at digital borgerinddragelse ikke er at betragte som en fanklub. Da Barack Obama i perioden mellem valget og indsættelsen bad amerikanerne om input på hjemmesiden change.gov skete noget tilsvarende utilsigtet med åbenheden. Det mest populære forslag var nemlig en opfordring til, at Barack Obama skulle legalisere hash. Det afviste han dog pure.

Hvor langt skal politikere gå i åbenhedens navn? Er al borgerinddragelse godt, bare fordi det viser åbenhed? Giver åbenheden nogen mening, hvis politikerne alligevel ikke følger borgernes vilje om at træde tilbage eller lovliggøre hash? De to eksempler ovenfor er naturligvis ekstremerne, men vidner også om, at hvis man åbner op for posen, skal man være klar til at tage nogle tæsk.

Fotos: Screendumps fra number10.gov.uk

Overskrift ændret d. 19. maj 2009

Obama har brudt 1,2% af sine valgløfter

Politifacts.com har de lavet et Obameter, der måler Obamas kampagneløfter. Ud af de i alt 514 løfter, Barack Obama gav i valgkampen, er 28 blevet opfyldt, mens 63 er påbegyndt. Lægger man de to kategorier sammen, svarer det til 17,7% af det samlede antal valgløfter, som altså enten er indfriet eller påbegyndt. Men den mest interessante kategori er naturligvis de brudte løfter. Dem er der indtil videre seks af. Det svarer til en løftebruds-kvote på 1,2%.

politifact-the-obameter_-tracking-barack-obama_s-campaign-promises

Med en næsten to år lang valgkamp til at afgive løfter er det ikke så underligt, at der sker smuttere, når den ophedede kampagneretorik skal oversættes til reel implementering. Andre vil måske mene, at seks brudte løfter er seks for meget.

Et af de løfter, hvor Obama ikke har formået at holde ord i sine første 100 dage som præsident, vedrører hans brug af digitale medier. I valgkampen fremgik det på hans hjemmeside, at han ville gøre det muligt for borgerne at læse og kommentere på ikke-hastende lovforslag i fem dage. Politifact konstaterer, at det endnu ikke er sket. Set i relation til den økonomiske krise, svineinfluenza etc. er dette måske ikke den største sag i det ovale kontor i disse dage. Men omvendt er det faktisk et løfte Obama uden nogen omkostninger kunne have valgt at overholde.

obama_flad1
Måske Obameteret kunne overføres til dansk kontekst. Et Løkkometer, der måler, hvilke løfter, den nye statsminister afgiver, og så efter en rimelig tid opgør, hvad der er sket med løfterne.

Fotos: Screendump fra Politifact og eget foto fra Obama-rally, Virginia.

Reblog this post [with Zemanta]

Statsminister 2.0

Mens Fogh fløj til Nato, loggede Lars Løkke ind på Twitter, Facebook og Flickr. Inspirationen kommer fra Barack Obama. Visionen er en ny åbenhed og digital dialog aldrig før set i statsministeriet. Problemet er blot, at han har valgt en form uden indhold, der hverken er personlig eller politisk nok. Tilbage står nogle ligegyldige twitterier, som hverken fastholder eller flytter stemmer.

” byder de nye ministre på et lille glas i Statsministeriet” Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen, Twitter d. 7. april kl. 8:36

Jeg har overvåget den digitale Lars Løkke, siden han blev statsminister, og dermed siden han sprang ud som internet-novice. Mit første indtryk af hans nye hjemmeside var ”wauw”. Af to grunde: Hans forrige hjemmeside var pinligt ringe, og derfor er transformationen slående. Og så er det imponerende, at den nye side var oppe at køre allerede minutter efter, at han blev udnævnt til statsminister. Det er måske et banalt parameter, men så hurtigt plejer den slags ikke at gå.  Ved valget i 2007 gik der en halv dag, før Venstre fik gang i deres kampagnesite, og endnu længere inden Anders Fogh fik lagt noget ud på sin blog.

lars-lc3b8kke-rasmussen-larslc3b8kkedk-2Ved nærmere eftersyn er Løkkes hjemmeside dog lidt trist. Det centrale element er hans Twitter-opdateringer, som hverken emmer af politik eller personlighed. Hjemmesiden giver heller ikke mulighed for at lære Lars Løkkes eller hans politiske projekt bedre at kende (det er ikke nok blot at linke til venstre.dk øverst på hjemmesiden). Dermed forspilder han en oplagt chance for at kommunikere fuldstændig ufiltreret til vælgerne. Tilbage er form uden indhold, der hverken er personlig eller politisk nok.

Den kommunikerende type
Dagen efter Lars Løkke blev statsminister, ringede jeg til Statsministeriets fungerende pressechef (søg jobbet her) Søs Marie Serup, som forklarede, at statsministerens digitale indsats har to primære formål: Det første er at skabe åbenhed om, hvad Lars Løkke går og laver som statsminister. Det andet er at interagere med vælgerne.

Serup sagde, at det digitale ”ligger lige til Lars Løkkes højreben. Han er en meget kommunikerende type. Sidst han kom hjem fra ferie, havde han optaget en lille film på sin mobil, som han sendte rundt”.

Berlingske beskriver i et portræt Lars Løkke som en indenrigs- og sundhedsminister, der blev kendt for at læse og huske de mange borgerhenvendelser, han modtog. Så noget kunne tyde på, at han går til det digitale med en oprigtig intention om at styrke den direkte kommunikation med vælgerne. Derfor kan det undre, at Løkke ikke allerede som indenrigsminister betjente sig af internettet for at skabe øget åbenhed og dialog. Den manglende troværdighed, der kan ligge i det, er dog næppe noget, der bekymrer den brede befolkning. Men tankevækkende det er det.

Løkke skal boltre sig i ideer
Det er tanken, at Lars Løkkes dialog med vælgerne skal række ud over Facebook, men hvornår det sker, vil Søs Marie Serup ikke løfte sløret for. Hun afslører dog, at formen formodentlig bliver en idéstorm. Her kan alle komme med forslag, og man kan give hinandens forslag point, så de mest populære forslag kommer øverst på listen. Afsenderen, i dette tilfælde Lars Løkke, forpligter sig så til at forholde sig til de mest populære forslag. Computerfirmaet Dell har en meget velfungerende idéstorm. USA’s præsident Barack Obama forsøgte sig i overgangsperioden med en åben idéstorm. Her endte det mest populære forslag med at være legalisering af hash. Et forslag, som den tidligere hashryger Barack Obama undlod at efterkomme. Han har dog valgt at tage denne form for borgerdialog med sig i Det Hvide Hus.

loekke_facebookKommentarerne og vennerne er væltet ind på Facebook. I fredags bad Lars Løkke så om input til sin første store statsministertale i tirsdags. Det er en nonchalant måde at indlede dialogen på. Lidt personlig, jovial info og så et løst formuleret spørgsmål. Det er de små skridts politik. Kommer der et par input, er det fint; kommer der mange input, ligner det en endnu større succes, synes at være rationalet bag. 211 kommentarer er et temmelig stort input på så kort tid. Det er godt gået af en mand, der på det tidspunkt kun har været på Facebook i fem dage.

facebook-lars-lc3b8kke-rasmussenLars Løkke formår at give et indtryk af, at han har set kommentarerne. Ønsker han at arbejde med denne form fremover, ville det være fordelagtigt at bruge mere krudt på opsamlingen: Var der nogle mennesker eller idéer, han blev særligt inspireret af? Hvordan vil han bruge folks forslag i sit arbejde som statsminister?

Muligheden for, at danskerne kan give deres besyv med direkte til statsministeren via internettet, stiller nogle krav til, hvordan man organiserer den store mængde information. Hvis Lars Løkke vil have mere kvalificerede kommentarer, ville det være bedre med en mere formaliseret dialog mellem ham og danskerne. Her er idéstormen et bedre værktøj end Facebook, som gør sig bedst til relativt korte beskeder. Det ser dog ikke ud til at bekymre ”vennerne”, for lykønskningerne og de gode råd bliver ved med at strømme ind på Løkkes Facebook-profil.

Kommunikation avler kommunikation
Mange mennesker er efterhånden klar over, at politikere har folk til at skrive taler og debatindlæg til aviserne for dem og til at preppe dem før tv-interviews. På nettet er der et andet krav om oprigtighed – fordi det her er nemmere at gennemskue, hvornår det er politikeren selv, der kommunikerer. Her gik det galt i Lars Løkkes første dage som statsminister, idet ”han” skrev på Twitter: ”Pakker sine ting i Finansministeriet”. Opmærksomme Twitter-brugere bemærkede, at havde han selv formuleret ordlyden, ville han have haft styr på sine possessive pronominer og skrive ”mine ting”.

På trods af fodfejlene er der ingen tvivl om at Lars Løkke, hvis han vil, kan sætte nye standarder indenfor den digitale politiske kommunikation herhjemme. Udgangspunktet for det er at være ærlig om, hvilke digitale aktiviteter han selv udfører, og hvilke han har andre til at tage sig af. Så ved borgerne, hvordan og hvornår de kan forvente at få svar, hvad enten det er på Lars Løkkes egen hjemmeside, på Twitter eller på Facebook. På Twitter har man løst dette problem ved, at Søs Marie Serup skriver sine initialer – SMS – ved de opdateringer, hun foretager for Lars Løkke. Det har dog ført til en del forvirring om, hvorvidt Løkke opdaterer pr. sms eller pr. statsministeriets mediebevidste spindoktor.

Kan Løkke holde gryden i kog?
Lars Løkke er altså kommet rimelig godt fra start på nettet. Men allerede her i hans anden uge ser det ud til, han er faldet lidt af på den. Han har næsten opgivet at twitte. På dagen for hans første store tale, tirsdag efter påske, var der kun et tweet fra kl. 7.42 om morgenen: ”Er til ministermøde”. Målestokken kan naturligvis ikke være Barack Obama, for han er i en klasse for sig, når det gælder kommunikation og folkelig appel. Men hvis Lars Løkke mener åbenheden og dialogen alvorligt, kræver det åbenlyst ressourcemæssig prioritering. Det er urealistisk, at statsministeren selv læser de 200 kommentarer, som hver af hans Facebook-opdateringer generer. Eller at pressechefen skal twitte med jævne mellemrum, samtidig med at hun betjener det samlede pressekorps.

Løkke kunne dog lade sig inspirere af Barack Obama ved at blive den første danske statsminister, der ansætter en digital chef. En, der på lige fod med pressechefen og PØ-chefen er med, når der skal træffes vigtige strategiske valg, og som kan udvikle Lars Løkkes direkte dialog med vælgerne på nettet.

Digital politisk kommunikation er noget relativt nyt i Danmark, og der findes endnu ingen færdige formler for disciplinen. Derfor er det vigtigste, at man tør teste nogle forskellige formater, og det vil Lars Løkke forhåbentligt gøre. Hvis der så samtidig også blev kommunikeret i indhold og ikke bare form, ville det mere interessant for alle parter.

Lars Løkkes netarbejde efter den gamle skala…
Hensigt
: 9. Der er sat et klart mål om, at den direkte kommunikation med vælgerne på nettet skal bidrage med åbenhed og dialog. Lars Løkke har dog ikke offentliggjort denne hensigt på sin hjemmeside eller i pressen, hvilket i sig selv ville signalere åbenhed.

Åbenhed: 7. Der er en vis åbenhed i forhold til, hvad han laver med tweets som ”kører nu til dronningen” og ”spiser frokost”. Men indtil videre er det en meget selektiv åbenhed. For hvad foregår der resten af dagen?

Dialog: 7. Lars Løkke har endnu ikke svaret på folks kommentarer på hjemmesiden og på Twitter, ligesom det er uklart, i hvilken grad dialogen på Facebook reelt er tovejs.

Valg af kanaler: 9. Det er fornuftigt at være dér, hvor danskerne er, og indtil videre er 1,8 mio. danskere på Facebook. Twitter er mindre befolket og lader heller ikke til at være dér, Lars Løkke bruger sine ressourcer. Ikke desto mindre er det herfra, indholdet feedes ind på hjemmesiden, så lidt opmærksomhed skal det have.

Intentioner: 9. Det er nok lidt rundbordspædagogisk at give karakterer for at have de rette intentioner. Men det er da rart med en statsminister, der har en ambition om at skabe mere åbenhed og dialog. Så meget desto mere nedtur, hvis det viser sig bare at være et mediestunt.

Brugervenlighed: 11. Det bliver dagens højeste karakter. Der kommunikeres på folkets præmisser, nemlig på de platforme, hvor de i forvejen er. Og det er supernemt at bruge Facebook.

Design: 9. Hjemmesiden har et lækkert design, der dog lader rum til forbedringer (f.eks. fylder ordet ”Statusopdatering” uforholdsmæssigt meget på siden).

Indhold: 03. Det er umuligt at lære noget om Lars Løkkes politik på nettet. Og hvem gider i længden kommunikation for kommunikationens skyld?

ARTIKLEN ER BRAGT PÅ KOMMUNIKATIONSFORUM D. 16. APRIL 2009

Tilføjelse:

flickr_-larsloekke

Sociale medier, her Flickr, kan fremstå ret absurde,
når det er en statsminister, det drejer sig om.

Fotos: Screendumps fra larsloekke.dk, facebook.com/larsloekke, flickr.com/people/larsloekke/

Reblog this post [with Zemanta]