Kørevejledning for kommunalpolitikere på nettet

november 13, 2009 in Valgkamp på nettet, Viden om sociale medier with 1 Comment

Facebook ser ud til at vinde kommunalvalget den 17. november. Altså som det mest benyttede medie for de kommunalpolitiske kandidater. Mange af dem vil være nye og famlende over for sociale medier. Her kommer syv grønne og syv røde lys for alle politikere, der er nye i trafikken på nettet.

En nylig undersøgelse viser, at 60 procent af de adspurgte politikere “vil oprette en profil på Facebook; omkring halvdelen vil starte Facebook-grupper, ligesom rigtig mange debatlystne politikere vil kaste sig ud i blogs.” Kim Elmose og Peter Mose konkluderer derfor i deres debatindlæg på Kforum: “Det er intet mindre end en web-eksplosion, der slår alle tidligere valgkampe.”

Selv om jeg er fortaler for brug af sociale medier, kan jeg ikke lade være med at få en lidt flad fornemmelse med udsigten til et “digitalt” valg. For hvordan bliver diverse Facebook-grupper og -profiler ikke? Fyldt med tomme paroler, budskaber i et væk, men ingen dialog? Suk.
Nedenstående er en huskeliste til de 60 procent, der nu er på vej ud på det sociale net.

7 gange grønt lys…

1. Mød mennesker
Valgkampen handler om at få flest mulige mennesker engageret i din sag. Og gerne så meget, at de ikke bare stemmer på dig, men også at de får andre mennesker til at gøre det samme. Fokuser derfor ikke på Facebook eller Twitter, men på alle de mennesker, du kan møde via de sociale medier. Det er dem, der er vigtige. Ikke det at være på.

2. Få opmærksomhed
De færreste lokalpolitikere kan bryste sig af et CV med ministererfaring eller omtale i de nationale medier. Det vigtigste, du som ukendt kandidat skal sikre dig, er, at du bliver husket. Om det er ved at male gågaden rød eller dele grønne æbler ud i S-toget, er helt op til din og dine kampagnefolks fantasi. Men som ovennævnte indikerer: Når alle løber på Facebook, er der intet mediestunt gemt i nyheden om, at du nu også er på. Måske du i stedet skulle dele æbler ud – digitalt? Lykønske vælgere på deres fødselsdag – med digitale lagkager og flag.

3. Svar dog
Fokuser på at komme i kontakt med folk, og få dem til at give dig deres meninger. Alle kan lide, når folk lytter til dem. Undlad derfor at have ubesvarede beskeder på din Facebook-væg eller i din mailbakke. Du ville jo heller ikke ignorere folk på gaden, vel?

4. Vær konkret
Lad være med at aflire dit partis paroler. Der er ikke noget mere kedsommeligt end at lytte til de samme sange igen og igen. Og igen. Kigger du på en ung kvinde, så spørg hende om det, der er vigtigst for hende, og giv hende et svar, der er skræddersyet til hende. Også online.

5. Hold fast i din kampagne
Der er så mange, der mener, at man “skal” det ene eller det andet i en valgkamp. Have en valgplakat, et valgkampskontor, en Facebook-gruppe osv. Listen varierer fra valgkamp til valgkamp, og den vil altid være umenneskelig i sit hele (se nærværende liste). Det vigtigste grønne lys er derfor, at man skal udvælge præcis de mennesker, man vil lytte til, og det fokus, man vil have.

6. Gør som dine venner
Hvor mange mennesker når du med dine budskaber i dag? Brug de kanaler, du i forvejen har tændt. Brug dine venner på Facebook og følgere på Twitter til at nå deres venner og bekendte. Men gør det ved at se på det, de snakker om i forvejen. Du kan kun komme ind i nye vennekredse, hvis du agerer lidt mere som dem. Send ikke en parole, men en pudsighed eller en detalje fra hverdagen, og brug denne form for ikke-politiske budskaber til at skabe potentielle politiske kontakter.

7. Saml på kontaktoplysninger
For at kunne få fat i folk skal du have deres kontaktoplysninger. Hvis du vil sende pressemeddelelser ud til lokalområdet, så sætter du dig jo også ned og bruger en time på finde alle de e-mail-adresser og telefonnumre, som lokalmedierne skilter med. På nettet gælder samme logik. Du skal bare have et godt nok indhold til, at folk vil udlevere informationerne gratis. Det kan være afstemninger, der kræver e-mail for at virke, kommentarer, der kræver registrering osv.

7 gange rødt lys…

1. Stop med at tro, at sociale medier er et tryllemiddel
Sociale medier er ikke de vises sten. Der kommer ikke nogen magisk effekt ud af dine blogindlæg eller dine Facebook-opdateringer. Det er, hvordan du kommunikerer med folk med hvilket budskab, der er afgørende. Ikke at du kommunikerer.

2. Stop med at tro, at venner kan fås på få sekunder
Du kan ikke bare tænde for en mægtig Twitter-konto eller blog. I de sociale medier skal du opdyrke en modtagerskare. Det er kun statsministeren, der kan gå fra 0 til 1.000 venner på Facebook på små tre uger. Det kræver tid, kærlighed og knofedt at få skruet noget godt sammen, som folk rent faktisk læser.

3. Stop med at isolere dig – deltag i andres fora
Hvis du virkelig mener, at du er til sociale medier, så skal du også se ud over dine egne kontoer. Det nytter ikke noget at vente på brugerne hjemme på egne sider. Gå i stedet ud og diskuter på blogs, i netværk eller på dine konkurrenters Facebook-vægge. Skriv din mening, når Politiken og Berlingske Tidende spørger på deres sider, og tag dialogen med brugerne der, hvor de er. Det åbner for et bredere publikum, og du får sat dig selv i spil på nye måder.

4. Stop med at være opgivende
Sværere er det heller ikke. Sociale medier er ikke raketvidenskab. De er bare ikke som andre medier, fordi de netop kan være yderst sociale. Synes du, Facebook er underligt, og Twitter ligeledes, men gerne vil i gang, så fang familiens teenager til en snak, og lyt beredvilligt til hans eller hendes erfaringer. Du kan også fordybe dig i de mange gode råd, Kforum er fyldt med på området, om alt fra “hvordan du undgår fiaskoer på Facebook” til hvem du skal følge på Twitter.

5. Stop med at sprede dig for meget
Husk, at du kun er et menneske, og selv om du sætter fikse tjenester op til at dobbeltposte alle dine indlæg på hele nettet, så skal du også kunne håndtere dialogen selv samme steder. Ellers begynder du at få kritik og bliver nødt til at undskylde dit fravær. Hvis du spreder dig over for mange ting, for længe og for meget, kan du risikere, at det hele bliver ligegyldigt og dermed også lige meget.

6. Stop med at spamme
Ingen gider at blive spammet. Alt med måde, ellers skjuler de dig på Facebook, trykker unfollow på Twitter og markerer din e-mail som spam. Eller værre: fortæller deres venner, at du er en syg stalker-type, der ikke har et liv, og som de ikke skal stemme på. Ligesom der i alle forhold er en hårfin grænse mellem “at være på” og være klæbende, kan man også overtræde folks grænser ved at voldtage deres indbakker.

7. Stop med at stoppe
Den aktivitet, du har lagt for dagen under valgkampen, må du ikke gå væk fra, hvis du bliver valgt ind i byråd eller kommunalbestyrelse. Tværtimod. Opnår du valg, gælder det om at skrue en smule ned for aktivitetsniveauet, men opretholde de gode vaner med at behandle vælgerne som de mennesker, de er, uanset om de henvender sig på nettet eller på gågaden. Sæt eventuelt din deltagelse lidt i system, så det ikke drukner i mødekalenderen og papirarbejde.

Artiklen blev oprindeligt bragt på K-forum

Reblog this post [with Zemanta]

Et år siden: Demokraternes valgfest i NY – nedtællingen…

november 6, 2009 in Featured, Valgkamp på nettet with 0 Comments

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Får stadig gåsehud. Var ovre på studietur under valget, og fik i den sammenhæng (og via Ida Jeng) billet til demokraternes valgfest i New York.

Nej, Hr. Statsminister, man kan ikke fjerne et billede fra nettet – og slet ikke, hvis det er af dig og Sidney Lee

november 3, 2009 in Cases, cases, cases, Viden om sociale medier with 1 Comment

Pressechef i Statsministeriet, Søs Marie Serup, har i dag fået mediernes opmærksomhed, ved at kræve et foto af Lars Løkke og Sidney Lee fjernet fra fotografens egen Facebook-side. Glimrende bevis på, at når først noget er online og viralt, er det ikke til at trække tilbage igen.

”The photo incident” fungerer dermed fint som nr. 2 indlæg i serien om, hvordan politikere IKKE skal håndtere nye medier. Denne gang vedr. indhold, de ikke selv er herre over.

Billedet er nemlig så godt og skægt, at det allerede har spredt sig. Lars Trier Mogensen har på sin blog allerede inkluderet det i en analyse af politikeres forsøg på cobranding med popidoler. Her tages billedet seriøst, som om det var meningen, at statsministeren skulle ses sammen med Sidney Lee og på den måde 80’erfiseres og i samme ombæring folkeliggøres yderligere.

Men en dag senere har panikken åbenbart fået tag i Statsministeret. For, som Politiken skriver det, er foto’et nu blevet ”for meget for Løkke” for ”Løkke må ikke optræde med Sidney Lee”. I stedet for at være folkelig statsminister, der medvirker i gakkede talkshows og kan fungere på slap line, så er han nu den lettere snobbede minister, der står over små folk som Sidney Lee.
Uanset hvad man må mene om signal nr. 1, kan ingen vel mene, at det ufolkelige signal nr.2 på nogen måde kan være ønskværdig.

Hvorfor var det dårligt håndteret?
En lille liste:

  1. At bede om at få det fjernet fra Facebook, er som at tigge journalister og alle andre om at forsøge at få fingre i billedet.
  2. I stedet for joken, der ligger i billedet – med eller uden overlæg – har man nu den totale opmærksomhed og lette latterliggørelse.
  3. Man har serveret en kuriøs nyhed for medierne, som langt overgår den ikke-eksisterende nyhedsværdi at billedet blev taget i første omgang. Og kuriøse nyheder om det politiske ÆÆÆÆLSKER journalisterne, særligt hvis det samtidig er lidt konfliktfyldt (må de overhovedet bede om at få det fjernet?), indeholder statsministeren vs. Den lille mand (Løkke vs. Sidney Lee) og giver ”seriøse” journalister en undskyldning for at skrive om elske/hadeobjektet over dem alle lige nu: Sidney Lee (Tænk hvis det havde været Erik og Anni!!!)
  4. Og skulle man endelig forsøge at få det fjernet, så få DR til at gøre det. Retmæssigt har Pressechefen en pointe om, at man ikke har givet tilsagn til at et sådan billede kunne blive taget eller brugt af DR. Det er derfor unødigt, at Statsministeriet bliver blandet ind i en sag, som kunne ha’ været løst af DR uden videre.

Nogle gange kommer man langt med at 1) lade ting fare eller 2) undlade at sætte sig i situationer, som man senere ikke kan håndtere.

Utilsigtet sammenstilning...

Utilsigtet sammenstilning...

Reblog this post [with Zemanta]

Brug sociale medier når du skriver bog

oktober 27, 2009 in Digitale Rester, Viden om sociale medier with 3 Comments

Vi oprettede denne blog, da vi skulle i gang med at skrive bogen. I første omgang virkede det som ekstraarbejde. Kan vi virkelig overkomme at skrive bog – og blog? Men vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var enten eller. For ligesom fysisdike og digitale kampagner skal følges ad ude i den store verden, viste det sig, at bogprocessen blev suppleret af bloggen, ligesom arbejdet med bogen gav masser af cases, oplevelser og tanker til bloggen. Der var også et element af ”practice what your preach” over vores beslutning om at blogge om bogen. Hvis vi ikke selv har en åben proces og kan se fidusen i at anvende sociale medier undervejs i processen, hvorfor skulle andre så have det?

Bloggen som fælles vidensbank
Bloggen har fungeret som en fælles vidensbank og kollektiv hukommelse. Skal jeg bruge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, finder jeg dem på vores egen blog, fordi jeg ved, vi har blogget om dem. Skulle jeg skrive om modeblogs i bogen, fik jeg input fra Anna via hendes blogindlæg. Og vice versa.

Blog til reflektioner
Bloggen har samtidig fungeret som et sted, hvor vi kunne komme af med tanker og overvejelser om selve processen. Det er også her, vi har testet nogle cases af. Måske er det en meget god historie til et blogindlæg, men kan ikke bære at komme med i bogen, fx hvis de er aktuelle, men ikke langtidsholdbare. Det der står på bloggen er derfor ikke identisk med indholdet af bogen.

Sociale medier
Vi har aktivt brugt Twitter, Facebook og Delicious i processen – til at få input og give output. På Twitter har vi fået input til research og cases. Det er også her, man kan gå hen og finde inspiration, når skriveprocessen går i hårdknude. Eller dele sin frustration med andre, når Gmail fra tid til anden er nede. Facebook har mere været til at netværke, kontakte cases, og til at modtage rygklap og lykønskningerne, nu hvor bogen er blevet færdig. På Delicious har vi hver især gemt interessante artikler, og vi har kunne bruge hinandens konti som online-bibliotek.

Ingen korte afsnit
Da redaktøren så den færdige tekst, var hun meget glad for produktet. Hun havde dog en generel kommentar, nemlig at vi skulle skrive teksten i én sammenhængende køre og ikke i små, kort afsnit med underoverskrifter. Da gik det op for os, at vi var blevet så blog-agtige i vores skrivestil, at vi skulle tilpasse os skrivestilen for en bog. Normalt forholder det sig omvendt, altså at folk har sværere ved at skrive til web end ud i én køre.

Leg med statistik
Med vores blog fik vi også mulighed for at lege lidt med Google Analytics. Hvor mange visninger, hvor længe er folk på siden, hvor kommer trafikken fra osv.? Det var helt tydeligt, at når Anna blogger om mode, stiger trafikken eksplosivt. Bruger vi sociale netværk til at gøre opmærksom på et nyt indlæg, fx nye tal eller en analyse, stiger trafikken også.

Eksplosiv stigning i danskernes brug af sociale medier: Hver anden dansker er nu på Facebook

oktober 26, 2009 in Viden om sociale medier with 2 Comments

I dag har Danmarks Statistik offentliggjort den fulde undersøgelse af Danskernes internetvaner anno 2009. Mens nogle af hovedfundene allerede var til at smuglæse i juni, er der stadig lidt nyt og en masse flere data (og informative grafer) at hente i den færdige rapport.

På et år alene er danskernes brug af ”sociale netværkstjenester” som Facebook og chatrum steget voldsomt fra  27% til 49%. Hvor det i 2008 kun var 27% af internetbrugerne, der ifølge Danmarks Statistik brugte tid på disse tjenester, er det nu hele 49%.

E-mail fører stadig
E-mailen er fortsat danskernes foretrukne private digitale kommunikationsform, men som figuren viser, så har væksten aftaget i takt med, at den snart når de fulde 100%. Det bliver interessant at se, om vi I Danmark, kommer til at følge med resten af verden, hvor et studie fra Nielsen Online tidligere konkluderede at “66.8% of Internet users across the globe accessed “member communities” last year” mens kun 65.1% brugte email.

I Danmark ser den sociale brug af nettet til sammenligning således ud: 94% af danske internetbrugere emailer, 49% bruger sociale netværk, 43% bruger instant messagning, 33% læser blogs, 23% foretager opkald via webcam og hele 18% blogger.

Danskerne: Facebook er uovertruffen som tjeneste
Ser man på de udspecificerede tal er det tydeligt, at det er danskernes overvældende brug af Facebook, der trækker op. Hele 42% af danskerne angiver nu, at det er tilknyttet en online social tjeneste, og af dem, angiver 95% at de er tilknyttet Facebook. Nr. 2 og 3. Står LinkedIn med sølle 9% og Myspace med usle 6% for.

Nettet er blevet hverdag
Ser man på tallene som helhed, så er det tydeligt, at vi ud over at snakke sammen, hungrer efter viden, om det der optager os. Forud for årets rejse, søger vi efter alt fra anbefalinger til billige flybilletter, og bliver vi syge, bruger vi tid online for at få mere at vide. Og som tidligere beskrevet her på bloggen, så blogger vi og læser blog i langt højere grad end før.

Netradio og web-tv har slået an
Internetbrugerne sender ydermere et klart signal til de etablerede nyhedsformidlere om, at den øgede satsning på radio og web-tv er noget, de kan lide. Danmarks Statistik angiver, at ”tre ud af fire internetbrugere” nu får deres nyheder via netaviser eller nyhedssider på nettet, mens “hver anden internetbruger lytter til netradio eller ser web-tv”.

Tallene er derfor et larmende bevis på, at danskernes internetbrug er blevet en helt naturligt del af hverdagen – både som informations, underholdnings og hygge-sted. Vi ved allerede, at markedsføringskronerne også er ved at rykke med online, men det  halter dog stadig med helhjertede satsninger fra virksomheder og organisationer.

Andre hovedfund i rapporten fra Danmarks Statistiks egen sammenfatning:

  • 86 pct. af de danske familier har computer i deres hjem. 83 pct. har internet, og 76 pct. har bredbånd, dvs. internetforbindelse med en højere hastighed.
  • ADSL er den mest udbredte internetforbindelse i det danske hjem. Andelen med ADSL er dog faldende, I 2008 havde 54 pct. af familierne ADSL som opkoblingsform mod 51 pct. i 2009.
  • Internetbrug er en del af danskernes dagligdag. Tre ud af fire anvender internet dagligt eller næsten dagligt. Fire ud af fem bruger internet mindst en gang pr. uge.
  • Internettjenester med brugerskabt indhold, fx sociale netværkstjenester, blog mv. er mere populære end nogensinde. Hver anden internetbruger anvender online sociale netværkstjenester fx Facebook.
  • Download af digitalt indhold, fx software, musik, spil mv. fra internettet stiger kraftigt. Mere end halvdelen (52 pct.) af internetbrugerne downloader software, fx antivirusprogrammer, i 2009 mod 35 pct. i 2008.
  • To ud af tre danskere eller ca. 2,6 mio. personer handler på nettet. De fleste køber kulturelle oplevelser og rejser.
  • 74 pct. af dem, der har købt varer på internettet i de sidste tre måneder, gjorde det mellem 1 og 5 gange.  Kun 7 pct. har e-handlet flere end 10 gange.
  • Mænd handler flere gange på nettet end kvinder gør.
  • Mænd bruger flere penge på internetkøb end kvinder gør.

Hent hele rapporten “Befolkningens brug af internet 2009” på dst.dk.

Reblog this post [with Zemanta]

ROI og sociale medier – en oversigt over mål og forkortelser

oktober 19, 2009 in Viden om sociale medier with 2 Comments

Find effekten af sociale medier

Når man researcher på emnet omkring mål og måling af sociale mediers effekt, støder man ind i en skov af forkortelser. På diverse blogs opstiller diverse eksperter ud i det digitale former for målinger, der skal give et bud på, hvad du får igen, hvis det lykkedes dig at involvere og engagere dine brugere. Det er tydeligt, at den gyldne standard ikke er fundet endnu, og diskussionen om hvad den rigtige tilgang og metode er, er derfor en stor del af de mange indlæg. For kan man overhovedet måle værdien af en relation?

Nedenstående er en oversigt over de mange forkortelser med en kort forklaring og links til videre læsning. Kender du til flere, så skriv endelig en kommentar.

ROI: Kendt slagger fra reklameverdenen. Betyder Return of Investment. Bruges til at retfærdiggøre din indsats ved, at resultaterne gerne skal overgå det, du investerede af ressourcer. Bliver flittigt brugt til at begrunde, hvorfor en tv-film er bedre end en outdoor-kampagne – eller omvendt – afhængig af målgruppe og budskab. Kan også direkte omsættes til det sociale, som fx Forrester Research har gjort ved blogging det i deres “Calculating the ROI of blogging”, hvor de har opstillet flere variabler, man skal tage med i betragtning, når man gerne vil vurdere, om blogging-indsatsen er godt givet ud.

ROI: Den sociale fætter til den gamle ROI ovenfor. Betyder Return of Involvement, og er et forsøg på at gøre måleentusiasterne opmærksom på, at man i det sociale har svært ved at måle værdien af en relation i den gamle model. Return of Involvement beskriver i stedet hvordan man, ved at engagere sig i sine brugere, kan få involveringen igen – måske endda mange-doblet, hvis rygtet om den gode oplevelse spredes. Helt som i den analoge butiksverden, hvor rygterne om god service, kan få glade kunder og deres venners venner til at vende trofast tilbage efter flere produkter og flere gode oplevelser. Return of Involvement er dermed et forsøg på at sætte fokus på, hvor meget man kan få igen ved at investerer sig i folk online og ikke bare i butikken, hvor den slags giver sig selv.

Begrebet er derfor utroligt givtigt ved blødere indsatser, der fokuserer på mål, hvor brugerne netop skal involvere sig og engagere sig i dig og dit budskab.

Begrebet ser ud til at dukke op første gang d. 4. Juni 2007 på Mac Colliers blog. Her danner det overskrift for et indlæg med pointen: Kodaks svar på min blogpost, er mere værd for dem end det, som de får ud af deres traditionelle reklamekroner: ”I’m now far more likely to keep up with his blog, to blog about Kodak promotions, and maybe even buy Kodak products (or at least consider them). The real question is, how much money would Kodak need to spend on ‘traditional’ marketing to get me to the point that one email did?” Return of involvemnet kan dermed ses som en måde at måle, det at lytte og svare på.

KPI: Nært beslægtet med det gamle ROI-begreb, idet KPI betyder Key Performance Indicators. Det er de centrale indikatorer hvorfra din performance kan måles. Indgår i mange private virksomheders måling af medarbejdernes performance.

CPM: Bruges i reklameverdenen og betyder Cost per Mille (= Pris per Tusind) sidevisninger, når det bruges til at prisfastsætte bannerannoncer.

“Personal CPM” er den sociale fætter til CPM, og henviser til den betydning en person kan have på sine (online-)venner. Det er ligeledes reklamefolkene, der har opfundet den, for at kunne prisfastsætte værdien af, at en betydningsfuld blogger fx betales for at omtale et produkt. Dem med højest personlig CPM, er dem, der kan genererer flest klik på baggrund af sine adfærd og ord. Formodentlig den målemetode, som kan skabe klarhed om modebloggernes købseffekt for en kunde (får Modemedmere flere til at købe end AFashiontale?), men vil også være effektiv som basis for brugerundersøgelser: hvem er dine super-brugere med mest input til dig, så du kan finde ud af, om der er behov, du ikke understøtter?

For mig at se knytter målemetoden sig samtidig til ideen om ”The Long Tail” – at man kan få en succesfuld forretning på nettet ved at udbyde informationer/produkter til en niche. Fordi distributions og lagermekanismerne kan fungerer langt billigere/lettere online, kan du nu levere til de mange små i stedet for udelukkende til den store å. Det er altså en online term, der kan afsløre effekten BÅDE af cheerleaderens påvirkningsgrad såvel som Goth-pigen på bagerste række. Mens cheerleaderen som trendsætter kan slå en stil an overfor langt flere piger end Goth-pigen, har Goth-pigen større troværdighed hos en mindre skare, der følger hendes anbefalinger langt mere trofast end Cheerleaderens venner. Så selvom Cheerleaderen når ud til flere end Goth-pigen, kan de have samme effekt – samme antal venner, der gør som dem eller følger deres råd.

Personlig CPM bliver også omtalt som ”PageRank of people”, en beskrivelse der henviser til Googles måde at indeksere og fremvise de mest relevante søgeresultater først. Mens de andre søgemaskiner  tilbage ved Googles fødsel i 90′erne havde de højest betalende eller dem, hvori ordet for din søgning var nævnt flest gange, som det højeste, fokuserede Google på at levere søgeresultater baseret på samme relevans-vurdering, som findes i videnskabelige artikler: jo flere, der omtaler dit værk, jo vigtigere må det være. Resultatet var Pagerank – siderangorden og henvisende til opfinderen Larry Page – og oplevelsen af, at Google finder det bedste og vigtigste til dig.

CPRA:  Kan ses som en udvidelse af begrebet ”personlig CPM”, og betyder Cost per related audience. Det er dermed begrebet set fra en marketings synspunkt og begrebet for, hvordan man prisfastsætter et køb hos en person, som man kan se, har et netværk, man gerne vil ud i.

Og så er der den mest flippede omkring mål for organisering, som jeg ikke vil oversætte:

UCaPP: Ubiquitously Connected and Pervasively Proximate. Forklaringen på dette begreb, vil jeg lade forfatteren stå for: “UCaPP abbreviates the concept of being Ubiquitously Connected and Pervasively Proximate, which is the way that I characterize the massively interconnected world in which we live. Because we are, or soon will be, connected to everyone and all available information (ubiquitous connectivity) we feel the effects of being next to, or proximate to everyone and all available information (pervasive proximity). This condition changes one’s direct experience of the world relative to those of us born before the 1990s (approximately), especially for those who are born directly into that experience“.
(Tag den tøsedregne med kun fire bogstaver i forkortelsen!). Målet er mere omsiggribende end de forskellige former for CPM’er, men kan bruges til at beskrive en mængde af menneskers relationsgrad. Hvor wired er folk og hvor mange er de wired til?

Indlægget stammer fra noter under skrivningen af det nu hedgangne kapitel 8. Næste blogindlæg fra kapitel 8 bliver interviewsne med Peter Svarre og Morten Gade.

Reblog this post [with Zemanta]

Amerikanske bloggere skal nu skilte med gaverne – men findes den "rene" anmeldelse?

oktober 16, 2009 in Featured, Modeblogs with 5 Comments

Den amerikanske Federal Trade Association slår nu hårdere og hårdere ned på nettets nye professionelle. Alle bloggere skal KLART og tydeligt skrive, om de får betaling for deres indlæg og fremlægge kvitteringen for køb, hvis de vitterligt selv har været i butikkerne. Formål? Forbrugerne skal vide, om de er udsat for markedsføring.

Mens det i første omgang var de politiske bloggere, der blev oprørte over, at deres virke skulle reguleres sådan af staten, når magasiner og aviser slipper, er turen i denne uge kommet til modebloggerne. Fra og med 1. december skal alle bloggere, der skriver om produkter, kunne fremvise enten kvittering for købet eller skrive, hvad de har fået for at skrive om produktet. Og her tæller også selve produktet som en form for betaling. Som NY Times påpeger, så vil det sige, at man højt og tydeligt skal angive om man har fået produktet GRATIS. En opklaring vi endnu ikke har fået herhjemme.

Sidste år gjorde Videnskabsministeren det ifølge Politiken klart, at “det er i strid med markedsføringslovens § 4 ikke at gøre det helt klart i sin blog, at man har fået penge for at skrive om et produkt.” Reaktionen kom, efter at Socialdemokraternes Benny Engelbrecht havde stillet et paragraf 20-spørgsmål om emnet, for at få belyst forbrugeraspektet: hvornår er det “ægte” anmeldelse og hvornår er det markedsføring – og er der overhovedet en distinktion?

På hans blog giver han følgende begrundelse for at tage sagen op:

“Problemet med denne markedsføring er at forbrugerne så ikke kan se hvad der er oprigtige anprisninger, og hvad der er betalt reklame. Det svarer strengt taget til den type product placement man anvender meget i filmindustrien. Det er nemlig sjældent tilfældigt hvilken øl helten i en Hollywood blockbuster drikker eller hvilket stereoanlæg der er hjemme i heltindens hybel. Forskellen er blot den at på film forventer vi det. Det gør vi ikke når vi læser en personlig blog skrevet af en person vi i øvrigt sympatiserer med.”

Og manden har en pointe. Når Nielsen Online viser at hele 70% af os stoler på de anbefalinger vi læser på nettet, så er der god grund til at sikre, at de anmeldelser også er “rene”. Kobler man det med at 90% (igen via Nielsen) af os stoler på vores venners anbefalinger, så har især modebloggerne formodentlig stærkere indflydelse end den vanlige anbefaling læst i et forum. De bliver ved lang tids brug til en slags digital veninde, hvilket kun øger tilliden fra læsers side af – selvfølgelig afhængig af person, blogger osv..

Men! 1) Vil tiden løse problemet?
Med sin sammenligning med filmindustrien pointerer Benny Engelbrecht i sin argumentation samtidig, hvorfor man langsomt vil vende sig fra at have tilliden til bloggerne – hvorfor problemet mindskes gevaldigt. For jo flere sager, der kommer omkring skjult markedsføring, jo mindre blind tillid vil læserne nære til deres bloggere. Jo mere almindeligt og forventeligt bliver det, at selvfølgelig har de fået den taske, og selvfølgelig får de penge i ny og næ for deres arbejde i form af naturalier som rabatter, showpieces osv. Alt det som modeskribenterne på de store magasiner længe har nydt godt af. Og så er vi igen tilbage ved det unikke med modeblogsne og de tre faldgruber, som modebloggerne skal undgå at falde i: at de 1) underminerer deres troværdighed ved at sælge ud, 2) udvander sig selv emne-mæssigt ved at snakke om hverdagslivet, eller 3) at de mister deres unikke cool og bliver som alle de andre. Alle tre vil ødelægge det, der gør dem til noget særligt i et modeblog-perspektiv.

Men! 2) findes der “rene” anbefalinger?
Tja. Den lovlige definition er, at en anbefaling er “rent”, så længe der ikke er udvekslet en eller anden betalingsform i forbindelse med anmeldelsen. På den anden side, så står der jo ikke på boganmeldelser, at “Jeg har fået bogen af forlaget og agter at tage den med hjem bagefter” – som bloggen Daily Kos også påpeger. Men faktisk skriver Berlingske og Politiken allerede, hvis deres rejseartikler er delvist eller helt sponseret af et rejsemål eller flyselskab.
Måske skal vi til at indføre den slags mærkning alle steder? Og kamme helt over i den anden grøft, hvor alt er plastret til i advarsler (tænk amerikanske brugsanvisninger…), så man på et eller andet tidspunkt råber STOP! Og vender tilbage til forbrugerens egen sunde fornuft som boldværket mod den skræmmende skjulte markedsføring/indoktrinering.

Personligt mener jeg, at man skal skrive, hvad de etiske retningslinjer er på bloggen i sin “om mig” sektion, hvis man hyppigt anmelder produkter. Alternativt kunne det være en fin forbrugertjeneste, hvis Forbrugerrådet eller Forbrugerstyrelsen lavede et bloggerkodeks, som alle bloggere kunne henvise til – evt. i form af en widget, der placerede et badge på alle blogs, der erklærede sig enige i retningslinjerne. Så kunne forbrugerne se, hvad gamet er, og slipper for lange og mange disclaimers i selve indlæggene. Forslaget er dog ikke nogen vinder hos bloggerne selv.

Reblog this post [with Zemanta]

Flot modtagelse af "Lyt til elefanterne"

oktober 15, 2009 in Featured with 0 Comments

I fredags udkom vores bog så endelig. Det betyder enden på mange måneders hårdt arbejde – og dog. For nu skal bogen sælges, brandes, omtales, forsvares og i sidste ende læses. Indtil videre går det meget godt.

LytTilElef_omslag_HI.pdf (1 side)I medierne
Søndagen forinden var vi på TV2 News, og sidste onsdags gæstede vi Harddisken. JP Radio lavede et indslag i sidste uge, og og vi er blevet interviewet til Altinget, som bringer en artikel på mandag. Børsen har highlightet bogen under “nye danske bøger”, og Erhvervsbladet bragte en længere artikel i sidste uge.

På blogs
Bogen har også fået en god medfart på en række poulære blogs, så det kan vi kun være glade for. Det gælder bl.a. Svevy, Emme og dansk-politik. På Kommunikationsforum er der to anmeldelser af bogen, en fra Tina Ginnerup Jespersen og en fra Morten Gade.

Gør-det-selv-journalistik
Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad man kan få af omtale, hvis man selv producerer indholdet. Vi har derfor skrevet en analyse til Politiken, en artikel til næste nummer af Kommunikatøren, til bladet Markedsføring, til Lederweb (artikler ligger ikke online endnu) og til Kommunikationsforum. Hvis vi ikke havde fået afløb for vores pointer, viden og personlige kæpheste under bogskrivningen, har vi det i hvert fald nu.

Bogen kan købes hos Gyldendal Business.

Vi opdaterer løbende omtale af bogen her.

Reblog this post [with Zemanta]
Page 15 of 24« First...10«1314151617»20...Last »