PDF Europe is on!

november 20, 2009 in Headline, Valgkamp på nettet with 0 Comments

What a hectic week! The flight to Barcelona was a welcomed break from the to-do’s and humongous pile of unread emails.

Pre-ramble
Wednesday evening came and went as I re-did my presentation for Fridays panel over and over. 8 minutes is not a lot of time. Especially when you spend a quarter of that trying to find the English word for the articulated Danish sentence you were thinking of….

Sitting in the plane to Barcelona, we realized that none of us had brought a map, or thought at all about practicalities: how do you say “hi” in Spanish? Where are we actually staying? Did you get any Euros with you?

It’s been such a hectic year for us, that this break is truly welcomed. Plus, this will be our celebration of having published our book. Even though it came out early October, we just haven’t found the time to celebrate.

Cocktails and chatter
Thursday evening we joined the rest of the speakers for a pre-conference speakers cocktail party at our hotel. Great fun to meet people from all over Europe and the states, who has risen the bar when it comes to using the digital tools to promote a cause, reconnect with the public or just securing everyone a place to leak information, politicians are trying to stop.

At the general introduction, Micah Sifry and Andrew Rasiej had everyone saying name, occupation, country and 3 words that describe them. Quite a good icebreaker and interesting to listen to.

Looking forward to some good conversations over the next two days. Almost sad that we re leaving on Saturday already!

We’ll try to blog and tweet as we go, but you can tune in online for the real thing via http://civicolive.com/pdfeu/ where everything is livestreamed.

For the program go to the Pdf website.

Poeten, praktikanten og den indfødte på Twitter

november 17, 2009 in Featured with 5 Comments

I dag deltog jeg på New Media Days sammen med Natasha Friis Saxberg (@nfsaxberg, forfatter til Twitter-bogen), Niels Hartvig (@umbraco) og rapperen Per Vers (@per_vers). Han freestylede over de tweets, som tilskuerne lavede undervejs med #twrap – et nyt begreb som altså havde urpremiere i dag på New Media Days. Det hele tilrettelagt og styret benhårdt af Harddisken-vært Henrik Føhns (@funzafunza).

Continue Reading…

SuperBest bruger virksomhedsblog til krisehåndtering

november 17, 2009 in Featured with 10 Comments

I Politiken i søndags havde SuperBest denne helsidesannonce, hvor de reklamerer for en ny blog. Det fremprovokerede en række spørgsmål hos mig.

IMG_0869

Se, vi blogger
Er det virkelig nok at skrive i annoncen: Se, vi vil ha’ en blog. Der står ikke noget om, hvem der skal blogge, hvad der vil blive blogget om, og sidst, men ikke mindst, hvorfor skulle kunderne blogge med SuperBest – what’s in it for me? Det er langt fra nok bare at åbne en blog og så tro, at kunderne vil tage den til sig og blive vilde med den. Der er relativt få velfungerende virksomhedsblogs i Danmark, ofte fordi bloggen bliver tænkt som ”noget vi bare lige gør”, og ikke som noget, der bliver integreret i virksomhedens almene drift og kundedialog.

Hvorfor annoncere i en avis for en blog?
Kunne pengene ikke være brugt mere fornuftigt på online-annoncer? Der ligger naturligvis en signalværdi i reklamen til avislæserne – se, nu tager vi vores kunder alvorligt og starter en blog. Men hvorfor så ikke annoncere på selve dagen, frem for flere dage i forvejen? En avis har en levetid på præcis én dag. SuperBest kunne også have valgt en anden lanceringsmodel. Nemlig at begynde bloggen, skrive nogle indlæg, skaffe aktivitet via sociale medier, gennem butikkerne, konkurrencer mm. – og så derefter slå på tromme for det i dagbladene. Med annoncen i søndags har de hevet forventningerne til bloggen – men en blog leverer ikke nødvendigvis synlige resultater fra dag et.

Blog mod kødfusk
Vi har set det flere gange – at bloguniverset hives frem, når en virksomhed skal rode sig ud af en krise. For SuperBest er krisen affødt af afsløringer om forkert datomærkning af kød, som har givet dem et stort troværdighedsproblem. Dell med deres idestorm og support-univers er kongeeksemplet på, hvordan man kan bruge nettets værktøjer til krisehåndtering, men Dell er en anden type virksomhed end SuperBest og satte alt ind på at vende kritikken til en succes. Spørgsmålet er, hvor alvorligt SuperBest mener deres udsagn om, at de vil i dialog med kunderne.

Mens vi venter på bloggen
Men men men… jeg vil lade tvivlen komme SuperBest til gode, indtil jeg har set bloggen. Det er modigt, at de vælger at tage dialogen med kunderne på nettet på åbent tæppe – risikoen for, at de bliver overdænget med negative kommentarer er i hvert fald overhængende. Hvis de håndterer dialogen fornuftigt og endnu vigtigere; tydeligt viser at de har forbedret forholdene i deres butikker, kan det blive ganske konstruktivt. Bloggen skulle ifølge annoncen starte i morgen, og så er det spændende at se, om de leverer varen.

Kørevejledning for kommunalpolitikere på nettet

november 13, 2009 in Valgkamp på nettet, Viden om sociale medier with 1 Comment

Facebook ser ud til at vinde kommunalvalget den 17. november. Altså som det mest benyttede medie for de kommunalpolitiske kandidater. Mange af dem vil være nye og famlende over for sociale medier. Her kommer syv grønne og syv røde lys for alle politikere, der er nye i trafikken på nettet.

En nylig undersøgelse viser, at 60 procent af de adspurgte politikere “vil oprette en profil på Facebook; omkring halvdelen vil starte Facebook-grupper, ligesom rigtig mange debatlystne politikere vil kaste sig ud i blogs.” Kim Elmose og Peter Mose konkluderer derfor i deres debatindlæg på Kforum: “Det er intet mindre end en web-eksplosion, der slår alle tidligere valgkampe.”

Selv om jeg er fortaler for brug af sociale medier, kan jeg ikke lade være med at få en lidt flad fornemmelse med udsigten til et “digitalt” valg. For hvordan bliver diverse Facebook-grupper og -profiler ikke? Fyldt med tomme paroler, budskaber i et væk, men ingen dialog? Suk.
Nedenstående er en huskeliste til de 60 procent, der nu er på vej ud på det sociale net.

7 gange grønt lys…

1. Mød mennesker
Valgkampen handler om at få flest mulige mennesker engageret i din sag. Og gerne så meget, at de ikke bare stemmer på dig, men også at de får andre mennesker til at gøre det samme. Fokuser derfor ikke på Facebook eller Twitter, men på alle de mennesker, du kan møde via de sociale medier. Det er dem, der er vigtige. Ikke det at være på.

2. Få opmærksomhed
De færreste lokalpolitikere kan bryste sig af et CV med ministererfaring eller omtale i de nationale medier. Det vigtigste, du som ukendt kandidat skal sikre dig, er, at du bliver husket. Om det er ved at male gågaden rød eller dele grønne æbler ud i S-toget, er helt op til din og dine kampagnefolks fantasi. Men som ovennævnte indikerer: Når alle løber på Facebook, er der intet mediestunt gemt i nyheden om, at du nu også er på. Måske du i stedet skulle dele æbler ud – digitalt? Lykønske vælgere på deres fødselsdag – med digitale lagkager og flag.

3. Svar dog
Fokuser på at komme i kontakt med folk, og få dem til at give dig deres meninger. Alle kan lide, når folk lytter til dem. Undlad derfor at have ubesvarede beskeder på din Facebook-væg eller i din mailbakke. Du ville jo heller ikke ignorere folk på gaden, vel?

4. Vær konkret
Lad være med at aflire dit partis paroler. Der er ikke noget mere kedsommeligt end at lytte til de samme sange igen og igen. Og igen. Kigger du på en ung kvinde, så spørg hende om det, der er vigtigst for hende, og giv hende et svar, der er skræddersyet til hende. Også online.

5. Hold fast i din kampagne
Der er så mange, der mener, at man “skal” det ene eller det andet i en valgkamp. Have en valgplakat, et valgkampskontor, en Facebook-gruppe osv. Listen varierer fra valgkamp til valgkamp, og den vil altid være umenneskelig i sit hele (se nærværende liste). Det vigtigste grønne lys er derfor, at man skal udvælge præcis de mennesker, man vil lytte til, og det fokus, man vil have.

6. Gør som dine venner
Hvor mange mennesker når du med dine budskaber i dag? Brug de kanaler, du i forvejen har tændt. Brug dine venner på Facebook og følgere på Twitter til at nå deres venner og bekendte. Men gør det ved at se på det, de snakker om i forvejen. Du kan kun komme ind i nye vennekredse, hvis du agerer lidt mere som dem. Send ikke en parole, men en pudsighed eller en detalje fra hverdagen, og brug denne form for ikke-politiske budskaber til at skabe potentielle politiske kontakter.

7. Saml på kontaktoplysninger
For at kunne få fat i folk skal du have deres kontaktoplysninger. Hvis du vil sende pressemeddelelser ud til lokalområdet, så sætter du dig jo også ned og bruger en time på finde alle de e-mail-adresser og telefonnumre, som lokalmedierne skilter med. På nettet gælder samme logik. Du skal bare have et godt nok indhold til, at folk vil udlevere informationerne gratis. Det kan være afstemninger, der kræver e-mail for at virke, kommentarer, der kræver registrering osv.

7 gange rødt lys…

1. Stop med at tro, at sociale medier er et tryllemiddel
Sociale medier er ikke de vises sten. Der kommer ikke nogen magisk effekt ud af dine blogindlæg eller dine Facebook-opdateringer. Det er, hvordan du kommunikerer med folk med hvilket budskab, der er afgørende. Ikke at du kommunikerer.

2. Stop med at tro, at venner kan fås på få sekunder
Du kan ikke bare tænde for en mægtig Twitter-konto eller blog. I de sociale medier skal du opdyrke en modtagerskare. Det er kun statsministeren, der kan gå fra 0 til 1.000 venner på Facebook på små tre uger. Det kræver tid, kærlighed og knofedt at få skruet noget godt sammen, som folk rent faktisk læser.

3. Stop med at isolere dig – deltag i andres fora
Hvis du virkelig mener, at du er til sociale medier, så skal du også se ud over dine egne kontoer. Det nytter ikke noget at vente på brugerne hjemme på egne sider. Gå i stedet ud og diskuter på blogs, i netværk eller på dine konkurrenters Facebook-vægge. Skriv din mening, når Politiken og Berlingske Tidende spørger på deres sider, og tag dialogen med brugerne der, hvor de er. Det åbner for et bredere publikum, og du får sat dig selv i spil på nye måder.

4. Stop med at være opgivende
Sværere er det heller ikke. Sociale medier er ikke raketvidenskab. De er bare ikke som andre medier, fordi de netop kan være yderst sociale. Synes du, Facebook er underligt, og Twitter ligeledes, men gerne vil i gang, så fang familiens teenager til en snak, og lyt beredvilligt til hans eller hendes erfaringer. Du kan også fordybe dig i de mange gode råd, Kforum er fyldt med på området, om alt fra “hvordan du undgår fiaskoer på Facebook” til hvem du skal følge på Twitter.

5. Stop med at sprede dig for meget
Husk, at du kun er et menneske, og selv om du sætter fikse tjenester op til at dobbeltposte alle dine indlæg på hele nettet, så skal du også kunne håndtere dialogen selv samme steder. Ellers begynder du at få kritik og bliver nødt til at undskylde dit fravær. Hvis du spreder dig over for mange ting, for længe og for meget, kan du risikere, at det hele bliver ligegyldigt og dermed også lige meget.

6. Stop med at spamme
Ingen gider at blive spammet. Alt med måde, ellers skjuler de dig på Facebook, trykker unfollow på Twitter og markerer din e-mail som spam. Eller værre: fortæller deres venner, at du er en syg stalker-type, der ikke har et liv, og som de ikke skal stemme på. Ligesom der i alle forhold er en hårfin grænse mellem “at være på” og være klæbende, kan man også overtræde folks grænser ved at voldtage deres indbakker.

7. Stop med at stoppe
Den aktivitet, du har lagt for dagen under valgkampen, må du ikke gå væk fra, hvis du bliver valgt ind i byråd eller kommunalbestyrelse. Tværtimod. Opnår du valg, gælder det om at skrue en smule ned for aktivitetsniveauet, men opretholde de gode vaner med at behandle vælgerne som de mennesker, de er, uanset om de henvender sig på nettet eller på gågaden. Sæt eventuelt din deltagelse lidt i system, så det ikke drukner i mødekalenderen og papirarbejde.

Artiklen blev oprindeligt bragt på K-forum

Reblog this post [with Zemanta]

Et år siden: Demokraternes valgfest i NY – nedtællingen…

november 6, 2009 in Featured, Valgkamp på nettet with 0 Comments

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Får stadig gåsehud. Var ovre på studietur under valget, og fik i den sammenhæng (og via Ida Jeng) billet til demokraternes valgfest i New York.

Nej, Hr. Statsminister, man kan ikke fjerne et billede fra nettet – og slet ikke, hvis det er af dig og Sidney Lee

november 3, 2009 in Cases, cases, cases, Viden om sociale medier with 1 Comment

Pressechef i Statsministeriet, Søs Marie Serup, har i dag fået mediernes opmærksomhed, ved at kræve et foto af Lars Løkke og Sidney Lee fjernet fra fotografens egen Facebook-side. Glimrende bevis på, at når først noget er online og viralt, er det ikke til at trække tilbage igen.

”The photo incident” fungerer dermed fint som nr. 2 indlæg i serien om, hvordan politikere IKKE skal håndtere nye medier. Denne gang vedr. indhold, de ikke selv er herre over.

Billedet er nemlig så godt og skægt, at det allerede har spredt sig. Lars Trier Mogensen har på sin blog allerede inkluderet det i en analyse af politikeres forsøg på cobranding med popidoler. Her tages billedet seriøst, som om det var meningen, at statsministeren skulle ses sammen med Sidney Lee og på den måde 80’erfiseres og i samme ombæring folkeliggøres yderligere.

Men en dag senere har panikken åbenbart fået tag i Statsministeret. For, som Politiken skriver det, er foto’et nu blevet ”for meget for Løkke” for ”Løkke må ikke optræde med Sidney Lee”. I stedet for at være folkelig statsminister, der medvirker i gakkede talkshows og kan fungere på slap line, så er han nu den lettere snobbede minister, der står over små folk som Sidney Lee.
Uanset hvad man må mene om signal nr. 1, kan ingen vel mene, at det ufolkelige signal nr.2 på nogen måde kan være ønskværdig.

Hvorfor var det dårligt håndteret?
En lille liste:

  1. At bede om at få det fjernet fra Facebook, er som at tigge journalister og alle andre om at forsøge at få fingre i billedet.
  2. I stedet for joken, der ligger i billedet – med eller uden overlæg – har man nu den totale opmærksomhed og lette latterliggørelse.
  3. Man har serveret en kuriøs nyhed for medierne, som langt overgår den ikke-eksisterende nyhedsværdi at billedet blev taget i første omgang. Og kuriøse nyheder om det politiske ÆÆÆÆLSKER journalisterne, særligt hvis det samtidig er lidt konfliktfyldt (må de overhovedet bede om at få det fjernet?), indeholder statsministeren vs. Den lille mand (Løkke vs. Sidney Lee) og giver ”seriøse” journalister en undskyldning for at skrive om elske/hadeobjektet over dem alle lige nu: Sidney Lee (Tænk hvis det havde været Erik og Anni!!!)
  4. Og skulle man endelig forsøge at få det fjernet, så få DR til at gøre det. Retmæssigt har Pressechefen en pointe om, at man ikke har givet tilsagn til at et sådan billede kunne blive taget eller brugt af DR. Det er derfor unødigt, at Statsministeriet bliver blandet ind i en sag, som kunne ha’ været løst af DR uden videre.

Nogle gange kommer man langt med at 1) lade ting fare eller 2) undlade at sætte sig i situationer, som man senere ikke kan håndtere.

Utilsigtet sammenstilning...

Utilsigtet sammenstilning...

Reblog this post [with Zemanta]

Brug sociale medier når du skriver bog

oktober 27, 2009 in Digitale Rester, Viden om sociale medier with 3 Comments

Vi oprettede denne blog, da vi skulle i gang med at skrive bogen. I første omgang virkede det som ekstraarbejde. Kan vi virkelig overkomme at skrive bog – og blog? Men vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var enten eller. For ligesom fysisdike og digitale kampagner skal følges ad ude i den store verden, viste det sig, at bogprocessen blev suppleret af bloggen, ligesom arbejdet med bogen gav masser af cases, oplevelser og tanker til bloggen. Der var også et element af ”practice what your preach” over vores beslutning om at blogge om bogen. Hvis vi ikke selv har en åben proces og kan se fidusen i at anvende sociale medier undervejs i processen, hvorfor skulle andre så have det?

Bloggen som fælles vidensbank
Bloggen har fungeret som en fælles vidensbank og kollektiv hukommelse. Skal jeg bruge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, finder jeg dem på vores egen blog, fordi jeg ved, vi har blogget om dem. Skulle jeg skrive om modeblogs i bogen, fik jeg input fra Anna via hendes blogindlæg. Og vice versa.

Blog til reflektioner
Bloggen har samtidig fungeret som et sted, hvor vi kunne komme af med tanker og overvejelser om selve processen. Det er også her, vi har testet nogle cases af. Måske er det en meget god historie til et blogindlæg, men kan ikke bære at komme med i bogen, fx hvis de er aktuelle, men ikke langtidsholdbare. Det der står på bloggen er derfor ikke identisk med indholdet af bogen.

Sociale medier
Vi har aktivt brugt Twitter, Facebook og Delicious i processen – til at få input og give output. På Twitter har vi fået input til research og cases. Det er også her, man kan gå hen og finde inspiration, når skriveprocessen går i hårdknude. Eller dele sin frustration med andre, når Gmail fra tid til anden er nede. Facebook har mere været til at netværke, kontakte cases, og til at modtage rygklap og lykønskningerne, nu hvor bogen er blevet færdig. På Delicious har vi hver især gemt interessante artikler, og vi har kunne bruge hinandens konti som online-bibliotek.

Ingen korte afsnit
Da redaktøren så den færdige tekst, var hun meget glad for produktet. Hun havde dog en generel kommentar, nemlig at vi skulle skrive teksten i én sammenhængende køre og ikke i små, kort afsnit med underoverskrifter. Da gik det op for os, at vi var blevet så blog-agtige i vores skrivestil, at vi skulle tilpasse os skrivestilen for en bog. Normalt forholder det sig omvendt, altså at folk har sværere ved at skrive til web end ud i én køre.

Leg med statistik
Med vores blog fik vi også mulighed for at lege lidt med Google Analytics. Hvor mange visninger, hvor længe er folk på siden, hvor kommer trafikken fra osv.? Det var helt tydeligt, at når Anna blogger om mode, stiger trafikken eksplosivt. Bruger vi sociale netværk til at gøre opmærksom på et nyt indlæg, fx nye tal eller en analyse, stiger trafikken også.

Eksplosiv stigning i danskernes brug af sociale medier: Hver anden dansker er nu på Facebook

oktober 26, 2009 in Viden om sociale medier with 2 Comments

I dag har Danmarks Statistik offentliggjort den fulde undersøgelse af Danskernes internetvaner anno 2009. Mens nogle af hovedfundene allerede var til at smuglæse i juni, er der stadig lidt nyt og en masse flere data (og informative grafer) at hente i den færdige rapport.

På et år alene er danskernes brug af ”sociale netværkstjenester” som Facebook og chatrum steget voldsomt fra  27% til 49%. Hvor det i 2008 kun var 27% af internetbrugerne, der ifølge Danmarks Statistik brugte tid på disse tjenester, er det nu hele 49%.

E-mail fører stadig
E-mailen er fortsat danskernes foretrukne private digitale kommunikationsform, men som figuren viser, så har væksten aftaget i takt med, at den snart når de fulde 100%. Det bliver interessant at se, om vi I Danmark, kommer til at følge med resten af verden, hvor et studie fra Nielsen Online tidligere konkluderede at “66.8% of Internet users across the globe accessed “member communities” last year” mens kun 65.1% brugte email.

I Danmark ser den sociale brug af nettet til sammenligning således ud: 94% af danske internetbrugere emailer, 49% bruger sociale netværk, 43% bruger instant messagning, 33% læser blogs, 23% foretager opkald via webcam og hele 18% blogger.

Danskerne: Facebook er uovertruffen som tjeneste
Ser man på de udspecificerede tal er det tydeligt, at det er danskernes overvældende brug af Facebook, der trækker op. Hele 42% af danskerne angiver nu, at det er tilknyttet en online social tjeneste, og af dem, angiver 95% at de er tilknyttet Facebook. Nr. 2 og 3. Står LinkedIn med sølle 9% og Myspace med usle 6% for.

Nettet er blevet hverdag
Ser man på tallene som helhed, så er det tydeligt, at vi ud over at snakke sammen, hungrer efter viden, om det der optager os. Forud for årets rejse, søger vi efter alt fra anbefalinger til billige flybilletter, og bliver vi syge, bruger vi tid online for at få mere at vide. Og som tidligere beskrevet her på bloggen, så blogger vi og læser blog i langt højere grad end før.

Netradio og web-tv har slået an
Internetbrugerne sender ydermere et klart signal til de etablerede nyhedsformidlere om, at den øgede satsning på radio og web-tv er noget, de kan lide. Danmarks Statistik angiver, at ”tre ud af fire internetbrugere” nu får deres nyheder via netaviser eller nyhedssider på nettet, mens “hver anden internetbruger lytter til netradio eller ser web-tv”.

Tallene er derfor et larmende bevis på, at danskernes internetbrug er blevet en helt naturligt del af hverdagen – både som informations, underholdnings og hygge-sted. Vi ved allerede, at markedsføringskronerne også er ved at rykke med online, men det  halter dog stadig med helhjertede satsninger fra virksomheder og organisationer.

Andre hovedfund i rapporten fra Danmarks Statistiks egen sammenfatning:

  • 86 pct. af de danske familier har computer i deres hjem. 83 pct. har internet, og 76 pct. har bredbånd, dvs. internetforbindelse med en højere hastighed.
  • ADSL er den mest udbredte internetforbindelse i det danske hjem. Andelen med ADSL er dog faldende, I 2008 havde 54 pct. af familierne ADSL som opkoblingsform mod 51 pct. i 2009.
  • Internetbrug er en del af danskernes dagligdag. Tre ud af fire anvender internet dagligt eller næsten dagligt. Fire ud af fem bruger internet mindst en gang pr. uge.
  • Internettjenester med brugerskabt indhold, fx sociale netværkstjenester, blog mv. er mere populære end nogensinde. Hver anden internetbruger anvender online sociale netværkstjenester fx Facebook.
  • Download af digitalt indhold, fx software, musik, spil mv. fra internettet stiger kraftigt. Mere end halvdelen (52 pct.) af internetbrugerne downloader software, fx antivirusprogrammer, i 2009 mod 35 pct. i 2008.
  • To ud af tre danskere eller ca. 2,6 mio. personer handler på nettet. De fleste køber kulturelle oplevelser og rejser.
  • 74 pct. af dem, der har købt varer på internettet i de sidste tre måneder, gjorde det mellem 1 og 5 gange.  Kun 7 pct. har e-handlet flere end 10 gange.
  • Mænd handler flere gange på nettet end kvinder gør.
  • Mænd bruger flere penge på internetkøb end kvinder gør.

Hent hele rapporten “Befolkningens brug af internet 2009” på dst.dk.

Reblog this post [with Zemanta]
Page 15 of 24« First...10«1314151617»20...Last »