Astrid Haug

Astrid Haug, født 1978. Digital kommunikationsrådgiver, astridhaug.dk.

Astrid var fra 2011-2012 særlig rådgiver i Kulturministeriet. Hun kom fra et job som community manager hos Berlingske, hvor hun var med til at styrke dialogen med læserne på nettet og integrere sociale medier i organisationen.

I 2009 udgav Anna og Astrid bogen “Lyt til elefanterne”. Sammen med Anna har hun været ekstern lektor på RUCs Master i Professionel Kommunikation samt fungerer som foredragsholder. Astrid er bestyrelsesmedlem i Dansk Kommunikationsforening og var med i advisory board for Social Media Week 2012.

Fra 2006-2009 var hun pressechef i Teknik- og Miljøforvaltningen på Københavns Rådhus. Astrid har ved siden af arbejdet og under sine barsler skrevet en række artikler til bl.a. Kommunikationsforum om Obamas valgkamp, herunder hans brug af internettet. Har desuden kommenteret valgkampen i alt fra TV2s Go’Morgen Danmark til P1s Harddisken.

Indgangen til politik var fem måneder som hårdtarbejdende ulønnet fundraiser for demokraten John Kerrys præsidentkampagne i 2004. Derefter blev Astrid ansat hos Radikale Venstre på Christiansborg. Det var her, hun for første gang mødte Anna. Og lærte at håndtere politikere og presse i jobbet som fungerende pressechef under Muhammedkrisen.

Astrid har læst Medievidenskab på Århus Universitet med speciale om internettets rolle i den amerikanske valgkamp 2004. Studierne i Århus er suppleret med politiske studier på Maastricht Universitet, Holland, og Sussex Universitet, England samt retorik på Københavns Universitet.

“Siden jeg var i USA i 2004 og opleve en amerikansk valgkamp på tæt hold, har jeg fulgt udviklingen indenfor politisk kommunikation på nettet. Der er langt til amerikanske tilstande i Danmark, men det begynder at rykke i det politiske såvel som i erhvervslivet.”

Overspringshandling: Twitter – en skøn tidsrøver, som efterhånden fungerer som hverdagens primære nyhedsinput. Er der sket noget interessant, er der helt sikkert nogen, der twitter om det.

  • Astrid Haug i Den Store Danske, Kvinfos Ekspertdatabase og på Forfatterforedrag
  • På Twitter @astridhaug
  • Links på Delicious delicious.com/astridhaug
  • Indlæg her på bloggen http://digitaletanker.dk/author/astrid-haug/
  • Læs om Anna Ebbesen