Fortæl eller dø!

oktober 27th, 2009 | Published in Essays | Edit

Ved dagens bogpræsentation på Gyldendal var emnerne orienteret om digital kommunikation i praksis – dvs. måden at anvende de sociale medier. To unge kvinder har skrevet en bog (med den underlige titel “Lyt til elefanterne”), der går mere op i dialogen mellem mennesker end de teknologiske platforme. Citatet i titlen henviser til en kinesisk virksomhedsleder for en internetportal, Jack Ma, der bad medarbejderne om at lægge øret ned til gulvet og lytte, frem for at lave en forretningsplan og traditionelt strategiarbejde – underforstået at sansningen af verden er vigtig.

Men egentlig var der ikke meget nyt i fremlæggelsen. Vi ved alle at Facebook og blogs er kommet for at blive, at der foregår en demokratisering af mediebilledet, og at virksomheder kan opnå større salg og mere intelligent og cutting-edge branding med nye typer kampagner og brugerinddragelse. Vinderne har vist en sans for at kombinere produktmarketing, kundeservice og strategisk kommunikation med nutidens storforbrug af sjove historier.

Men der var alligevel en ændret grundtone – de to forfattere repræsenterer måske de digitale indfødtes indtog blandt meningsdannere og kommunikationsprofessionelle. Cases er helt anderledes spredt – nogen vil synes at bogen er for spraglet og ujævn – end vi plejer at se, og det omtalte paradigmeskift [vi kan snart ikke holde ud at høre dette ord mere, d'damer] er dybere end de tilstedeværende gør sig klart.

Anna Ebbesen og Astrid Haug (der også blogger på digitaletanker.dk) har fat i noget afgørende om det skift, der sker i øjeblikket – væk fra formel adkomst til at mene, væk fra valget af teknologi og tættere på det enkelte menneskes evne til at fortælle.

Jarl Cordua, som er politisk blogger uden fast ansættelse på noget medie, blev også præsenteret som en case – “vores yndlingsblogger”. Han repræsenterer en ny tilgang til den rent fagprofessionelle fortællelyst. En del journalister vil bortdømme ham som en halvarbejdsløs freelancer, der småblogger lidt for sig selv, når nu ingen seriøs avis vil ansætte ham. Intet kunne være mere forkert. Jarls Blog er drevet af politisk hjertblod og ærekær professionalisme, der ikke ganske kan rummes af arbejdspladsen, og dermed er fortællekraften den egentlige merværdi.

Vi ser muligvis konturerne af en narrativ revolution. Middelalder-troubardurens tilbagekomst skaleret i demokratisk form, således at den episke evne er overlevelsesstrategien. Det nye, kreative pres på det moderne menneske er udtrykt gennem Facebooks tagline – kan du skrive, så der rent faktisk reageres. Fortæl eller dø!