Archive - Valgkamp på nettet RSS Feed

PDF Europe – Day one round up

First day of any conference is always a bit unnerving – who’s actually attending? Will the panels suck the life out of their audience? Or will it actually be worth your while? At the speakers cocktail party Thursday, the organizers reminded us, that we were what the people had paid to see… Consequently we could be the ones people would twitter about just how boring we made their lives. Now that’s social pressure for you!

Continue Reading…

PDF Europe is on!

What a hectic week! The flight to Barcelona was a welcomed break from the to-do’s and humongous pile of unread emails.

Pre-ramble
Wednesday evening came and went as I re-did my presentation for Fridays panel over and over. 8 minutes is not a lot of time. Especially when you spend a quarter of that trying to find the English word for the articulated Danish sentence you were thinking of….

Sitting in the plane to Barcelona, we realized that none of us had brought a map, or thought at all about practicalities: how do you say “hi” in Spanish? Where are we actually staying? Did you get any Euros with you?

It’s been such a hectic year for us, that this break is truly welcomed. Plus, this will be our celebration of having published our book. Even though it came out early October, we just haven’t found the time to celebrate.

Cocktails and chatter
Thursday evening we joined the rest of the speakers for a pre-conference speakers cocktail party at our hotel. Great fun to meet people from all over Europe and the states, who has risen the bar when it comes to using the digital tools to promote a cause, reconnect with the public or just securing everyone a place to leak information, politicians are trying to stop.

At the general introduction, Micah Sifry and Andrew Rasiej had everyone saying name, occupation, country and 3 words that describe them. Quite a good icebreaker and interesting to listen to.

Looking forward to some good conversations over the next two days. Almost sad that we re leaving on Saturday already!

We’ll try to blog and tweet as we go, but you can tune in online for the real thing via http://civicolive.com/pdfeu/ where everything is livestreamed.

For the program go to the Pdf website.

Kørevejledning for kommunalpolitikere på nettet

Facebook ser ud til at vinde kommunalvalget den 17. november. Altså som det mest benyttede medie for de kommunalpolitiske kandidater. Mange af dem vil være nye og famlende over for sociale medier. Her kommer syv grønne og syv røde lys for alle politikere, der er nye i trafikken på nettet.

En nylig undersøgelse viser, at 60 procent af de adspurgte politikere “vil oprette en profil på Facebook; omkring halvdelen vil starte Facebook-grupper, ligesom rigtig mange debatlystne politikere vil kaste sig ud i blogs.” Kim Elmose og Peter Mose konkluderer derfor i deres debatindlæg på Kforum: “Det er intet mindre end en web-eksplosion, der slår alle tidligere valgkampe.”

Selv om jeg er fortaler for brug af sociale medier, kan jeg ikke lade være med at få en lidt flad fornemmelse med udsigten til et “digitalt” valg. For hvordan bliver diverse Facebook-grupper og -profiler ikke? Fyldt med tomme paroler, budskaber i et væk, men ingen dialog? Suk.
Nedenstående er en huskeliste til de 60 procent, der nu er på vej ud på det sociale net.

7 gange grønt lys…

1. Mød mennesker
Valgkampen handler om at få flest mulige mennesker engageret i din sag. Og gerne så meget, at de ikke bare stemmer på dig, men også at de får andre mennesker til at gøre det samme. Fokuser derfor ikke på Facebook eller Twitter, men på alle de mennesker, du kan møde via de sociale medier. Det er dem, der er vigtige. Ikke det at være på.

2. Få opmærksomhed
De færreste lokalpolitikere kan bryste sig af et CV med ministererfaring eller omtale i de nationale medier. Det vigtigste, du som ukendt kandidat skal sikre dig, er, at du bliver husket. Om det er ved at male gågaden rød eller dele grønne æbler ud i S-toget, er helt op til din og dine kampagnefolks fantasi. Men som ovennævnte indikerer: Når alle løber på Facebook, er der intet mediestunt gemt i nyheden om, at du nu også er på. Måske du i stedet skulle dele æbler ud – digitalt? Lykønske vælgere på deres fødselsdag – med digitale lagkager og flag.

3. Svar dog
Fokuser på at komme i kontakt med folk, og få dem til at give dig deres meninger. Alle kan lide, når folk lytter til dem. Undlad derfor at have ubesvarede beskeder på din Facebook-væg eller i din mailbakke. Du ville jo heller ikke ignorere folk på gaden, vel?

4. Vær konkret
Lad være med at aflire dit partis paroler. Der er ikke noget mere kedsommeligt end at lytte til de samme sange igen og igen. Og igen. Kigger du på en ung kvinde, så spørg hende om det, der er vigtigst for hende, og giv hende et svar, der er skræddersyet til hende. Også online.

5. Hold fast i din kampagne
Der er så mange, der mener, at man “skal” det ene eller det andet i en valgkamp. Have en valgplakat, et valgkampskontor, en Facebook-gruppe osv. Listen varierer fra valgkamp til valgkamp, og den vil altid være umenneskelig i sit hele (se nærværende liste). Det vigtigste grønne lys er derfor, at man skal udvælge præcis de mennesker, man vil lytte til, og det fokus, man vil have.

6. Gør som dine venner
Hvor mange mennesker når du med dine budskaber i dag? Brug de kanaler, du i forvejen har tændt. Brug dine venner på Facebook og følgere på Twitter til at nå deres venner og bekendte. Men gør det ved at se på det, de snakker om i forvejen. Du kan kun komme ind i nye vennekredse, hvis du agerer lidt mere som dem. Send ikke en parole, men en pudsighed eller en detalje fra hverdagen, og brug denne form for ikke-politiske budskaber til at skabe potentielle politiske kontakter.

7. Saml på kontaktoplysninger
For at kunne få fat i folk skal du have deres kontaktoplysninger. Hvis du vil sende pressemeddelelser ud til lokalområdet, så sætter du dig jo også ned og bruger en time på finde alle de e-mail-adresser og telefonnumre, som lokalmedierne skilter med. På nettet gælder samme logik. Du skal bare have et godt nok indhold til, at folk vil udlevere informationerne gratis. Det kan være afstemninger, der kræver e-mail for at virke, kommentarer, der kræver registrering osv.

7 gange rødt lys…

1. Stop med at tro, at sociale medier er et tryllemiddel
Sociale medier er ikke de vises sten. Der kommer ikke nogen magisk effekt ud af dine blogindlæg eller dine Facebook-opdateringer. Det er, hvordan du kommunikerer med folk med hvilket budskab, der er afgørende. Ikke at du kommunikerer.

2. Stop med at tro, at venner kan fås på få sekunder
Du kan ikke bare tænde for en mægtig Twitter-konto eller blog. I de sociale medier skal du opdyrke en modtagerskare. Det er kun statsministeren, der kan gå fra 0 til 1.000 venner på Facebook på små tre uger. Det kræver tid, kærlighed og knofedt at få skruet noget godt sammen, som folk rent faktisk læser.

3. Stop med at isolere dig – deltag i andres fora
Hvis du virkelig mener, at du er til sociale medier, så skal du også se ud over dine egne kontoer. Det nytter ikke noget at vente på brugerne hjemme på egne sider. Gå i stedet ud og diskuter på blogs, i netværk eller på dine konkurrenters Facebook-vægge. Skriv din mening, når Politiken og Berlingske Tidende spørger på deres sider, og tag dialogen med brugerne der, hvor de er. Det åbner for et bredere publikum, og du får sat dig selv i spil på nye måder.

4. Stop med at være opgivende
Sværere er det heller ikke. Sociale medier er ikke raketvidenskab. De er bare ikke som andre medier, fordi de netop kan være yderst sociale. Synes du, Facebook er underligt, og Twitter ligeledes, men gerne vil i gang, så fang familiens teenager til en snak, og lyt beredvilligt til hans eller hendes erfaringer. Du kan også fordybe dig i de mange gode råd, Kforum er fyldt med på området, om alt fra “hvordan du undgår fiaskoer på Facebook” til hvem du skal følge på Twitter.

5. Stop med at sprede dig for meget
Husk, at du kun er et menneske, og selv om du sætter fikse tjenester op til at dobbeltposte alle dine indlæg på hele nettet, så skal du også kunne håndtere dialogen selv samme steder. Ellers begynder du at få kritik og bliver nødt til at undskylde dit fravær. Hvis du spreder dig over for mange ting, for længe og for meget, kan du risikere, at det hele bliver ligegyldigt og dermed også lige meget.

6. Stop med at spamme
Ingen gider at blive spammet. Alt med måde, ellers skjuler de dig på Facebook, trykker unfollow på Twitter og markerer din e-mail som spam. Eller værre: fortæller deres venner, at du er en syg stalker-type, der ikke har et liv, og som de ikke skal stemme på. Ligesom der i alle forhold er en hårfin grænse mellem “at være på” og være klæbende, kan man også overtræde folks grænser ved at voldtage deres indbakker.

7. Stop med at stoppe
Den aktivitet, du har lagt for dagen under valgkampen, må du ikke gå væk fra, hvis du bliver valgt ind i byråd eller kommunalbestyrelse. Tværtimod. Opnår du valg, gælder det om at skrue en smule ned for aktivitetsniveauet, men opretholde de gode vaner med at behandle vælgerne som de mennesker, de er, uanset om de henvender sig på nettet eller på gågaden. Sæt eventuelt din deltagelse lidt i system, så det ikke drukner i mødekalenderen og papirarbejde.

Artiklen blev oprindeligt bragt på K-forum

Reblog this post [with Zemanta]

Et år siden: Demokraternes valgfest i NY – nedtællingen…

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Får stadig gåsehud. Var ovre på studietur under valget, og fik i den sammenhæng (og via Ida Jeng) billet til demokraternes valgfest i New York.

Stævnemøde. Partiledere boltrer sig på nettet

ANALYSE AF ANNA EBBESEN OG ASTRID HAUG BRAGT I POLITIKEN D. 11. OKT. 2009

Mens Helle Thorning-Schmidt bruger sin blog som en gammeldags megafon, vil Lars Løkke Rasmussen lokke sine digitale læsere op af stolene. Dagens analyse tager temperaturen på partiledernes brug af nettet.

Danskerne bruger stadig mere og mere tid på internettet, og ifølge Danmarks Statistik er cirka 1,7 millioner danskere aktive i sociale netværk som Facebook, Arto og Twitter. Hver tredje internetbruger læser blogs, og knap hver femte skriver selv blogs om alt fra mode til politik. Nettet er derfor det oplagte sted for politikerne at møde danskerne.

Her kan de mobilisere støtte forud for et valg, blive inspireret i deres politiske arbejde eller på anden vis kommunikere direkte med danskerne uden om pressen. Sidstnævnte kniber det dog med for partilederne. De fleste taler mere til danskerne end med dem.

Margrethe Vestager (vestager) on TwitterPartiledernes netindsats kan opdeles i tre digitale strategier: Optimerende, involverende eller inaktiv. Mens Villy Søvndal, Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen holder sig til tiltag, der optimerer formidlingen, forsøger Johanne Schmidt-Nielsen, Margrethe Vestager og Lars Løkke Rasmussen at involvere danskerne. På sidelinjen står Pia Kjærsgaard, der som den eneste partileder ikke benytter sociale medier som f. eks. Facebook.

STATSMINISTER Lars Løkke Rasmussen er blandt de mest aktive partiledere på nettet. Samme dag som han blev statsminister, fik han profiler på de store sociale netværk. På LøkkeTV kan man se statsministeren spille fodbold eller se klip fra Folketingets afslutningsdebat. Lars Løkke Rasmussen indtager dermed rollen som hyggeonkel på nettet, der af og til kommenterer de mange beskeder, som hans fans og venner overdynger hans Facebook-profil med. At han værdsætter den direkte kontakt med borgerne, viste han, da han på dagen for Folketingets åbning havde en video-annonce på de store dagblades hjemmesider. Her opridsede han hovedpunkterne i sin åbningstale direkte til borgerne, før den officielle tale til politikere, presse og dronningen.

Senest har Venstre lanceret en idéstorm, hvor alle danskere kan give input til emnet ungdomskriminalitet, uden at Venstre dog forpligter sig på at kommentere idéerne. Partiet lover til gengæld at samle op og præsentere ideerne senere.

Når det handler om at skabe dialog på internettet, har Radikale Venstre og partileder Margrethe Vestager længe været langt fremme. Hun har stået i spidsen for partiets egen sociale platform, radikale-. net, hvor medlemmer og ikke-medlemmer kan komme til orde. Her kommenterer Vestager på andres samtaler, og hun beder om input til sine taler og politiske oplæg. Vestager har desuden gjort sig bemærket ved sine unikke beskeder på mikroblog-platformen Twitter, hvor hun vækker glæde og irritation med poetiske beskeder som »Blikstille fuldmåne morgenstjerne. Byens lyd fra biler og sirener. Smuk morgen at åbne salens mødesæson – det politiske arbejde er 365«. Hun twitter med en autenticitet, som en spindoktor ikke kan levere. Mens vi stadig mangler at se Vestagers poetiske forhold til sociale medier omsat til vælgertilslutning, bruger Villy Søvndal primært nettet til markedsføring. Han er bedst kendt på nettet for de store videoannoncer, SF indrykkede i seneste valgkamp, hvor han talte til vælgerne, men ikke så meget med dem. På sin hjemmeside har SF haft succes med mikrofundraising og har efter amerikansk forbillede opbygget en database med mobilnumre og emailadresser, som kan bruges til at mobilisere frivillige ved kommende valgkampe.

SOCIALDEMOKRATERNE er ligeledes inspireret af USA. Via nettet organiserer partiet frivillige til at stemme dørklokker og deltage i telefonbanker, hvor frivillige besøger eller ringer til medlemmer og potentielle vælgere. Partilederen er derimod tavs, når det handler om at samtale med vælgerne. Selv om Helle Thorning-Schmidt skriver på sin blog, at hun gerne vil i dialog med vælgerne, har hun ikke svaret på en eneste af de 250 kommentarer, der kom på bloggen i årets første fem måneder. I stedet for at lytte og indgå i samtale med vælgerne, bruger hun sin blog som en gammeldags megafon.

De konservatives formand Lene Espersen er ligeledes tilbageholdende på nettet, når det kommer til interaktion med danskerne. Hos de konservative har man satset på det sikre og undladt at lave smarte web 2.0-tiltag, man ikke kender effekten af. De har i stedet fokuseret på medlemsdebatten, som foregår i et lukket online-forum med rig mulighed for selvorganisering og interaktion.

Liberal Alliance gør, hvad de kan for at få det meste ud af deres få ressourcer. Liberal Alliance har som den eneste folketingsgruppe 100 pct. tilstedeværelse på Twitter, idet alle tre folketingsmedlemmer er aktive mikrobloggere. Særligt Simon Emil Ammitzbøll er udfarende på de digitale platforme.

Helt uden for kategori er imidlertid Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard. Ifølge partiets pressechef er de yderst konservative og afstår fra anden digital staffage end præsentationer af partilederen i tekst og video. Partiet har dog under EP-valgkampen gjort sig gode erfaringer med brugen af sms.

I den modsatte lejr af Pia Kjærsgaard står Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, politisk såvel som digitalt. Johanne Schmidt-Nielsen har samme naturlige forhold til sociale netværk som til traditionelle medier. Hun svarer på kommentarerne på Facebook, reagerer på bloggen og behandler grundlæggende alle, hun møder online, som hun ville gøre offline. Hendes parti kan samtidig bryste sig af at være det eneste, der har haft succes med virale videoer. Den mest populære video er set af over en kvart million danskere.

SAMMENHOLDER man partiledernes indsats på internettet, bliver det tydeligt, at den digitale strategi ikke har indflydelse på magtfordelingen i Danmark. Den ene strategi er ikke mere rigtig end den anden. Men erfaringerne fra USA og Norge viser, at man uanset partifarve og vælgersammensætning i højere grad kan bruge nettet til at mobilisere, organisere og fundraise, end de danske partier gør i dag.

PdF-konference i Barcelona 20-21. nov.

Personal Democracy Forum (PdF) har gennem flere år afholdt konferencer i USA om politisk digital kommunikation med nogle af de mest hotte navne på feltet. Som de skriver på deres hjemmeside: “For six years, Personal Democracy Forum has been THE place in America where politicos and technologists gather to learn from each other, network, and glimpse the future.”

PdF is Coming to Europe! | Personal Democracy ForumI år har de så valgt at lave en europæisk udgave af konferencen. Gemt mellem tyske bloggere, Obama-kampagnefolk og Barcelonas borgmester står Anna og jeg på listen over talere til konferencen. Vi skal med udgangspunkt i bogen og radikale.net, som Anna er ophavskvinde til, fortælle om, hvordan politikere kan bruge sociale medier til at revitalisere forbindelsen til borgerne.

Det bliver nok ikke det sidste, vi skriver om konferencen her på bloggen.

Reblog this post [with Zemanta]

Folket før politikerne – Lars Løkke Rasmussen afslører highlights fra sin åbningstale online

Politiken.dk - det levende netHvor befriende! Normalt er statsministerens tale noget man halser ned til presserummet efter at få nogle timer før afholdelsen. Her står man så i flok og venter på, at den bliver uddelt i afmålte eksemplarer. Det er mystik, tempolæsning og masser af røde streger under det, der skal indflettes som kritikpunkter i den allerede skitserede pressemeddelelse.

Men i dag kunne man få hovedpunkterne på nettet. I bannerannoncer rundt om på de store dagblades netsider, gav statsminister Lars Løkke Rasmussen sine hovedpunkter i talen – direkte til borgerne. Politikerne og Dronningen (!) må vente til det fastlagte analoge tidspunkt, mens alle os andre kan få hightlights på nettet.

Men hvornår kommer involveringen?
Måske vi næste år får en debat om den inden? De bedste borgerideer nævnes? Eller hele talen udsendt til Facebook-vennerne før pressen – spred ordet, kom med kommentarerne og bliv involveret i sagen.

Venstre må jo også ønske, at få banket antallet på mailinglisten op, så de har kontaktinformationerne på alle potentielle vælgere inden valgkampen for alvor går i gang.

Opskriften på statsministersucces: Lær engelsk og fransk

På gårsdagens Leadership Seminar i Frederikshavn – arrangeret af Sport Event Denmark og Frederikshavn Event –  fortalte tidl. spindoktor Michael Kristiansen anekdoter fra sin tid sammen med Anders Fogh. Bl.a. om Poul Nyrups famøse stunt med at rive siderne ud af Foghs bog ”Fra socialstat til minimalstat” under en tv-transmitteret valgkampsduel i 2001. Dem der sad i salen oplevede, at Nyrup vandt duellen, men på tv virkede sideafrivningen helt absurd, og det forfulgte Nyrup resten af valgkampen.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Kristiansen fortalte også, at da han startede i jobbet som spindoktor, måtte Anders Fogh ikke forstyrres om mandagen mellem kl. 9-13 – der skulle han nemlig noget meget vigtigt. Efter en tid fandt Kristiansen så ud af, at det drejede sig om, at Anders Fogh fra kl. 9-11 lærte engelsk og fra 11-13 lærte fransk. Det var altså mens Nyrup fortsat var statsminister, at Anders Fogh forberedte sin entré på den internationale scene.

plouffe_tibbs_schmeichel

David Plouffe, Peter Schmeichel (som ‘bare’ var gæst), og Jon Tibbs

Fra Fogh til Putin…
Efter Kristiansen kom englænderen Jon Tibbs på scenen. Han er kendt som ”Mr OL in Bidding”, fordi han har haft succes med at skaffe OL til en række byer, senest den russiske by Sochi, som mod alle odds vandt vinter OL i 2014. Det gjorde den bl.a. fordi, at premierminister Putin lagde alle sine kræfter ind på at vinde. Da Sochi skulle præsenteres for de 105 IOC-medlemmer, var det med Putin i spidsen, som på perfekt engelsk og senere fransk solgte den russiske drøm om at afholde OL. De sproglige færdigheder havde han tilegnet sig til lejligheden. Se Ekstra Bladets artikel om Jon Tibbs’ oplæg her.

Moralen af de to første oplæg: Hvis du vil frem i verden, bliver du som minimum nødt til at kunne tale engelsk og fransk.

… og fra Putin til Plouffe
Eftermiddagens hovednavn var Obamas kampagnechef David Plouffe. Jeg hørte ham også i København tidligere på året, men han havde til min store glæde ændret lidt på både form og indhold. Det var mere levende og mere vittigt – nok fordi kampagnen var lidt mere på afstand nu end i april. Hans vigtigste pointe var nødvendigheden af en god strategi: ”En god strategi betyder, at 95% af de sager, der lander på dit skrivebord, kan besvares med enten ja eller nej.” Grundessensen i kampagnens strategi var troen på almindelige mennesker: ”People like to be talked to – to be a part of something”. Det lyder måske absurd, men det kendetegner faktisk de færreste politiske kampagner, at man inddrager folk og deler informationer om taktik med sine tilhængere.

Så alt i alt en inspirerende eftermiddag med gode input fra erfarne campaignere. Så mangler jeg bare at lære fransk… :-)

Page 5 of 8« First...«34567»...Last »