Archive - Om det at skrive bog RSS Feed

Vi har rykket samtalen

Da vi startede bloggen sammen i starten af 2009, var som optakt til vores bog, Lyt til elefanterne. Bloggen har siden tjent os godt – som et sted vi kunne få afløb for store og små overvejelser om sociale medier og ikke mindst valgkampe på nettet.

I den senere tid har bloggen været temmelig stille. Her er en kort status over, hvor vi befinder os – og hvor vi har rykket samtalen hen.

Anna arbejder for Red Associates i New York. Hende kan man fange på Twitter.

Astrid er selvstændig rådgiver i digital strategi og sociale medier. Det foregår på astridhaug.dk, hvor der også ryger et blogindlæg på i ny og næ. Ellers foregår det på Twitter.

Fejl i Elefanterne?

I dag fik Anna og jeg den glædelige nyhed fra forlaget, at vores bog er klar til at blive trykt i andet oplag.

Det betyder, at vi nu har mulighed for at få rettet de mindre fejl, der er i bogen. Som fx nederst på side 107, hvor der henvises til figur 5 og ikke figur 4 (som er på side 108). Og vi kan få opdateret fakta om Facebook, hvor vi på side 142 skriver, at der er over 200 millioner aktive brugere. I dag er der allerede over 400 millioner aktive brugere.

Det er ikke rart at skulle bruge den næste uges tid på at gennemgå bogen for trælse fejl, men omvendt er det skønt at kunne se frem til et forhåbentlig fejlfrit andet oplag. Så hvis du har stødt på andre ”skønhedsfejl” i bogen, skriv det gerne i kommentarfeltet.

Bogreception med Ib og Lise

I går eftermiddag fandt Gyldendals årlige bogreception sted i deres baggård i Klareboderne. Her stimlede forfattere og litterære hangarounds sammen foran kanapeerne. Det var the usual suspects – Klaus Rifbjerg, Ib Michael, Lise Nørgaard, Suzanne Brøgger, Jan Sonnergaard etc. For de skønlitterære forfattere var arrangementet nok, hvad præsidiefesten er for folk på Christiansborg – en stor, festlig begivenhed, hvor man kan mingle med de andre indfødte. I kategorien “folk jeg ikke havde regnet med at møde her” var videnskabsminister Helge Sander, som har redigeret en bog om fremtidens universiteter (måske han selv går med overvejelser om at læse på uni?). Mogens Lykketoft gebærdede sig lidt mere scenevant, selvom han ikke har en bog med i kataloget.

Stemningen var i top, trods forlagsdirektør Johannes Riis’ noget mismodige tale. Han langede ud efter danskerne for helst at ville læse om sex og bryster (jo, de ord brugte han skam), og især internettet havde vist ikke gjort noget godt for bogbranchen. Tsk tsk….  Få mere sladder i Informations report fra arrangementet.

bogVores bog tager sig lille og ubetydelig ud i det 369 sider lange katalog, blandt digtsamlinger, skønlitterære perler og glade børnebøger. Nu forstår jeg bedre, hvorfor forlaget helst ville have på den populære titel, ”Ly til elefanterne” frem for billedløse bud som ”Glem alt om internettet”….
”Lyt til elefanterne” ryger (7-9-13) af sted til trykkeriet i skrivende stund. Og er i handlen d. 9. oktober.

At skrive en bog er en meget langsommelig proces, i hvert fald når man er vant til at twitte og blogge. Det tager måneder og uger og dage at komme igennem de mange led i processen, men nu er vi heldigvis næsten igennem møllen. Hvor meget der bliver tilgængeligt online og i hvilken form, er stadig uvist, men vi håber på at kunne give nogle smagsprøver på indholdet snart.

Reblog this post [with Zemanta]

Sommerstatus og kapitel ottes død

Vi er lige nu i gang med det sidste arbejde på bogen. Gyldendal har meldt positivt tilbage, og vi er nu ved at godkende småting, præcisere det uklare og ellers forsøge at få det hele med. Sidstnævnte når vi nok aldrig, så der er nok stor sandsynlighed for, at vi kommer til at opleve det samme som Dorthe Toft

SommerskrivningI de sidste par uger af juni og starten af juli undergik bogen en drastisk forvandling fra en masse tekster til et helstøbt manuskript. Faktisk var de første 7/8 sammenhængende, men kapitel 8 blev ved med at drille. Hele tre redningsforsøg blev sat ind, inden vi besluttede at opgive erhvervet, og erkende at kapitel 8 – hvor fine cases det ellers indeholdt – bare ikke passede til bogen.

Kapitlet havde oprindeligt omhandlet effektmåling. Hvordan opstiller man gode mål for sin sociale indsats? Og hvordan arbejder man med sine målinger? Af samme årsag havde vi gemt effekterne fra casesne beskrevet i de foregående kapitler til kapitel 8, så man kunne se på effektmålene i en sammenhæng. Men efter kapitlet blev splittet op, sakset om og redigeret ned har vi måtte erkende, at effekt-snakken giver mere mening i kontekst af den pågældende case end i separat kapitel.
Kun to af de mange cases der kun omhandlede effektmål overlevede, og blev forflyttet til kapitel 2 i stærkt forkortet udgave.

Skriveri i sommervejretKapitel-slagtningen betød også et farvel til bidrag fra de to eksperter Morten Gade og Peter Svarre fra henholdsvis Bysted og HelloGroup. Her i sensommeren agter vi derfor at bringe bidder fra kapitel 8 og udpluk af de interviews vi havde med Morten Gade og Peter Svarre. Der var mange gode pointer, som ikke skal støve til i vores lukkede docs.

I samme ombæring starter vi også op igen på bloggen, der har været sommerlukket af hensyn til de travle forfattere.  Flere indlæg følger…

Skrivning. Omskrivning. Skrivning

6 cases side om side

6 cases side om side

Vi har nu bevæget os ind i de sidste faser af bogskriveriet.
I løbet af i dag og i morgen, skal alle kilder få deres citater til gennemsyn, og kildelisten endeligt opdateres. I løbet af ugen skal de sidste tabeller og modeller tegnes, og alt det med “XX” skal rettes til det rigtige navn/årstal/ord. Og så skal det skrives igennem. Igen. Og igen.

Og så skal vi finde frem til en titel med forlaget alle kan leve med, og se på covers. Vi modtog deres første bud i sidste uge, hvilket var en ret skæg oplevelse. Tænk at vores rodede docs skal gå hen og blive så fint klædt på, og se så voksent og færdigt ud. Det bliver så vildt at stå med bogen i hånden til sidst….!

Mød kapitel 1

Mød kapitel 1

Weekenden er (endnu en gang) gået med stor opsaksning af hele dokumentet, hvilket altid har fungeret bedst for mig. Når det kommer ud på print og bliver sakset op bid for bid, så er det til at se 1) hvor lange kapitlerne og pointerne rent faktisk er i forhold til hinanden, 2) hvad der i virkeligheden står i de enkelte afsnit. Når man har læst tekststykker tilpas mange gange, kan man glemme, hvad der faktisk står i dem. Ligesom rækkefølgen måske først giver mening, når bidderne er blevet hevet ud af den kontekst, som de ellers havde ligget i længe. Bevæbnet med saks og tape  fik nogle pointer nyt liv, mens andre måtte lade livet på Advice Digitals sorte gulvtæppe.

Vores flinke rengøringsmand har grinet meget af metoden de sidste par weekender, hvor han har måtte tvinge mig til nogle beslutninger, så han kunne komme til med støvsugeren.

Er Twitter spild af tid?

Jeg kan næppe forestille mig et dummere spørgsmål. Ikke desto mindre var det aftenens debatemne i Deadline. Christiansborgs ukronede twitter-dronning Margrethe Vestager er forsvarer for Twitter, tidl. Dagen-chefredaktør Kresten Schultz Jørgensen anklager. Helt i Twitters ånd beder Margethe Vestager tidligere i dag sine Twitter-følgere sine 575 følgere om input til debatten.

margrethe-vestager-vestager-on-twitter

I løbet af ganske få minutter dumper de første svar ind, og der er kommet flere til i løbet af aftenen. De fleste tager hendes anmodning om input alvorligt og giver nogle kvalificerede 140 tegns-bud på, hvorfor Twitter  giver mening.

tweetdeck1

Kynikeren vil måske spørge, hvem der har tid til at sidde og kvidre hele dagen? Og det kan være tidskrævende, men ikke mere end email, avislæsning og tidsrøveren over dem alle: tv-sening.

Jeg har selv brugt Twitter i forbindelse med min research til bogen – her har det været enormt givende. Det jeg normalt kunne bruge en hel dag på at finde frem til, giver mine followers mig på ingen tid.

astridhaug-astridhaug-on-twitter-1

tweetdeck-1

Sociale medier som Twitter kan ikke reduceres til én bestemt formel. Det der virker for nogen, fungerer ikke for andre. Så skal vi ikke komme videre i diskussionen end for eller imod, og i stedet diskutere, hvordan politikerne kan styrke sin kommunikere med borgerne, og hvordan man kan opstille rammer for den gode politiker/borger-dialog? Hvis vi da ikke hellere vil spilde tiden på at se tv…

Fotos: Screendumps fra Twitter og Tweetdeck

Reblog this post [with Zemanta]

HPs Facebook-politik har rødder i garagen

Nogle virksomheder tilbyder kurser i rygestop, anti-mobning og selvudvikling. I Hewlett-Packard Danmark har man taget skridtet videre og tilbyder de ansatte kurser i, hvordan man bruger Facebook. Det er især med hensyn til sikkerhedsindstillinger og hensigtsmæssig brug af netværket. Der er blevet udviklet en Facebook-politik, som ganske kort forklarer, at HP har tillid til sine medarbejdere, og at medarbejderne skal respektere HPs business conduct.

img_19941Jeg talte i går med kommunikationschef i HP, Henrik Kirkeskov-Hansen i telefonen. Han fortalte, at idéen med at udbyde kurser i brug af sociale medier er funderet i virksomhedens grundlæggende kultur. Siden de to herrer Hewlett og Packard startede virksomheden i en garage i Californien har HP dyrket åbne kontorfællesskaber – dvs. længe før det blev moderne. ”Det er ikke en gang hattelak her de sidste ti år, fordi det nu er det smart at arbejde i åbne kontorlandskaber. Det er noget, der er dybt forankret i virksomhedens kultur fra da den blev grundlagt”, fortalte han.

De åbne kontorlandskaber har nu smittet af på det digitale, hvor HP altså har valgt en åben tilgang til nye kommunikationsformer. I forlængelse af en snak om åbenhed, fortalte han anekdoten om to medarbejdere, der i HPs tidlige dage låste deres værktøjer inde i et skab. Den ene grundlægger brækkede skabet op, og hængte en seddel på om, at ”her låser man ikke sine værktøjer inde”. Det var altså udgangspunktet til en åben og videndelende virksomhedskultur. Sådan lyder forklaringen i hvert fald fra kommunikationschefen. HPs Facebook-kurser udbydes af Mikael Lemberg.

Reblog this post [with Zemanta]

100% Google Docs

Bogen bliver skrevet 100% i Google Docs. Det er optimalt, når vi er to, der arbejder med samme kapitler. Google Docs er dog en ret skrabet version af Word.

Fordele ved Google Docs:
i.    Man har hele tiden den nyeste version af ens eget og andres arbejde.
ii.    Man kan følge med i den andens arbejde, og man ikke behøver ikke sende filer itl hianden
iii.    Man har dokumenterne med overalt, hvor der er en computer med internet.
iv.    Man har adgang til dokumenterne offline, hvis man skulle opholde sig et sted uden internet.
v.    Man kan søge i alle ens Google Docs på én gang. Det er smart, hvis man er to eller flere, der arbejder i forskellige dokumenter og flytter rundt på tekstbidderne.

google-dokumenter-alle-elementer

Ulemper:
i.    Man ikke lave figurer og den slags.
ii.    Man kan ikke copy-paste direkte til og fra Word uden at miste formateringen.
iv.    Man kan ikke redigere flere i et dokument samtidig
v.    Powerpoint-funktionen indeholder ikke noter og er meget skrabet.

Så længe der bare er tale om tekst, fungerer det godt. Men skal man lave mere avancerede modeller og bruge mange billeder, er Google Docs mindre anvendeligt.

Page 1 of 212»