Archive - Journalistik RSS Feed

Moroccan youth take on social media

Social media is becoming an increasingly powerful tool of communication in the Arab world, as illustrated by its role in the ongoing anti-government protests in Tunesia and Egypt. In Morocco, social media is also becoming increasingly popular amongst young people.

Blogs, Facebook and YouTube are among the most popular tools for the youth of Morocco to express themselves, share information and to challenge the state censorship.

Continue Reading…

Blogs blomstrer

Bloggen er ofte blevet spået død, men den har vist sig at være ualmindeligt modstandsdygtig. Også selvom konkurrencen fra mikroblogs som Facebook og Twitter er hård.

I den seneste uge er jeg (via Twitter) stødt på to nye nyskabende danske blogs. Det drejer sig om denfri.dk, hvor Michael Jeppesen (tidl. blogger på politiken.dk og meget mere) er en af de syv bloggere. En anden er musikeren Goodiepal.

Continue Reading…

#NMD2010 for nye og gamle mediefolk

Så blev det den tid på året igen – hvor mediefolk fra nye og gamle medier mødtes til  New Media Days 2010, denne gang i Carlsbergs tappehal.

The buzz
Buzz’en fandt sted via Twitter og i de store åbne lokaler over en ipad. Det var årets must-have status-item. På Gignal kunne man følge tweets fra eventen ud fra geolokation og hashtag #nmd2010.

Kvinden bag Gignal, Natasha Friis Saxberg multitasker under en session.

En del af buzz’en er naturligvis en løbende evaluering af arrangementet. Nogen vil have mere markedsføring, andre mere hands-on, og igen andre noget mere avanceret fremtidsforskning. Måske nogen synes, det var for teknisk (men dem kender jeg så ikke nogen af…). Der er ingen tvivl om, at det er svært at gøre alle tilfredse, men for mig var #nmd2010 langt hen af vejen et super arrangement.

Continue Reading…

Politikens asociale ambitioner

Politikens nye chefredaktører lader ikke til at have ambitioner for “den levende”, hvad angår sociale medier og inddragelse af læserne i journalistikken. Snarere tværtimod. Da de i sidste uge svarede på spørgsmål fra politiken.dks læsere, virkede det mere som om, der var vandtætte skotter mellem de to: Journalistikken var en ting og sociale medier en anden. Og det er en skam.

Continue Reading…

De nye medier kommer efter mediestøtten

Repræsentanter for nye og gamle medier diskuterede i torsdags fremtidens mediestøtte, arrangeret af DONA hos dagbladet Information med titlen “Copenhagen Clash”. Jeg er ikke sikker på, jeg blev så meget klogere, men jeg fik bekræftet, at kampen mellem nye og gamle medier består. Om end alle ved, at de store konkurrenter på nettet er de udenlandske services som Google og Facebook, og ikke de andre danske medier.

Continue Reading…

Viral klovneartikel

Nettet har ry for at være flygtigt og til de hurtige nyheder eller statusopdateringer, men faktum er, at når indhold først ligger på nettet, bliver det som regel liggende. Oftest bliver det efter nogen tid glemt og ligger skjult længst tilbage i Googles søgeresultater. Men nogen gange popper det pludselig op igen. Der er set eksempler på virale videoer, der efter flere måneder eller år pludselig er begyndt at cirkulere igen. Og nu har vi så også på berlingske.dk, hvor jeg arbejder, fået vores egen tidsforskudte virale historie. Det drejer sig om en artikel om en hospitalsklovn, der forårsager hjertestop hos patient. Sagen er bare den, at historien er fra 2003 og i ikke er sand.

Continue Reading…

Facebook kan ikke redde journalistikken

I fredags havde jeg den fornøjelse at være gæst i P1s Mennesker og Medier. De to andre gæster var Lars Holmgaard Christensen, der er forskningschef i nye medier ved Danmarks Journalisthøjskole (den i Århus), og Lars Damgaard Nielsen, DRs nye Facebook-reporter (som starter i jobbet til maj). Siden januar har jeg været ansat på Berlingske Tidende som community manager, og det var i den rolle, jeg indfandt mig i studiet hos Lasse Jensen.

Lars, Lars og jeg var enige et meget langt stykke ad vejen. Øget brugerinddragelse bringer nye dimensioner ind i journalistikken, og medier såvel som journalister kan med fordel åbne mere op og gøre sig mere tilgængelige. Vi kredsede meget om netop Facebook, men som jeg hørte Lars Damgaard, begrænser hans job sig ikke til Facebook, men handler ligesom mit om sociale medier og brugerinddragelse mere generelt.

Let’s play

Efter radioudsendelsen gjorde Lars Holmgaard mig opmærksom på, at diskussionen egentlig udsprang af en kronik, han havde i Information tidligere på ugen: ”’Build-A-Bear’ – journalistik på Facebook?”. Her argumenterer han for, at mediernes dækning af Facebook er for negativ og skaber mistillid, frem for at være opbyggende. Spørgsmålet er, om det er et forhold, der gør sig særligt gældende for Facebook eller, eller om det er et karakteristika ved nyhedsdækningen generelt. Ikke desto mindre er Lars Holmgaards kronik et opmuntrende forsøg på at nuancere debatten om sociale mediers rolle i journalistikken med udsagnet: ”Der sker et skifte fra news you can use til news you can play with, når nyhederne bevæger sig over på de sociale medier.” Well then, let’s play.

Facebook kan ikke redde journalistikken

Hvad laver medierne på Facebook? Facebook bringer brugerne – eller kunderne – tættere på. Der opstår dialog og feedback. Ofte er det dog kun den, der bestyrer Facebook-kontoen, der får alt det gode med. Kun hvis en kommentar kræver svar eller opfølgning (fx ”jeg har ikke modtaget min avis”) ryger den videre i systemet. Facebook er derfor i lige så høj grad et forum, hvor brugerne kan diskutere med hinanden.

Facebook kan give ekstra trafik på ens website, men det er langt fra nok til i sig selv at være en rentabel forretningsmodel. Facebook er altså ikke den redningsplanke, aviserne søger efter. De eneste, der kan redde journalistikken, er journalisterne. Derfor blev jeg også i weekenden meget glad, da jeg faldt over fagbladets Journalistens artikel med fem ting, journalister kan lære af bloggerne, bl.a. ”rejs de ubesvarede spørgsmål” og ”giv brugerne en stemme”. Så måske er det netop bloguniverset, journalister skal skele til. Dan Froomkin fra Huffington Post siger til Journalisten, at journalisterne har alle de egenskaber, brugerne higer efter: ”Brugerne er vilde med folk, der ved ting, som kan undersøge ting, som kan skelne mellem det vigtige og ligegyldige, og som kan skelne mellem sandhed og løgn samt ikke mindst fortælle en historie klart og præcist.” Der er altså alt mulig grund til optimisme i mediebranchen.

Reblog this post [with Zemanta]

Hvorfor er artiklerne stadig så døde?

Set i lyset af den løbende diskussion omkring avisernes fremtid, er det påfaldende, så lidt der er sket på artikelniveau, siden aviserne kom online. Størstedelen af al indhold på deres sites er stadig uhyre statisk, lukket om sig selv og med links til egne artikler, som den eneste form for hypertekstlighed.

Artikler er med andre ord stadig artikler, som de var og er i den trykte avis med en overskrift, en manchet og en brødtekst. Man har lært at bryde teksten op i flere små sektioner med dertilhørende underoverskrifter, og lavet plads til relateret indhold via links til tidligere publicerede artikler. Men så slutter festen også. Den gængse nyhedsartikel er stadig helt død. I modsætning til bloggerne på selv samme sites, er artiklerne fortsat uden kildereference i form af links. Der er ingen deltagelse i økologien. Kun gammeldags død snyltning. Bevares, man nævner hvem man hugger fra, men ikke så brugerne rent faktisk kan se mere ved selvsyn via et direkte link. Og det forstår jeg simpelthen ikke.

Omtal 5 billeder, vis 1 og link til ingen
Tag denne her artikel. Jeg faldt i en overspringshandling over artiklen om, at man nu snart kan ”slikke” på Kim Larsen eller Nephew, hvis en af dem vinder P4s afstemning om det mest mindeværdige album. Vinderen bliver nemlig hædret med eget frimærke, som PostDanmark sender i omløb april 2010.
Politikens efterfølgende artikel indeholder kun et billede af de 5 albumscovers, der er med i konkurrencen. Naturligt vil jeg gerne se de resterende – og hvilket cover der er valgt fra Nephew fx?

Men ak. Linksne i artiklen er til andre Politiken-artikler, og hverken til PostDanmarks pressemeddelelse eller til konkurrencen på P4. Klikker man sig videre på en af de relaterede Politiken artikler, så stiger irritationen kun yderligere. Den ene er nemlig en omtale af en lignende britisk konkurrence hvor hele 10 pladecovers bliver ”slikbare” for nu at blive i terminologien.

Men ak. Her er billeder af to af de ti album COVERS og en fin liste med alle ti’s navne i en fin faktaboks. Men når nu det handler om COVERS, hvorfor kan man så ikke sætte et link til BBC, der er kilde i historien eller til det engelske postvæsen? Eller til nød lave en billedserie, når man nu har sådan en dødsangst ved brug af links? Journalisten har jo lavet sin research og ved det ganske givet. Så hvorfor er det ikke med i artiklerne?

Årsag? Anyone?
Forsøger Politiken at værne om sine læsere, der endelig ikke må forlade dem? Den logik er i min optik helt forfejlet. Jeg var i dette tilfælde blevet glad for en sådan service, så jeg slap for at google det frem. Og jeg havde værdsat gennemsigtigheden fra Politikens side af, at jeg dermed også kan se deres kilder. Det behøver ikke være som her, hvor jeg sætter links ind i teksten. En boks med eksterne links – som BBC har valgt – er et skridt i den rigtige retning. Særligt taget i betragtning af, at den artikel der fangede min opmærksomhed i første omgang omhandlede en afstemning. Der var faktisk en mulig aktion ved enden af et muligt link. Og dermed kunne Politiken have bidraget til konkurrencen på P4 og ikke bare omtalt den.

Beder jeg om for meget?

Page 2 of 3«123»