Archive - Featured RSS Feed

Har valgplakaterne en effekt? – Kommunikationscast eftertanke

Plakater på Dronning Louises Bro

Plakater på Dronning Louises Bro

I ugens Kommunikationscast havde Katrine Theilke inviteret mig indenfor til en snak om EU-valg og politisk kommunikation i det digitale – hvordan det står til, hvad politikerne bruger det til – eller ikke – og hvad er potentialet?
Her spørger Katrine mig om effekten af valgplakater. Gladelig husker jeg, et arbejdspapir fra Orla Vigsø, som jeg læste for mange-mange år tilbage, der konkluderer, at plakaterne stadigvæk har en effekt. Jeg husker det, fordi jeg blev mødt med det i en diskussion omkring at droppe plakaterne og bruge pengene til noget andet. Det Radikale Venstres få kampagnemidler ville man gerne bruge på events, annoncer eller noget andet, der kunne give presseomtale, men det blev affejet den gang netop på grund af undersøgelser, der viste, at de havde en stor effekt.
Særligt vedr. 1) at gøre opmærksom på, at der er valg, 2) navnegenkendelse og 3) ansigtsgenkendelse. Og særligt, hvis man brugte dem i sin kampagne som noget aktivt. Af samme årsag brugte vi umådelig meget tid på at udvælge Naser Khaders plakat, da Naser gerne ville have, at den skildte sig ud af mængden, og i det mindste kunne leve op til 1-3 + komme i medierne.

Men nu, da jeg lige ville blogge om Kommunikationscasten og linke til diverse ting vi snakker om, må jeg konstatere, at 1) jeg kan ikke finde det gamle papir (fra 1995?) og 2) slet ikke belæg for, at Orla Vigsø har bevist effekten – eller mangel på samme – af valgplakaterne. Det må derfor være på sin plads at undskylde overfor Orla Vigsø, at jeg drog ham ind som belæg for påstanden: at plakaterne stadig har stor betydning.
Faktisk, lader det til, at jeg ikke kan finde nogen som helst undersøgelse, der viser effekt eller ej. Men ikke desto mindre har Orla Vigsø nyligt skrevet en artikel på K-forum om valgplakater, som er yderst læseværdig.

Ekstern effekt af valgplakater?
Her gennemgår han sine observationer (tidligere erfaring samt en analyse af MEP-plakaterne) og forsøger med dem i hånden at ligge den klassiske plakat

Valgplakater på Islandsbrygge

Valgplakater på Islandsbrygge

død. Et yderst beundringsværdigt projekt, hvilket man jo kun kan håbe, at partierne er lydhør overfor. Det synspunkt har Vigsø  (ifølge Google) plæderet for længe. Under valgkampen 2005 konstaterede Vigsø ligeledes på K-forum:

” Som det ser ud nu, i Danmark år 2005, er valgplakaten dekontekstualiseret, homogeniseret, afpolitiseret, løsrevet fra såvel vælgernes som politikernes hverdag og udarmet hvad gælder den verbale og visuelle retorik – med det resultat at alle vælgere hader dem og ser dem som forurening (eller mål for grafittibombning). Og hvis politikerne selv ikke gider bruge dem til noget fornuftigt, er der ikke rigtig nogen vej frem.”

Ahm. Til alle os, der trykte valgplakater den gang med stive portrætbilleder: Fy skamme! For ja, selvom Naser Khader fik trykt nogle utraditionelle plakater i sin tid, så var de stadig portrætbilleder + smil + navn + hjemmeside/partinavn.

Men Vigsøs mange gode betragtninger siger stadig intet om effekten. Kan det virkelig passe? At det kun er mavefornemmelser alle går efter? I artiklen skriver han

”valgplakaterne i storbyerne får en signalfunktion bare i kraft af deres antal og placering. Når man cykler forbi endeløse rækker af plakater, ved man, at der er valg, men man ser ikke plakaterne. Stop en cyklist og spørg hende, hvem der var på de billeder, hun lige er cyklet forbi, og hun vil ikke kunne svare. Så plakaterne fungerer næsten som ambient music: Man registrerer ikke, hvem der er på plakaterne, bare at der er plakater.”

Jeg er sådan set enig, men er der virkelig ikke nogen studier af valgplakaterne effekt? (Og gerne nogle der lever uden for A.Ebbesens hukommelse?).

Enlig valgplakat med Dan Jørgensen på Islands Brygge

Enlig valgplakat med Dan Jørgensen på Islands Brygge

Intern effekt?
I sin Phd.-afhandling “Electoral rhetoric: A study of text and image in the posters of the 2002 general election in Sweden” fra 2004, argumenterer Orla Vigsø for, at de svenske partier nu i høj grad alene ser plakaterne som havende en intern funktion. De minder medlemmer og trofaste vælgere om, at partiet stadig er der, og at de har en holdning.

Samme pointe går igen i dette års artikel på K-forum:

” Valgplakaten bruges til at nå partiernes egne vælgere med, enten for at forstærke deres tro på, at Partiet har ret, eller for at opbygge tillid til en kandidat. I begge tilfælde er det tydeligt, at plakaten fungerer sammen med andre medier og spiller en underordnet rolle i forhold til dem. Faktisk er det sådan, at de fleste partier erkender, at noget af det vigtigste ved plakater er, at de får partiets fodfolk op af stolen og ud på gaden, så de føler, at de gør et stykke arbejde for Partiet. Det gør ikke så meget, om man ikke kan se, at plakaterne har nogen effekt, de giver en følelse af delagtighed. Derfor lægger man heller ingen penge i produktudviklingen, man kører det samme gamle koncept og smider nogle millioner ind.”

Partierne bruger i vid udstrækning plakat-op-klistring og opsætning som en anledning til at være sociale. Samtidig er det et af de få fysiske mobiliseringsevents som kernen i partierne kan få mobiliseret andre end den vante garde til. Alene det kan tale for, at man ikke kaster barnet ud med badevandet, men i stedet forsøger at få mere ud af plakaterne.

Muligheder og plakatens fremtid
Som jeg også argumenterede for i Kommunikationscasten, så tror jeg, at der ville være meget at hente, hvis man gjorde dem mere interaktive. Det er interessant, at SF gjorde deres købte outdoor-kampagner interaktive via sms-opfordringen, men ikke deres valgplakater.

Vigsø opfordrer til, at man lave analysen:

”Hvilke medier er vigtige, hvad skal vi bruge de forskellige medier til, og hvordan passer valgplakaten ind i det mønster? Man vil så formodentlig komme frem til, at plakaterne kun fungerer som kommunikation til egne rimelig trofaste vælgere, og at deres funktion er at holde fast i folk og få dem til at gå til stemmeurnerne. Men så burde man rendyrke det og virkelig køre de store ”samlingspunkter” frem.
Man kunne også vende på bøtten og spørge: Hvis nu vi satser stort på plakater, hvad kan vi så gøre med dem? Så ville man måske komme frem til interaktive plakater, talende plakater, hvad ved jeg… For plakater er stadig et medium, som er dominerende i byrummet, det offentlige rum, man skal bare kunne konkurrere med andre budskaber.”

Og det kan jeg da kun give ham ret i. Men mon ikke at reele analyser af effekt ville hjælpe det projekt bedre på vej? I det radikale kom i aldrig videre med vores SMS-koden tilbage i 2005 og 2007, og mit bud er, at vi ikke var de eneste, der gik med de tanker.  Og at de vil komme ved næste valg, hvor effekterne af de mange outdoortiltag – fra S såvel som SF – er i hus.

Billedet fra Dronning Louises Bro er fra Orla Vigsøs indlæg på K-forum. De andre er taget på Islands Brygge af forfatteren.

Lars Løkkes kampagnestunt brudt ned

Med base i hans Facebookprofil fortalte landets nyudnævnte statsminister omkring ”den første tid på posten, og de vigtigste fokusområder” i en video under overskriften “Nyt fra Lars Løkke”.  Og så takkede han alle for input på facebook og hans hjemmeside, hvor han finder de mange kommentarer for ”inspirerende”. Alt sammen fra d.12. maj 2009 om aftenen og d.13. dagen ud.
I nedenstående er stuntet brudt ned i kronologi med et bud på scope og effekt.

Lars Løkkes video i baner på Politiken

Lars Løkkes video i baner på Politiken

Gamle medier som gratis reklame
Mogensen og Kristiansen får historien om talen, som nogle af de første. Som et led i ”Tirsdagsanalysen” på TV2 NEWS, viste Lotte Mejlhede en bid af talen, hvorefter de to kommenterer som vanlig. Interessant nok, var det ikke den del af talen med politisk indhold – i stil med den amerikanske præsidents ugentlige tale til nationen. I stedet var det klippet, hvori han takker for bidragene online, og hvor Lars Løkke ridser rammerne for interaktion med ham op: I er velkomne til at bidrage, men jeg kan ikke svare alle.

TV blev altså brugt som reklame for et online-stunt. Signalet om, at jeg lytter til jer. Nice. Og se det er ægte nytænkning og respekt til Venstre for den del. For som Thomas Ladegaard pointerede på Twitter, så gjorde Nyrup samme stunt med indrykning af annoncer reklamerende for sin tale tilbage i 2001. Det nye ved denne omgang er brugen af de etablerede medier og tilstedeværelsen af Facebook (og i mindre grad Twitter) i danskernes dagligdag.

facebook-lars-lc3b8kke-rasmussen-4-11

Lars Løkke på Facebook

En times tid senere skrev Lars Løkke, eller hvem der nu er bag, ud på Twitter og på Facebook (to gange begge steder), med reklame for filmen.

Men hvad fik Løkke ud af det?
Et kig nærmere på de forskellige komponenter giver et samlet billede af, hvor mange danskere Løkke nåede ud til med sit stunt.

Bannerannoncerne:
For at få nogle tal ud om det, kræver det en smule sjusning via tallene på Foreningen af Danske Internet Mediers top 10 liste:
Ekstra Bladet havde 5.192.360 unikke besøgende i marts = 167.496 ca. om dagen. Samme tal er 37.659 for Politiken.dk, 93.661 for BT og 70.324 for JP – de fire steder hvor banneret blev vist.

Da Løkke ser ud til at have købt fladen, er ca. 399.140 unikke besøgende blevet eksponeret for Løkkes ansigt plus/minus alle dem, der har besøgt flere af disse sider, og/eller ikke har opdaget banneret.
Usikkerhed: Tallet for hvor mange der har aktiveret videoen, har kun Venstre, ligesom FDIMs liste over unikke cookies har sine statistiske usikkerheder.

Lars Løkkes post på Facebook

Lars Løkkes post på Facebook

Facebook:
På Facebook har Løkke 18.741 antal fans, og over 500 har kommenteret eller sagt ”I Like” til updaten og videoen.
Usikkerhed: Tallet dækker ikke over alle dem, som er kommet forbi siden, uden at være fans eller venner. Det tal har kun Facebook. Spørgsmålet er også, om alle disse har været inde forbi?

Twitter:
Løkke har 2.281 følgere, der modtog hans tweet om videoen i går aftes, og siden har kunne se den. Videoen er blevet Tweet’et om af 10 brugere, og men desværre var der ingen, der decideret Re-Twittede hans besked for ham, og på den måde sendte budskabet videre i deres netværk.
Usikkerhed: Ingen ide om hvem, der er kommet til siden eller bare har set hans tweet.

TV2 NEWS:
Løkkes video blev omtalt og vist bidder af både i Tirsdagsanalysen og i aftennyhederne kl.23.00. Her var Astrid Haug inde og sætte stuntet i mediemæssigt perspektiv i en snak med journalisterne i studiet.
Usikkerhed: Ifølge TV2 NEWS har 518.000 danskere set mindst et minut af TV2 NEWS sidste tirsdag. Er tallet det samme for denne tirsdag, indikerer det stadig ikke hvor mange der så med i aftenfladen, hvor historien kørte.  Et groft skud (i tågen) og for eksperimentets skyld, kan vi sige at en femtedel af dem så tv i den sene aftenflade = 103.600.

Samlet givet det en bredde i omegnen af 523.762 danskere, som på en eller anden måde blev eksponeret for Lars Løkke smilende ansigt og muligvis også selve talen.
Tallet er selvfølgelig proppet med statistisk usandsynlighed, da jeg selv fx indgår som unik i alle de tal, og derfor er tallet nok reelt et stykke mindre. Men ikke desto mindre giver det en fornemmelse af det scope, statsministerens seneste tiltag kan have haft. Og det er pænt stort.

Også taget i betragtning af, at selvom vi er nær en EP-valgdato, kan d. 12-13. maj ikke just betegnes som en valgkampstid. Man er som modtager ikke så vagtsom overfor en politisk reklame som under en valgkamp, hvor mange bliver lidt ekstra kritisk overfor alle dem, der forsøger at sælge en politiske vare.

Alt i alt: Ikke dårligt for en video og nogle bannerannoncer!

Effekt?
Effekten afhænger jo af Venstres mål med det – styrkede relationer, bedre image, kliks, medlemmer af Venstre? Men har det været i opmærksomhed, ser det ud til at de umiddelbart kan være ganske tilfredse.

Interessant bliver hvor mange nye medlemmer Venstre får ind via kliks på banneret. Det tal kan først ses i Venstres årlige opgørelser, mens et øget antal facebook-venner/fans kan ses med det samme – fra 18.741  d.12. maj om aftenen til 18.894 kl.20 næste dag. Ikke overvældende stigning, men den kan komme. Hvad vigtigere er, om Venstre lavede en nulpunkts måling, der kan indikere, om der har været en stigning i kampagnens intenderede mål – fx om han nu vurderes som en bedre statsminister, end han gjorde før tiltaget? Mon ikke de dygtige folk i Venstre har tjek på tallene?

NB: billederne er screendumps fra diverse Lars-Løkke-kontoer. Har du kommentarer til tallene, så skriv endelig.

Reblog this post [with Zemanta]

Gordon Brown jaget vildt på sin hjemmeside

Åbenheden har sin pris. Det mærker Gordon Brown i disse dage. Den mest populære underskriftsindsamling på premierministerens hjemmeside, number10.gov.uk, lyder: ”Gå af”. Over 48.000 underskrifter har indtil videre skrevet under på det.

premierministerens hjemmeside er det muligt at oprette sin egen underskriftsindsamling. Det er umiddelbart et interessant træk. Underskriftsindsamlinger bruges til at lægge pres på det politiske flertal. Ved at gøre det nemt for folk at oprette og underskrive dem, signalerer Downing St 10 ikke bare åbenhed, men også rummelighed og lydhørhed. Alle sammen værdier som gør en demokrat blød indeni. Samtidig sender det et signal om, at underskriftsindsamlinger bliver taget alvorligt som redskab i den demokratiske proces. Det vil næppe ske i dette tilfælde. Det eneste der er sket er, at der er blevet oprettet en mod-underskriftsindsamling, der opfodrer Gordon Brown til at ”modstå at lade presse sig til at gå af eller udskrive valg.”

introduction-to-e-petitions-number10govuk
En mod-underskriftsindsamling er vel det eneste kort, man kan spille i en sådan situation (udover intet at foretage sig). Jeg kan derfor ikke undgå at få den tanke, at det kunne være Browns egne, der har igangsat den, men det er ren spekulation fra min side.

De britiske medier har naturligvis dækket sagen, hvilket ikke gør det nemmere at være Gordon Brown i denne tid. Ifølge The Guardian har Brown nu sikkert et ondt øje til Tony Blairs tidligere strategiske rådgiver Benjamin Wegg-Prosser. Det var nemlig ham, der fik idéen til at gøre det muligt at lave underskriftsindsamlinger på hjemmesiden.

Det er før set, at digital borgerinddragelse ikke er at betragte som en fanklub. Da Barack Obama i perioden mellem valget og indsættelsen bad amerikanerne om input på hjemmesiden change.gov skete noget tilsvarende utilsigtet med åbenheden. Det mest populære forslag var nemlig en opfordring til, at Barack Obama skulle legalisere hash. Det afviste han dog pure.

Hvor langt skal politikere gå i åbenhedens navn? Er al borgerinddragelse godt, bare fordi det viser åbenhed? Giver åbenheden nogen mening, hvis politikerne alligevel ikke følger borgernes vilje om at træde tilbage eller lovliggøre hash? De to eksempler ovenfor er naturligvis ekstremerne, men vidner også om, at hvis man åbner op for posen, skal man være klar til at tage nogle tæsk.

Fotos: Screendumps fra number10.gov.uk

Overskrift ændret d. 19. maj 2009

Statsminister 2.0

Mens Fogh fløj til Nato, loggede Lars Løkke ind på Twitter, Facebook og Flickr. Inspirationen kommer fra Barack Obama. Visionen er en ny åbenhed og digital dialog aldrig før set i statsministeriet. Problemet er blot, at han har valgt en form uden indhold, der hverken er personlig eller politisk nok. Tilbage står nogle ligegyldige twitterier, som hverken fastholder eller flytter stemmer.

” byder de nye ministre på et lille glas i Statsministeriet” Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen, Twitter d. 7. april kl. 8:36

Jeg har overvåget den digitale Lars Løkke, siden han blev statsminister, og dermed siden han sprang ud som internet-novice. Mit første indtryk af hans nye hjemmeside var ”wauw”. Af to grunde: Hans forrige hjemmeside var pinligt ringe, og derfor er transformationen slående. Og så er det imponerende, at den nye side var oppe at køre allerede minutter efter, at han blev udnævnt til statsminister. Det er måske et banalt parameter, men så hurtigt plejer den slags ikke at gå.  Ved valget i 2007 gik der en halv dag, før Venstre fik gang i deres kampagnesite, og endnu længere inden Anders Fogh fik lagt noget ud på sin blog.

lars-lc3b8kke-rasmussen-larslc3b8kkedk-2Ved nærmere eftersyn er Løkkes hjemmeside dog lidt trist. Det centrale element er hans Twitter-opdateringer, som hverken emmer af politik eller personlighed. Hjemmesiden giver heller ikke mulighed for at lære Lars Løkkes eller hans politiske projekt bedre at kende (det er ikke nok blot at linke til venstre.dk øverst på hjemmesiden). Dermed forspilder han en oplagt chance for at kommunikere fuldstændig ufiltreret til vælgerne. Tilbage er form uden indhold, der hverken er personlig eller politisk nok.

Den kommunikerende type
Dagen efter Lars Løkke blev statsminister, ringede jeg til Statsministeriets fungerende pressechef (søg jobbet her) Søs Marie Serup, som forklarede, at statsministerens digitale indsats har to primære formål: Det første er at skabe åbenhed om, hvad Lars Løkke går og laver som statsminister. Det andet er at interagere med vælgerne.

Serup sagde, at det digitale ”ligger lige til Lars Løkkes højreben. Han er en meget kommunikerende type. Sidst han kom hjem fra ferie, havde han optaget en lille film på sin mobil, som han sendte rundt”.

Berlingske beskriver i et portræt Lars Løkke som en indenrigs- og sundhedsminister, der blev kendt for at læse og huske de mange borgerhenvendelser, han modtog. Så noget kunne tyde på, at han går til det digitale med en oprigtig intention om at styrke den direkte kommunikation med vælgerne. Derfor kan det undre, at Løkke ikke allerede som indenrigsminister betjente sig af internettet for at skabe øget åbenhed og dialog. Den manglende troværdighed, der kan ligge i det, er dog næppe noget, der bekymrer den brede befolkning. Men tankevækkende det er det.

Løkke skal boltre sig i ideer
Det er tanken, at Lars Løkkes dialog med vælgerne skal række ud over Facebook, men hvornår det sker, vil Søs Marie Serup ikke løfte sløret for. Hun afslører dog, at formen formodentlig bliver en idéstorm. Her kan alle komme med forslag, og man kan give hinandens forslag point, så de mest populære forslag kommer øverst på listen. Afsenderen, i dette tilfælde Lars Løkke, forpligter sig så til at forholde sig til de mest populære forslag. Computerfirmaet Dell har en meget velfungerende idéstorm. USA’s præsident Barack Obama forsøgte sig i overgangsperioden med en åben idéstorm. Her endte det mest populære forslag med at være legalisering af hash. Et forslag, som den tidligere hashryger Barack Obama undlod at efterkomme. Han har dog valgt at tage denne form for borgerdialog med sig i Det Hvide Hus.

loekke_facebookKommentarerne og vennerne er væltet ind på Facebook. I fredags bad Lars Løkke så om input til sin første store statsministertale i tirsdags. Det er en nonchalant måde at indlede dialogen på. Lidt personlig, jovial info og så et løst formuleret spørgsmål. Det er de små skridts politik. Kommer der et par input, er det fint; kommer der mange input, ligner det en endnu større succes, synes at være rationalet bag. 211 kommentarer er et temmelig stort input på så kort tid. Det er godt gået af en mand, der på det tidspunkt kun har været på Facebook i fem dage.

facebook-lars-lc3b8kke-rasmussenLars Løkke formår at give et indtryk af, at han har set kommentarerne. Ønsker han at arbejde med denne form fremover, ville det være fordelagtigt at bruge mere krudt på opsamlingen: Var der nogle mennesker eller idéer, han blev særligt inspireret af? Hvordan vil han bruge folks forslag i sit arbejde som statsminister?

Muligheden for, at danskerne kan give deres besyv med direkte til statsministeren via internettet, stiller nogle krav til, hvordan man organiserer den store mængde information. Hvis Lars Løkke vil have mere kvalificerede kommentarer, ville det være bedre med en mere formaliseret dialog mellem ham og danskerne. Her er idéstormen et bedre værktøj end Facebook, som gør sig bedst til relativt korte beskeder. Det ser dog ikke ud til at bekymre ”vennerne”, for lykønskningerne og de gode råd bliver ved med at strømme ind på Løkkes Facebook-profil.

Kommunikation avler kommunikation
Mange mennesker er efterhånden klar over, at politikere har folk til at skrive taler og debatindlæg til aviserne for dem og til at preppe dem før tv-interviews. På nettet er der et andet krav om oprigtighed – fordi det her er nemmere at gennemskue, hvornår det er politikeren selv, der kommunikerer. Her gik det galt i Lars Løkkes første dage som statsminister, idet ”han” skrev på Twitter: ”Pakker sine ting i Finansministeriet”. Opmærksomme Twitter-brugere bemærkede, at havde han selv formuleret ordlyden, ville han have haft styr på sine possessive pronominer og skrive ”mine ting”.

På trods af fodfejlene er der ingen tvivl om at Lars Løkke, hvis han vil, kan sætte nye standarder indenfor den digitale politiske kommunikation herhjemme. Udgangspunktet for det er at være ærlig om, hvilke digitale aktiviteter han selv udfører, og hvilke han har andre til at tage sig af. Så ved borgerne, hvordan og hvornår de kan forvente at få svar, hvad enten det er på Lars Løkkes egen hjemmeside, på Twitter eller på Facebook. På Twitter har man løst dette problem ved, at Søs Marie Serup skriver sine initialer – SMS – ved de opdateringer, hun foretager for Lars Løkke. Det har dog ført til en del forvirring om, hvorvidt Løkke opdaterer pr. sms eller pr. statsministeriets mediebevidste spindoktor.

Kan Løkke holde gryden i kog?
Lars Løkke er altså kommet rimelig godt fra start på nettet. Men allerede her i hans anden uge ser det ud til, han er faldet lidt af på den. Han har næsten opgivet at twitte. På dagen for hans første store tale, tirsdag efter påske, var der kun et tweet fra kl. 7.42 om morgenen: ”Er til ministermøde”. Målestokken kan naturligvis ikke være Barack Obama, for han er i en klasse for sig, når det gælder kommunikation og folkelig appel. Men hvis Lars Løkke mener åbenheden og dialogen alvorligt, kræver det åbenlyst ressourcemæssig prioritering. Det er urealistisk, at statsministeren selv læser de 200 kommentarer, som hver af hans Facebook-opdateringer generer. Eller at pressechefen skal twitte med jævne mellemrum, samtidig med at hun betjener det samlede pressekorps.

Løkke kunne dog lade sig inspirere af Barack Obama ved at blive den første danske statsminister, der ansætter en digital chef. En, der på lige fod med pressechefen og PØ-chefen er med, når der skal træffes vigtige strategiske valg, og som kan udvikle Lars Løkkes direkte dialog med vælgerne på nettet.

Digital politisk kommunikation er noget relativt nyt i Danmark, og der findes endnu ingen færdige formler for disciplinen. Derfor er det vigtigste, at man tør teste nogle forskellige formater, og det vil Lars Løkke forhåbentligt gøre. Hvis der så samtidig også blev kommunikeret i indhold og ikke bare form, ville det mere interessant for alle parter.

Lars Løkkes netarbejde efter den gamle skala…
Hensigt
: 9. Der er sat et klart mål om, at den direkte kommunikation med vælgerne på nettet skal bidrage med åbenhed og dialog. Lars Løkke har dog ikke offentliggjort denne hensigt på sin hjemmeside eller i pressen, hvilket i sig selv ville signalere åbenhed.

Åbenhed: 7. Der er en vis åbenhed i forhold til, hvad han laver med tweets som ”kører nu til dronningen” og ”spiser frokost”. Men indtil videre er det en meget selektiv åbenhed. For hvad foregår der resten af dagen?

Dialog: 7. Lars Løkke har endnu ikke svaret på folks kommentarer på hjemmesiden og på Twitter, ligesom det er uklart, i hvilken grad dialogen på Facebook reelt er tovejs.

Valg af kanaler: 9. Det er fornuftigt at være dér, hvor danskerne er, og indtil videre er 1,8 mio. danskere på Facebook. Twitter er mindre befolket og lader heller ikke til at være dér, Lars Løkke bruger sine ressourcer. Ikke desto mindre er det herfra, indholdet feedes ind på hjemmesiden, så lidt opmærksomhed skal det have.

Intentioner: 9. Det er nok lidt rundbordspædagogisk at give karakterer for at have de rette intentioner. Men det er da rart med en statsminister, der har en ambition om at skabe mere åbenhed og dialog. Så meget desto mere nedtur, hvis det viser sig bare at være et mediestunt.

Brugervenlighed: 11. Det bliver dagens højeste karakter. Der kommunikeres på folkets præmisser, nemlig på de platforme, hvor de i forvejen er. Og det er supernemt at bruge Facebook.

Design: 9. Hjemmesiden har et lækkert design, der dog lader rum til forbedringer (f.eks. fylder ordet ”Statusopdatering” uforholdsmæssigt meget på siden).

Indhold: 03. Det er umuligt at lære noget om Lars Løkkes politik på nettet. Og hvem gider i længden kommunikation for kommunikationens skyld?

ARTIKLEN ER BRAGT PÅ KOMMUNIKATIONSFORUM D. 16. APRIL 2009

Tilføjelse:

flickr_-larsloekke

Sociale medier, her Flickr, kan fremstå ret absurde,
når det er en statsminister, det drejer sig om.

Fotos: Screendumps fra larsloekke.dk, facebook.com/larsloekke, flickr.com/people/larsloekke/

Reblog this post [with Zemanta]

I TV-avisen kl.21 om modeblogs

Har lige haft besøg af tv-avisen, der har interviewet mig på baggrund af mit indlæg her på bloggen om danske modeblogs – på vej mod svenske tilstande?
Med mine kollegaer fra Advice Digital i baggrunden redegjorde jeg for modeblogs som trend og de muligheder samt udfordringer, der kan være for os som forbruger, og bloggerne som skribenter, i deres potentielle udvikling fra niche til magtfuld medie.

Mens jeg agerer “ekspert” i indslaget, bliver modebloggerne repræsenteret ved de tre piger bag Anywho, der ligedes har snuppet et billede journalisten Maiken + kameramanden Carsten.
Altid skægt/skræmmende at se sig selv på en skærm, men feedback modtages meget gerne!

Altinget.dk har opdaget Løkke på nettet

Den politiske hjemmeside Altinget.dk har noteret sig mit indlæg om Lars Løkkes nye hjemmeside her på bloggen. Indlægget har affødt en længere diskussion på Kommunikationsforum, som primært drejer sig om:

1.    Skal Løkke selv twitte, eller er det ok at han har folk til den slags?
2.    Skal man bruge Twitter socialt, eller er det ok at bruge det som endnu en envejs-kommunikationskanal? Og hvor interessant er det egentlig?
3.     Er det utroværdigt at gå fra digital dinosaur til web 2.0-konge overnight?
lars-lc3b8kke-rasmussen-larsloekke-on-twitter-1

Mit bud på nogle svar:

ad1) Jeg spurgte i mandags Lars Løkkes kommunikationschef, Søs Marie Serup om, hvorvidt Løkke selv twittede. I søndags, hor han tiltrådte som statsminister, var det folkene omkring Løkke, der stod for at postere tweets, men alle opdateringerne var clearet med statsministeren. Om mandagen begyndte de så at skrive deres initialer bag opdateringerne, hvis det ikke er Løkke selv. SMS er således en forkortelse for Søs Marie Serup, og betyder ikke, at opdateringen foregik via sms. Nu er initialerne imidlertid forsvundet igen, hvilket tyder på, at det er Løkke selv, men hvem ved? Forløbet har i hvert fald skabt en del forvirring på Twitter om, hvem der står for hvad i Løkke-lejren.

Her havde det været smartere, hvis Løkke (eller hans folk) havde meldt klart ud på Twitter og på hjemmesiden om, hvem der egentlig opdaterer på vegne af Løkke. Hvis der bare er fuld åbenhed om det, er jeg sådan set ligeglad med, om det er ham selv eller hans kampagnefolk. Det skal bare være ærligt, og beskederne skal naturligvis være interessante.

ad2) Man kan vælge at bruge Twitter som envejskommunikation, dvs. at man ikke svarer på henvendelser eller henvender sig til andre. Men så vælger man også en unik mulighed for at kommunikere direkte med nogle interessante og engagerede vælgere fra. Og man signalerer, at man ikke rigtig har fattet, hvad Twitter går ud på. Omvendt er opdateringen af Twitter en arbejdsopgave, der ikke kræver nogen ekstra indsats, hvis man vælger dialogen fra, eftersom det i Løkkes tilfælde er det samme indhold, der ryger fra Twitter til Facebook og på hjemmesiden.

Igen er det afgørende, at Lars Løkke selv definerer rammerne for, hvordan han vil kommunikere. Hvis han melder ud, at han desværre ikke har tid til at svare på Twitter, så har man det at forholde sig til. Så kan man så vælge at følge ham eller lade være.

ad3) Det havde klart været federe, hvis Løkke havde brugt tid på at opbygge et online-netværk forud for magtskiftet. Så ville han starte på dag 1 i Statsministeriet med både Facebook-venner og Twitter-followers, og have etableret en dialog og troværdighed online, som kunne gavne ham i Statsministeriet. Nu starter han fra bunden, samtidig med hans tallerken er fuld af andre vigtige opgaver. Omvendt er springet til statsminister en god anledning til at skifte digital ham og skifte til et nyt  lækkert design.

En sidste problemstilling går på sidens indhold. Hvornår kommer der andet på end disse indholdstomme tweets, f.eks. noget politik?

Til onsdag d. 15. april har jeg lovet at lave en længere anmeldelse af Løkkes web-presence til Kforum, så her kan interesserede for endnu en dosis Løkke 2.0.

Reblog this post [with Zemanta]

SF skyder kommunalvalgkampen i gang

Datamining, kampagnesite og bannerannoncer? Valgkampen mod KV09 er skudt i gang, og det med stor bravour.

Villy i front for kommunal-spottet

På politiken.dk figurerer der nu bannerreklamer for SFs spidskandidater til kommunalvalget med Villy som den landskendte stjerne i front. Fokus er på klimakampen, som man skal have kommunerne til at tage aktivt del i. Kandidaterne fra Århus, Odense og København giver så deres besyv med om, hvad der skal ske på klima/trafikområdet i deres by.

Kandidaten i Århus

Kampagnen er i stil med den kampagne SF brugte EUs oplysningsmidler til at køre i december 2008. Samme look-and-feel og samme budskab. Eneste ændring er, at jeg nu afgiver email i stedet for mobilnr., og EU-kandidaten ikke længere er med. Hun skulle jo med den gang for at retfærdiggøre støttemidlernes brug, men selvom EP-valget ligger før kommunalvalget, er hun altså ikke længere på.

Efter videoen kommer opfordringen om at skrive underHovedmålet med kampagnen er, at jeg skal “skrive under” på, at kommunerne skal have SFs besked. “Aktivisme up front”, tænker jeg, og skriver under med navn, mail og postnr. “Gad vide om min kommune nu får en mail/brev, fra alle os i København, der har skrevet under?”. Spændt klikker jeg over i min mail, og ganske rigtigt ligger der en mail fra kampagnen.

Hah! You’ve got datamined.
I modsætning til EP-kampagnen, er jeg nu blevet datamined for real. For i læsningen af mailen går det op for mig, at jeg nu er på “Villys liste”, og vil få nyheder op til og under kommunalvalgkampen. Under EP-valget fik jeg bare en sms som tak, men så kom der ikke mere.Takke-mailen fra Villy

Jeg mente ikke, at jeg havde skrevet mig op til at få nyheder, da jeg indtastede min mail i banneret. I stedet havde jeg “skrevet under på”, at det var gode mål SF havde opsat. Og så slår det mig: Jeg er blevet “datamined”! Jeg har nemlig opgivet mine data (email) uden at tænke over, at nu sidder jeg i saksen – koblet på en mailingliste, der har tænkt sig at spamme mig med oplysninger, fordi de nu ved, hvor jeg bor. 1-0 til SF. Der er ingen henvisning til, hvad de vil bruge min “underskrift” til, hvilket skuffer mig lidt, da jeg lige havde troet, at jeg nu skulle være del af kampagnen.

Som privatperson synes jeg, det er lidt underligt, og ville nok melde mig af “Villys liste” igen. Men ser jeg bort fra mine egne private følelser, så er det et glimrende forsøg på at datamine i god tid før valgkampen, og få oparbejdet en god liste inden det for alvor går løs. Klogt tænkt og godt gået. Det lader til at SF har fanget “datamining”-pointen før de store partier. Og det kan undre. Hvor er S og V? Travlt med at lave TV måske?

Handling med mine venner
Mailen indeholder flere “call to actions”. De mest fremhævede er “Doner” og “bliv venner med os på Facebook”. De er fremhævet i designet, og indikerer et strategisk fravalg af feedback til fordel for den lette interaktion. Det er kampagne og mobilisering, der er i fokus, hvilket understreges af, at der inde i teksten er indsat en “tip en ven”-opfordring, som også er slutbilledet i banner-kampagnen efter man har “skrevet under”.

Ellers er indholdet af mailen i fint forståeligt dansk, og jeg forstår at SF vil “knokle” for at nå deres mål.

Alt i alt: glimrende tiltag! Men bedst af alt er det nye kampagnesite. I modsætning til det gamle flade sf.dk, er der her gang i kommentarer, quick-polls og meget andet, der fordrer at man handler og interagerer. Glæder mig til at de skrotter den gamle, og køre alt over på det nye – begge dele er Cbrain, så mon ikke det kan lade sig gøre? (Nørd note: Cbrain leverer både til S, SF og i sin tid radikale.dk, så måske vi ser det samme ske hos S?)

Eftertanke
….skulle jeg alligevel sige noget… To detaljer og et ønske: 1) Hvorfor er jeg ikke en del af kampagnen, fra det øjeblik at jeg skriver under? Hvorfor skal jeg blive ved med at signe op, når jeg nu er blevet “datamined?” Det er som om, at min første handling ikke har andet formål, end at score min emailadresse – nuvel, men jeg vil også have lidt igen! 2) Sammenhæng mellem banner og mail er ikke helt lige i skabet.

Og så ønsket: 3) Hvorfor aktiverer man ikke via Facebook Connect, når nu man er i gang? Når man klikker på “bliv venner på facebook”, kommer man over til SFs gruppeside, der mildest talt er røvsyg. Og det undrer mig. For ellers er SF meget personlig og uformel i kommunikationen. Man får som ikke mails fra “SF” men Villy personligt:

Mail fra Villy

I sms’en fra EP-kampagnen i december 2008 sluttede Villy sin sms til mig af med en smiley. Når jeg så er inde i hele fornavns-universet og klar til at være venner med Villy, så er det skuffende at lande på en kedelig gruppeside. I forbindelse med de labre kampagnesite som man har lavet til lejligheden, hvorfor lavede man så ikke noget ud af facebook-delen? Enten ved at gøre det til en af de nye fan-sider med gode designmuilgheder i, eller ved at lave direkte facebook-connect muligheder på både sf.dk og på kampagnesitet. Se det havde været top-cool. SF fører jo på Facebook-fronten, så hvorfor ikke omsætte alle vennerne til reelle aktivister? Og så flere med ind?

Et let tiltag havde været, at jeg “underskrev” med email – så SF stadig fik “datamined” mig – og dernæst fortalte om det via min facebook-connect til alle mine venner. I stedet for at sende en mail til een ven af gangen, kunne jeg have fået buddet om: “Del med dine venner og få dem med i kampen”, logget på via facebook, og så fået adgang til at sende ud til udvalgte venner og/eller donerer min status til formålet og/eller publicerer det på min “væg”, at “Anna støtter SFs klimakamp – gør du?”. Eller noget lignende. Men gode første takter fra SF!

(Indlægget er også publiceret på http://annaes.wordpress.com/2009/03/26/sf-skyder-kommunalvalgkampen-i-gang/)

FOAs strejke-erfaringer

I torsdags besøgte vi FOA og lavede et langt interview med pressechef Jens-Jørgen Krogh. Det var fantastisk interessant. Ikke mindst fordi Jens Jørgen ikke lagde skjul på, hvad der ikke fungerede i strejkekampagnen, f.eks.  mobilringetoner, podcast og en blog til formanden. Alt i alt var kampagnen dog en succes, ikke mindst kommunikativt. Sosu-assistenterne var nemme at mobilisere og ivrige sms- og mms-brugere. Ligesom massiv medieovervågning gav bonus. Mange af erfaringerne fra kampagnen arbejder de videre på i FOA, hvor en ny kommunikativ strategi er under opsejling.

Page 5 of 5«12345