Set i lyset af den løbende diskussion omkring avisernes fremtid, er det påfaldende, så lidt der er sket på artikelniveau, siden aviserne kom online. Størstedelen af al indhold på deres sites er stadig uhyre statisk, lukket om sig selv og med links til egne artikler, som den eneste form for hypertekstlighed.
Artikler er med andre ord stadig artikler, som de var og er i den trykte avis med en overskrift, en manchet og en brødtekst. Man har lært at bryde teksten op i flere små sektioner med dertilhørende underoverskrifter, og lavet plads til relateret indhold via links til tidligere publicerede artikler. Men så slutter festen også. Den gængse nyhedsartikel er stadig helt død. I modsætning til bloggerne på selv samme sites, er artiklerne fortsat uden kildereference i form af links. Der er ingen deltagelse i økologien. Kun gammeldags død snyltning. Bevares, man nævner hvem man hugger fra, men ikke så brugerne rent faktisk kan se mere ved selvsyn via et direkte link. Og det forstår jeg simpelthen ikke.
Omtal 5 billeder, vis 1 og link til ingen
Tag denne her artikel. Jeg faldt i en overspringshandling over artiklen om, at man nu snart kan ”slikke” på Kim Larsen eller Nephew, hvis en af dem vinder P4s afstemning om det mest mindeværdige album. Vinderen bliver nemlig hædret med eget frimærke, som PostDanmark sender i omløb april 2010.
Politikens efterfølgende artikel indeholder kun et billede af de 5 albumscovers, der er med i konkurrencen. Naturligt vil jeg gerne se de resterende – og hvilket cover der er valgt fra Nephew fx?
Men ak. Linksne i artiklen er til andre Politiken-artikler, og hverken til PostDanmarks pressemeddelelse eller til konkurrencen på P4. Klikker man sig videre på en af de relaterede Politiken artikler, så stiger irritationen kun yderligere. Den ene er nemlig en omtale af en lignende britisk konkurrence hvor hele 10 pladecovers bliver ”slikbare” for nu at blive i terminologien.
Men ak. Her er billeder af to af de ti album COVERS og en fin liste med alle ti’s navne i en fin faktaboks. Men når nu det handler om COVERS, hvorfor kan man så ikke sætte et link til BBC, der er kilde i historien eller til det engelske postvæsen? Eller til nød lave en billedserie, når man nu har sådan en dødsangst ved brug af links? Journalisten har jo lavet sin research og ved det ganske givet. Så hvorfor er det ikke med i artiklerne?
Årsag? Anyone?
Forsøger Politiken at værne om sine læsere, der endelig ikke må forlade dem? Den logik er i min optik helt forfejlet. Jeg var i dette tilfælde blevet glad for en sådan service, så jeg slap for at google det frem. Og jeg havde værdsat gennemsigtigheden fra Politikens side af, at jeg dermed også kan se deres kilder. Det behøver ikke være som her, hvor jeg sætter links ind i teksten. En boks med eksterne links – som BBC har valgt – er et skridt i den rigtige retning. Særligt taget i betragtning af, at den artikel der fangede min opmærksomhed i første omgang omhandlede en afstemning. Der var faktisk en mulig aktion ved enden af et muligt link. Og dermed kunne Politiken have bidraget til konkurrencen på P4 og ikke bare omtalt den.
Beder jeg om for meget?