Archive - Featured RSS Feed

Søg på Facebook og du skal finde

Søg på alt på Facebook med OpenBook. I dag er fx oplagt at se, hvad folk skriver om LOs kampagne. Det er ikke kønt.

Bemærk at disse mennesker ikke er mine venner, men folk, der ikke har lukket deres profiler. Folkene bag OpenBook anbefaler, at man tjekker sine privatlivsindstillinger på Facebook med ReclaimPrivacy.org, som Anna Ebbesen har blogget om.

Reblog this post [with Zemanta]

Få styr på dine privatlivsindstillinger på Facebook

Tvivler du en gang i mellem på, om du nu også har sat dine privatlivsindstillinger rigtigt på Facebook? Så kan det være, at du skal tjekke ReclaimPrivacy.org.

Sitet går i al sin enkelhed ud på at levere et fiks lille værktøj, der kan fortælle dig, om du deler hele dit privatliv med alle og en hver. Og hvad du skal gøre, for at mindske synligheden af dine informationer. Sitet forsøger samtidig at gøre dig opmærksom på Facebooks åbenhed og villighed til at dele dine info med flinke firmaer, der gerne vil målrette deres reklamer bedre til lige netop dig.

Continue Reading…

Fejl i Elefanterne?

I dag fik Anna og jeg den glædelige nyhed fra forlaget, at vores bog er klar til at blive trykt i andet oplag.

Det betyder, at vi nu har mulighed for at få rettet de mindre fejl, der er i bogen. Som fx nederst på side 107, hvor der henvises til figur 5 og ikke figur 4 (som er på side 108). Og vi kan få opdateret fakta om Facebook, hvor vi på side 142 skriver, at der er over 200 millioner aktive brugere. I dag er der allerede over 400 millioner aktive brugere.

Det er ikke rart at skulle bruge den næste uges tid på at gennemgå bogen for trælse fejl, men omvendt er det skønt at kunne se frem til et forhåbentlig fejlfrit andet oplag. Så hvis du har stødt på andre ”skønhedsfejl” i bogen, skriv det gerne i kommentarfeltet.

Hvorfor er artiklerne stadig så døde?

Set i lyset af den løbende diskussion omkring avisernes fremtid, er det påfaldende, så lidt der er sket på artikelniveau, siden aviserne kom online. Størstedelen af al indhold på deres sites er stadig uhyre statisk, lukket om sig selv og med links til egne artikler, som den eneste form for hypertekstlighed.

Artikler er med andre ord stadig artikler, som de var og er i den trykte avis med en overskrift, en manchet og en brødtekst. Man har lært at bryde teksten op i flere små sektioner med dertilhørende underoverskrifter, og lavet plads til relateret indhold via links til tidligere publicerede artikler. Men så slutter festen også. Den gængse nyhedsartikel er stadig helt død. I modsætning til bloggerne på selv samme sites, er artiklerne fortsat uden kildereference i form af links. Der er ingen deltagelse i økologien. Kun gammeldags død snyltning. Bevares, man nævner hvem man hugger fra, men ikke så brugerne rent faktisk kan se mere ved selvsyn via et direkte link. Og det forstår jeg simpelthen ikke.

Omtal 5 billeder, vis 1 og link til ingen
Tag denne her artikel. Jeg faldt i en overspringshandling over artiklen om, at man nu snart kan ”slikke” på Kim Larsen eller Nephew, hvis en af dem vinder P4s afstemning om det mest mindeværdige album. Vinderen bliver nemlig hædret med eget frimærke, som PostDanmark sender i omløb april 2010.
Politikens efterfølgende artikel indeholder kun et billede af de 5 albumscovers, der er med i konkurrencen. Naturligt vil jeg gerne se de resterende – og hvilket cover der er valgt fra Nephew fx?

Men ak. Linksne i artiklen er til andre Politiken-artikler, og hverken til PostDanmarks pressemeddelelse eller til konkurrencen på P4. Klikker man sig videre på en af de relaterede Politiken artikler, så stiger irritationen kun yderligere. Den ene er nemlig en omtale af en lignende britisk konkurrence hvor hele 10 pladecovers bliver ”slikbare” for nu at blive i terminologien.

Men ak. Her er billeder af to af de ti album COVERS og en fin liste med alle ti’s navne i en fin faktaboks. Men når nu det handler om COVERS, hvorfor kan man så ikke sætte et link til BBC, der er kilde i historien eller til det engelske postvæsen? Eller til nød lave en billedserie, når man nu har sådan en dødsangst ved brug af links? Journalisten har jo lavet sin research og ved det ganske givet. Så hvorfor er det ikke med i artiklerne?

Årsag? Anyone?
Forsøger Politiken at værne om sine læsere, der endelig ikke må forlade dem? Den logik er i min optik helt forfejlet. Jeg var i dette tilfælde blevet glad for en sådan service, så jeg slap for at google det frem. Og jeg havde værdsat gennemsigtigheden fra Politikens side af, at jeg dermed også kan se deres kilder. Det behøver ikke være som her, hvor jeg sætter links ind i teksten. En boks med eksterne links – som BBC har valgt – er et skridt i den rigtige retning. Særligt taget i betragtning af, at den artikel der fangede min opmærksomhed i første omgang omhandlede en afstemning. Der var faktisk en mulig aktion ved enden af et muligt link. Og dermed kunne Politiken have bidraget til konkurrencen på P4 og ikke bare omtalt den.

Beder jeg om for meget?

Flere danske kommuner kvidrer løs

Hvad kan kommuner bruge Twitter til? Det spørgsmål er blevet yderligere relevant i kølvandet på, at en række især jyske kommuner er kommet på Twitter.

Den første danske kommune på Twitter var ifølge @tinekorsholm Ringkøbing-Skjern, som twitter under forkortelsen @rksk. Dernæst er Odder, Vejle, Viborg m.fl. kommet på. I alt har jeg med hjælp fra Twitter-followers fundet 12 kommuner plus et par biblioteker, der twitter. Og der er muligvis flere? Vejle Kommune klarer sig indtil videre bedst i antal followers  (hvis det altså er succeskriteriet – det ved jeg jo ikke, om det er).

Flere af kommunerne har ikke twittet endnu, og generelt har de meget få followers. Men de følger heller ikke nogen, så måske ved borgerne ikke, at der findes en Twitter-service i deres kommune. De kunne jo starte med at henvise til deres Twitter-konto fra kommunens hjemmeside, som fx Tønder har gjort. Og på kommunens Facebook-side, hvis de også har sådan en.

Hvad skal man så mene om de mange kommuner i provinsen, som bruger tid på at twitte? Mine overvejelser kan opsummeres til:

For:

  • Fedt de er på nu, for hvis det store bruger-rykind kommer, så har de allerede styr på netværket
  • Ved at være til stede kan de lytte til, hvad folk taler om i relation til kommunens arrbejde – og de har mulighed for at opfange kritik såvel som ros
  • Kommunen gør sig let tilgængelige og signalerer åbenhed og nysgerrighed i forhold til at tage nye dialogformer i brug
  • Når man først er i gang, tager det ikke lang tid at sende et par tweets. Det er først, når dialogen kommer i gang, at det kan tage tid. Men så er det forhåbentlig en relevant og givtig dialog med borgerne, som kan lette arbejdsbyrden et andet sted i kommunen – ud fra devisen om, at med glade borgere går det hele lidt nemmere.

Imod:

  • Der er få aktive Twitter-brugere i de pågældende kommuner. Hvor få er der heldigvis ingen, der ved.
  • Nogen kommuner bruger slet ikke deres Twitterkonto, og dem der gør, bruger den til envejskommunikation, selvom Twitter er et dialogmedie.
  • Mange kommuner følger ingen eller ganske få på Twitter.

Noget kunne tyde på, at nogle af kommunerne ikke helt ved, hvordan Twitter fungerer. Det er jo fair nok, så længe de arbejder på sagen.

Island bliver journalistisk ”safe haven”

Hvad gør man, når ens land er gået rabundus, og investorerne trækker sig? Man går nye veje. Og det er netop, hvad Island har gang i.

Island vil være et mekka for ytringsfrihedsforkæmpere, whistle blowers og truede journalister. Derfor indfører Island de stærkeste kildebeskyttelseslove og presserettigheder fra hele verden. Programmet hedder Icelandic Modern Media Initiative, forkortet IMMI.

Det er Julian Assange fra Wikileaks, der står bag idéen. Ham kan man se i videoen her, i et indslag på Al-Jazeera.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Palin + + SAS + lækage = Propagandisterne

I går aftes havde jeg den fornøjelse at være gæst i DR2 Deadlines nye lørdagsprogram, Propagandisterne. De to andre gæster var Morten Kold (bureauet 2+1) og Kresten Schultz Jørgensen (Lead Agency).

Konceptet er, at vi hver især byder ind med en aktuel sag fra ugen, som trænger til en kommunikativ røngtenundersøgelse. Det kunne i denne uge summeres op til: Palin, SAS og lækage.

Sarah Palin

70% af amerikanerne finder hende pt. uegnet som kommende præsident, mens 45% af republikanerne finder hende egnet. Der er altså stadig gode chancer for, at hun kan blive republikanernes præsidentkandidat i 2012. Selvom hun ikke kan huske banale stikord som ”tax, energy, lifting American spirit”.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Til gengæld er hun godt stof i medierne, og hun er elsket af både de venstreorienterede og de højreorienterede medier, hvilket er et af hendes stærkeste kort. Omvendt kan hun virke som en rød klud  for demokraterne og hjælpe dem til at mobilisere op til midtvejsvalgene.
Sidste sommer droppede Palin sin guvernørpost og er siden blevet talsperson for Tea Party Movement  (efter Boston Tea Party 1773).

SAS

Kresten Schultz mener, SAS gør det helt rigtige ved at lave store, dyre reklamer med Uffe Ellemann, Tine Dickow m.fl. i rollen som den glade SAS-kunde. 50-100 millioner vurderer han, kampagnen at koste. Jeg synes, det sender nogle helt forkerte signaler for en virksomhed i økonomisk krise. Hvorfor ikke søge nye veje og bringe deres digitale kommunikation mere i spil? Allerførst kunne de fyre deres internetrobot Eva og sætte nogle rigtige mennesker til at håndtere kundedialogen på nettet.

Lækagesagen

Der er to overordnede og uforløste problemer i den sag:

1.    Sagen skaber tvivl om forsvarets motiver. Hvis lækket var så alvorligt, hvorfor vil de så ikke undersøge det? Kommer lækket fra forsvaret, så er personen der stadig og kan i princippet gøre skade igen. Det mangler vi en ordentlig forklaring på.

2.    DR og TV2s brug af kildebeskyttelse. Beskytter de en kilde eller dem selv? Lisbeth Knudsen kalder det i dag en pinlig affære.

Haiti får online-støtte

Jordskælvet på Haiti har med rette domineret nyhedsbilledet i denne uge. Online informeres og indsamles som aldrig før.

Twitter viser igen sit værd som informationskanal fra et kriseramt sted til omverden. En række haitianere, som @carelpedre og @RAMhaiti har løbende twittet fra Haiti, og i takt med at flere og flere journalister kommer til øen, stiger mængden af folk, der twitter deres umiddelbare oplevelser.

Samtidig viser nettet sit værd som en fantastisk kanal til mikrodonationer. Amerikansk Røde Kors har indsamlet 5 mio. dollars via sms-donationer af 10 dollars. Samlet melder de om donationer for 100 mio. dollars.

Dansk Røde Kors har lavet “Start din egen indsamling” – her kan kendte og alle andre sætte et konkret mål, fx 10.000 kr. og så ellers invitere deres venner til at donere, fx via Facebook. Det minder meget om nogle af de indsamlingsmuligheder, vi har set i amerikansk politik, og som virker i USA.

Både Facebook og Google støtter også indsamlingen til ofrene i Haiti, og Apple samler ind via iTunes.

Der er altså digitale indsamlingsmuligheder en masse, så må vi bare håbe, at nødhjælpen kan komme frem…

Page 2 of 5«12345»