Archive - Cases, cases, cases RSS Feed

Danmarks mest professionelle baby-blogger

Anette Tvedergaard Madsen har sat sig et mål om at ” blive den største og bedste kvindelig professionelle blogger i Danmark.”. Det lyder umiddelbart ret ambitiøst, men så vidt jeg ved, er hun også Danmarks eneste professionelle blogger, dvs. som har annonceindtægter på sin blog som den primære indtægtskilde. Målet må derfor nærmere forstås som, at hun vil fastholde sin position som den største og bedste. Og det er der gode muligheder for. På hendes primære blog, babybusiness.dk, havde hun i marts over 35.000 brugere ifølge de officielle tal fra FDIM, og babybusiness-nyhedsbrevet kommer ud til 4000 købestærke mødre (heriblandt muligvis et par fædre).

Foruden babybusiness.dk har Anette startet bloggen juniorbusiness.dk for lidt større børn. Hendes seneste tiltag er blogbusiness.dk, som er en metablog om det at være professionel blogger. Her kan alle andre, der interesserer sig for blogfænomenet og måske overvejer at gøre Anette kunsten efter, få et indblik i, hvilke tanker Anette har gjort sig om det.

Det er et modigt – nogle vil måske mene vovet – spring Anette har taget fra amatør til professionel. Hun er med til at prøve grænserne for den danske blogosfære af – for kan man virkelig leve af at blogge i Danmark, vil mange sikkert spørge. Anettes tre blogs udstråler en ukuelig optimisme i forhold til netop det spørgsmål, ligesom hun får livet med småbørn til at se let og lækkert ud. Det er i sig selv lidt af en bedrift ☺ Et vigtigt element på bloggene er, at hun inddrager sit eget liv med små børn, bl.a. fortæller hun om en biltur til Frederikshavn og et nyt haveskur….  Som Anette skriver et sted på blogbusiness: ”Sig ikke, at en barsel ikke afføder store ting og tanker!” Det har hun så afgjort ret i.

Nedenfor er et interview, jeg i forbindelse med bogen har lavet med Anette om at blive professionel blogger.

Hvad har været den største udfordring i overgangen fra amatør til professionel?
Jeg har følt et større ansvar for at være en superaktiv blogger; for nu må jeg da kunne nå en masse med en hel dag foran mig (!). Struktur og langsigtet planlægning er ikke min stærkeste side, men det er en forudsætning for at jeg når mit mål med mine blogs. Vækst er afgørende, når du er prof. Det er ikke nok at have mange læsere – du skal formå at konvertere de mange læsere til omsætning. Ellers må du hurtigt dreje nøglen om.

Hvad var det mest afgørende for, at du sagde “jeg gør det sgu”?
Jeg kunne ikke lade være! Jeg kunne ikke forstille mig kun at blogge efter fyraften – helt flad oven på en lang arbejdsdag og ulvetime… Jeg følte, at jeg ville svigte mit ”tredje barn”, BabyBusiness, som netop var ved at vokse sig rigtig stor. Og som havde og stadig har mange læsere. Jeg var fuld af ideer, som jeg MÅTTE udleve! Det skulle have en chance, og så var bloggens ”grundform” dvs. antal besøgende og indtjening så god, at jeg turde tro på, at den ”baby” kunne vokse sig endnu større og stærkere.

Min mission med BabyBusiness.dk er og var at hjælpe andre med at finde vej i babyudstyrsjunglen. At være en uvildig, der videregav mine erfaringer og oplevelser. Mange nye forældre er usikre og meget informationssøgende. Hos mig får du svarerne, som du ikke finder andre steder. Jeg er lige præcis ikke ekspert. Jeg sidder ikke inde med den endegyldige sandhed. Jeg deler mine meninger, erfaringer, frustrationer, irritationer, etc. Jeg kan noget andet end TÆNK og babyudstyrsforretninger. Og det er min oplevelse, at der i den grad, stadig og fortsat, er behov for.
Endelig kunne jeg se massevis af fordele ved at være min egen chef. Primært i relation til et fleksibelt arbejdsliv – og den ro det giver på familienfronten ikke at skulle hænge i en klokkestreng for at være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Desuden var jeg træt af at slå ”sten, saks, papir” med min mand, for at afgøre, hvem af os, der skulle blive hjemme hos sygt barn. Vi havde altid begge vigtige møder på arbejdspladsen! Det er ikke en måde at have børn på. I vores univers forstås! Min mand er også selvstændig i dag.

Hvad har du gjort for at skaffe brugere?
1. Skrive blogindlæg. Der skal altid være daglige lunser til ”newsjunkies”. Det skaber loyalitet, at dine læsere kan regne med nyt fra din hånd hver dag. Og selvsagt: Des flere indlæg, des flere emner berøres. Ergo skaber man noget relevant for mange forskellige mennesker – og man bliver fundet via Google på mange forskellige søgeord.
2. Udgive ugentlig nyhedsbrev – vigtigt for at skabe loyalitet blandt sine læsere. Og nyhedsbreve, hvis de er gode, har det også med at blive videresendt…
3. Back linking
4. Kommentere på andre blogs/i andre fora. Herved får du også øget kendskabet til din egen blog og du får udstillet dine holdninger.
5. Co-branding med samarbejdspartnere
6. Oprette grupper på Facebook
7. Twitter
8. Merchandise som ”go cards” postkort

Hvad har overrasket dig mest i dit arbejde som professionel blogger?
Andre mediers og annoncørers manglende kendskab til, og forståelse for, hvor effektivt et medie og markedsføringssøjle en blog er. Men det må jo falde tilbage på mig selv – jeg må være bedre til at fortælle de gode historier! J

Reblog this post [with Zemanta]

Telmore på facebook – brugerservice efterlyses

Til bogen er jeg i gang med et kapitel om relationer, både som relationsskabelse på egen platform og via de eksisterende kommercielle mode-netværks a la Facebook/myspace, eller bloggingplatforme som fx Politikens blogunivers/Twitter. Og da vi helst vil beskrive gode danske cases, har jeg forsøgt at finde frem til danske virksomheder og organisationer, der forsøger sig med det digitale. Mit problem er bare, at det er svært at finde dem, der gør det godt.

En af dem jeg er stødt på er Telmore. Telmore har lanceret en ny applikation på facebook, der lader dig finde dine telmore-til-telmore venner, som du taler gratis med for 29 kr om månedet og en fanside. Samtidig har man skaffet sig en Twitterkonto og er begyndt at åbne op for brugerratings af ens produkter. Coole tiltag, så jeg besluttede mig for at se nærmere på Facebook-delen.

Den øverste del af Telmores wall på Facebook

Telmores wall på Facebook

Fanside til fans
Ser man på fansiden, er det slående, at brugerne i høj grad bruger Telmores wall til at rejse kunderelaterede spørgsmål, der bør besvares af en fra kundeservice. Men i stedet for at svare på de mange brugeres henvendelser, så nøjes Telmore med at broadcaste nye budskaber om nye initiativer ud på wallen. Der er ingen interaktion mellem brugernes henvendelse og Telmore. Interaktionen går kun fra telmores fans og til Telmore. For Telmores fans er ret begejstrede for selskabet, så mange har kommenteret på Telmores broadcastede beskeder, og virker glade for firmaets initiativ på facebook.

Da jeg var inde og se sidst, havde Telmore 4.430 fans, og nye kommer hele tiden til. Meget tyder derfor på, at brugermassen er der til at skabe en kvantificerbar succes for Telmore, men spørgsmålet er, om det hele falder til jorden med et brag, hvis de ikke begynder at svare på de henvendelser de får?

For lige nu ser det ret komisk ud – forestil dig Telmores wall omsat til analog hverdag: En telmore kunde henvender sig en tirsdag i firmaet og adresserer sin klage eller sit spørgsmål vedr. et produkt – en stor del af skriverierne på wall’e handler lige nu om, at brugerne gerne vil have tilbud til de trofaste kunder. I stedet for at svare hende, råber ekspedienten ud i lokalet ”Vidste du, at Telmore sælger både ADSL Bredbånd og mobilt bredbånd til forrygende priser? Bland selv dit bredbånd på telmor.dk/bredbånd”. Hertil råber syv andre i lokalet ”I like”, mens en spørger ”Hvornår kan man købe mobilt bredbånd til 15 kr per dag?”. I stedet for at svare på den første henvendelse eller spørgsmålet, forsvinder den Telmore-ansatte og bliver væk ugen ud. I mens hænger spørgsmålene side om side med de mange ”I-Like”’s, og ser underlige ud for den forbipasserende bruger.

Telmore bruger dermed deres wall, som om det vitterligt kun var en fanside, hvor fans kunne tiljuble Telmore. Problemet er bare, at åbner man en kanal for henvendelse, så henvender alle sig – også dem, der ikke kun er der for at hylde. Var jeg kunde hos Telmore, ville det undre mig, at firmaet ikke udviste støre forståelse for deres kunder og rent faktisk adresserede deres spørgsmål.
Fx er den øverste og seneste post en irriteret kunde, der skriver følgende:

Har bestilt en ny mobil på Telmore,og fået at vide den blev sendt for 6 dage siden.Nu har jeg så undersøgt sagen, og man har oplyst mig at der har været rod i deres afsendelser, og der for er den stadig ikke afsendt. Jeg er hamrende arrig…mon ikke TELMORE skulle pleje deres kunder LIDT BEDRE.Evt sende en lilli mail hvor man beklager fejlen.”

Ahm. Som evt. kommende kunde ville jeg synes, at det var lidt skræmmende, at en sådan henvendelse kunne få lov til at stå ubesvaret i en arbejdsdag. Nuvel, den arbejdsdag var 1. Maj, men alligevel. Hvis man mente det seriøst, så skulle der være en, der havde ansvar for at reagere på notifikationerne fra facebook, og reagerer med et – om ikke andet – ”det lyder beklageligt, jeg mailer dig lige”. For som kunden skriver, så ville hun være glad for en eller anden form for anerkendelse fra Telmore – bare en lille mail.

Telmore-eksemplet viser, at åbenhed er godt, hvis man har tænkt sig at indgå i de indkommende dialogtiltag. Hvis ikke, så skulle man nok holde snuden ude af den slags tiltag, og holdt sig til de mere redskabsorienterede aktionsmuligheder.

Telmores opfordring til mig om at dele budskabet

Applikationen: Telmore til Telmore.
Her kan man indtaste sit nr. og se, hvem af ens venner, der også bruger Telmore-til-telmore. Som tidligere telmore kunde kan jeg lide ideen. Det er praktisk og besparende for mig, at jeg ved, hvem af mine facebook-venner, jeg kan sludre i timevis med, uden at det viser sig på regningen. Med min kærestes telmore-nr. i hånden kunne jeg tjekkede funktionen yderligere og desværre konstatere, at jeg kun har en eneste FB-ven, der bruger telmore-til-telmore, og vedkommene har hemmeligt nr..
Var jeg stadig kunde, var det muligt, at jeg ville anvende applikationens ”inviter en ven”-funktion til at hente veninderne over.

Men så slog det mig. Det her er jo ikke en reel gengivelse af alle mine venner, der også er venner på facebook, der er tilmeldt telmore-til-telmore. Det er bare dem, der også har meldt sig til applikationen. Øv. Med den erkendelse var jeg ikke så begejstret for at spamme folk, for hvis de nu allerede er på aftalen, er det nok en smule irriterende for dem, at de ikke bare kan svare mig, men også Telmores applikation – og alle deres paseudo-venner. Særligt taget i betragtning af, at Telmore faktisk leverer den fulde service inde på egen side:

”Der er over 670.000 TELMORE-kunder at ringe til. Er du i tvivl, om de numre, du ringer til, er TELMORE-numre, kan du altid logge ind på Mit TELMORE og bruge nummertjekkeren: Indtast det nummer, du vil ringe til, og klik ”Tjek” – så får du med det samme svar på, om det er et TELMORE-nummer.”

Hvad skal jeg så med FB-funktionen, hvis den lige nu kun har en database på 2.705 versus Telmore.dk’s 670.000?
That said, så skal alt socialt skal have tid til at fodfæste sig. At 2.705 har allerede meldt sig til nu indikerer, at Telmores fans er en begejstret størrelse og gerne vil sprede nyheden om det gode produkt. Og hvis det tal kan vokse, og alle tilmeldte skriver ud på deres wall, at de bruger applikationen, og inviterer alle deres venner til at gøre det samme, så kan Telmore snildt få pengene brugt på applikationen tifold igen, ved at have et aktivt ambassadørkorps snakkende om sig til alle deres venner. Bare de ikke bliver fans og bruger Telmores wall til andet end hyldesttale ☺

Nærved og næsten…
Telmores indtog på facebook har masser af gode intentioner, men mangler enten reelle nyskabelser, som man ikke kan få på telmore.dk, eller at de tager ideen om at være der, hvor kunderne er til nye højder, og fx begynder at bruge Facebooks chatfunktion til at besvare kundehenvendelser og wall’en til selv samme. Så kunderne også kunne tanke sin mobil op fra sin profil, eller spille mobilspil med andre Telmore fans på tværs af platforme.

Telmore har været på facebook med den nuværende app siden 19. Februar, så de må havde gjort sig tanker om brugerinvolveringsdelen før og under dens lancering. Derfor kan det vitterligt undre, at Telmores interaktion med sine brugere er så lav, som den er. Jeg vil forsøge at få fat i Telmores Tue Ansvig Sø, som på et nyligt overstået seminar afholdt af Komfo og Huset Markedsføring, var den, der repræsenterede Telmore ved en snak om netop facebook-applikationen (mega cool af Komfo, at de videndeler via referat fra dagen). Heri snakker Tue Ansvig Sø netop om, at det tidskrævende ligger i brugerinteraktionen, jeg vil derfor mægtig gerne høre ham om, det foregår uden for Facebook? Og så ville det være interessant at høre om Telmores succesmål for deres Facebook-deltagelse – det kan jo være, at de allerede er nået, og fx applikationen alene har været en stor succes.

Best practice: Ashton Kutcher på Twitter

Troede du at Twitter var for tech-nørderne? No more. Efter Ashton Kutcher udfordrede CNN på, hvem af de to twitter-kontoer, der først når en 1 mio. følgere, er det vist roligt at sige, at Twitter er blevet folkeligt i USA.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

ashton-kutcher-aplusk-on-twitter-1For da væddemålet om den første million blev til et kapløb om hvem, der skal donerer mest til velgørenhed, signede @Oprah også ind på Twitter, og stillede med yderligere $20.000 til malariafonden, http://www.malarianomore.org .

Oprah's første tweets

Oprah's første tweets

Kampagnen mod millionen fik sit helt eget liv på youtube, på en måde som de fleste kampagneledere ville give deres højre arm for at få lov til at opleve

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Sammen med sin kone @mrskutcher – jep, Demi Moore, og @iamdiddy (Jep, P.Diddy) indtog de CNN, da jagten sluttede og @aplusk – ikke overraskende – var den store vinder.

Demi Moore on twitter 17/4 '09

Demi Moore on twitter 17/4 '09

Larry King og Ashton Kutcher - Larry King Live d.17/4 '09

Larry King og Ashton Kutcher - Larry King Live d.17/4 '09

Best practice?
Hvis danske celebs eller politikerne gerne vil lære noget om brug af twitter, så tag ved lære her. Via billeder og livestream udbygger Ashton Kutcher sin rækkevide og netværk med Twitter som værktøj. Konkurrencen giver brugerne retning og formål, og dermed en mulighed for at kunne kanalisere deres energi og begejstring i en styret retning. Værdikæden er banal og yderst potent: Ashton Kutcher er sej = Jeg støtter Kutcher = jeg er sej – og hey, det går også til et godt forhold! Alle er seje.

Ashton Kutchers brand er som skabt til Twitter
@aplusk’s personlige stil passer til mediet, og drengerøvsfaconen giver nogle billeder og insider-tips fra hans liv, som sladderbladene ikke kunne have betalt sig fra tidligere. For @aspluk er ikke er alene på tjenesten. Som understregning af, hvor integreret hans fans og hans virke som varemærket Ashton, så er også @mrskutcher aktiv – både i hans tweets og med egen konto.

Ashton Kutchers billede af Demi's røvBedste modtræk til sladderpressen = Åbenhed
På sin vis repræsenterer stjerneparrets brug af Twitter en latent trussel mod sladdderbladene. Demi’s svar til billedet For Ugebladene lever jo af, at afsløre og fremvise, og hvis stjernerne nu selv gør det, er der ingen facade, for bladene at krakelere (for så at genopbygge), og dermed kun de helt store skandaler tilbage til papparazzierne til at jagten. Mon priserne for det helt vilde billeder vil stige, hvis der ikke var noget af alt det andet tilbage?

Then again…
Billedet har jeg fra Ekstra Bladet, der har brugt parrets selvudlevering, som grobunden for en god historie. Spørgsmålet er måske mere, om sociale medier ikke bare leverer endnu en mulighed for stjernerne, til at udbygge brandet – og indtil nu, gør stjerneparret det ganske glimrende.

Reblog this post [with Zemanta]

Cases! Har du lyst til at dele din erfaring med andre?

Vi har nu skrevet os igennem en god del af teorierne og har vendt opmærksomheden mod cases. Succeshistorer såvel som dem, der gik skævt – hvorfor gik det, som det gjorde?
Og her ville det være skønt at høre fra dig: Hvad gik projektet ud på? Hvad er de vigtigste erfaringer, du tager med dig videre? Hvis du kunne spole tiden tilbage, ville du så gøre noget om?

Hvis du gerne vil dele din historie eller kender til gode cases, du synes, vi skal se nærmere på, så skriv endelig en kommentar eller send os en mail Anna Ebbesen eller Astrid Haug
Vi har allerede haft fingrende i bl.a. Enhedslisten, FOA, GoViral, UserPilots for at nævne nogle stykker. Listen opdateres hele tiden på siden “kilder”.

Danske modeblogs – på vej mod magtfulde svenske tilstande?

Meget tyder på at der er gang i de danske modeblogs. I sidste weekend overgik flere af dem fra egne til etablerede mediers platforme, ligesom flere af dem blev feteret af Diesel til et særarrangement i København. Er de danske modeblogs ved at blive voksne, og hvilke potentialer er der i det?

Siden Costume i sin februar udgave beskrev de 10 bedste modeblogs, som du bør følge, har jeg set nærmere på de danske modeblogs. Fællesnævneren er, at det er modeinteresserede piger i aldersgruppen 18-35 ca., der skriver om de seneste tendenser og ikke mindst: deres eget tøj, hvad de har på i dag og hvad de gerne vil købe i morgen.
Når H&M lancerer nyt, skriver de alle hvad fra den nye kollektion, som de gerne vil eje. De peger de vigtigste it-items ud, og viser hvordan det hele kan sættes sammen igen, så man ligner dem på podiet. Som en slags digital veninde, hiver de dagens frem for en og fortæller om, hvordan jeg kan sætte det sammen, så det flugter med tidens tendenser.  Disse fashionistaer udstikker dermed stildoktriner i nutid, og ikke som magasinerne, der kæmper med deres deadlines for at være aktuelle ved udgivelsestidspunktet. Mens bloggeren kan fortælle om dagens køb specifikt og hvor mange, der er tilbage i butikken nu, så må magasinerne nøjes med at fortælle generelt med en stor sandsynlighed for udsolgte hylder, skulle man gå i byen efter bladenes anvisninger.

Ud over min egen oplevelse af, om de har fingeren på pulsen eller ej, så er bloggernes magt ikke lige til at få øje på i Danmark. Og dog. Henover weekenden d. 21-22. Marts 2009 kunne modeblogsne ModeMedMere og Anywho annoncere forskellige typer af samarbejder: ModeMedMere indgik et samarbejde med Benjamin, og Anywho med Cover. De tre stilbevidste kvinder bag Anywho, havde tidligere på ugen også annonceret, at der kom til at ske ting og sager sammen med AOK i fremtiden.  Som sagt så gjort: Da weekenden var ovre, var Anywho nu inkluderet i Covers webunivers og med en side to i AOK. ModeMedMere havde sammen med tre andre bloggere nu fået en overbygning på deres blog, der gjorde dem til en del af et blogunivers styret af Benjamin Media. Foruden de fire bloggere, kan man også finde Woman og Cotumes redaktionelle blog med henvisninger til hinanden øverst på alle sider.


Måske nærmer vi os svenske tilstande?
For meget tyder på at den etablerede branche – medieudbydere såvel som producenter – har fået øjnene op for modebloggerne. I torsdags havde Diesel den første event af sin art i Danmark, hvor man afholdte Bloggers Night. Til tonerne af lækker lyd, smagen af shushi og cider, kunne de fremmeste danske modebloggere så tage for sig af retterne, og skrive om deres indkøbsdrømme derefter. Fortsætter udviklingen er det nok langt fra de sidste.

Den Svenske Model
Modsat deres danske søstre, kan modebloggerne i Sverige få en solid løn ud af deres blog. Flere af dem trækker over 100.000 om ugen, og kan indhente ditto i annonceindtægter. Som Dseneste kunne fortælle i maj sidste år, så valgte H&M den gang helt at overtage en 17årige gymnasieelevs blog, Kenzas.se – en af de mest læste modeblogs i Sverige. Et førstegangsopkøb, som dog ikke præger bloggen idag, der nu har blandede annoncer til fortsat store summer.

Adspurgt af sine læsere om, hvor meget hun tjener på bloggen, svarer hun flinkt med et lille screendump, der viser, at hun en given måned hentede 119.692 SEK ind på annoncer. Ikke dårligt for en gymnasieelev. Men hun er langt fra den eneste af de svenske modebloggere, der kan leve af det. Listen af professionelle modebloggere, der enten helt eller delvist lever af bloggen er lang i Sverige, og de mange læsere de har sig, gør dem til interessante for virksomheder at indgå partnerskaber eller reklameaftaler med. Ikke mindst fordi modebloggerne efterhånden kan make og breake et mærke, hvilket i den grad har fået modebranchens opmærksomhed.

Fremkomsten af magtfulde modebloggere rejser dog en debat, der fint illustrerer, hvad der sker, når nye kommunikationsformer lander ned midt mellem de gamle og den gamle lovgivning, der hidtid har reguleret ud fra gamle kommunikationskanaler. I dette tilfælde hvornår der er tale om skjult markedsføring af et produkt, og hvornår det er omtale af ens nye yndlingssweater, der bare tilfældigvis kommer fra dem, der sponsorere bloggen. Skellet ser ud til at gå ved, om en blogger har modtaget penge for at snakke om det helt særligt, som noget helt særligt – uden at berette, at hun har modtaget penge for at gøre det. Ikke at den mest trafik-besøgte svenske blogger, Blondibella, og det selskab der nu står bag hende, ikke finder andre indtægts former end annoncer. Fx da de til hendes 18års fødselsdagsfest lancerede en prisliste over, hvad annoncørerne skulle betale for derefter at blive omtalt på bloggen. De mange omdiskuterede tilfælde af skjult reklame i de svenske medier, har imidlertid fået den svenske forbrugerstyrelse til at gå ind i sagen og lave en decideret udredning af Blondibellas forhold til producenterne af de omtalte varer både i 2008 og nu igen i 2009. Hele affæren har fået Dagens Medier til at klandre hende og mest af alt hendes far, der står bag aktieselskabet bag bloggen, for at ødelægge bloggernes ry og rygte.

”Jag är övertygad om att det krävs en upprensning och en omfattande etisk diskussion om bloggen ska kunna bli en attraktiv, etablerad kanal för annonsörer.
Alla som jobbar kommersiellt med bloggar bör därför klargöra hur de ställer sig till smygreklam och köpta inlägg, och de bloggare som värnar om sin egen och bloggosfärens trovärdighet bör ifrågasätta de kollegor som säljer dold reklam med samma intensitet som de idag ifrågasätter “gammelmedias” alla förehavanden.
”, skriver Chefredaktør, Fredrik Svedjetun d. 5. Marts 2009.

Og den megen moro omkring bloggen ser ud til at have haft en negativ effekt på hendes ellers så store succes. Siden februar 2009 er besøgstallet faldet med hele 19%, hvilket får hendes status som Sveriges blogdronning, med den mest besøgte modeblog i landet til at vakle.

Samme udvikling, samme problemer/muligheder?
Nu mens de danske modeblogs er i hurtig vækst, er spørgsmålet om vi kommer til at have samme diskussion herhjemme? I Sverige har mange af de unge bloggere netop været så unge, at markedsføringsloven ikke just har været af interesse. Og måske derfor lettere at bryde. De mange andre bloggere i Sverige, ser dog ud til at have lært lektien og fundet på andre attraktive partnerskaber/ de har fundet dem.

På den få måneder gamle webshop bangerheads.se har de fx gjort bloggerne til eksperter. Hvor det ellers tit vil være frisører, der omtaler der yndlings hårprodukter, er det altså her bloggere. Her man klikke sig ind på deres blogs, og se hvilke produkter de foretrækker.

Og så kan man endda opnå rabat, hvis man er fast læser af den ene blog, Style By Kling, og spotter hendes indlæg ”Kling-rabat”.Her skriver hun, at hun har skaffet alle os læsere en yderligere 10% rabat på hendes yndlingsprodukter – vi skal bare skrive rabatkoden ”kling”, når vi bestiller. Se det kan man da kalde noget for noget. Og mon ikke, at vi kommer til at se mere af den salgs i fremtiden?

Dseneste har samtidig også en henvisning til den første webshop med socialt i slæt (kommenter gerne hvis du kender andre): Lindex. Her viser man bloggernes omtale af produktet via pingbacks. Et smart trick, som er let at implementere i alle shops – hvorfor ikke udnytte at andre omtaler dig? Særligt de store webshops ville kunne nyde godt af et sådant samspil, fordi deres produkter i forvejen er uhyre omtalt.

Jeg har tidligere undret mig over, hvorfor H&M ikke har kastet sig ud i tiltag der kobler de mange modeblogs (og andre) med ders produkter. Det ville være ideelt, med bare nogle linjer omkring deres links ind til tøjet, så man kunne få deres anbefalinger i real tid.

Ønsker til mere info og researchopgave er derfor:

  • Jeg vil forsøge at få nogle flere informationer ud af BangerHeads om deres aftale med bloggerne og hvad de selv mener, at de får ud af samarbejdet. Og rabatten for den sags skyld. Meget tyder på, at de var med fra starten af, da bloggen blev lanceret i december 2008.
  • Fingre i H&M. Både i forhold til deres brug af facebook connect i den seneste sommermode, og om de har tænkt sig at gå i Dielses fodspor i Danmark.
  • Diesel – hvad fik de ud af eventen? En af bloggerne omtalte end ikke besøget, og ingen af pigerne linkede til diesel.
  • Høre flere af de danske bloggere om, hvad de selv siger til deres egen rolle (og potentielle magt).

Billedet fra forsiden er bragt med samtykke fra fotografen, og kan ses på hendes fotostrøm på Flickr.

Reblog this post [with Zemanta]

Al magt til folket – brugerne som leverandører af realtime brandimage

Langsomt sniger brugernes ord sig ind på diverse coporate sites. Enten i form af opmuntring til at bidrage direkte på sitet via det nu så velkendte kommentarspor, men senest også i form af Facebook connect, der trækker kommentarerne over på Facebook og dermed ud til brugerens venner via nyhedsfeedet. Socialiseringen af kommentarsporet er en kærkommen kunstigt åndedræt til en funktion, som oftest blot står og forfalder i stilhed.

Kommentarerne som style-alerts til vennerne
Senest lancerede H&M deres sommermode med kommentarmulighed via Facebook Connect. Her er det udelukkende anvendt, som en opfordring til alle de besøgende om at berette om et muligt nyt fund til alle veninderne.

Visningen af H&Ms sommermode

Visningen af H&Ms sommermode

Det er egentligt ret ærgerligt, at man ikke samtidig viser disse kommentarer på sitet, så man fx kunne skabe lidt hype om særlige produkter inde i selve webshoppen (og dermed to klik væk fra købet) og ikke kun i de respektive vennekredse. Hvad nu, hvis jeg ingen kender, der bruger funktionen, så får jeg ikke populærfortællingen med – eller anbefalingen fra en der ligner mig i statur? Forhåbenligt kigger H&M lidt på de mange modeblogs, der i vid udstrækning består af piger, der fremviser dagens outfit, det de gerne vil have og de tendenser de spotter. Som virtuelle lookbooks, inspirerer de hinanden og deres brugere, og den slags kunne snildt køres over på H&Ms site, hvis ikke de ville lave en decideret lookbook-feature på eget site. For de skandinaviske piger snakker meget om H&M – et indfeed af deres artikler, kunne give nyt liv og et udvidet ambassadørkorps på en og samme tid. Havde H&M lyst til at prøve kræfter på eget site, kunne de lade deres fotomodeller blive ledsaget af brugernes billeder – hvordan de styler H&Ms tøj, hvad de glæder sig til i de kommende lanceringer osv. Lookbooks skabt via H&Ms tøj kombineret med pigernes egne ville give mere spil på sitet. Den direkte kobling til købet kunne gøres ved, at man kunne klæde sig selv på som påklædningsdukke og tage billedet med udpsecificerede mål med sig i butikken – hvis man altså ikke bare vil tage dukken direkte til webshoppens kasse, og bestille dagens look med det samme? En slags personificeret udgave af deres nuværende Ways to wear it – styleguide, hvor man bare også fik muligheden for at sætte det sammen med ens nuværende gardarobe via billed copy-pasting. Farlig overspringshandling.

Pension = Liv – Hvad er livet for dig?
Som et led I PFAs store nye kampagne indsats – Brug Livet.Nu – bliver indholdet nu udelukkende skabt af brugerne, og de kan så vælge at dele PFAs tanker med deres venner via Facebook Connect.

Brug Livet

Her vælger man hvilken tilstand, man mest lever livet i, og kan så dernæst se hvad andre brugere har sagt om denne tilstand, og hvad PFA selv har at sige – Skyerne er PFA, taleboblerne brugerne. Som man kan se på billedet, var der en bruger forbi på lanceringsdagen og teste funktionen, som nu er blevet slettet af PFA. Det bliver spændende at høre, hvad PFA selv mener, de har fået ud af tiltaget. Og om hvor mange der rent faktisk lod deres facebookprofil blive til en reklamesøjle, for PFAs egne budskaber som fx:

PFAs egen kommentar i tilstanden mellem ro og bevægelse

Måske vi næste gang kommer til at se det fulde skridt, hvor PFA også tillader, at man deler alle kommentarer med hinanden og ikke kun PFAs. Der vil formodentlig være mere spræl over brugernes citater, hvilket også vil gøre dem mere del-værdige, end de mere regelrette som PFA selv skal kunne stå indenfor. Er dog samtidig godt klar over, at PFA er en seriøs virksomhed, der skal have troværdighed i alle sine kommunikationer, og som derfor muligvis ikke har lyst til at alle publicerer alt på deres site og videre ud fra det igen. Som fx i stil med “Martin siger “PFA snyder kunderne” Hvad siger du? Hilsen PFA” i folks statusbeskeder. Det kontroltab har Skittles imidlertid accepteret og omfavnet i “deres” nye webunivers.

Skittles er hvad brugerne siger (næsten)
Slikfirmaet Skittles har valgt at tage det sure med det søde, og lagt hele deres webkommunikation i brugernes hænder, og ud hvor brugerne er.
Går du ind på hovedsitet, bliver du mødt af et skilt med betingelser, der afkræver dig din alder, og en menu-boks oppe i venstre hjørne, der bliver aktivt så snart du har indtastet din fødselsdag.

skittles.com

Så snart du har klikke “Do it”, loader siden nu Skittles’ Youtube-side, der fungere som “Video”-siden (og defeault forside), inde under “Media”-afdelingen af sitet. I stedet for fremvisning af youtube-videoer med Skittles’ egne ord omkring, har man blot valgt at integrere youtubesiden.

Skittles' Youtube-konto

Her kan du frit se og kommentere på videoerne. Og kommentarerne? Ja de er blandede. Nogle kan ikke lade være med at henvise til formen, mens andre svælger i hyldestord til chokoladepastillerne.

Kommentarspor på Skittles' Youtube-kanal

Brugernes ord om Skittles svinger på både deres “Friend”-side, der selvfølgelig henviser til deres facebook-side, på deres “Pic”s side, der henviser til alt tagget med Skittles på Flickr, og på “Chatter”-siden, der leder videre til Twitter-strømmen af tweets med firmaets navn nævnt:

Chatter om Skittles på Twitter

De eneste sider, der er Skittles egne, er kontakt-siden. For selv produktbeskrivelserne er lagt ud til brugernes eget leksika: Wikipeda.

Handler om mod, ikke teknik
Uddelegeringen af Skittles beskrivelser af dem selv, har ikke krævet det store tekniske system, men derimod en kæmpe mængde mod. Som en af brugerne også skrev på Youtube-siden, er Skittles ikke de første til at gøre samme stunt, men de er uden tvivl de største, der har gjort forsøget. Og det må man tage hatten af for. Hvordan de kommer til at tackle krisekommunikation, hvis der nu fx er et helt batteri af Skittles, der må trækkes tilbage, fordi der ved et uheld er havnet urenheder i pastillerne, bliver interessant. For her skal de gå planken ud og publicere videoer, der adresserer problemet, selv blande sig i snakken på Twitter og på deres mur på Facebook, og der forklare sig i mødet med brugerne. Og se det vil være dialogorienteret kommunikation, der ville sætte nye standarder for krisehåndtering – hvis altså det lykkes… For da konstruktionen løb ind i skændsord på Twitter, valgte man den nemme løsning og trak stikket på Twitterdelen. Men inden da var der skabt så meget hype om Skittles, at det var det hotteste ord på Twitter. En hype, der har afstedkommet lige så meget snak om Skittles, som om indholdet. Vand på den gamle mølle om al omtale nu også er god omtale vs. alt det de får ud af hypen og brugerinvolveringen. Dommen er vist individuel mens vi venter på tallene for Skittles salg, brandværdi osv.

Mere?
Mashable
har lavet en fin liste over udenlandsk brug af Facebook Connect, der alle er en overspringshandling værd. Er man mere til det ikke-kommercielle, skal man se nærmere på MoveOns kampagne, der sammen med RedBull var nogle af de første til at kaste sig over mulighederne tilbage i septemner 2008. MoveOns sticker-kampagne var så succesfuld, at de måtte sættet et udsolgt! skilt på sitet efter de havde sendt 3,2 mio klistermærker ud til brugere.

MoveOn.org

Reblog this post [with Zemanta]

Politikere på Twitter

DR Nyhederne havde i går kl. 21 et indslag om Twitter. Det er ikke meget man kan nå at sige på 2×20 sekunder, så her er lige et par yderligere pointer.

YouTube-forhåndsvisningsbilledeTwitter er blevet brugt af en række politikere i valgkampen 2007. Det gælder Lene Espersen, Søren Pind (SorenPind) og  KonservativeDK. De har dog ikke opdateret siden valgkampen 2007.

På det seneste er en række andre politikere kommet på: Margrethe Vestager, Morten Østergaard, Sofie Carsten Nielsen, Magnus Heunicke, Ritt Bjerregaard, Klaus Bondam, Manu Sareen, Margrethe Wivel og Liberal Alliance. De bruger alle Twitter til løbende at orientere om deres politiske virke. Heunicke har også en række mere personlige tweets: ”er hjemme fra Borgen med to syge børn. Stopfodrer dem med hjemmebagt franskbrød med pålægchokolade og Barbiefilm på DVD’en..” Man kan også læse om Bondam: ” er ved at blive rigig snottet …. øv øv øv.” God bedring herfra!

Continue Reading…

K kæmper med åbenheden

Konservative.dk bliver lige nu oversvømmet med vrede indlæg omkring skattereformen. Men i stedet for at adressere de mange vrede medlemmer og tage diskussionen op, vælger skatteordføreren at anklage brugerne for ikke at være konservative.

De mange utilfredse røster kan virkelig ikke komme fra konservative, der gerne vil diskutere det politiske forlig med deres parti, belærer den konservative skatteordfører, Mike Legarth. Derfor opfordrer han til, at alle afslører deres fulde navn på deres kommentarer + adresse: “Skriv navn og adresse på dine indlæg, tak.”

Continue Reading…

Page 4 of 5«12345»