Archive by Author

SF skyder kommunalvalgkampen i gang

Datamining, kampagnesite og bannerannoncer? Valgkampen mod KV09 er skudt i gang, og det med stor bravour.

Villy i front for kommunal-spottet

På politiken.dk figurerer der nu bannerreklamer for SFs spidskandidater til kommunalvalget med Villy som den landskendte stjerne i front. Fokus er på klimakampen, som man skal have kommunerne til at tage aktivt del i. Kandidaterne fra Århus, Odense og København giver så deres besyv med om, hvad der skal ske på klima/trafikområdet i deres by.

Kandidaten i Århus

Kampagnen er i stil med den kampagne SF brugte EUs oplysningsmidler til at køre i december 2008. Samme look-and-feel og samme budskab. Eneste ændring er, at jeg nu afgiver email i stedet for mobilnr., og EU-kandidaten ikke længere er med. Hun skulle jo med den gang for at retfærdiggøre støttemidlernes brug, men selvom EP-valget ligger før kommunalvalget, er hun altså ikke længere på.

Efter videoen kommer opfordringen om at skrive underHovedmålet med kampagnen er, at jeg skal “skrive under” på, at kommunerne skal have SFs besked. “Aktivisme up front”, tænker jeg, og skriver under med navn, mail og postnr. “Gad vide om min kommune nu får en mail/brev, fra alle os i København, der har skrevet under?”. Spændt klikker jeg over i min mail, og ganske rigtigt ligger der en mail fra kampagnen.

Hah! You’ve got datamined.
I modsætning til EP-kampagnen, er jeg nu blevet datamined for real. For i læsningen af mailen går det op for mig, at jeg nu er på “Villys liste”, og vil få nyheder op til og under kommunalvalgkampen. Under EP-valget fik jeg bare en sms som tak, men så kom der ikke mere.Takke-mailen fra Villy

Jeg mente ikke, at jeg havde skrevet mig op til at få nyheder, da jeg indtastede min mail i banneret. I stedet havde jeg “skrevet under på”, at det var gode mål SF havde opsat. Og så slår det mig: Jeg er blevet “datamined”! Jeg har nemlig opgivet mine data (email) uden at tænke over, at nu sidder jeg i saksen – koblet på en mailingliste, der har tænkt sig at spamme mig med oplysninger, fordi de nu ved, hvor jeg bor. 1-0 til SF. Der er ingen henvisning til, hvad de vil bruge min “underskrift” til, hvilket skuffer mig lidt, da jeg lige havde troet, at jeg nu skulle være del af kampagnen.

Som privatperson synes jeg, det er lidt underligt, og ville nok melde mig af “Villys liste” igen. Men ser jeg bort fra mine egne private følelser, så er det et glimrende forsøg på at datamine i god tid før valgkampen, og få oparbejdet en god liste inden det for alvor går løs. Klogt tænkt og godt gået. Det lader til at SF har fanget “datamining”-pointen før de store partier. Og det kan undre. Hvor er S og V? Travlt med at lave TV måske?

Handling med mine venner
Mailen indeholder flere “call to actions”. De mest fremhævede er “Doner” og “bliv venner med os på Facebook”. De er fremhævet i designet, og indikerer et strategisk fravalg af feedback til fordel for den lette interaktion. Det er kampagne og mobilisering, der er i fokus, hvilket understreges af, at der inde i teksten er indsat en “tip en ven”-opfordring, som også er slutbilledet i banner-kampagnen efter man har “skrevet under”.

Ellers er indholdet af mailen i fint forståeligt dansk, og jeg forstår at SF vil “knokle” for at nå deres mål.

Alt i alt: glimrende tiltag! Men bedst af alt er det nye kampagnesite. I modsætning til det gamle flade sf.dk, er der her gang i kommentarer, quick-polls og meget andet, der fordrer at man handler og interagerer. Glæder mig til at de skrotter den gamle, og køre alt over på det nye – begge dele er Cbrain, så mon ikke det kan lade sig gøre? (Nørd note: Cbrain leverer både til S, SF og i sin tid radikale.dk, så måske vi ser det samme ske hos S?)

Eftertanke
….skulle jeg alligevel sige noget… To detaljer og et ønske: 1) Hvorfor er jeg ikke en del af kampagnen, fra det øjeblik at jeg skriver under? Hvorfor skal jeg blive ved med at signe op, når jeg nu er blevet “datamined?” Det er som om, at min første handling ikke har andet formål, end at score min emailadresse – nuvel, men jeg vil også have lidt igen! 2) Sammenhæng mellem banner og mail er ikke helt lige i skabet.

Og så ønsket: 3) Hvorfor aktiverer man ikke via Facebook Connect, når nu man er i gang? Når man klikker på “bliv venner på facebook”, kommer man over til SFs gruppeside, der mildest talt er røvsyg. Og det undrer mig. For ellers er SF meget personlig og uformel i kommunikationen. Man får som ikke mails fra “SF” men Villy personligt:

Mail fra Villy

I sms’en fra EP-kampagnen i december 2008 sluttede Villy sin sms til mig af med en smiley. Når jeg så er inde i hele fornavns-universet og klar til at være venner med Villy, så er det skuffende at lande på en kedelig gruppeside. I forbindelse med de labre kampagnesite som man har lavet til lejligheden, hvorfor lavede man så ikke noget ud af facebook-delen? Enten ved at gøre det til en af de nye fan-sider med gode designmuilgheder i, eller ved at lave direkte facebook-connect muligheder på både sf.dk og på kampagnesitet. Se det havde været top-cool. SF fører jo på Facebook-fronten, så hvorfor ikke omsætte alle vennerne til reelle aktivister? Og så flere med ind?

Et let tiltag havde været, at jeg “underskrev” med email – så SF stadig fik “datamined” mig – og dernæst fortalte om det via min facebook-connect til alle mine venner. I stedet for at sende en mail til een ven af gangen, kunne jeg have fået buddet om: “Del med dine venner og få dem med i kampen”, logget på via facebook, og så fået adgang til at sende ud til udvalgte venner og/eller donerer min status til formålet og/eller publicerer det på min “væg”, at “Anna støtter SFs klimakamp – gør du?”. Eller noget lignende. Men gode første takter fra SF!

(Indlægget er også publiceret på http://annaes.wordpress.com/2009/03/26/sf-skyder-kommunalvalgkampen-i-gang/)

Så er bloggen i luften!

Siden vi underskrev kontrakten, har vi syslet mellem alle skriverierne på at få en fælles blog i luften. Takket være snedig hjælp fra Mr. WordPress i Danmark, René Clausen Nielsen, er den nu endelig klar.

Al magt til folket – brugerne som leverandører af realtime brandimage

Langsomt sniger brugernes ord sig ind på diverse coporate sites. Enten i form af opmuntring til at bidrage direkte på sitet via det nu så velkendte kommentarspor, men senest også i form af Facebook connect, der trækker kommentarerne over på Facebook og dermed ud til brugerens venner via nyhedsfeedet. Socialiseringen af kommentarsporet er en kærkommen kunstigt åndedræt til en funktion, som oftest blot står og forfalder i stilhed.

Kommentarerne som style-alerts til vennerne
Senest lancerede H&M deres sommermode med kommentarmulighed via Facebook Connect. Her er det udelukkende anvendt, som en opfordring til alle de besøgende om at berette om et muligt nyt fund til alle veninderne.

Visningen af H&Ms sommermode

Visningen af H&Ms sommermode

Det er egentligt ret ærgerligt, at man ikke samtidig viser disse kommentarer på sitet, så man fx kunne skabe lidt hype om særlige produkter inde i selve webshoppen (og dermed to klik væk fra købet) og ikke kun i de respektive vennekredse. Hvad nu, hvis jeg ingen kender, der bruger funktionen, så får jeg ikke populærfortællingen med – eller anbefalingen fra en der ligner mig i statur? Forhåbenligt kigger H&M lidt på de mange modeblogs, der i vid udstrækning består af piger, der fremviser dagens outfit, det de gerne vil have og de tendenser de spotter. Som virtuelle lookbooks, inspirerer de hinanden og deres brugere, og den slags kunne snildt køres over på H&Ms site, hvis ikke de ville lave en decideret lookbook-feature på eget site. For de skandinaviske piger snakker meget om H&M – et indfeed af deres artikler, kunne give nyt liv og et udvidet ambassadørkorps på en og samme tid. Havde H&M lyst til at prøve kræfter på eget site, kunne de lade deres fotomodeller blive ledsaget af brugernes billeder – hvordan de styler H&Ms tøj, hvad de glæder sig til i de kommende lanceringer osv. Lookbooks skabt via H&Ms tøj kombineret med pigernes egne ville give mere spil på sitet. Den direkte kobling til købet kunne gøres ved, at man kunne klæde sig selv på som påklædningsdukke og tage billedet med udpsecificerede mål med sig i butikken – hvis man altså ikke bare vil tage dukken direkte til webshoppens kasse, og bestille dagens look med det samme? En slags personificeret udgave af deres nuværende Ways to wear it – styleguide, hvor man bare også fik muligheden for at sætte det sammen med ens nuværende gardarobe via billed copy-pasting. Farlig overspringshandling.

Pension = Liv – Hvad er livet for dig?
Som et led I PFAs store nye kampagne indsats – Brug Livet.Nu – bliver indholdet nu udelukkende skabt af brugerne, og de kan så vælge at dele PFAs tanker med deres venner via Facebook Connect.

Brug Livet

Her vælger man hvilken tilstand, man mest lever livet i, og kan så dernæst se hvad andre brugere har sagt om denne tilstand, og hvad PFA selv har at sige – Skyerne er PFA, taleboblerne brugerne. Som man kan se på billedet, var der en bruger forbi på lanceringsdagen og teste funktionen, som nu er blevet slettet af PFA. Det bliver spændende at høre, hvad PFA selv mener, de har fået ud af tiltaget. Og om hvor mange der rent faktisk lod deres facebookprofil blive til en reklamesøjle, for PFAs egne budskaber som fx:

PFAs egen kommentar i tilstanden mellem ro og bevægelse

Måske vi næste gang kommer til at se det fulde skridt, hvor PFA også tillader, at man deler alle kommentarer med hinanden og ikke kun PFAs. Der vil formodentlig være mere spræl over brugernes citater, hvilket også vil gøre dem mere del-værdige, end de mere regelrette som PFA selv skal kunne stå indenfor. Er dog samtidig godt klar over, at PFA er en seriøs virksomhed, der skal have troværdighed i alle sine kommunikationer, og som derfor muligvis ikke har lyst til at alle publicerer alt på deres site og videre ud fra det igen. Som fx i stil med “Martin siger “PFA snyder kunderne” Hvad siger du? Hilsen PFA” i folks statusbeskeder. Det kontroltab har Skittles imidlertid accepteret og omfavnet i “deres” nye webunivers.

Skittles er hvad brugerne siger (næsten)
Slikfirmaet Skittles har valgt at tage det sure med det søde, og lagt hele deres webkommunikation i brugernes hænder, og ud hvor brugerne er.
Går du ind på hovedsitet, bliver du mødt af et skilt med betingelser, der afkræver dig din alder, og en menu-boks oppe i venstre hjørne, der bliver aktivt så snart du har indtastet din fødselsdag.

skittles.com

Så snart du har klikke “Do it”, loader siden nu Skittles’ Youtube-side, der fungere som “Video”-siden (og defeault forside), inde under “Media”-afdelingen af sitet. I stedet for fremvisning af youtube-videoer med Skittles’ egne ord omkring, har man blot valgt at integrere youtubesiden.

Skittles' Youtube-konto

Her kan du frit se og kommentere på videoerne. Og kommentarerne? Ja de er blandede. Nogle kan ikke lade være med at henvise til formen, mens andre svælger i hyldestord til chokoladepastillerne.

Kommentarspor på Skittles' Youtube-kanal

Brugernes ord om Skittles svinger på både deres “Friend”-side, der selvfølgelig henviser til deres facebook-side, på deres “Pic”s side, der henviser til alt tagget med Skittles på Flickr, og på “Chatter”-siden, der leder videre til Twitter-strømmen af tweets med firmaets navn nævnt:

Chatter om Skittles på Twitter

De eneste sider, der er Skittles egne, er kontakt-siden. For selv produktbeskrivelserne er lagt ud til brugernes eget leksika: Wikipeda.

Handler om mod, ikke teknik
Uddelegeringen af Skittles beskrivelser af dem selv, har ikke krævet det store tekniske system, men derimod en kæmpe mængde mod. Som en af brugerne også skrev på Youtube-siden, er Skittles ikke de første til at gøre samme stunt, men de er uden tvivl de største, der har gjort forsøget. Og det må man tage hatten af for. Hvordan de kommer til at tackle krisekommunikation, hvis der nu fx er et helt batteri af Skittles, der må trækkes tilbage, fordi der ved et uheld er havnet urenheder i pastillerne, bliver interessant. For her skal de gå planken ud og publicere videoer, der adresserer problemet, selv blande sig i snakken på Twitter og på deres mur på Facebook, og der forklare sig i mødet med brugerne. Og se det vil være dialogorienteret kommunikation, der ville sætte nye standarder for krisehåndtering – hvis altså det lykkes… For da konstruktionen løb ind i skændsord på Twitter, valgte man den nemme løsning og trak stikket på Twitterdelen. Men inden da var der skabt så meget hype om Skittles, at det var det hotteste ord på Twitter. En hype, der har afstedkommet lige så meget snak om Skittles, som om indholdet. Vand på den gamle mølle om al omtale nu også er god omtale vs. alt det de får ud af hypen og brugerinvolveringen. Dommen er vist individuel mens vi venter på tallene for Skittles salg, brandværdi osv.

Mere?
Mashable
har lavet en fin liste over udenlandsk brug af Facebook Connect, der alle er en overspringshandling værd. Er man mere til det ikke-kommercielle, skal man se nærmere på MoveOns kampagne, der sammen med RedBull var nogle af de første til at kaste sig over mulighederne tilbage i septemner 2008. MoveOns sticker-kampagne var så succesfuld, at de måtte sættet et udsolgt! skilt på sitet efter de havde sendt 3,2 mio klistermærker ud til brugere.

MoveOn.org

Reblog this post [with Zemanta]

K kæmper med åbenheden

Konservative.dk bliver lige nu oversvømmet med vrede indlæg omkring skattereformen. Men i stedet for at adressere de mange vrede medlemmer og tage diskussionen op, vælger skatteordføreren at anklage brugerne for ikke at være konservative.

De mange utilfredse røster kan virkelig ikke komme fra konservative, der gerne vil diskutere det politiske forlig med deres parti, belærer den konservative skatteordfører, Mike Legarth. Derfor opfordrer han til, at alle afslører deres fulde navn på deres kommentarer + adresse: “Skriv navn og adresse på dine indlæg, tak.”

Continue Reading…

Kan man spørge på Facebook om sin forhandlingstaktik?

Anders Samuelsen i Politiken

»Hurtig afstemning! Pressen siger, DF vil ha’ topskatten op på 15 pct. igen. Hvor synes du smertegrænsen er? Skal jeg være med i aftalen eller ej?«

Sådan lød det på Anders Samuelsens wallFacebook i dag, og via hans “venner” blandt journalisterne gik dette spørgsmål også langt ud over Facebook’s grænser. Det kan selvfølgelig kun ske, fordi Anders Samuelsen er Anders Samuelsen, og hans update derfor har mere afsendertyngde end gennemsnitsdanskerens, men nyhedskrogen ligger i indholdet. Som man kan læse i Politikens artikel, er der lidt i tvivl om, hvordan det skal tolkes. På den ene side skriver journalisten, at updaten “kan tyde på, at formanden for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, er forvirret” – hvilket lyder negativt – , men konstaterer derefter at de mange svar fra “vennerne” måske har gjort ham “lidt klogere” – hvilket lyder som en positiv gevinst.

Lige præcis den tolkning rammer fint skellet mellem gamle og nye medier; gammel ledelsesstilarter og nye. I den gamle skole spørger man ikke, man ved selv bedst. Man beretter om slutproduktet, og inviterer ikke indenfor til proces i maskinrummet. Derfor ses Anders Samuelsen som kontroversiel, fordi han beder om en status-rapport fra sine venner. Han dikterer ikke, hvad danskernes smertegrænse er, han spørger.

Updaten er mildest talt en ikke-historie. Men at den kan få en artikel på et af de største danske netmedier, tyder på, at journalisterne stadig er meget fascinerede af mulighederne, der ligger i at aktivt udnytte netværk, dog uden helt at forstå det. Ikke at nyhedsjouranlisterne ikke kan mærke at der er et paradigmeskifte i gang. Det ånder dem jo trods alt ned i ryggen i form af røde tal og storkrise. Men til trods for det, er det stadig noget der behandles som en lidt skæv nyhed, man ikke helt begriber.

34% af danskerne er på, der er intet nyt i det! Måske kun for journalister? Det er påfaldende at manchetten henviser til, at Facebook nu “igen” bruges politisk. Det lyder helt slagfærdigt, som om det kun er anden eller tredje gang, at det sker. Men har du en politiker eller en kandidat i dit netværk, vil du sikkert allerede vide, at de fleste bruger Facebook hver dag til at komme i kontakt med deres vælgere. Både til politiske spørgsmål og til mere private meddelelser, som da Søren Pind annoncerede sin skilsmisse en sen søndag aften tilbage i 2008.

Søren Pinds skilsmisse

Meget tyder på at det er journalisterne, der ikke helt har vænnet sig til de nye kommunikationsformer, hvor de ikke længere er de vigtigste. Fra at have monopol på formidling af nyt, er det nu demokratiseret. Fra at tænke kommunikation i den klassiske linære udgave, hvor man bruger et medie som kanal for ens budskab for at nå sin modtager, skal det nu tænkes relationelt. Det er relationen – kommunikationen mellem mennesker – der er i centrum, og ikke den sædvanelige proklamering, der jo i høj grad kræver journalistisk forarbejdning for at almindelige mennesker kan forstå og relatere til budskabet.

Var det så klogt at spørge ud? Ja, det vil jeg mene. Samuelsens ethos er trods alt af den (måske lidt for) jernhårde af slagsen ovenpå Guldbrandsens skildring af ham som et magtmenneske. En fremvisning af menneskelighed kan kun gavne. Også fordi han dermed får mulighed for at argumentere direkte med sine vælgere, om hvorfor han har tænkt sig at gøre det ene eller andet. Det giver samtidig et forum til at evaluere efterfølgende og forklare sig ud af, hvis han ikke lyttede, direkte med dem der muligvis vil være utilfredse. Helt som man ville gøre det, hvis det var ens fysiske venner.

Reblog this post [with Zemanta]
Page 13 of 13« First...«910111213