Skal direktøren på sociale medier?

Jeg er blevet spurgt det spørgsmål utroligt mange gange: Skal vores direktør på sociale medier? Og jeg har gentagende gange svaret, at det afhang af direktøren. Hvis man ikke kan finde ud af det og ikke vil lære det, så kommer man aldrig til at høste gevinsterne ved at bruge Facebook, Twitter etc.. Men er det en god ide? Ja. Bør man sætte sig ind i nye måder at snakke med sine kunder på? Selvfølgelig!

Kun 7,6% af CEO’erne fra Fortune 500-listen er på

Den amerikanske tech-entreprenør Josh James (solgte sin første startup for $1,8 milliarder og er nu CEO i egen startup, Domokom i fredags med et opråb til sine med-CEO’s, efter hans firma havde fundet frem til hvor forsvindende få direktører fra verdens største virksomheder, der er på:
“More than half the U.S. population has eagerly embraced sites like Facebook and more than a third are using Twitter, yet only 7.6% of Fortune 500 CEOs have bothered to jump on Facebook, and just 4% have opened Twitter accounts. All in, 70% of big company CEOs have no presence on social networks”.
Tal som Josh James finder alarmerende. Ikke fordi han er fortaler for social medier per se, men fordi han er en forretningsmand:
CEOs need to champion innovation wherever it exists. Social media is just one form of innovation, and you can be sure there is much more coming down the pike. (…) CEOs who shun social media risk losing touch with some of their most lucrative customers, prospects and influencers.  I’m just saying it is time to jump on.”

Tænk medie før social og indse fejlen

Tallene bliver sat i perspektiv, hvis man ser sociale medier som en del af udviklingen af menneskelige kommunikationsformer – fra hulemalerier til hieroglyffer, telegraf til fjernsyn. Set i den kontekst er den manglende tilstedeværelse på sociale medier udtryk for arkaisk tankegang, hvor kun gammel tech er god tech.
This lack of engagement would be similar to 50% of the world using email with big CEOs holding out; or 50% of your customers shopping online but no CEOs trying it,” skiver Josh James.
Sammenligningen mindede mig om min samtale med Andrew Slack, stifteren af The Harry Potter Alliance, som jeg mødte til en konference omkring Civic Media på MIT i sidste måned. I forbindelse med et interview til Forbes.com, snakkede vi sociale medier og folks modvilje mod at bruge dem professionelt. Her kom han ind på Malcom Gladwell’s essay om sociale medier og aktivisme, Small Change – Why the revolution will not be tweeted, hvori Gladwell argumenterer at: ”The instruments of social media are well suited to making the existing social order more efficient. They are not a natural enemy of the status quo.” I Gladwell’s øjne er de sociale medier per definition ikke istand til at være “rigtigt” revolutionerende. En værdi ladning, som Andrew Slack er dybt uenig i:
“I happen to be a fan of Malcom Gladwell. But, his article on social media and activism had some absurdities in it. Malcom Gladwell did not write an article against using telephones for politics, because telephones are an integrated part of Malcom Galdwell’s worldview and life. He didn’t grow up in a world, where at 17 years old, at 2.30 in the morning he’s on his computer talking to his friends on Skype chat. This distinction about the offline and the online world, doesn’t exist. That’s a silly distinction. At this point it’s integrated the way telephones are in Malcom Gladwells world.
Det er mit gæt, at det er samme tankegang, der er på spil hos ledelsen i de store amerikanske virksomheder. Slack har iøvrigt en befriende ligetil tilgang til social medier:

“There’s nothing mystifying about social media. Yes, there are metrics that we can look at and best practices that we should study, but at the end of the day, social media is just that: Social. It’s asking questions; it’s being real, being authentic and honest, and it’s not being overtly professional and serious”.

At have travlt er ingen undskyldning

Sociale medier bliver ofte beskrevet som en tidsrøver, som travle CEO’s ikke har tid til. “This argument strikes me as particularly odd“, skiver Josh James, “because CEOs have people who can help filter the tweets and Facebook messages just like they filter their email and voicemail messages. Getting on board with social is infinitely manageable.
Argumentet omkring tidsforbrug overser også, at sociale medier og direktører ikke er isolerede størrelser, men indgår i større kontekst, hvori langt flere mennesker end bare direktøren indgår. De er del af større økosystemer, hvor sociale medier er ekstremt udbredt – tag bare deres egne ansatte. Josh James, referer til en nylig undersøgelse, der viste at:
employees feel that companies with CEOs who use social media are much better positioned for success. In addition to enhancing the brand, employees believe that social CEOs help the company on most every front including recruiting, trustworthiness and sales.

Verden har forandret sig…

Udgangspunktet for Josh James er en grundlæggende erkendelse af, at verden ikke længere er den samme: ”The world has changed and there’s no hiding anymore”. Og for mig at se, er det stadig det springende punkt for folk – enten tror man, at det virker og fremviser de gode eksempler på successer, eller også fastholder man, at den gamle verden stadig står, og det her er bare en døgnflue eller et “ad on”, som man ikke behøver at tage sig. Jeg har endnu ikke hørt om investorer, der forlanger at se handling på dette område, men den form for pres er muligvis det, der skal til. Som Josh James skriver til sidst:
“If they persist in lagging far behind the general population in social media participation and not delivering value to the shareholders that is there for the taking, they may not be CEOs for much longer.”
Related Posts with Thumbnails

3 Responses to “Skal direktøren på sociale medier?”

  1. Jeppe Bech juli 20, 2012 at 10:14 #

    Hvad skal direktøren så når han/hun er kommet på Facebook, Twitter mm.? Er vedkommende privatperson, professionel eller bege dele – og hvordan skelner man i så fald. Er der nogle gode eksempler på CEOs der har succes med sociale medier?

    Og hvordan kan det være at du slet ikke nævner LinkedIn i artiklen? Der er der formentlig en del flere aktive diektører.

    • Anna Ebbesen juli 21, 2012 at 21:51 #

      Hej Jeppe – tak for kommentaren! Det næste skridt – hvad der sker efter, at vedkommende er kommet på – afhænger af personen, virksomhedens strategi og hvilken rolle direktøren spiller i den.
      Hvis hun har overgivet sig til den tankegang, der følger med social medier, så vil det også komme af sig selv, hvordan sociale medier bedst bruges og til hvad. Igen vil jeg mene, at det springende punkt ligger i om man køber ideen eller ej. For ja, lige som der allerede findes processer for at håndtere direktørens mail og telefon, så kan man igangsætte lignende for sociale medier. Men den naturlige brug af sociale medier, får man kun, hvis vedkommende også køber hele ideen om mulighederne og selv ser det givende, ved at være på. En måde at overvinde skepsis kan være ved at igangsætte en test-process, have klare mål, klare succeskriterier og så evaluere efter en 3 måneders periode.

      Jeg mener ikke, at man længere kan skelne mellem privat og offentlig, men man kan vælge hvordan man vil fremstille sig selv på social medier. Generelt så er der tale om menneskelig kommunikation, så meninger, oplevelser og vigtige erkendelser/indsigter fungerer bedst, hvilket kræver en personlighed. Men eftersom man skal være i overensstemmelse med sine professionelle persona, så skal man selvfølgelig opføre sig på sociale medier, så ens stakeholders ikke bliver tvunget til at tage afstand fra en. Man når langt med almindelig sund snusfornuft!
      At jeg ikke nævner LinkedIn, skyldes at jeg sluttede opremsningen med et dovent “etc”. LinkedIn er i højeste grad relevant for denne bruger gruppe – særligt med de nye redesigns som vi allerede har set og de kommende, som gør sitet mere gearet mod interaktion og nyhedsforbrug.
      Gode eksempler på CEO’s der gør det godt… hm… Det må blive et selvstændigt indlæg! Særligt fordi de ofte holder sig – klogt – til deres egen branche og opbygger et netværk og en troværdighed her, som er svært at spotte, hvis man ikke er en del af det. Også ville det være fedt at kunne fremhæve andre end de klassiske medie-CEO’s, hvor det at kommunikere er en naturlig del af deres virke. Jeg graver lige i hukommelse og netværk.

  2. Christine vj oktober 17, 2012 at 14:12 #

    Tak for en vældig interessant artikel, hvor jeg deler mange af dine synspunkter.Ikke mindst tak for inspirationen til videre læsning – hvor jeg er sikker på at jeg kan bruge noget af det til mit speciale.

    Jeg ser personligt også sociale medier som en tankegang og kommunikationsform der er kommet for at blive – og har virksomhederne og direktørerne råd til ikke at følge med?

Leave a Reply:

Gravatar Image