Højsæson for politiske bloggere

Den politiske blogs har haft en svær opstart i Danmark. Gennem flere år har Jarl Cordua været en ensom ulv i den politiske blogsofære i Danmark og dens ukronede konge. Han blogger i valgkampen for JP, og det er da også de traditionelle medier, som står stærkest indenfor politiske blogs.

Den typiske politiske blogger i Danmark arbejder altså eller er tilknyttet et nationalt medie. Politiken har Kristian Madsen, Berlingske Niels Krause-Kjær osv.

En række uafhængige blogs er dog begyndt at præge billedet. Det gælder Den Fri, der er en fælles blog for Michael Jeppesen, Goodiepal, Ditte Okman og over 40 andre bloggere. Jeppesen leverer i dag et blogindlæg om Anders Samuelsen under overskriften ”Dream eller kaos”.

Denfri.dk huser også Jonas Juhler Hansen, der har gjort sig bemærket i denne valgkamp med en række ganske underholdende billeder af politikerne påsat en satirisk tekst. Han har også sin egen blog, hvor han har været i juridisk infight med DR. Her er et af hans billeder:

Tjek også den satiriske Rokokoposten, som forholder sig til den aktuelle politiske dagsorden og laver en fake nyhed ud af det. Fx nyheden Lars og Helle er enige: Udgifter er vejen til velstand.

På Google+ analyserer fotograf og udvikler Thomas Christensen hver dag et portræt af en partileder. I dag skriver han om Lars Løkke Rasmussen:

”Ansigtet er lagt helt i de seriøse overskuds folder. LLR ved hvad han laver, det er der absolut ikke nogen tvivl om.”

Her på digitaletanker.dk har jeg siden 2009 fulgt den digitale udvikling indenfor det politiske med Anna Ebbesen, som her giver sin analyse af Valgkamp set fra sidelinjen.
Se også Mathias Holm Pedersens artikel på Kforum om politiske bloggere.

Politiske blogs udgør stadig en meget lille del af de 4500 blogindlæg, der skrives hver dag i Danmark ifølge overskrift.dk.

Men valgkampen fungerer som en katalysator for dem, der har en politisk blogger i maven eller en satirisk nerve. Så drop TV2s sports-duel og kom ud på nettet og blog med.

Jeg har helt sikkert glemt eller overset nogen politiske blogs – tip mig på Twitter eller mail: asha@berlingske.dk

Indlægget er oprindeligt bragt på b.dk/bluffere hvor jeg blogger under valgkampen.

Tilføjet:

Her er flere politisk blogs, som er et besøg værd:

Folketingsvalget af Martin Hjort

Rikki Tholstrup Jørgensen

Related Posts with Thumbnails

Wow. It's Quiet Here...

Be the first to start the conversation!

Leave a Reply:

Gravatar Image