Danmark er et pdf-land

Tidligere i dag deltog jeg i konferencen ”Demokratiet i d-land”. Jeg var blevet bedt om at holde et kort oplæg om ”Åbenhed som regeringsfilosofi”. Et stort emne til 15 minutters oplæg. Mit oplæg tog udgangspunkt i, at både den amerikanske præsident Barack Obama og den britiske premierminister David Cameron  har gjort digital åbenhed til en central del af deres regeringsfilosfi. Kan vi lade os inspirere af det i Danmark? Mit svar er naturligvis ja. Her er mine tre slides fra oplægget.

Barack Obama

Den første dag i Det Hvide Hus underskrev han et memorandum for “Transparency and Open Government”. På whitehouse.gov/open kan man følge åbenheds-projektet, ligesom man kan finde de initiativer, hvor borgerne kan blive inddraget.

David Cameron

I England har man tilsvarende lavet en digital platform på number10.gov.uk, hvor indgangene til data og åbenhedstiltag er samlet. På undersitet Take Part er der listet en lang række af muligheder for, hvordan borgerne kan blive en del af civilsamfundet. Fra “organisér en gadefest” til online-underskriftsindsamlinger.

Danmark

Og hvad så med Danmark? Jo, der ligger det meste information fra det offentlige og Statsministeriet i pdf’er. Det er ikke specielt brugervenligt, interaktivt eller søgbart for den sags skyld. Vi er ikke kommet videre end at lægge pjecer på nettet.

peternorregaard: #dk3nul @astridhaug : Dk har den mest it-parate befolkning. Spørgsmålet er om vi også har de mest it-parate politikere. hehe

Related Posts with Thumbnails

3 Responses to “Danmark er et pdf-land”

  1. Lasse Lundberg Andreasen september 6, 2011 at 15:47 #

    Astrid, du har fat i et centralt problem. Men når det ikke engang er muligt at google sig frem til f.eks. Venstres holdning på området, er det op ad bakke for digitaliseringen. Og for de partierne, som rent faktisk har en findbar holdning til digitaliseringsspørgsmål er de, uden undtagelse, også fanget i pdf-fælden.

    Læs hele undersøgelsen her: http://www.findbarhed.dk/hvad-mener-partierne-om-digitalisering-af-den-offentlige-sektor

    • Astrid Haug september 6, 2011 at 20:59 #

      Lasse, tak for din kommentar og link til din blog/bog – den må jeg få læst! Interessant at høre, at du kan genkende pdf-dilemmaet i dine analyser :-)

Trackbacks/Pingbacks:

  1. Når det offentlige gemmer sig for borgerne | Digitale tanker fra hverdagen - oktober 19, 2011

    [...] og er en blindgyde, slår Høgenhaven & Andreasen fast (s. 277f). Det er også en af mine kæpheste, så det glæder mig at læse, at der er noget om [...]

Leave a Reply:

Gravatar Image