Facebook som forsamlinghus

Facebook som forsamlinghus

Kære Facebook-ven. I dag klokken 14 holder jeg Facebookvælgermøde her på min Facebookside. Jeg sidder klar til at besvare dit spørgsmål og diskutere med dig fra klokken 14, hvor chatten åbner. Jeg er spændt på at høre, hvordan du oplever valgkampen og høre dine forslag og idéer.

Sådan skrev statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt søndag på sin Facebook.

Kl. 14 væltede spørgsmålene ind. Det var ikke helt klart, ud fra hvilke parametre Helle Thorning udvalgte dem, men hun fik svaret på spørgsmål om både SU og efterløn.

Søndag aften havde socialdemokraten Benny Engelbrecht ligeledes en Facebook-vælgermøde, som dog var noget mindre besøgt.

Statsministeren har endnu ikke afholdt et digitalt vælgermøde på Facebook, men ifølge en telefonsamtale med Venstres digitale chef Henrik Andersen har statsministeren planer om i løbet af valgkampen at lave en spørgsmål-svar-seance på sin Facebook-væg. Det har han gjort løbende i den tid, han har været statsminister, dog uden live-tv.

I EP-valgkampen 2009 afholdt Lars Løkke Rasmussen og Jens Rhode Danmarks første Twitter-vælgermøde. Det har de til gengæld ikke gentaget siden.

Som ved så mange andre kampagnetiltag er inspirationen til digitale vælgermøder hentet fra præsident Barack Obama, der har holdt en række digitale vælgermøder med enten Twitter eller Facebook som platform.

Et digitalt vælgermøde har en række fordele:

1. Det giver flere folk mulighed for at deltage, da mødet ikke er geografisk betinget

2. Politikeren kan nå ud til folk, der ikke kunne drømme om at være partimedlemmer, men som godt vil deltage på i mindre forpligtende måde

3. 1+2 er til gavn for demokratiet

Det digitale møde understreger samtidig, at det fysiske møde stadig er i højeste kurs. Derfor satser en række af partierne på dør-til-dør-kampagner, hvor politikere og frivillige møder vælgerne i øjenhøjde. På den måde er den digitale udvikling med til understøtte den ældste politiske kampagneform, nemlig den fysiske.

Indlægget er oprindeligt bragt på b.dk/bluffere hvor jeg blogger under valgkampen.

Related Posts with Thumbnails

4 Responses to “Facebook som forsamlinghus”

  1. Ask Hybel september 6, 2011 at 20:39 #

    Linkrettelse til Benny Engelbrechts vælgermøde: http://www.facebook.com/pages/Benny-Engelbrecht/270431402967189?sk=app_159560704126072

Trackbacks/Pingbacks:

  1. Sådan har partierne klaret sig på sociale medier | Digitale tanker fra hverdagen - september 15, 2011

    [...] havde Helle Thorning-Schmidt den første søndag i valgkampen et live-valgmøde på Facebook, som tidligere beskrevet her på bloggen. Det kunne man godt have brugt mere af i valgkampen, og er det hende, der ender i [...]

  2. 5 præcise pletskud for 2012? - januar 2, 2012

    [...] aktive brugere og fik desuden en iPhone-lillebror i valgkampen. Helle Thorning-Schmidt holdt live-vælgermøde med fansene, vandt Facebook-valget og fik ros af web-Punditokratiet - og ja; i sidste ende blev Thorning [...]

Leave a Reply:

Gravatar Image