Ny app fra sosserne skal sætte fut i fodsoldaterne

Socialdemokraterne har netop lanceret en app til iPhone, som skal booste deres tilhængere i valgkampen. Michael Lemberg, Facebook-analytiker i Komfo og hyret af Socialdemokraterne under valget, står bag app’en. Han forklarer formålet med app’en i en mail:

”Vi har over 50.000 medlemmer af partiet, men typisk under 5.000 aktive i løbet af en valgkamp. De fleste blot fordi ingen har spurgt om de ville hjælpe. Så det gør vi nu – både på Facebook og mobilen.”


Med app’en i hånden kan frivillige gøre en række af de samme ting, som de har kunnet længe med Socialdemokraternes Facebook-app. Man kan bl.a. registrere, hvor i landet man har gået dør-til-dør og ikke mindst hvor mange døre, man har nået. Man kan logge på app’en med sin Facebook og donere sin status, hvilket vil sige, at man giver tilladelse til at al din aktivitet i app’en bliver slået op på din væg.

App’en er den mest up-to-date danske politiske app, og minder lidt om Obamas valgkamp-app i 2008. Dengang var han den første politiker til at lave sin egen app.

Partiet Venstre har ligeledes en app, ligesom Bodil Kornbek har sin egen app.

Ideen med en valgkamps-app er at kombinere den nyeste teknologi med den fysiske indsats rundt i landet. Der skal altså stemmes lige så mange dørklokker og uddeles lige så mange flyers som før. Men har man en iPhone, kan det være motiverende at kunne kombinere ens politiske engagement med ens kæreste digitale eje, iPhonen.

Og ifølge Mikael Lemberg er der flere funktioner i vente til de socialdemokratiske græsrødder:

”I næste version af app’en bliver der et kort, hvor man kan følge kandidaternes seneste Facebook checkins samt muligheden for at modtage push notifications fra ens favoritkandidater og ved nye debatindlæg, billeder eller videoer.”

Test app’en og fortæl mig, hvad du synes på Twitter eller mail: asha@berlingske.dk

Indlægget er oprindeligt bragt på b.dk/bluffere hvor jeg blogger under valgkampen.

Related Posts with Thumbnails

Wow. It's Quiet Here...

Be the first to start the conversation!

Leave a Reply:

Gravatar Image