Lederens strategi for sociale medier

I en nylig artikel efterlyser Harvard Business Review en social media-strategi for CEOs. Artiklen peger på, at lederen kan bruge sociale medier til at brande sig internt og eksternt, engagere sig med kontakter og offentligheden i bred forstand, samt lære af de informationer og den feedback, man modtager.
En leder skal ikke nødvendigvis twitte dagen lang, men som minimum bør lederen interessere sig for sit online-image, på samme måde som dagens presseklip bliver nærstuderet og analyseret i relation til ens personlige og corporate brand.

En undersøgelse foretaget af Lederne viser, at 65% af de adspurgte ledere har en profil på et socialt netværk, men langt de fleste bruger det udelukkende privat, hvilket kunne tyde på, at der er tale om Facebook. Knap 70% er venner med medarbejdere og kolleger. Det er også meget interessant, hvordan lederne ser på sociale medier ifølge undersøgelsen. Fx mener halvdelen af lederne, at Facebook er en tidsrøver og 46% kalder sociale medier for ”ren underholdning”. 46% ser dog sociale medier som en mulighed for at skabe og bevare netværk på. Det tyder på, at lederne ikke ser et stort potentiale i at anvende sociale medier til andet en privat sniksnak. Og det påvirker deres opfattelse af, hvordan de ser på medarbejdernes brug af sociale medier. 52% mener ikke, at medarbejdere må være på sociale medier i arbejdstiden.

Når lederen skal lægge sin strategi, kan hun tage udgangspunkt i, hvor hun befinder sig på skalaen personlig/professionel og offentlig/privat. Ud fra det kan hun vurdere hvilke værktøjer, der bedst egner sig til formålet.

Selv bruger jeg mest offentlige værktøjer, som Twitter, blog og Linkedin. Jeg bruger dog også intranettet på arbejdet og Facebook, som er semioffentligt og semiprofessionelt i mit tilfælde.
Det blå minus i personlig/privat betyder, at indhold herfra, fx fra dagbogen eller soveværelset, bør man ikke ligge på nettet overhovedet.

Den store erkendelse for mange ledere såvel som medarbejdere vil være, om Facebook er privat eller offentligt. Lad os spørge Facebook selv:

Det betyder ikke, at man ikke kan bruge Facebook til privat socialisering, men indhold herfra kan hurtigt blive offentligt, så det skal man bare gøre sig bevidst.

Der skal naturligvis være en sammenhæng mellem ens personlige stil på nettet og offline. Den reserverede eller konservative leder skal måske ikke twitte, men hun bør som minimum forstå, hvilke muligheder der ligger i en aktiv social media-strategi – og hvilke risici der ligger i ikke at foretage sig noget.

Ti råd til lederens social media-strategi:

1. Overvej om du vil bruge sociale medier privat, semioffentligt eller offentligt – vel vidende at “privat på sociale medier” ikke nødvendigvis fungerer for en leder.

2. Overvej som følge  af 1) om du er Facebook-venner med medarbejdere, kolleger, forretningsforbindelser og konkurrenter?

3. Google dig selv – kan du lide, hvad du ser? Husk også at tjekke ”Images” og ”Videos”-fanerne. Der er mange måder at forsøge at påvirke Google på – fx ved at få slettet uønsket indhold eller ved at overdynge det negative indhold med nye sider, blogindlæg, billeder mm. En hel videnskab for sig.

4. Tjek din Facebook-indstillinger – er du nu helt sikker på, at de der festbilleder er bag lås og slå? Søg på dig selv på youropenbook.org for at være helt sikker på, at du er privat nok på Facebook.

5. Lav Google alerts på dig selv, din virksomhed, og alt andet, der interesserer dig.

6. Brug Tweetdeck eller en anden Twitter-applikation til at følge med i, hvad folk siger om dig og din virksomhed på Twitter.

7. Forstå sociale medier, så du kan lede dine medarbejdere.

8. Overvej hvilke ressourcer du har i form af tid og assistance til at udføre strategien.

9. Find de medarbejdere, der allerede anvender sociale medier og brug dem.

10. Differentiér din kommunikation med Facebooks lister, lukkede grupper, brug andre netværk end Facebook, fx Picasa eller Flickr til billeder.

Related Posts with Thumbnails

One Response to “Lederens strategi for sociale medier”

  1. Bodil Damkjær december 14, 2010 at 08:59 #

    Jeg syntes, det er et rigtigt godt oplæg til debat.

Leave a Reply:

Gravatar Image