Politikens asociale ambitioner

Politikens nye chefredaktører lader ikke til at have ambitioner for “den levende”, hvad angår sociale medier og inddragelse af læserne i journalistikken. Snarere tværtimod. Da de i sidste uge svarede på spørgsmål fra politiken.dks læsere, virkede det mere som om, der var vandtætte skotter mellem de to: Journalistikken var en ting og sociale medier en anden. Og det er en skam.

Politiken skal (også) være alle steder…

Helt forventeligt var ønsket om at være tilstede på alle platforme:

”Politiken vil gerne i dialog med flest mulige borgere og om de emner, der interesserer dem. Derfor vil vi gerne arbejde endnu mere med at være tilstede på sociale medier – på net, mobil, Ipad og andre digitale platforme.”

…Men helst alene

Men ønsket om tilstedeværelse, er ikke det samme som at anvende de sociale medier til interaktion eller indholdsskabelse. Adspurgt om vægtningen ml. spin og undersøgende journalistik, svarede de bl.a. følgende:

”vi har en meget klar ambition om at prioritere den undersøgende journalistik, og vi vil inden for kort tid fortælle om vores nye satsning. Det kræver dedikerede journalister, der anvender undersøgende journalistiske arbejdsmetoder for at afdække, afsløre og dokumentere eks. magtmisbrug og vildledninger af borgerne.”

Bemærk fraværet af borgeren, når det gælder journalistikken. Man vil enormt gerne i kontakt med borgerne, men åbenbart helst kun med en passiv journalistisk beretning.

Set fra min stol er det umådeligt ærgerligt, at svar 1 og 2 ikke har noget med hinanden at gøre. Der er sociale medier og der er journalistiske metoder. To separate enheder, der ikke kommer til at mødes i Politiken i nær fremtid.

Hvorfor så være på sociale medier?

Havde jeg opdaget spørgtimen i tide, ville jeg meget gerne have spurgt de to kløgtige hveder, hvorfor sociale medier og ”måder at komme i kontakt med flest mulige borgere, om de emner, der interesserer dem”, ikke hænger sammen med den undersøgende journalistik?
Har man intet behov eller ønske om at bruge borgerne i journalistikken?

Det er lidt her kæden hopper af for mig. For hvad vil man så på sociale medier, hvis det ikke handler om inddragelse? Hvis ikke borgerne skal ind i journalistikken, hvad skal man så med dem?

Se svaret på facebook.dk/politiken

Bevares. Hvis Politiken blot ønsker at anvende alle platforme til at skubbe sine historier ud til borgerne, skal de selvfølgelig også have lov til det. Der er bare ikke megen nytænkning i, og det er ærligt talt ret så fladt at følge for en borger, der ellers er opflasket med Politiken.

Måske netop derfor er jeg ærgerlig over, at det ikke bliver under de her chefredaktører, at der sker noget synderligt med fx Politikens Facebook og Twitter-kontoer. Begge steder bærer præg af, at aktiviteten er halvhjertet og hovedsageligt baseret på feeds og automatik. Der er i hvertfald ikke megen levende avis over den indsats.

Igen: Det kan godt være, at man er tilstede på de platforme for at nå danskerne, men hvis ikke man fænger nogen, hvorfor så være der?

Drop derfor hellere Ambiton 1 om tilstedeværelse, hvis ikke vil koble dem sammen med Ambition 2 om undersøgende journalistik.

Related Posts with Thumbnails

Wow. It's Quiet Here...

Be the first to start the conversation!

Leave a Reply:

Gravatar Image