De nye medier kommer efter mediestøtten

Repræsentanter for nye og gamle medier diskuterede i torsdags fremtidens mediestøtte, arrangeret af DONA hos dagbladet Information med titlen “Copenhagen Clash”. Jeg er ikke sikker på, jeg blev så meget klogere, men jeg fik bekræftet, at kampen mellem nye og gamle medier består. Om end alle ved, at de store konkurrenter på nettet er de udenlandske services som Google og Facebook, og ikke de andre danske medier.

Ser man på FDIMs tal for danskernes internetbrug, topper Google, Facebook og Youtube. Først på 4. pladsen finder vi et dansk medie, nemlig DR (nr. 1 og 3 er den samme).

Top 10 over gennemsnitlige antal danske brugere, 1. kvartal 2010. Kilde: FDIM (pdf)

Tilbage til Copenhagen Clash. Bent Falbert indtog forventeligt rollen som den sure gamle mand, bl.a. ved at referere til internettet som ”det der net”, som man ifølge Falbert ikke kan læse lange tekster på. Utroligt at nogen stadig gider at indtage det standpunkt.

Anker Brink Lund slap bedst fra debatten med følgende brugbare pointer:

  • Om gamler vs. nye medier: ”Det handler ikke om det ene medie slår det andet. Det handler om at de har forskellige funktioner”.
  • Om mediestøtten: ”Vi skal passe på, vi ikke laver støtteordninger, der fastholder en udvikling, der allerede har toppet.”
  • Om forholdet mellem gamle og nye medier i forhold til mediestøtten: ”Det flytter sig – ikke for hurtigt, men det flytter sig”.

De nye medier vant dysten – selvom  dommerpanelet, der foruden Anker Brink Lund bestod af medieordførerne Mogens Jensen (S) og Ellen Trane Nørby (V), fastholdt sammenhængskraft og pluralisme som to styrker ved de gamle medier, som skal overføres til de nye medier.

At de gamle medier er garant for sammenhængskraften, er dog et lidt fortærsket argument. Og ingen steder er udbuddet vel større end på nettet. Men det afhænger nok af øjnene, der ser.

Min kollega Kristoffer Friis livebloggede sig gennem arrangementet (jeg var bare hans sidekick). Tak til DONA for  et veltilrettelagt arrangement.

Related Posts with Thumbnails

Wow. It's Quiet Here...

Be the first to start the conversation!

Leave a Reply:

Gravatar Image