Facebook kan ikke redde journalistikken

I fredags havde jeg den fornøjelse at være gæst i P1s Mennesker og Medier. De to andre gæster var Lars Holmgaard Christensen, der er forskningschef i nye medier ved Danmarks Journalisthøjskole (den i Århus), og Lars Damgaard Nielsen, DRs nye Facebook-reporter (som starter i jobbet til maj). Siden januar har jeg været ansat på Berlingske Tidende som community manager, og det var i den rolle, jeg indfandt mig i studiet hos Lasse Jensen.

Lars, Lars og jeg var enige et meget langt stykke ad vejen. Øget brugerinddragelse bringer nye dimensioner ind i journalistikken, og medier såvel som journalister kan med fordel åbne mere op og gøre sig mere tilgængelige. Vi kredsede meget om netop Facebook, men som jeg hørte Lars Damgaard, begrænser hans job sig ikke til Facebook, men handler ligesom mit om sociale medier og brugerinddragelse mere generelt.

Let’s play

Efter radioudsendelsen gjorde Lars Holmgaard mig opmærksom på, at diskussionen egentlig udsprang af en kronik, han havde i Information tidligere på ugen: ”’Build-A-Bear’ – journalistik på Facebook?”. Her argumenterer han for, at mediernes dækning af Facebook er for negativ og skaber mistillid, frem for at være opbyggende. Spørgsmålet er, om det er et forhold, der gør sig særligt gældende for Facebook eller, eller om det er et karakteristika ved nyhedsdækningen generelt. Ikke desto mindre er Lars Holmgaards kronik et opmuntrende forsøg på at nuancere debatten om sociale mediers rolle i journalistikken med udsagnet: ”Der sker et skifte fra news you can use til news you can play with, når nyhederne bevæger sig over på de sociale medier.” Well then, let’s play.

Facebook kan ikke redde journalistikken

Hvad laver medierne på Facebook? Facebook bringer brugerne – eller kunderne – tættere på. Der opstår dialog og feedback. Ofte er det dog kun den, der bestyrer Facebook-kontoen, der får alt det gode med. Kun hvis en kommentar kræver svar eller opfølgning (fx ”jeg har ikke modtaget min avis”) ryger den videre i systemet. Facebook er derfor i lige så høj grad et forum, hvor brugerne kan diskutere med hinanden.

Facebook kan give ekstra trafik på ens website, men det er langt fra nok til i sig selv at være en rentabel forretningsmodel. Facebook er altså ikke den redningsplanke, aviserne søger efter. De eneste, der kan redde journalistikken, er journalisterne. Derfor blev jeg også i weekenden meget glad, da jeg faldt over fagbladets Journalistens artikel med fem ting, journalister kan lære af bloggerne, bl.a. ”rejs de ubesvarede spørgsmål” og ”giv brugerne en stemme”. Så måske er det netop bloguniverset, journalister skal skele til. Dan Froomkin fra Huffington Post siger til Journalisten, at journalisterne har alle de egenskaber, brugerne higer efter: ”Brugerne er vilde med folk, der ved ting, som kan undersøge ting, som kan skelne mellem det vigtige og ligegyldige, og som kan skelne mellem sandhed og løgn samt ikke mindst fortælle en historie klart og præcist.” Der er altså alt mulig grund til optimisme i mediebranchen.

Reblog this post [with Zemanta]
Related Posts with Thumbnails

9 Responses to “Facebook kan ikke redde journalistikken”

  1. tine stevnhoved marts 31, 2010 at 15:35 #

    Hej Astrid,
    Spændende perspektiver du sætter i spil.
    Jeg forstår dine ord som et bud på, at det ikke er Facebook, mediebranchen skal betragte som sin redning, men nærmere de interaktions og produktionsformer som digitale og sociale medier muliggør.

    Jeg deler ikke din oplevelse af facebook som et sted, hvor brugerne kan diskutere med hinanden. Strukturen er for hierarkisk og brugerne begrænset i muligheden for selv at tage initiativ inden for en given gruppe. Facebook halter stadig i forhold til betragtningen som optimal community platform.

    Men jeg kan rigtig godt lide ideen om at journalistikken skal overleve som faglighed der stilles til rådighed for andre.

    Her er der meget inspiration at hente hos Spot.us http://sfbay.spot.us/
    Som bruger kan jeg foreslå en historie, støtte en historie eller læse en historie. Journalisterne tilbyder faglighed og ekspertise. De kan også forsøge at sælge en historie og er der tilstrækkelig mange som vil læse og dermed støtte, går produktionen igang.

    Der findes utallige eksempler fra samme skuffe. Spændende vil det derfor være, hvis de danske mediehuses flirt med sociale medier i højere grad bliver en flirt med formen end en flirt med facebook og twitter;)

    Jeg vil straks lytte til dine tanker fra P1.

    • Astrid Haug april 6, 2010 at 22:58 #

      Hej Tine, tak for det! Jeg er helt med på, at Facebook ikke er det mest optimale værktøj til en struktureret (og fremadrettet) debat eller egentlig aktivisme. Ikke desto mindre er der godt gang i debatten på Facebook, fx på politikeres fansider, og ofte debatterer brugerne med hinanden frem for med afsenderen. Det var vist bare dte, jeg mente :-)
      Spot.us er et supersejt projekt – tror du det kunne fungere i Danmark? Amerikanerne er jo lidt mere vant til at donere penge og fundraise, end danskerne er.
      Et andet godt debatformat er ideastorms, som fx Dell og Starbucks anvender. Det er uden donationer, men altså en avanceret form for brugerinddragelse (og markedsføring).

  2. René Lundgaard Kristensen april 7, 2010 at 14:27 #

    Trine og Astrid, spændende emne og perspektiver, I bringer på banen. Jeg vil bidrage med endnu et perspektiv, jeg mener, er en grundlæggende udfordring for mange organisationer – og måske i særdeleshed mediehuse i DK – nemlig selve organisationen.

    En succesfuld brug af sociale medier afhænger af, om en organisation er klar til at ændre kontaktfladen til kunderne. Det nytter ikke at have en mission om at gå i dialog med brugere i sociale netværk, hvis ikke der er klarhed over, hvem der står for dialogen og hvor den efterfølgende skal gøre nytte. Jeg tror, at de danske mediehuse er udfordret af et klassisk organisationshierarki i deres newsrooms. Det skyldes, at forholdet mellem journalister og redaktører blødes op i en verden, hvor brugerne i stigende grad får magten over kanaler, indhold og tid (jeg læser, hvad jeg vil, når jeg vil, hvor jeg vil). Vi ser journalister være i direkte kontakt med modtagerne (@KaareSorensen er et fint eksempel) og kanaler, der aggregerer nyheder fra tusindvis af medier og således fungerer som en art über-redaktør(/navigatør) i et kolossalt nyhedshav (newzer.com et glimrende tilfælde). Det bringer os medieforbrugere længere væk fra redaktørernes prioriteringer og tættere på journalisterne med mulighed for selv at bidrage til nyhedsstrømmen.

    Det får mig til at spørge (lettere retorisk): Bør mediehusene ikke overveje, om den klassiske redaktør har sin berettigelse i en medieverden under forandring? Jeg mener, vi brugere kan jo i højere grad være med til at prioritere nyhedsstrømmen eller – som du er inde på Tine – selv aggregere, hvad vi finder relevant udenom de etablerede mediehuse.

    DR’s ansættelse af Lars Damgaard og dit arbejde på Berlingske, Astrid, er tiltag i den rigtige retning. Og succesen ligger lige om hjørnet, hvis sådanne stillinger integreres i hele organisationen og forhåbentlig når helt ind på ledelsesgangen.

  3. René Lundgaard Kristensen april 7, 2010 at 14:33 #

    Lad mig iøvrigt dele dette lettere provokerende blog post, der påstår, at FB er verdens største ‘news reader’: http://bit.ly/ajH3wm

    • Astrid Haug april 12, 2010 at 11:54 #

      @Lars tak for input.
      Der er ingen tvivl om, at sociale medier har potentialet til at bringe journalisten tættere på brugerne. Samtidig kan jeg godt lide din pointe om, at sociale netværk på nettet ikke har respekt for hierarkier. Du er, hvad du tweeter, hverken mere eller mindre. Så ja, den teknologiske udvikling sætter altså spørgsmålstegn ved den klassiske envejskommunikerende journalists rolle i fremtidens mediehus. Men den forandring er allerede i fuld gang, og mange redaktører og journalister bruger i dag sociale medier i deres arbejde. Men at sociale medier skulle betyde at redaktører som sådan er overflødige, tror jeg nu ikke. Der er stadig brug for redaktører, der har det samlede ansvar ift., hvad der ryger på websitet (eller i avisen), hvordan det prioriteres, hvem der løser hvilke opgaver, tager de overordnede beslutninger osv.

  4. René Lundgaard Kristensen april 21, 2010 at 17:47 #

    Enig, redaktører har en klar berettigelse. Men jeg mener, at danske mediehuse med fordel kan engagere sig endnu mere i sociale medier og udvide redaktørrollen til også at omfatte prioritering af brugergenereret indhold. Et moderne mediehus må kunne jonglere indhold fra brugere OG fra journalister. Desværre synes jeg, at for få mediehuse har taget brugergenereret indhold til sig, ligesom for lidt redaktionelt indhold bringes ud i sociale medier. Der er fortsat en ret skarp opdeling, og vi har desværre for få eksempler i Danmark på en reel opblødning. CNN har været fremme i bussen med en massiv tilstedeværelse i sociale medier, og iReport ser ud til at være et succesfuldt koncept. Mon det kan lade sig gøre i Danmark?

    • Astrid Haug april 21, 2010 at 21:44 #

      @René jeg tror godt det kunne lade sig gøre i DK. Det er nok bare et spørgsmål om at turde gøre det. Jeg håber, jeg kan være med til at skubbe i den retning på Berlingske.

  5. Lasse Randeris december 14, 2010 at 13:32 #

    Hvorfor bruger de store mediehuse ikke deres størrelse mens de stadig har den?
    Hvorfor presenteres flere artikler ikke med tidslinier, og mere mashups med billeder fra relaterede emner + tekst.
    Et mere lækkert og ambisiøst design kan jo sagtens laves og nemt tilpasses i digitale løsninger, hvis man tør gå bort fra en pressentation der er baseret på at der skal læses oppefra og ned, med billeder trykt på så kedeligt papir man kan opdrive.
    Med større thema sidder der visuelt giver indblik i større historier fra flere vinkler. Oprids kort af episoder, historier sammenholdt med meninger fra relevante personer og billeder, både fra brugere/læsere og pressen og illustrationer ect. Hvis flere mindre fokuserede artikler blev skrevet som en del til det større dækning istedet for at hver artikel halvhjertet prøver at gøre det ud for hele dækningen af historien.
    Hvorfor laves der ikke mere sammenhold med nye og gamle artikler, hent inspiration fra datamining. Med så store arkiver må der være masser af historier at finde frem.

    Hvis du nu sidder og mener at sådan dækkes historierne da også i de trykte aviser, så er det ikke noget jeg fik øje på sidst jeg bladrede i en sådan. Og jeg kommer næppe til at opdage det hvis det skulle ske fremover, da jeg foretrækker online/digitale medier.

    Og ja så er der også det at skabe dialogen med brugerne, men det bliver nu en markant vanskeligere opgave en bare at lade brugerne kommentere på en nyhed.
    Hvis der skal findes kvalitet mellem brugernes kommentarer/dialog skal der findes en måde at fremhæve disse punkter for andre læsere uden at de vil skulle læse samtlige kommentarer igennem selv(med mindre man virkelig vil det på samtlige artikler?). Det er muligt facebooks ‘like’ ville kunne hjælpe med det omkring kommentarer, men formegentlig vil det skulle redigeres af redaktør/journalist for ikke at blive snydt/misbrugt/ubrugeligt.
    Man kunne evt hænte inspiration fra Amazon´s måde at lade brugerne andmelde deres produkter på, hvor de ‘bedste/mest relevante’ bliver vist frem først med mulighed for at dykke ned og læse flere hvis det ønskes. Men med sociale medier vil man kunne gå meget længere. Mest relevante kommentar fra folk i fysisk nærhed med mig? hvor mange af mine venner har kommenteret på den her nyhed ect. påvirker folks fysiske afstand til nyheden deres kommentarer osv.

    Så længe medierne går mod kortere og kortere sensations overskrifter uden sammenhæng til indhold, der tydeligt er et rent indkøb i klik-økonomien kan vi vel ikke blive ved med at snakke om at journalistikken skal reddes, men snares genskabes, redefineres på ny?
    Mediehusene kan selvfølgelig også satse på at mit synspunkt ikke er gældende for en bredere og voksende gruppe af deres kundegrundlag.

    hehe det blev vidst lidt rodet, men ja min mening er at mediehusene skal sætte ambitionerne i vejret hvis de vil beholde deres berettigelse i fremtiden.

  6. Astrid Haug december 16, 2010 at 10:16 #

    @Lasse tak for indspark! Send mig endelig nogle konkrete eksempler (hvis de findes fx i udlandet) på hvilken type journalistik du efterlyser. Jeg er enig med dig i, at der skal eksperimenteres og udfordres, både på print og web. At journalistikken skal reddes er den stemning, jeg fornemmer der er i mediebranchen, men jo – redefineres eller genskabes er nok mere rammende, og mere opmuntrende! Jeg tror, dit synspunkt vil gøre sig mere og mere gældende fremover. Da jeg for nylig læste magasinet Wired på iPad var jeg fuldstændig solgt til den nye måde at formidle journalistik og indhold på. Og så er Wired på iPad faktisk stadig ret magasin-agtig, så det sprænger ikke alle rammerne, men er trods alt ret nyskabende.

    Det er i øvrigt et gammelt indlæg, du har fundet frem og kommenterer på! :-)

Leave a Reply:

Gravatar Image