Hvorfor er artiklerne stadig så døde?

Set i lyset af den løbende diskussion omkring avisernes fremtid, er det påfaldende, så lidt der er sket på artikelniveau, siden aviserne kom online. Størstedelen af al indhold på deres sites er stadig uhyre statisk, lukket om sig selv og med links til egne artikler, som den eneste form for hypertekstlighed.

Artikler er med andre ord stadig artikler, som de var og er i den trykte avis med en overskrift, en manchet og en brødtekst. Man har lært at bryde teksten op i flere små sektioner med dertilhørende underoverskrifter, og lavet plads til relateret indhold via links til tidligere publicerede artikler. Men så slutter festen også. Den gængse nyhedsartikel er stadig helt død. I modsætning til bloggerne på selv samme sites, er artiklerne fortsat uden kildereference i form af links. Der er ingen deltagelse i økologien. Kun gammeldags død snyltning. Bevares, man nævner hvem man hugger fra, men ikke så brugerne rent faktisk kan se mere ved selvsyn via et direkte link. Og det forstår jeg simpelthen ikke.

Omtal 5 billeder, vis 1 og link til ingen
Tag denne her artikel. Jeg faldt i en overspringshandling over artiklen om, at man nu snart kan ”slikke” på Kim Larsen eller Nephew, hvis en af dem vinder P4s afstemning om det mest mindeværdige album. Vinderen bliver nemlig hædret med eget frimærke, som PostDanmark sender i omløb april 2010.
Politikens efterfølgende artikel indeholder kun et billede af de 5 albumscovers, der er med i konkurrencen. Naturligt vil jeg gerne se de resterende – og hvilket cover der er valgt fra Nephew fx?

Men ak. Linksne i artiklen er til andre Politiken-artikler, og hverken til PostDanmarks pressemeddelelse eller til konkurrencen på P4. Klikker man sig videre på en af de relaterede Politiken artikler, så stiger irritationen kun yderligere. Den ene er nemlig en omtale af en lignende britisk konkurrence hvor hele 10 pladecovers bliver ”slikbare” for nu at blive i terminologien.

Men ak. Her er billeder af to af de ti album COVERS og en fin liste med alle ti’s navne i en fin faktaboks. Men når nu det handler om COVERS, hvorfor kan man så ikke sætte et link til BBC, der er kilde i historien eller til det engelske postvæsen? Eller til nød lave en billedserie, når man nu har sådan en dødsangst ved brug af links? Journalisten har jo lavet sin research og ved det ganske givet. Så hvorfor er det ikke med i artiklerne?

Årsag? Anyone?
Forsøger Politiken at værne om sine læsere, der endelig ikke må forlade dem? Den logik er i min optik helt forfejlet. Jeg var i dette tilfælde blevet glad for en sådan service, så jeg slap for at google det frem. Og jeg havde værdsat gennemsigtigheden fra Politikens side af, at jeg dermed også kan se deres kilder. Det behøver ikke være som her, hvor jeg sætter links ind i teksten. En boks med eksterne links – som BBC har valgt – er et skridt i den rigtige retning. Særligt taget i betragtning af, at den artikel der fangede min opmærksomhed i første omgang omhandlede en afstemning. Der var faktisk en mulig aktion ved enden af et muligt link. Og dermed kunne Politiken have bidraget til konkurrencen på P4 og ikke bare omtalt den.

Beder jeg om for meget?

Related Posts with Thumbnails

4 Responses to “Hvorfor er artiklerne stadig så døde?”

  1. Kristian Risager Larsen marts 17, 2010 at 10:05 #

    Du beder ikke om for meget!
    Problemet er at alle danske avisredaktioner åbenbart er ekstremt konservative af de årsager du skriver.

    Mht. manglen inline links, så synes jeg det viser at forfatterne stadig ikke er trænede i at skrive til webbet. De kan jo bare sætte <a href target=”_blank”>, så kommer læserne tilbage på artiklen når de har udforsket hvad de gerne ville.
    I forlængelse ser jeg i bloguniverset (især den del aviserne kører, hvor kendte skal blogge) at fomuleringen “Du kan læse mere ved at klikke her” ofte bliver brugt i stedet for inline links.
    Og for at understrege deres manglende viden om hvad de egentlig laver, så har de ikke noget begreb om hvad ordet “blog” egentlig betyder – for de mener både at blog dækker over blogpost/indlæg og en hel blog. Det er lidt forvirrende :-)

    • Anna Ebbesen marts 21, 2010 at 19:22 #

      Tak for kommentaren Kristian! Et læsetip: Min ven og kollega, René Clausen Nielsen’s, har lige behandlet avisernes manglende anerkendelse af behovet og interessen for specialistviden (bl.a.) i sit seneste blogindlæg: “Nyheder, individualisering og specialisering?“.

  2. Jonas Heide Smith marts 28, 2010 at 22:11 #

    Frustrationen er meget forståelig og samtlige dine kyniske forklaringer er formentlig begrundede.
    Men der er muligvis også noget andet på spil. For før nettet kneb det også gevaldigt for dagbladsjournalister med at give handlingsanvisninger.

    Mange journalister synes at arbejde med den præmis, at læseren udelukkende ønsker at blive _informeret_. Men det har aldrig rigtig været tilfældet – læseren vil ofte gerne vide hvor man kan studere sagen nærmere, hvor man kan protestere, hvor man kan købe bogen osv. Men handlingsanvisninger kan i en klassisk optik virke normative, og det er jo ikke noget man dyrker. Man FORTÆLLER læseren om en kommende demonstration, man OPFORDRER ikke læseren til at deltage.

    Problemet er gammelt. I vore dage fremstår det bare ekstra himmelråbende tåbeligt fordi kilden, baggrundsmaterialet eller fænomenet selv ofte kun er et a href væk.

    Så der er muligvis flere forklaringer. Men nej, du beder ikke om for meget.

  3. Astrid Haug marts 30, 2010 at 09:06 #

    Hej Anna,
    nu hvor jeg jo selv er blevet “en af dem”, dvs. arbejder på et stort medie i Danmark, må jeg også hellere give mit besyv med. Da vi skrev bogen sidste år, diskuterede vi jo ofte avisernes adfærd på nettet og undrede os over de mange skavanker, som er opstået, idet journalistik bliver overført fra print til nettet.

    Mht. at linke så undersøgte jeg sagen på Berlingske Tidende i forlængelse af dit blogindlæg. Jeg kan oplyse, at der absolut intet er i vejen for at linke ud af huset. Omvendt er det heller ikke en del af kulturen, at der linkes til højre og venstre. Det kan skyldes:

    1. Journalisterne er uddannet og vant til at skrive på print, hvor man ikke linker
    2. For nogle år siden var det forbudt at dybdelinke. Men det er det jo ikke mere.
    3. Man vil gerne ”holde på trafikken” og synes det er absurd fx at linke til konkurrenten.

    Jeg siger ikke, at dette er nogle gode forklaringer – men det er de bedste bud, jeg kan komme i tanker om. En sidste forklaring kan i øvrigt være, at det tager tid at indsætte links, men jeg kan oplyse, at man i Berlingskes system ret nemt og hurtigt kan indsætte links, så det burde ikke være grunden.

    Jeg mener, man bør linke, alt det man kan – som en udvidet service til brugerne. Men hvis man kan linke til sig selv, fx en tidligere artikel om samme emne, er det naturligvis at foretrække, frem for at linke til konkurrenten (hvilket vi jo også ofte gør her på bloggen, altså linker til vores tidligere indlæg).

    New York Times har lavet deres egen Wiki, så hvis man klikker på et personnavn eller et begreb, fx Medicare, kommer man ind på en underside, der forklarer begrebet. Det er ret smart.

    Anna, jeg er enig med de andre kommentarer – du beder ikke om for meget. Så bliv endelig ved med at bide ”de gamle” medier i haserne – så må vi se, om vi kan følge med ☺

    Kh Astrid

Leave a Reply:

Gravatar Image