Næste skridt for debatkultur på nettet: civilisation (I hope!)

Mens nettets første år var anonymitetens guldalder med en tvivlsom debatkultur til følge, kan sociale netværk og social search bringe menneskene tilbage i debatterne. Og dermed – forhåbentlig – også skabe en mere reel debatkultur, der kan indløse de mange demokratiske idealer, som vi stadig lovbesynger, som et af nettets helt store potentialer.

Tilbage i oktober havde jeg fornøjelsen af at diskutere debatkultur på nettet med journalist på Berlingske, Henrik Dannemand, i en god halvanden times tid. Og i lørdags nåede researchen så Berlingskes spalter i form af to fine artikler: en temaartikel med input fra bl.a. internetpsykologen @anderscolding, sociologen Henrik Dahl og jeg selv, samt en separat artikel med mine input under overskriften: “Næste trin i nettets udvikling: civilisation”. Mens temaartiklen er online, er interviewet kun til dem med hang til papir – se foto.

Vores snak omkredsede både den historiske udvikling, konsekvenserne for demokratiet og ikke mindst, hvad vi kan forvente os frem over. De færreste, der har deltaget i en diskussion på et debatfora eller i kommentarsporet på en nyhedsartikel, kan vist være i tvivl om, at der både er blændende gode ting og hamrende dårlige, at sige om nettets debatkultur.

Anonymiteten + computer skærm = potentiel dødelig cocktail
Et springende punkt er nettets mulighed for anonymitet, der både er en gave til de forfulgte og en forbandelse for dem, der forsøger at have en “ordentlig” diskussion. Gave fordi alle kan udtale sig, uden at frygte konsekvenserne – forbandelse fordi anonymiteten gør, at man kan udtale sig uden at skulle bekymre sig om konsekvenserne. Samtidig er der også den strukturelle udfordring, at computerens skærm sætter så tykt et panser op, at selv de mest høflige mennesker bliver tankeløse, når de sidder foran et kommentarfelt, og bagefter må moderere  – “det var jo ikke ment på den måde”. Ting, folk aldrig ville ha’ sagt i virkelighedens verden, hvis de kunne se ansigtsudtryk, aflæse kropssprog og høre hvordan modparten lægger trykket på stavelserne, kommer ud igennem tastaturet og ud til hele verden. Og lige i fjæset på den, reaktionen er rettet mod. Tonefald og ordvalg, man kun hiver frem til særlig beskidte lejligheder, har ellers så rolige gemytter ingen problemer med at tvære ud over skærmen i en håndvending. (For illustration af problemstillingen, tjek @faheemh ‘s tweet)

Fremtidshåb!
Forhåbningen som jeg giver udtryk for i interviewet er enkelt: jo mere vi eksisterer som hele mennesker på nettet med jobtitler, familiebilleder og holdningshistorik, jo mindre tankeløse bliver vi. Når den kommende og nuværende chef, kan finde ens vederstyggeligheder på første side af googles viden om en, giver det – forhåbentlig – stof nok til eftertanke. Men jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at det vil ske overnight. Det er en langsom socialisering af vores nettilstedeværelse, som bliver igangsat af de mange tjenester, man selv har sat til, at tracke, opsamle og fremvise ens adfærd for andre. Alt fra Facebook, der via Facebook-connect kobler ens private med ens offentlige Jeg yderligere sammen, over picassa/flickr, der sætter ansigt på, videre til ens professionelle Jeg på LinkedIn – fremvist på få sekunder af søgemaskinerne. Samlet giver det et personligt aftryk, der bliver mere og mere ægte, jo mere vi bruger nettet som en naturlig del af vores hverdag. Og her er intet tegn på, at danskerne har tænkt sig at skjule sig – snarere tværtimod!

Design som middel
Som jeg også nævner i artiklen, er vi også begyndt at tage højde for anonymitetens dårlige sider, når vi designer netværk i dag. Helt konkret gjorde vi det, da vi designede Radikale.net, at vi besluttede, at det 1) skulle være rigtige mennesker. Det er et potentielt politisk netværk, hvor ytringerne kan bliver til officiel politik, og det kræver ægte mennesker af kød og blod, der skal stå til ansvar for og være villig til at kæmpe for holdningerne – evt. endda på talerstolen i Folketinget. Derfor skal alle 2) afgive deres rigtige navn og placere et billede ud for det - enten et af de tegnede, der matcher ens alder, eller sit eget. Her tjekker vi ikke om folk nu også er ærlige, hvilket også gjorde, at vi blev testet af enkelte brugere, der ville se om man kunne slippe af sted med mindre. Men lynhurtigt kommer der selvjustits i brugergruppen, så havde vi ikke selv spottet testerne, blev vi gjort opmærksom på dem af andre. Disse blev alle henvist til reglerne for deltagelse i netværket. For 1+2 er intet værd, uden 3) et godt debatkodeks, der ridser rammerne for socialiteten op, og giver mulighed for at slette profiler, der ikke overholder kravene om eget navn og udtalelser på den rigtige side af injurielovgivningen. Når man skaber et rum på nettet, har man nemlig behov for at beskrive, hvad rummet indeholder, og hvad din plan er med det. For i modsætning til i den virkelige verden, så kan du ikke se, om mit hjem indbyder til hoppen i sofaer, eller om det er skabt i japansk stil hvor sko er ilde set. Du kan designe et stykke af vejen i både form og funktion, men kommer ikke uden om det skriftlige rammer, for at kunne håndhæve dit eget formål med at invitere indenfor.

…men troldene, de bliver 10′eres udfordring
Men når alt det så er sagt, så kommer vi ikke til at undgå troldene – dem, der skriver for at få luft og for at blive hørt. Og som ikke har tænkt sig at dæmpe sig, bare fordi de ikke længere er anonyme. Og troldene er alle community managers største udfordring for fremtiden. Hvordan tackler man dem, så de ikke ødelægger debatten for alle andre, men uden at øve vold på deres ret til at ytre sig? Men det er et 2010-blogindlæg :-)

Related Posts with Thumbnails

2 Responses to “Næste skridt for debatkultur på nettet: civilisation (I hope!)”

  1. Søren Storm Hansen december 28, 2009 at 22:37 #

    Er du sikker på, der er belæg for at sige, at anonymitet fremmer en negativ tone?

    Jeg har hørt det før men tillader mig at tvivle. I tidernes morgen på Politiken On Line – det første store commmunity i Danmark – holdt folk sig bestemt ikke tilbage, selvom alle optrådte under eget navn. Jeg mindes også et par undersøgelser for nogle år siden, der pegede på, at anonymiteten i sig selv ikke gør den store forskel.

    Jeg kender ikke nogle nyere undersøgelser og har for længst glemt, hvem der udførte de tidligere, men jeg har aldrig set overbevisende data, der understøtter påstanden at anonymitet fremmer en negativ tone.

    Det vigtigste – tror jeg – er, at deltagerne føler et medejerskab. At det er “deres” fællesskab. Det gør de for eksempel i mange nyhedsgrupper på Usenet, hvor der er anonymitet og ofte lidt for meget selvjustits.

  2. Anna Ebbesen januar 20, 2010 at 11:28 #

    Hej Søren – bedre sent end aldrig! Jeg har vist været offline længe…
    Det lyder som en spændende undersøgelse! Jeg skrev i sin tid opgave på universitetet om de demokratiske muligheder på nettet i forhold til, om de ny “sociale” muligheder ville virke fremmende på den politiske debat. Og de studier, jeg fandt i min research til opgaven, understregede alle behovet for moderation samt nødvendigheden af at skabe nogle rammer, der muliggjorde sociale repressalier – at man ikke kan sige ting, uden at det kan få konsekvenserne for en. Eller sagt anderledes, at man ikke kan råbe noget og så bare flygte, men at man – som i den virkelig verden – skal kunne stilles til ansvar.
    Og her spiller anonymiteten en stor rolle i skabelsen af en atmosfære af ansvarsløshed, om man vil.
    Men send endelig et link, hvis du finder undersøgelsen? Det er et super spændende emne!

Leave a Reply:

Gravatar Image