Kørevejledning for kommunalpolitikere på nettet

Facebook ser ud til at vinde kommunalvalget den 17. november. Altså som det mest benyttede medie for de kommunalpolitiske kandidater. Mange af dem vil være nye og famlende over for sociale medier. Her kommer syv grønne og syv røde lys for alle politikere, der er nye i trafikken på nettet.

En nylig undersøgelse viser, at 60 procent af de adspurgte politikere “vil oprette en profil på Facebook; omkring halvdelen vil starte Facebook-grupper, ligesom rigtig mange debatlystne politikere vil kaste sig ud i blogs.” Kim Elmose og Peter Mose konkluderer derfor i deres debatindlæg på Kforum: “Det er intet mindre end en web-eksplosion, der slår alle tidligere valgkampe.”

Selv om jeg er fortaler for brug af sociale medier, kan jeg ikke lade være med at få en lidt flad fornemmelse med udsigten til et “digitalt” valg. For hvordan bliver diverse Facebook-grupper og -profiler ikke? Fyldt med tomme paroler, budskaber i et væk, men ingen dialog? Suk.
Nedenstående er en huskeliste til de 60 procent, der nu er på vej ud på det sociale net.

7 gange grønt lys…

1. Mød mennesker
Valgkampen handler om at få flest mulige mennesker engageret i din sag. Og gerne så meget, at de ikke bare stemmer på dig, men også at de får andre mennesker til at gøre det samme. Fokuser derfor ikke på Facebook eller Twitter, men på alle de mennesker, du kan møde via de sociale medier. Det er dem, der er vigtige. Ikke det at være på.

2. Få opmærksomhed
De færreste lokalpolitikere kan bryste sig af et CV med ministererfaring eller omtale i de nationale medier. Det vigtigste, du som ukendt kandidat skal sikre dig, er, at du bliver husket. Om det er ved at male gågaden rød eller dele grønne æbler ud i S-toget, er helt op til din og dine kampagnefolks fantasi. Men som ovennævnte indikerer: Når alle løber på Facebook, er der intet mediestunt gemt i nyheden om, at du nu også er på. Måske du i stedet skulle dele æbler ud – digitalt? Lykønske vælgere på deres fødselsdag – med digitale lagkager og flag.

3. Svar dog
Fokuser på at komme i kontakt med folk, og få dem til at give dig deres meninger. Alle kan lide, når folk lytter til dem. Undlad derfor at have ubesvarede beskeder på din Facebook-væg eller i din mailbakke. Du ville jo heller ikke ignorere folk på gaden, vel?

4. Vær konkret
Lad være med at aflire dit partis paroler. Der er ikke noget mere kedsommeligt end at lytte til de samme sange igen og igen. Og igen. Kigger du på en ung kvinde, så spørg hende om det, der er vigtigst for hende, og giv hende et svar, der er skræddersyet til hende. Også online.

5. Hold fast i din kampagne
Der er så mange, der mener, at man “skal” det ene eller det andet i en valgkamp. Have en valgplakat, et valgkampskontor, en Facebook-gruppe osv. Listen varierer fra valgkamp til valgkamp, og den vil altid være umenneskelig i sit hele (se nærværende liste). Det vigtigste grønne lys er derfor, at man skal udvælge præcis de mennesker, man vil lytte til, og det fokus, man vil have.

6. Gør som dine venner
Hvor mange mennesker når du med dine budskaber i dag? Brug de kanaler, du i forvejen har tændt. Brug dine venner på Facebook og følgere på Twitter til at nå deres venner og bekendte. Men gør det ved at se på det, de snakker om i forvejen. Du kan kun komme ind i nye vennekredse, hvis du agerer lidt mere som dem. Send ikke en parole, men en pudsighed eller en detalje fra hverdagen, og brug denne form for ikke-politiske budskaber til at skabe potentielle politiske kontakter.

7. Saml på kontaktoplysninger
For at kunne få fat i folk skal du have deres kontaktoplysninger. Hvis du vil sende pressemeddelelser ud til lokalområdet, så sætter du dig jo også ned og bruger en time på finde alle de e-mail-adresser og telefonnumre, som lokalmedierne skilter med. På nettet gælder samme logik. Du skal bare have et godt nok indhold til, at folk vil udlevere informationerne gratis. Det kan være afstemninger, der kræver e-mail for at virke, kommentarer, der kræver registrering osv.

7 gange rødt lys…

1. Stop med at tro, at sociale medier er et tryllemiddel
Sociale medier er ikke de vises sten. Der kommer ikke nogen magisk effekt ud af dine blogindlæg eller dine Facebook-opdateringer. Det er, hvordan du kommunikerer med folk med hvilket budskab, der er afgørende. Ikke at du kommunikerer.

2. Stop med at tro, at venner kan fås på få sekunder
Du kan ikke bare tænde for en mægtig Twitter-konto eller blog. I de sociale medier skal du opdyrke en modtagerskare. Det er kun statsministeren, der kan gå fra 0 til 1.000 venner på Facebook på små tre uger. Det kræver tid, kærlighed og knofedt at få skruet noget godt sammen, som folk rent faktisk læser.

3. Stop med at isolere dig – deltag i andres fora
Hvis du virkelig mener, at du er til sociale medier, så skal du også se ud over dine egne kontoer. Det nytter ikke noget at vente på brugerne hjemme på egne sider. Gå i stedet ud og diskuter på blogs, i netværk eller på dine konkurrenters Facebook-vægge. Skriv din mening, når Politiken og Berlingske Tidende spørger på deres sider, og tag dialogen med brugerne der, hvor de er. Det åbner for et bredere publikum, og du får sat dig selv i spil på nye måder.

4. Stop med at være opgivende
Sværere er det heller ikke. Sociale medier er ikke raketvidenskab. De er bare ikke som andre medier, fordi de netop kan være yderst sociale. Synes du, Facebook er underligt, og Twitter ligeledes, men gerne vil i gang, så fang familiens teenager til en snak, og lyt beredvilligt til hans eller hendes erfaringer. Du kan også fordybe dig i de mange gode råd, Kforum er fyldt med på området, om alt fra “hvordan du undgår fiaskoer på Facebook” til hvem du skal følge på Twitter.

5. Stop med at sprede dig for meget
Husk, at du kun er et menneske, og selv om du sætter fikse tjenester op til at dobbeltposte alle dine indlæg på hele nettet, så skal du også kunne håndtere dialogen selv samme steder. Ellers begynder du at få kritik og bliver nødt til at undskylde dit fravær. Hvis du spreder dig over for mange ting, for længe og for meget, kan du risikere, at det hele bliver ligegyldigt og dermed også lige meget.

6. Stop med at spamme
Ingen gider at blive spammet. Alt med måde, ellers skjuler de dig på Facebook, trykker unfollow på Twitter og markerer din e-mail som spam. Eller værre: fortæller deres venner, at du er en syg stalker-type, der ikke har et liv, og som de ikke skal stemme på. Ligesom der i alle forhold er en hårfin grænse mellem “at være på” og være klæbende, kan man også overtræde folks grænser ved at voldtage deres indbakker.

7. Stop med at stoppe
Den aktivitet, du har lagt for dagen under valgkampen, må du ikke gå væk fra, hvis du bliver valgt ind i byråd eller kommunalbestyrelse. Tværtimod. Opnår du valg, gælder det om at skrue en smule ned for aktivitetsniveauet, men opretholde de gode vaner med at behandle vælgerne som de mennesker, de er, uanset om de henvender sig på nettet eller på gågaden. Sæt eventuelt din deltagelse lidt i system, så det ikke drukner i mødekalenderen og papirarbejde.

Artiklen blev oprindeligt bragt på K-forum

Reblog this post [with Zemanta]
Related Posts with Thumbnails

One Response to “Kørevejledning for kommunalpolitikere på nettet”

  1. Kristian Risager Larsen november 14, 2009 at 11:47 #

    Meget fine pointer. Det var cirka det samme vi nåede frem til i går, hvor jeg deltog i Journalistikkens dag med fokus på valgkamp og sociale medier.
    Omkring grøn #6, så var der under en paneldebat enighed om at det handlede om at skille sig ud fra mængden – der er ingen der gider høre at en kandidat har delt brochurer ud i regnvejr.

    Og rød #7 er allervigtigst, især hvis vi skal se de sociale medier slå kraftigere igennem i næste valgkamp.

Leave a Reply:

Gravatar Image