Dagens fangst på Twitter

I går var jeg til reception på Natasha og Jacob Friis Saxbergs nye bog om Twitter på Libris. Jeg har kun lige nået at skimme den, men glæder mig til at læse mere, så jeg kan blive bedre til at bruge Twitter. At Twitter kan bruges til noget, er efterhånden svært at komme udenom. Jeg faldt i dag over et par eksempler på den tendens, som Friis Saxberg argumenterer for i deres bog (lidt har jeg læst i den…), og som Anna og jeg også skriver om i vores bog – nemlig at sociale medier har et socialt såvel som et kommercielt potentiale. Se bare her:

TweetDeck-18

I første tweet udlover Ellen DeGeneres en gratis iPod Nano for at få flere følgere og dermed skabe mere interesse for sit tv-program. Det er en gammel klassisk strategi – giv folk noget gratis for at tilmelde sig. Det er dog en lidt kortsigtet strategi, da man kan framelde sig så snart konkurrencen er ovre, med mindre Ellen hver måned udlover præmier til sine followere på Twitter.

Mund-til-mund

Det andet eksempel går på, at @marks spørger, hvor han skal købe en printer. En af hans følgere råber: Dell. Sandsynligheden for, at han vælger en Dell, er dermed større, end de mange mærker, han ikke får anbefalet af sine venner eller følgere. Vi stoler mere på folk, der er ligesom os end på eksperter, så derfor er den slags mund-til-mund markedsføring på sociale netværk guld værd. Se bare hvordan forskellige tøjproducenter omfavner modebloggerne, for at få dem til at snakke om netop deres produkter.

TweetDeck-19

Brug kritik som input

I det tredje eksempel er @jlundstocholm, der er utilfreds med den måde, Berlingske har relanceret deres mobile nyhedstjeneste på. Ved at invitere til dialog på Twitter (eller andre steder), får man mulighed for at få øjeblikkelig respons.

TweetDeck-23

Bare fordi man lytter, betyder det dog ikke, at alle kommentarer er rigtige, eller at man skal fravige sin strategi, fordi nogle brugere er uenige i den. Men du har muligheden for at blive klogere af at lytte til, hvad andre siger om dit produkt.

Bemærk, at alle tre cases er fundet tilfældigt på Twitter indenfor et døgn, og det er jo kun blandt dem, jeg følger. Hvad mon de mange millioner andre brugere skriver om på Twitter?

Reblog this post [with Zemanta]
Related Posts with Thumbnails

4 Responses to “Dagens fangst på Twitter”

  1. Mark Jensen oktober 14, 2009 at 21:46 #

    Det er lidt et sjovt eksempel du vælger, for historien er lidt længere.

    @mortenjust skriver at jeg skal kigge på en printer han har købt for nylig og omtalt på Google Wave i en samtale vi har der, og det ender nok med jeg køber den samme som ham. Samtidig har @andrew_arnold tilbudt at jeg må få hans gamle printer der alligevel bare står og samler støv, men jeg er stadig i tvivl om hvilken model det er, så indtil videre ender jeg nok med at købe en HP som anbefalet.

    Det er et godt eksempel på at ja, elefanterne taler om produkter (jeg er stadig ikke vild med elefant-metaforen der minder mig om store, sløve masser af dovne dyr), men vi får også etableret stærkere relationer end dem der bare går ud på at spørge og svare.

  2. Astrid Haug oktober 14, 2009 at 22:33 #

    mange tak for uddybningen – havde en idé om, at der lå noget mere bag – og overvejede også, om Mortens svar var ironisk. God pointe med at relationerne er stærkere end Q/As, men det er ofte sådan nye relationer opstår.
    Min pointe med indlægget er, at samtaler som jeres jo finder sted i en uendelighed hver dag, og alligevel er der mange udenfor twittosfæren, som stadig ikke har fidus til den slags “tidsspilde”.

    Beklager at du ikke er til elefanter – jeg forstår godt din anke, men hvis man tænker brugerne som nogle tunge elefanter, der kan trampe deres vej henover virksomheder, politikere mm., som de ikke er enige med, fungerer metaforen fint for mig.

  3. Natasha Friis Saxberg oktober 15, 2009 at 09:46 #

    Rigtig gode eksempler på at der konstant tales om brands, virksomheders ydelser og hvordan vi mere eller mindre ubevidst agerer som ambassadører, for de produkter vi selv benytter og er glade for.

    Jeg glæder mig meget til den kommende weekend, som er uden børn, en lang tog rejse og ikke mindst – Lyt til elefanterne. Jeg er vild med metaforen, for er der andre end elefanter der rager så højt op, er så kløgtige og kan nå så ufattelig langt ud med deres brøl – især i flok!

  4. Astrid Haug oktober 17, 2009 at 19:42 #

    Fedt at du “køber” metaforen – elefanten er åbenbart et dyr, som alle kan sætte billeder på og på en eller anden måde har et forhold til. Lyder skønt med barnløs togtur og boglæsning – er spændt på at høre din vurdering af bogen. Se i øvrigt Annas indlæg om nye retningslinier for, at bloggere skal skrive klart og tydeligt, hvis de modtager gaver – måske Twitter også bliver skudsmål eller allerede er skudsmål for den slags product placement? http://digitaletanker.dk/2009/10/16/amerikanske-bloggere-skal-nu-skilte-med-gaverne-men-findes-den-rene-anmeldelse/

    ps. Marks endte med at købe en HP – efter anbefaling fra en anden follower (@mortenjust), så min pointe holdte sådan nogenlunde :-)

Leave a Reply:

Gravatar Image