Google og CNN med UM til klimatopmøde i København

I et nyt digitalt tiltag rykker det danske Udenrigsministerium ind på den internationale digitale scene op til klimatopmødet i København. UM har i dag sammen med Google/YouTube lanceret to nye sites på nettet, http://www.youtube.com/cop15 og http://www.google.com/landing/cop15/, samt via Google med CNN om et tv-transmitteret debatmøde med spørgsmål og videoklip fra borgerne, sådan som vi så det med de amerikanske præsidentkandidater i valgkampen sidste år.

Billede: TV-Avisen tidl. i dag om UMs digitale kampagne

> dr.dk tv - Det vil jeg se!-1

Største offentlige digitale satsning
Udenrigsministeriets nye digitale satsning må være det største internationale digitale tiltag fra en offentlig instans i Danmark. Det er godt tænkt at samarbejde med den helt store digitale spiller, nemlig Google som også ejer YouTube. Der er i forvejen masser af støj og konkurrence på nettet op til kliamtopmødet – med Google i rykken bliver UM den største spiller på det digitale.
Foruden samarbejdspartnerne er der et andet element, som trækker tiltaget op. På sitet lover de, at alle videoer fra YouTube-kanalen vil blive vist i Bella Centret samt et sted i centrum af København. Ligesom der er mulighed for at netop din video bliver vist på CNN i forbindelse med tv-vælgermødet. Der er også to rejser til København samt billetter til debatmødet. Det er altså muligheden for at blive set og hørt af politikerne til konferencen og på CNN, som er tiltagets absolutte drivkraft – og grunden til at jeg tror, der nok skal komme masser af videoer ind.

En udstrakt hånd
Et initiativ som dette kan naturligvis ikke engagere alle, men det sender et venligt signal til borgere og græsrødder om, at politikerne gerne vil have deres input. Tiltaget  kommunikerer til dem, der allerede er optagede af klimaspørgsmålet, hvad end de arbejder med eller mod politikerne. Men tiltaget er en nem og elegant måde at række ud til borgerne og græsrødderne og signalere, at de bliver inddraget og dermed mindske afstanden mellem topmødets deltagere og de borgere, som er engageret i klimadebatten.

Videoer uden virilitet
Men ser man på sitets indhold, har de officielle videoer med kronprinsen, statsministeren m.fl. intet viralt potentiale. Der bliver ikke sagt noget, som ikke allerede er comme il fault, og rent performancemæssigt når hverken kronprinsen eller statsministeren Barack Obama til sokkeholderne. Indtil videre er der fem videoer fra borgere, hvoraf et par af dem er ok at se på.

Aktivisterne kommer
En faldgrube ved YouTube-kanalen er, at siden bliver overdynget med videoer, der er meget negative overfor politikerne, eller at særlige aktivistgrupper mobiliserer mange støtter til at uploade videoer og på den måde forsøger at overtage kanalen. Det er en realistisk mulighed, og her gælder det om at finde den rette balance mellem at udvise rummelighed, men også bevare styringen med kanalen. I det hele taget bliver det interessant at se, hvordan afsenderne vil håndtere den kritik, der dukker op i klippene, og hvordan man i sidste ende udvælger de spørgsmål og videoer, som skal med i CNNs debatmøde.

Clash of civilizations
Flere af mine følgere på Twitter efterlyste tidligere i dag mere power og “less talk, more action”. Lidt mere Karen26 og lidt mindre diplomati. Men det er på mange måder svært for offentlige instanser som UM at kommunikere på nettet, som har en meget mere uformel form og omgangstone, end man er vant til. Der er et “clash of civilizations” mellem traditionel top-down kommunikation og den uhierarkiske netværksstruktur på nettet. Samtidig er klimatopmødet så politisk højspændt med et enormt felt af aktører, at det gælder om at finde den helt rette cocktail mellem diplomatisk ynde og politisk snedighed. Ser man på det spændingsfelt af interesser, som UM bevæger sig i, og på den måde man er vant til at (ikke-)kommunikere direkte til borgerne fra politiske topmøder, er dette tiltag et skridt i den rigtige retning, som man ville sige i politik.

YouTube - Cop15_s Channel

Reblog this post [with Zemanta]
Related Posts with Thumbnails

Trackbacks/Pingbacks:

  1. COP15 – det første sociale topmøde? | Lyt til elefanterne - december 6, 2009

    [...] please? Som tidligere beskrevet her på bloggen af Astrid Haug lancerede UM i samarbejde med CNN og Youtube/Google tilbage i september en youtube-kanal med [...]

Leave a Reply:

Gravatar Image