De gamle sociologer og nye medier

Når man pløjer sig igennem de mange velskrevne blogindlæg og artikler omkring sociale medier, nye medier eller lignende begreber, står det mere og mere klart, at de gode gamle sociologer fortjener en revival. Helt ærligt, jeg savner en gang i mellem lidt mere dybde. Og en fodnote.

Det ville være skønt, hvis vi kunne hente Bourdieu tilbage fra de døde til en snak om kapitalernes betydning i netværkssamfundet. Eller finde ud af, hvordan Baudrillard ser det moderne menneskes identitets-arbejde i lyset af, hvordan mange bruger de nye sociale netværkssites til enten at fremvise deres bricolage af en identitet, eller til at dyrke og udleve et af bricolagens elementer – fx dyrkelsen af et band på Myspace eller ens modealterego på ens modeblog.

Goffman ville ligeledes være skæg at se gnække over, hvordan vi alle nu performer online og udvider hans frontstage- og backstage-adfærd til langt flere scener med langt flere koder og adfærdsmønstre hæftet på sig (hvis ikke han ville mene, at vi samler det hele til en scene?). Det kunne ham og Bourdieu sikkert kunne få  en interessant artikel ud af.

Her kunne det faktisk også være spændende, at høre hvad Foucault havde at sige til nettes mulighed for kontinuerlig overvågning, og hvad dette har af betydning for os og vores udvikling som mennesker. Vores eget selvbestaltede panoptikon, hvor alle kan se alle mine tweets, blogs, billeder osv, men hvor jeg ikke kan se dem, der ser mig, med mindre de går hen til vinduet i min celledør og poster, RT’er eller lign.

Men mest af alt ville jeg egentlig gerne høre Luhmann, om han ikke ser sit kommunikationsbegreb bekræftet i de relationelle medier, som de sociale netværkssites er?

At disse gamle mænds store tanker ikke kommer mere i spil i den megen skriven omkring særligt det sociale, og hvordan online bedst skal tackles, kan ærgrer mig. Men samtidig skal jeg også erkende, at de heller ikke når ud fra bloggen og til vores bog, da den skal kunne læses af praktikere, der ikke har lyst til et akademisk nørden over, hvordan vores verden her og nu relaterer sig til videnskabens forklaringer.  Men så er det jo godt, at jeg kan få lidt afløb her på bloggen :)

Har du mod på lidt tungere læsning, så tjek Hugo Lius gennemgang af “Social Network Profiles as Taste Performances” med Myspace som case: http://jcmc.indiana.edu/vol13/issue1/liu.html

Blogindlægget stammer fra noterne under bogskriveriet, som løbende vil blive omformet til blogindlæg.

Reblog this post [with Zemanta]
Related Posts with Thumbnails

2 Responses to “De gamle sociologer og nye medier”

  1. Pål september 21, 2009 at 22:19 #

    Gode tanker – synes generelt der gøres meget lidt for at koble den etablerede teori til den rivende udvikling, der altid sker på nettet…

    @ Bourdieu – man kunne sikkert spinde en lang ende om hvorvidt antallet af Twitter followers, Facebook friends eller Linkedin connections kan tages som et udtryk for den enkeltes digitale sociale kapital
    og
    @ Focault – kan godt lide udtrykket om det selvbestaltede panoptikon :-)

  2. Mads Bødker november 12, 2009 at 09:22 #

    Interessant, for så vidt. Jeg tror nu ikke at d’herrer egentligt ville interessere sig så meget for det her – dertil er de alt for abstrakte (måske med undtagelse af Bourdieu og Goffmann) – bemærk at det fx. kun er hen imod sin allersidste bog at Luhmann begynder at tale om de elektroniske medier – for ham er de “medier” punktum, og dermed ikke væsensforskellige fra andre/tidligere former – måske med massedistribution som eneste væsentlige forskel. Foucault er blevet brugt intensivt ift. web forskning, og det er der da kommet meget interessant ud af, men igen ville han nok selv være for distanceret til at komme med fornuftige analyser af netværkssamfundet eller hvad vi nu kalder det. Men jeg ville synes, at begrebet om governmentality (som vel på en eller anden måde er afledt af den arkitektoniske metafor i panoptikonnet) ville være interessant at se på ift. de “nye” netmedier – hvordan “governmentality” (altså idéen om styring, bio-power, magt) kan belyse den måde hvorpå “nye” medier indgår som en del af det kontrol register, den institutionalisering der foregår i samfundet. Meget er blevet skrevet “som om” de nye medier helt undsiger en diskursiv formation af individet, som om de er “neutrale” og helt og holdent demokratisk/bruger-styrede (og derfor nærmest uskadelige) – men
    hvordan indgår de faktisk i det samfundslige styrings apparat, hvordan bidrager demed/undergraver de disciplinering og kontrol – er de med til at udvide samfundets styrings kapacitet og evne ved at indgå i alle former for relationer og “holdninger”, på samme måde som panoptikon; “To analyse government is to analyse those mechanisms that try to shape, sculpt, mobilise and work through the choices, desires, aspirations, needs, wants and lifestyles of individuals and groups” (Dean 1992)…

    Og ja, det kunne være sjovt hvis de var her endnu, – så kunne man spørge dem og de kunne undres over hvorfor vi spørger – kontinuiteten er der jo stadig – “we have never been modern”

    … Vi mangler nye fyrtårne…

Leave a Reply:

Gravatar Image