Iranernes digitale oprør

Nico Pitney fra Huffington Post fik i går den ultimative anerkendelse som blogger, da Barack Obama på sin pressekonference i dag lod ham være nummer to til at stille spørgsmål. Han fungerede som budbringer med spørgsmål direkte fra de iranere, han har haft kontakt ved via internettet. Flere bemærkede, at det virkede som om spørgsmålet var aftalt på forhånd, hvilket det også var.

I går var jeg i Deadline på DR2 om mulighederne i de sociale medier som Facebook, Twitter og Youtube for oprørerne i Iran. Sociale medier er i sig selv ikke en revolution, men værktøjer. Det er de folk, der bruger dem, der skal have æren for, at der slipper lyd, billeder og tekst ud fra Iran til omverdenen. De er ”Irans digitale helte”, som Jesper Brieghel skriver på Kommunikationsforum.
deadline-17_00-drdk_dr2_deadline-17

Darrell West skriver på Huffington Post:
”On their own, digital technologies cannot produce revolutions. To generate fundamental change, it still takes strong leadership, powerful ideas, and people willing to risk arrest and imprisonment.”

De sociale medier bliver ikke kun brugt til at sprede informationer, de bliver også brugt til at sprede misinformationer, ligesom iranerne forsøger at blokere Irans officielle hjemmesider ved hjælp af ” distributed denial of service”. Wired skriver:
”Some Iranian twitterers have called for foreign supporters to attack Ahmadinejad’s websites using a distributed denial of service attack.”

Selv på de danske blogs går det lidt for hurtigt nogle gange, selvom det har knap så dramatiske konsekvenser, som når iranerne blogger. Det fremgik af Lars K Jensens blog, at jeg skulle være kritisk overfor mediernes brug af Twitter under urolighederne i Iran. Det er dog ikke tilfældet, og fejlen er rettet. Men jeg kan anbefale at læse New York Times’ artikel, som maner til besindelse ift. mediernes snak om en Twitter Revolution (via @bering):
”Skeptics note that only a small number of people used Twitter to organize protests in Iran and that other means — individual text messaging, old-fashioned word of mouth and Farsi-language Web sites — were more influential.”

Related Posts with Thumbnails

2 Responses to “Iranernes digitale oprør”

  1. Christian Bering juni 25, 2009 at 17:45 #

    Tak for link-love, meget interessant diskussion, og sundt med en smule skepsis ift. den store hype.

  2. Astrid Haug juni 27, 2009 at 21:58 #

    Selv tak – det var en superfed artikel i NYT. Jeg synes i hvert fald det er værd at huske på, at de digitale medier jo kan bruges på begge sider af konflikten.

Leave a Reply:

Gravatar Image