Hver anden dansker bruger sociale tjenester på nettet

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne for alvor har taget det sociale web til sig. Omkring 1,7 mio. danskere bruger nu sociale netværkstjenester, og hele 18% af os blogger. Og meldingen fra Danmarks Statistik er, at tallene er i stigning.

Mød bedste på Facebook
Kigger man på tallene bag undersøgelsen kan man se, at 87% af de 16-19årige nu bruger online netværkstjenester mod 66% i 2008. Men stigningen genfindes i alle aldre. Mens kun 4% af de 60-74årige brugte tid på netværkstjenester i 2008, tallet nu mere end tredoblet i 2009 hvor hele 14,7% bruger tid på sociale netværkssites. Hos de 40-59årige er antallet steget fra 12% til 35%.

Bedste blogger sammen med barnebarnet
Ser man på antallet af danskere der læser blogs, er der en stigning fra 22% til 33% på et år. I samme periode er der imidlertid sket en eksplosion i antallet af bloggende danskere: fra 9% til hele 18%. Desværre viser tallene ikke hvilke sfærer, der i sær har fået danskerne til tasterne. Men mon ikke de danske modeblogs tegner sig for en stor del?

Søger man lidt i statistikbanken kan man se, at stigningen i antallet af bloggere er størst hos de 16-19årige. Hvor 17% brugte tid på at blogge i 2008, er tallet steget til  38,4% i 2009. Tallene for de 20-39årige angiver ligeledes en stor stigning: fra 14% til 25,6%. Mest overraskende er dog, at tallet for de 40-59årige er næsten tredoblet: fra 4% til 11,2%; og at de danske bedsteforældre nu bruger 6,5% af deres tid på nettet på at blogge – op fra 2%.

Vi surfer og downloader i stor stil
Af andre spændende tal kan nævnes at 1,4 mio. af os henter spil, musik, film, tv-serier eller billeder ned over nettet. Rejse- og turistbranchen bør bide mærke i, at 65% af os bruger nettet i forbindelse med rejser eller overnatninger fx til at finde feriedestinationer, flyafgange eller reservere billetter mv. Og så bruger 3/4 af os nettet til at komme i kontakt med det offentlige.

Nettet er ikke et ungdomsfænomen
De nye tal er endnu en gang med at slå fast, at nettet og alle de mange sociale tjenester ikke er et ungdomsfænomen alene. Nu mangler vi bare en opgørelse over, hvor mange virksomheder og offentlige instanser der faktisk understøtter brugernes brug af nettet. De nye tal fra Danmarks Statistik understreger i hvertfald, at brugerne er klar.

Leg selv med tallene omkring danskernes brug af nettet til kommunikationsformål: http://www.statistikbanken.dk/BEBRIT04
Tallene omhandler “Brug af internet til kommunikationsformål efter type og kommunikationsformål -pct. af dem der har benyttet internet inden for de seneste tre måneder”.


Reblog this post [with Zemanta]
Related Posts with Thumbnails

3 Responses to “Hver anden dansker bruger sociale tjenester på nettet”

  1. Niels E juni 15, 2009 at 12:44 #

    Ifølge “officielle” tal fra Facebook fra 2008 var *over* 30% af danskerene på facebook i 2008 (Kilde: http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article606196.ece), ifølge de tal du her viser fra DK statistik var *under* 30% af danskerene på nogen form for sociale medier – og det kun i pct andel af dem der har brugt internet inden for seneste 3 måneder.

    Jeg tror lige man skal tage tallene med et gran salt…

    • Anna Ebbesen juni 15, 2009 at 14:44 #

      MEGET enig! Især skal man holde sig fra at læggge for meget i sammenligninger og sammenlægninger af tal fra forskellige kilder. Kobler man Facebook, FDIM og Danmarks Statistik bliver man hurtigt godt forvirret. Men uanset hvad vil jeg mene, at tallene fra Danmarks Statistik angiver en tendens, der ikke er til at tage fejl af.

Trackbacks/Pingbacks:

  1. Eksplosiv stigning i danskernes brug af sociale medier: Hver anden dansker er nu på Facebook | Lyt til elefanterne - oktober 26, 2009

    [...] den fulde undersøgelse af Danskernes internetvaner anno 2009. Mens nogle af hovedfundene allerede var til at smuglæse i juni, er der stadig lidt nyt og en masse flere data (og informative grafer) at hente i den færdige [...]

Leave a Reply:

Gravatar Image