Lars Løkkes kampagnestunt brudt ned

Med base i hans Facebookprofil fortalte landets nyudnævnte statsminister omkring ”den første tid på posten, og de vigtigste fokusområder” i en video under overskriften “Nyt fra Lars Løkke”.  Og så takkede han alle for input på facebook og hans hjemmeside, hvor han finder de mange kommentarer for ”inspirerende”. Alt sammen fra d.12. maj 2009 om aftenen og d.13. dagen ud.
I nedenstående er stuntet brudt ned i kronologi med et bud på scope og effekt.

Lars Løkkes video i baner på Politiken

Lars Løkkes video i baner på Politiken

Gamle medier som gratis reklame
Mogensen og Kristiansen får historien om talen, som nogle af de første. Som et led i ”Tirsdagsanalysen” på TV2 NEWS, viste Lotte Mejlhede en bid af talen, hvorefter de to kommenterer som vanlig. Interessant nok, var det ikke den del af talen med politisk indhold – i stil med den amerikanske præsidents ugentlige tale til nationen. I stedet var det klippet, hvori han takker for bidragene online, og hvor Lars Løkke ridser rammerne for interaktion med ham op: I er velkomne til at bidrage, men jeg kan ikke svare alle.

TV blev altså brugt som reklame for et online-stunt. Signalet om, at jeg lytter til jer. Nice. Og se det er ægte nytænkning og respekt til Venstre for den del. For som Thomas Ladegaard pointerede på Twitter, så gjorde Nyrup samme stunt med indrykning af annoncer reklamerende for sin tale tilbage i 2001. Det nye ved denne omgang er brugen af de etablerede medier og tilstedeværelsen af Facebook (og i mindre grad Twitter) i danskernes dagligdag.

facebook-lars-lc3b8kke-rasmussen-4-11

Lars Løkke på Facebook

En times tid senere skrev Lars Løkke, eller hvem der nu er bag, ud på Twitter og på Facebook (to gange begge steder), med reklame for filmen.

Men hvad fik Løkke ud af det?
Et kig nærmere på de forskellige komponenter giver et samlet billede af, hvor mange danskere Løkke nåede ud til med sit stunt.

Bannerannoncerne:
For at få nogle tal ud om det, kræver det en smule sjusning via tallene på Foreningen af Danske Internet Mediers top 10 liste:
Ekstra Bladet havde 5.192.360 unikke besøgende i marts = 167.496 ca. om dagen. Samme tal er 37.659 for Politiken.dk, 93.661 for BT og 70.324 for JP – de fire steder hvor banneret blev vist.

Da Løkke ser ud til at have købt fladen, er ca. 399.140 unikke besøgende blevet eksponeret for Løkkes ansigt plus/minus alle dem, der har besøgt flere af disse sider, og/eller ikke har opdaget banneret.
Usikkerhed: Tallet for hvor mange der har aktiveret videoen, har kun Venstre, ligesom FDIMs liste over unikke cookies har sine statistiske usikkerheder.

Lars Løkkes post på Facebook

Lars Løkkes post på Facebook

Facebook:
På Facebook har Løkke 18.741 antal fans, og over 500 har kommenteret eller sagt ”I Like” til updaten og videoen.
Usikkerhed: Tallet dækker ikke over alle dem, som er kommet forbi siden, uden at være fans eller venner. Det tal har kun Facebook. Spørgsmålet er også, om alle disse har været inde forbi?

Twitter:
Løkke har 2.281 følgere, der modtog hans tweet om videoen i går aftes, og siden har kunne se den. Videoen er blevet Tweet’et om af 10 brugere, og men desværre var der ingen, der decideret Re-Twittede hans besked for ham, og på den måde sendte budskabet videre i deres netværk.
Usikkerhed: Ingen ide om hvem, der er kommet til siden eller bare har set hans tweet.

TV2 NEWS:
Løkkes video blev omtalt og vist bidder af både i Tirsdagsanalysen og i aftennyhederne kl.23.00. Her var Astrid Haug inde og sætte stuntet i mediemæssigt perspektiv i en snak med journalisterne i studiet.
Usikkerhed: Ifølge TV2 NEWS har 518.000 danskere set mindst et minut af TV2 NEWS sidste tirsdag. Er tallet det samme for denne tirsdag, indikerer det stadig ikke hvor mange der så med i aftenfladen, hvor historien kørte.  Et groft skud (i tågen) og for eksperimentets skyld, kan vi sige at en femtedel af dem så tv i den sene aftenflade = 103.600.

Samlet givet det en bredde i omegnen af 523.762 danskere, som på en eller anden måde blev eksponeret for Lars Løkke smilende ansigt og muligvis også selve talen.
Tallet er selvfølgelig proppet med statistisk usandsynlighed, da jeg selv fx indgår som unik i alle de tal, og derfor er tallet nok reelt et stykke mindre. Men ikke desto mindre giver det en fornemmelse af det scope, statsministerens seneste tiltag kan have haft. Og det er pænt stort.

Også taget i betragtning af, at selvom vi er nær en EP-valgdato, kan d. 12-13. maj ikke just betegnes som en valgkampstid. Man er som modtager ikke så vagtsom overfor en politisk reklame som under en valgkamp, hvor mange bliver lidt ekstra kritisk overfor alle dem, der forsøger at sælge en politiske vare.

Alt i alt: Ikke dårligt for en video og nogle bannerannoncer!

Effekt?
Effekten afhænger jo af Venstres mål med det – styrkede relationer, bedre image, kliks, medlemmer af Venstre? Men har det været i opmærksomhed, ser det ud til at de umiddelbart kan være ganske tilfredse.

Interessant bliver hvor mange nye medlemmer Venstre får ind via kliks på banneret. Det tal kan først ses i Venstres årlige opgørelser, mens et øget antal facebook-venner/fans kan ses med det samme – fra 18.741  d.12. maj om aftenen til 18.894 kl.20 næste dag. Ikke overvældende stigning, men den kan komme. Hvad vigtigere er, om Venstre lavede en nulpunkts måling, der kan indikere, om der har været en stigning i kampagnens intenderede mål – fx om han nu vurderes som en bedre statsminister, end han gjorde før tiltaget? Mon ikke de dygtige folk i Venstre har tjek på tallene?

NB: billederne er screendumps fra diverse Lars-Løkke-kontoer. Har du kommentarer til tallene, så skriv endelig.

Reblog this post [with Zemanta]
Related Posts with Thumbnails

Wow. It's Quiet Here...

Be the first to start the conversation!

Leave a Reply:

Gravatar Image