Gordon Brown jaget vildt på sin hjemmeside

Åbenheden har sin pris. Det mærker Gordon Brown i disse dage. Den mest populære underskriftsindsamling på premierministerens hjemmeside, number10.gov.uk, lyder: ”Gå af”. Over 48.000 underskrifter har indtil videre skrevet under på det.

premierministerens hjemmeside er det muligt at oprette sin egen underskriftsindsamling. Det er umiddelbart et interessant træk. Underskriftsindsamlinger bruges til at lægge pres på det politiske flertal. Ved at gøre det nemt for folk at oprette og underskrive dem, signalerer Downing St 10 ikke bare åbenhed, men også rummelighed og lydhørhed. Alle sammen værdier som gør en demokrat blød indeni. Samtidig sender det et signal om, at underskriftsindsamlinger bliver taget alvorligt som redskab i den demokratiske proces. Det vil næppe ske i dette tilfælde. Det eneste der er sket er, at der er blevet oprettet en mod-underskriftsindsamling, der opfodrer Gordon Brown til at ”modstå at lade presse sig til at gå af eller udskrive valg.”

introduction-to-e-petitions-number10govuk
En mod-underskriftsindsamling er vel det eneste kort, man kan spille i en sådan situation (udover intet at foretage sig). Jeg kan derfor ikke undgå at få den tanke, at det kunne være Browns egne, der har igangsat den, men det er ren spekulation fra min side.

De britiske medier har naturligvis dækket sagen, hvilket ikke gør det nemmere at være Gordon Brown i denne tid. Ifølge The Guardian har Brown nu sikkert et ondt øje til Tony Blairs tidligere strategiske rådgiver Benjamin Wegg-Prosser. Det var nemlig ham, der fik idéen til at gøre det muligt at lave underskriftsindsamlinger på hjemmesiden.

Det er før set, at digital borgerinddragelse ikke er at betragte som en fanklub. Da Barack Obama i perioden mellem valget og indsættelsen bad amerikanerne om input på hjemmesiden change.gov skete noget tilsvarende utilsigtet med åbenheden. Det mest populære forslag var nemlig en opfordring til, at Barack Obama skulle legalisere hash. Det afviste han dog pure.

Hvor langt skal politikere gå i åbenhedens navn? Er al borgerinddragelse godt, bare fordi det viser åbenhed? Giver åbenheden nogen mening, hvis politikerne alligevel ikke følger borgernes vilje om at træde tilbage eller lovliggøre hash? De to eksempler ovenfor er naturligvis ekstremerne, men vidner også om, at hvis man åbner op for posen, skal man være klar til at tage nogle tæsk.

Fotos: Screendumps fra number10.gov.uk

Overskrift ændret d. 19. maj 2009

Related Posts with Thumbnails

Trackbacks/Pingbacks:

  1. Mine seneste bookmarks (30.04.09 - 04.05.09) | Morten Gade - maj 7, 2009

    [...] Over 48.000 britere beder Gordon Brown om at gå af på number10.gov.uk | Bogprojekt om di…: (politik2.0 ) [...]

Leave a Reply:

Gravatar Image