Trods ord om det modsatte tror Politiken desværre stadig, at de er i avisbranchen

Det kan godt være, at direktøren for JP/Politikens hus i dagens Politiken proklamerer, at de ikke er i “avisbranchen”. Men det mener redaktørerne af Politiken åbenbart stadigvæk. Slående nok er direktøren Lars Munchs citat overskriften på en artikel, der udelukkende er bragt i avisudgaven. Hvor er logikken? Og ikke mindst fremtidsudsigterne?

I dagens Politiken er der et interessant interview med direktøren for JP/Politikens hus, Lars Munch med overskriften: “Vi er ikke i avisbranchen. Punktum”. Konfronteret med de ventede spørgsmål om avisernes krise, svarer han forbilledligt, ved at pointere at ”kreativitet er det eneste vi har at sælge”.

For ham at se, er det to største problemer for  JP/Politikens Hus, at man 1) ikke er international og 2) ikke er stor nok. Man har i dansk skala været store nok til at kunne få en samlet førertrøje på nettet – med EkstraBladet.dk som den frække lillebror, der trækker læsset og leverer størst trafik af de tre portaler. Men man er en lilleput i sammenligningen med de sande konkurrenter, som i Lars Muchs øjne bl.a. er Google, Bonnier og MTG. Et lyspunkt er dog, at netindtægterne stiger og indtægterne derfra nu begynder at komme.

Disse betragtninger er ganske glimrende, men hvad nytter det, når avisen stadig opfører sig som om konkurrenterne udelukkende er danske, og behandler papiravisen som det ekslusivt publiceringssted?

Dagens interview med Lars Munch i Politiken, s.10 i Kultursektionen.

Dagens interview med Lars Munch i Politiken, s.10 i Kultursektionen.

Walk the walk??
For interessant nok er interviewet ikke at finde online. Imodsætning til artiklens overskrift: “Vi er ikke i papirbranchen. Punktum”, er artiklen kun at finde i papirudgaven. Strategien om at gemme godbidderne til papiravisen lever altså fortsat, med ideen om at man ikke er til de lange snakke på nettet, som begrundende faktor. Men hvad Politiken i denne selektion går glip af, er den trafik og dermed potentielle brugere + viden om disse potentielle brugeres adfærd, som de kunne have fået, hvis artiklen var en del af nettets mange samtaler.

Et eksempel.
Jeg befinder mig lige nu i et tog, hvor jeg gladelig har doneret min avis efter endt læsning til mine medpassagerer. For Politiken er det dermed et tab i indtægt, idet min medpassager nu ikke selv køber den. Omvendt kan det være, at vedkommende bliver så glad for sin læsning, at vedkommende nu vil købe avisen i morgen.

Havde man lagt artiklen online, kunne jeg også have linket til den fra dette blogpost, og dermed genereret mine læsere videre til Politiken, hvis de fandt artiklen spændende nok. Den bevægelse kan Politiken se, og bruge i deres arbejde med trafikken – hvilke dele læser folk mest, hvad linkes der til, hvilke indkomne links er stærke fx. Og reagere på tallene, måske endda overveje annonceringsmuligheder der hvor der linkes fra, for at hente flere folk over?

Men da Politiken ikke har ville dele digitalt, så sker den fysiske avis vandring gennem toget helt uden Politikens vidende, og uden nogen som helst direkte feedback i form af ”mest læste”, ”mest snakkede om med medpassageren” eller ”mest anbefalede på facebook” – for bare at tage nogle få parametre, som ville være utroligt gavnligt for Politiken at få input på. Dertil kommer den merindtægt, delingen på nettet kunne have afstedkommet i form af øget trafik til sitet.

Gi’ mig det jeg vil have, og tjen på det
For mig at se, handler forretningsmodellen i den digitale verden ikke om at gemme noget til en betalt fysisk platform, som det ser ud til, at de fleste gør lige nu med deres ”baggrund skal i avisen”-tankegang. I stedet bør man fokusere på at give folk de informationer, som de gerne vil have på den platform, som de gerne vil have .

Jeg betaler pt. glædeligt for min trykte Politiken og den trykte Berlingske. Det gør jeg af nostalgiske årsager, og fordi jeg er glad for at være offline en gang i mellem. Jeg er storforbruger af begge avisers onlineplatforme, som jeg besøger flere gange i døgnet på linje med en masse andre nyhedssites. Det jeg forventer i den fysiske udgave, er måske mere omtanke, eftertanke og behandlede nyheder. Men jeg betaler gladelig også selvom de selv samme artikler findes online. For mig handler det ikke om hvilket produkt, der er på hvilke platforme, men om mit forbrug, og den måde jeg gerne vil konsumere nyheder på. Måske så jeg en artikel på nettet, men nåede ikke at læse den, og får i stedet muligheden i den trykte udgave. Omvendt kan en artikel , som jeg ikke nåede i den trykte udgave, pludselig lande i min google Reader eller på Delicius, fordi en af mine venner har omtalt den eller bookmarket den til mig.

Den synergi går aviserne glip af lige nu på deres VIP-indhold. Og det er ærgerligt. Jeg vil derfor mene, at Lars Munch bør føje en ekstra udfordring til sine to førstnævnte: 3) at alle i JP/Politikens Hus ikke har erkendt, at de ikke er i avisbranchen. Punktum.

NB: Grundet udfald i min netforbindelse, er der forskel mellem dette indlæg, og det som er blevet feedet ind på K-forum.

Related Posts with Thumbnails

8 Responses to “Trods ord om det modsatte tror Politiken desværre stadig, at de er i avisbranchen”

  1. Niels april 12, 2009 at 11:31 #

    Jeg har kun dit billede af avisen at tage på ordet, og der står fuldstændig læseligt: “papirbranchen”. Du er nødt til at referere korrekt for at få lødighed. Det gør du også ét sted nede i teksten. Men det virker lidt forvrøvlet, det du skriver. JP/Politiken er jo i dén grad i avisbranchen, de udgiver ret mange af slagsen.

    • Anna Ebbesen april 13, 2009 at 12:21 #

      Hej Niels – tak for kommentaren. Overskriften på artiklen lyder: “Vi er ikke i papirbranchen. Punktum”. Og er markeret med “-tegn, da det er et citat, som også fremgår af selve interviewet i anledningen af Lars Munch’s 50års fødselsdag. Og nu du skriver det, kan jeg da godt se, at jeg har klokket i citatet! Så enddu en gang tak for kommentaren! Men det ændrer ikke ved min pointe.
      Jeg ville jo mægtig gerne have linket til artiklen, men det kan jeg ikke, da den ikke er online. Dermed synes jeg at Lars Munchs udtalelser om, at de er i “udgiverbranchen” og ikke “papirbranchen” viser, at der stadig er folk i JP/Politiken, der kun ser Politiken som en avis, der trykkes på papir – ikke en udgivelsesvirksomhed. Meget af det Lars Munch siger i selve artiklen, handler netop om hvordan de skal holde op med at fokusere på udgivelsesplatformen og i stedet blot se sig selv som udgivere. Min pointe er derudover, at så længe de ikke praktiserer den tanke, så går de også glip af de mange nye muligheder. Deriblandt også den synergi de kan få, ved at gøre det muligt for deres indhold at indgå i andres samtaler – som vores lige nu. Havde det været muligt for mig at linke, havde du kunne se artiklen med egne øjne. Dermed havde du fx kunne modsige mig eller komme med et andet bud på en forretningsmodel, som Politiken omvendt kunne have gavn af. Om ikke andet, så havde de fået en mere besøgende til artiklen, og dermed fået mere trafik = bedre annoncefortjeneste.
      Beklager, hvis blogposten var lidt rodet, blev nok bare lidt fanget af artiklen, og forsøgte at få meningen ud hurtigt inden jeg skulle af toget!
      Vh. Anna

  2. Niels april 13, 2009 at 14:56 #

    Hej Anna. Min pointe er, at Politiken ER en avis. OG et website. Endda mange websites. Jeg kan ud fra det, du skriver, forstå, at Lars Muchs pointe er, at JP/Politiken er et udgiverselskab. Eller en medievirksomhed, om man vil. Og medierne har i flere årtier været under kraftig udvikling, bl.a. katalyseret af teknologier som radiobølger, firefarvetryk og TCP/IP. Radio/TV/mobiltelefoner/internet/det-næste-som-vi-ikke-hvad-er. Som i andre brancher sker en konsolidering og en teknologisk udvikling. Og det er også i mediebranchen svært at finde én “bedste forretningsmodel”, som gælder for alle virksomheder. Udover at overskud er bedre end underskud-modellen. JP/Politikens forretningsideer er formentlig lidt forskellige fra vare til vare, EB gør ét, JP noget andet osv. Det virker vel umiddelbart fornuftigt. Det er jo forskellige varer med appel til forskellige grupper af mennesker. Jeg synes ikke, der er en modsætning mellem at fokusere på at udgive og at undlade at udgive ALT indholdet i avisen på nettet/mobiltelefonen/whatever. Jeg kan heller ikke se ud af det, du skriver, hvordan Politiken kan tjene flere penge på at publicere ALT på flere platforme? Kh Niels

    • Anna Ebbesen april 13, 2009 at 17:02 #

      Hej Niels – Du har ret i, at det ikke er et modsætningsforhold mellem at fokusere på at udgive, og ikke at udgive alt på alle platforme. Men det er paradoksalt, at hvis deres vej ud af krisen bliver beskrevet som bl.a. værende, at de ikke længere skal se sig selv som værende i papirbranchen, at de så kun udgiver den pointe i papirformat.
      Som Lars Munch siger i interviewet, så går det godt med indtjeningen på nettet. Indtil de finder en anden model, kommer pengene via bannerannoncer, og det hentede de 300-400 millioner ind på sidste år svarende til 10% af omsætningen. Jeg vil mene, at det tal kunne stige, hvis de kunne hente penge ind på mere af deres indhold. Det er ikke nødvendigvis alt, der skal publiceres i samme form på alle platforme. Men ved at holde noget ude af den digitale sfærer, så går de bare glip af bl.a. god reklame, feedback og samtidig også indtjening.
      Hvordan ser du på det? Hvad tænker du om emnet – bare på kort sigt? Jeg har jo heller ikke nogen løsning på et sølvfad, men blev bare provokeret af paradokset fra gårsdagens avis.
      Vh. Anna

  3. Lars Hvidberg april 13, 2009 at 16:53 #

    Hej Anna
    Bum, det ser ud til at min kommentar og dit svar forsvandt på K-Forum. De findes i feedet, men ikke på posteringen? Mystisk.
    Anyway, jeg læser bare din bog, når den kommer ud :)
    mvh
    Lars

    • Anna Ebbesen april 13, 2009 at 17:06 #

      Hej Lars – Hvor mystisk! Nogle gange virker det lidt som om, K-forum lever sit eget liv :)
      Glæder mig til din boganmeldelse! Hvis alt går vel, så burde den komme i handlen til efteråret.
      Vh. Anna

  4. Lars Hvidberg april 13, 2009 at 18:35 #

    Nu dukkede kommentaren op på K-forum :)
    Held og lykke med bogen.
    Lars

  5. Niels april 15, 2009 at 23:08 #

    Hej Anna. På trods af de populære meninger, som for blot fem til seks år siden spåede medieselskaberness død, så er det i dag de “gamle” medieselskaber, som sidder på content, eyeballs og revenue. Sådan er det i Danmark, sådan er vel også globalt. Jeg håber (og tror), at det betyder, at medierne forstår at omstille sig. Mere dybe er mine tanker om det ikke :) Kh Niels

Leave a Reply:

Gravatar Image