SF skyder kommunalvalgkampen i gang

Datamining, kampagnesite og bannerannoncer? Valgkampen mod KV09 er skudt i gang, og det med stor bravour.

Villy i front for kommunal-spottet

På politiken.dk figurerer der nu bannerreklamer for SFs spidskandidater til kommunalvalget med Villy som den landskendte stjerne i front. Fokus er på klimakampen, som man skal have kommunerne til at tage aktivt del i. Kandidaterne fra Århus, Odense og København giver så deres besyv med om, hvad der skal ske på klima/trafikområdet i deres by.

Kandidaten i Århus

Kampagnen er i stil med den kampagne SF brugte EUs oplysningsmidler til at køre i december 2008. Samme look-and-feel og samme budskab. Eneste ændring er, at jeg nu afgiver email i stedet for mobilnr., og EU-kandidaten ikke længere er med. Hun skulle jo med den gang for at retfærdiggøre støttemidlernes brug, men selvom EP-valget ligger før kommunalvalget, er hun altså ikke længere på.

Efter videoen kommer opfordringen om at skrive underHovedmålet med kampagnen er, at jeg skal “skrive under” på, at kommunerne skal have SFs besked. “Aktivisme up front”, tænker jeg, og skriver under med navn, mail og postnr. “Gad vide om min kommune nu får en mail/brev, fra alle os i København, der har skrevet under?”. Spændt klikker jeg over i min mail, og ganske rigtigt ligger der en mail fra kampagnen.

Hah! You’ve got datamined.
I modsætning til EP-kampagnen, er jeg nu blevet datamined for real. For i læsningen af mailen går det op for mig, at jeg nu er på “Villys liste”, og vil få nyheder op til og under kommunalvalgkampen. Under EP-valget fik jeg bare en sms som tak, men så kom der ikke mere.Takke-mailen fra Villy

Jeg mente ikke, at jeg havde skrevet mig op til at få nyheder, da jeg indtastede min mail i banneret. I stedet havde jeg “skrevet under på”, at det var gode mål SF havde opsat. Og så slår det mig: Jeg er blevet “datamined”! Jeg har nemlig opgivet mine data (email) uden at tænke over, at nu sidder jeg i saksen – koblet på en mailingliste, der har tænkt sig at spamme mig med oplysninger, fordi de nu ved, hvor jeg bor. 1-0 til SF. Der er ingen henvisning til, hvad de vil bruge min “underskrift” til, hvilket skuffer mig lidt, da jeg lige havde troet, at jeg nu skulle være del af kampagnen.

Som privatperson synes jeg, det er lidt underligt, og ville nok melde mig af “Villys liste” igen. Men ser jeg bort fra mine egne private følelser, så er det et glimrende forsøg på at datamine i god tid før valgkampen, og få oparbejdet en god liste inden det for alvor går løs. Klogt tænkt og godt gået. Det lader til at SF har fanget “datamining”-pointen før de store partier. Og det kan undre. Hvor er S og V? Travlt med at lave TV måske?

Handling med mine venner
Mailen indeholder flere “call to actions”. De mest fremhævede er “Doner” og “bliv venner med os på Facebook”. De er fremhævet i designet, og indikerer et strategisk fravalg af feedback til fordel for den lette interaktion. Det er kampagne og mobilisering, der er i fokus, hvilket understreges af, at der inde i teksten er indsat en “tip en ven”-opfordring, som også er slutbilledet i banner-kampagnen efter man har “skrevet under”.

Ellers er indholdet af mailen i fint forståeligt dansk, og jeg forstår at SF vil “knokle” for at nå deres mål.

Alt i alt: glimrende tiltag! Men bedst af alt er det nye kampagnesite. I modsætning til det gamle flade sf.dk, er der her gang i kommentarer, quick-polls og meget andet, der fordrer at man handler og interagerer. Glæder mig til at de skrotter den gamle, og køre alt over på det nye – begge dele er Cbrain, så mon ikke det kan lade sig gøre? (Nørd note: Cbrain leverer både til S, SF og i sin tid radikale.dk, så måske vi ser det samme ske hos S?)

Eftertanke
….skulle jeg alligevel sige noget… To detaljer og et ønske: 1) Hvorfor er jeg ikke en del af kampagnen, fra det øjeblik at jeg skriver under? Hvorfor skal jeg blive ved med at signe op, når jeg nu er blevet “datamined?” Det er som om, at min første handling ikke har andet formål, end at score min emailadresse – nuvel, men jeg vil også have lidt igen! 2) Sammenhæng mellem banner og mail er ikke helt lige i skabet.

Og så ønsket: 3) Hvorfor aktiverer man ikke via Facebook Connect, når nu man er i gang? Når man klikker på “bliv venner på facebook”, kommer man over til SFs gruppeside, der mildest talt er røvsyg. Og det undrer mig. For ellers er SF meget personlig og uformel i kommunikationen. Man får som ikke mails fra “SF” men Villy personligt:

Mail fra Villy

I sms’en fra EP-kampagnen i december 2008 sluttede Villy sin sms til mig af med en smiley. Når jeg så er inde i hele fornavns-universet og klar til at være venner med Villy, så er det skuffende at lande på en kedelig gruppeside. I forbindelse med de labre kampagnesite som man har lavet til lejligheden, hvorfor lavede man så ikke noget ud af facebook-delen? Enten ved at gøre det til en af de nye fan-sider med gode designmuilgheder i, eller ved at lave direkte facebook-connect muligheder på både sf.dk og på kampagnesitet. Se det havde været top-cool. SF fører jo på Facebook-fronten, så hvorfor ikke omsætte alle vennerne til reelle aktivister? Og så flere med ind?

Et let tiltag havde været, at jeg “underskrev” med email – så SF stadig fik “datamined” mig – og dernæst fortalte om det via min facebook-connect til alle mine venner. I stedet for at sende en mail til een ven af gangen, kunne jeg have fået buddet om: “Del med dine venner og få dem med i kampen”, logget på via facebook, og så fået adgang til at sende ud til udvalgte venner og/eller donerer min status til formålet og/eller publicerer det på min “væg”, at “Anna støtter SFs klimakamp – gør du?”. Eller noget lignende. Men gode første takter fra SF!

(Indlægget er også publiceret på http://annaes.wordpress.com/2009/03/26/sf-skyder-kommunalvalgkampen-i-gang/)

Related Posts with Thumbnails

Wow. It's Quiet Here...

Be the first to start the conversation!

Leave a Reply:

Gravatar Image